Fra årsagen til det krøllede skørt til gemte lykkeamuletter og oldgamle blonder er der masser af detaljer at svælge i, når vi kigger nærmere på en af modehistoriens mest berømte brudekjoler til dato.
Da Lady Diana Spencer giftede sig til titlen prinsesse den 29. juli 1981, skrev hun historie. Ikke nok med at hun var den første royale brud uden en forudgående royal titel i 300 år, og at det var den første kongelige vielse siden 1501, der blev holdt i St. Pauls Cathedral, så er prinsesse Dianas kjole den dag i dag stadig en af de mest berømte brudekjoler nogensinde – hvis ikke den mest berømte overhovedet.
Den gigantiske råhvide taft-kjole, der blev skabt af designduoen David og Elizabeth Emanuel, blev (særligt i 1980’erne) kopieret over hele verden, men ingen kopi kan nogensinde måle sig med det sirlige broderiarbejde, de historiske blonder, 10.000 perler og det knap 8 meter lange slæb, der kendetegner prinsesse Dianas episke brudekjole, som dertil gemte på mange små hemmeligheder.
Nedenfor får du 11 detaljer om prinsesse Dianas brudekjole, som du måske ikke kendte til i for vejen.
1. Brudekjolen var en af de mest velbevarede hemmeligheder i modehistorien lige indtil brylluppet
Alle spekulerede, men ingen vidste noget om kjolen før dagen, hvor brylluppet stod. Pressen i England havde fået tilsendt forseglede konvolutter med detaljerne om prinsessens brudekjole, som var en af de højest bevogtede hemmeligheder i modens historie.
Det var først, da Lady Spencer viste sig på dørtærsklen ved Clarence House for at køre til St. Pauls Cathedral, at konvolutterne måtte åbnes. Kjolens designere, David og Elizabeth Emanuel, var så bange for, at detaljerne om kjolen ville lække, at de skabte tre kjoler for at gøre forvirringen total. Men det lykkedes at holde på hemmeligheden indtil få timer før ceremonien, og den dramatiske optakt skuffede ikke.
2. Diana blev syet ind i kjolen
Det er siden hen blevet kendt, at prinsesse Diana led af en spiseforstyrrelse, og op til brylluppet blev hun ved med at tabe sig. Kjolens designere måtte lave forskellige overdele for til sidst at sy den sidste sammen direkte om prinsessens krop, den dag brylluppet stod.
3. Kjolen var for stor til bilen
Ifølge designerne var det prinsesse Diana selv, der blev ved med at ønske kjolens slæb længere og længere. Designteamet øvede sig i at folde de store mængder taft, men det var spildte kræfter, da stoffet alligevel blev krøllet i bilen, der kørte hende til St. Pauls Cathedral.
4. Der var en plet på kjolen
Prinsesse Dianas makeupartist fortalte i dokumentaren ‘Diana: A Portrait’, at prinsessen spildte parfume på kjolen (Diana svor til ‘Quelques Fleurs’ fra Houbigant) mens hun gjorde sig klar, og det efterlod en lille plet på kjolens sarte stof. Hun fik dog foldet kjolen på en made, så det dækkede over pletten.
5. Hun bar noget gammelt, nyt, lånt og blåt
Kjolens delikate materiale var særligt spundet til kjolen på en engelsk silkefarm og var dertil prydet af antikke blonder, som tilsammen udgjorde det nye og det gamle. Det blå fandtes i form af en lille blå sløjfe, der var syet ind i kjolens talje, mens Spencer-familiens tiara udgjorde det lånte element.
6. Sløret var længere end slæbet
Det var vigtigt for kjolens designere at sløret var længere end den sidste søm på kjolens slæb. Der gik 140 meter tyl til hele herligheden.
7. En skjult lykkeamulet
En detalje, ingen kunne se, var, at designerne havde syet en hestesko i 18-karat guld med hvide diamanter fast til mærket i kjolen for held og lykke. Og der var endnu en skjult overraskelse. Elizabeth Emanuel glemte at tage en sikkerhedsnål ud af kjolen, som hun først kom i tanke om næste dag.
8. Blonder fra dronning Marys tid
Ophavet af blonden; om det blev erhvervet gennem en auktion eller som donation fra The Royal School of Needlework debatteres den dag i dag, men ikke desto mindre er det ret sikkert, at en del af den blonde, der prydede brudekjolen, var den særlige Carrickmacross-blonde, der dateres tilbage til dronning Mary af England, der regerede i 1500-tallet. ’Something old’ får således en helt ny dimension.
9. Der blev lavet en matchende paraply i tilfælde af regn
Elizabeth Emanuel købte to antikke silkeparasoller og betrak dem begge med råhvide tekstiler, så ingen vidste, hvilken der matchede den endelige kjole (qua hemmelighedskræmmeriet omkring kjolen). Hun udsmykkede den, der var tiltænkt Diana, med håndsyede perlebroderier og samme blonde, som gik igen på kjolen, så den ville matche perfekt i tilfælde af regn. Der blev dog ikke brug for paraplyen, for på bryllupsdagen viste det lunefulde engelske vejr sig fra sin mest solrige side – hvilket nok var meget godt, eftersom designeren sidenhen har udtalt, at paraplyen nok var alt andet end vandtæt.
10. Det tog seks måneder at lave brudeskoene
Det lyder næsten som skønne spildte kræfter at de sko, man knap kunne se under kjolens gigantiske skørt, tog et halvt år at lave. Ikke desto mindre var de fine silke-slippers besat med 542 pailletter og 132 perler, der tilsammen udformede et hjerte. Skoens såler var slåede med initialerne C og D. Skoene var meget lave, for den vordende brud var med sine 178 centimeter nemlig på højde med sin forlovede.
11. Reservekjolen forsvandt
I 2005 skabte et auktionshus overskrifter, da de påstod at have en ekstra version af prinsesse Dianas brudekjole i hænde. Designerne benægtede at have lavet en reserve, men stod ved at have lavet de ekstra kjoler, der skulle narre pressen i fald at kjolehemmeligheden blev lækket. Decoy-kjolen skulle efter sigende have en dybere V-udskæring og mindre blonde, men den ufærdige kjole forsvandt fra designernes studio.
