Der er gode nyheder, hvis du mangler lidt inspiration til dit næste is-, restaurant- eller deli-besøg.
Bar Txikitero
Mathias Silberbauer har stor succes med sin überfranske Silberbauers Bistro i den socialøkonomiske Jærgersborggade på Nørrebro i København, hvorfra han også tidligere har drevet Contento, og nu er der altsåigen ny, god grund til at lægge vejen forbi for et af Mathias’ påfund. Seneste skud på stammen er den spanske aperitifbar, Bar Txikitero, hvis navnkommer fra det spanske udtryk for pubcrawl i Baskerlandet. Her er småt, stedet tager ingen reservationer og holder lukket, hvis det regner, så deter ikke en helaftensforestilling, men kom for en Tinto de Verano (rødvin med sprite), gildas og rejer. Og så må du under ingen omstændighederforlade stedet, før du har smagt deres bud på en basque cheesecake.
Adresse: Jægerborgsgade 42, 2200 København N
Bar Txikitero
TŌPI
Er du en af dem, der har savnet frozen yoghurt, siden den ellers lækre isform nærmest forsvandt fra jordens overflade, er der godt nyt.Du skal nemlig blot en tur til Amager, for at finde nyåbnede TŌPI, der er en såkaldt “soft serve bar” med alverdens toppings, så du selv kan vælge din is (fx vanilje, chokolade eller mange, alle lavet i Italien) og derefter dynge på med over 30 forskellige lækkerier i form af toppings.
Adresse: Amager Strandvej 112, 2300 København S. Ps Er du mere til traditionel kugleis eller softice, har den populære kæde Ismageriet netop åbnet en ny lokation på Blegdamsvej 118 (tæt på Trianglen)
TŌPI
Krogs Fiskerestaurant genåbner
Har du din gang på Gammel Strand i København K, har du måske lagt mærke til, at den 115 årgamle institution i form af Krogs Fiskerestaurant har været lukket. Siden Christian Krogh åbnede restauranten i 1910 midt i det daværende fiskemarked på Gammel Strand, har utallige gæster fra både nær og fjern spist fisk og skaldyr under samme tag, og lukningen har da også, pyha, kun været midlertidig og i forbindelse med hhv. nye ejere samt en omfattende renovering, der bådearkitektonisk og gastronomisk sætter en streg. Køkkenchef Andreas Ring Kjeldsholm Hansen er hentet fra Dragsholm Slot, og er fra 1. maj klar til at byde dig velkommen – uanset om du kommer for et dejligt, simpelt stykke fisk eller det helt store udtræk.
Adresse: Gammel Strand 38, 1202 København K
Krogs Fiskerestaurant
&deli
Carlsberg Byen har fået (endnu) et nyt spot i form af dagsstedet &deli. En, ja, deli, der ifølgefolkene bag samler smage fra hele verden, men er forankret i det nære. Og det er erfarne folk, der byder indenfor – med steder som Restaurant Lola og Original Coffee på cv’erne. &deli byder bl.a.på salater, stews og sandwiches, og selvfølgelig dejlig kaffe.
Adresse: Bohrsgade 44, 1799 København V
&deli