Mad og drikke

Disse 2 københavnske pizzaer er på listen over Europas bedste

- 23/09/2024

Tidligere har Bæst og Luca været på listen, men nu er det altså to andre steder, som er på listen.

De fleste danskere er ellevilde med det italienske køkken, og særligt ud at dømme fra alle de italienske restauranter der (stadig) popper op side om side over det meste af København (blandt andet Graziano, som hurtigt blev “det nye italienske sted”), lader alt til, det er en trend, der er kommet for at blive.

Ofte forbinder vi den bedste og mest autentiske italienske mad med den, vi får i selve støvlelandet – og forståeligt nok, for hvem kan lave traditionel mad, som dem, der er vokset op med stenovne og tomatsauce, lavet på ægte tomater?

Faktisk lader det til, at vi ikke behøver længdes helt så langt efter en god, autentisk italiensk oplevelse – i hvert fald når det kommer til den flade, runde tomat- og mozzarella-fyldte spise, pizza.

Sidste år blev restauranten Bæst på Nørrebro kåret som den anden bedste pizza i Europa uden for Italien, mens vi hos pizzeriaet Luca kunne få den 23. bedste, men disse titler er tilsyneladende ikke nogle, stederne kan prale af længere, i stedet er der nu to andre steder i København, som har opnået en plads på listen for 2024, der hvert år udformes af platformen ’50 Top Pizza’.

På en 23. plads i år ligger restauranten MaMeMi på Vesterbro, som byder på romerske pizzaer, kendt for sin sprøde, tynde bund og kant, som de i øvrig efter sigende skulle være det første sted til at introducere i København. Hertil har de selvfølgelig også en italiensk sommelier, der guider besøgende i lækre, økologiske vine.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af La pizza di Roma (@mamemi_copenhagen)

Fra en 20. plads sidste år og til en 13. plads i år ligger spisestedet Surt i Carlsbergbyen, startet af den tidligere Bæst-kok, Giuseppe Olivia. Stedet, der, som det også lyder af navnet, er kendt for sine napolitanske surdejspizzaer, der gennemgår en fermenteringsproces på 30-35 timer, og som desuden topper deres pizzaer af med både lokale og italienske råvarer.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af SURT (@surtcph)

Læs ogå

Serier på Netflix: Her er de 10 bedste, du skal se lige nu