Mad og drikke

De gjorde avokadomaden ultrapopulær: Nu åbner kendt café nyt sted

- 13/10/2022

Få steder har gjort sig så bemærket med en forholdsvis simpel mad. Nu er der nye tider i vente for den kendte københavner-café.

Fra hvad der ligner en helt simpel avokadomad til bjerge af pisket smør.

Der er særligt et sted i København, der har tiltrukket horder af sultne gæster og omtale på baggrund af deres simple mad serveret i æstetiske omgivelser, der matcher stort set hvilket som helst Insta-feed.

Det er selvfølgelig Atelier September i Gothersgade, der er særligt kendte for deres avokadomad, der ved åbningen gik viralt for sin simple præsentation og sin noget høje pris for en simpel rugbrødsmad. 

Det gjorde dog kun caféen i de smukke lokaler endnu mere populær, hvor alle måtte bare smage den berømte avokadomad selv. 

Siden da er Atelier September dog også blevet kendt for langt mere end den ene ret. For i med bagmanden Frederik Bille Brahes madkunstskaber i køkkenet er spisetedet af flere omgange blevet ros for både deres piskede bjerge af smør, deres simple morgenplatter og deres sæsonbetonede smukke retter.

Og snart kan du nyde godt af Bille Brahes påfund et andet sted.

For snart slår Atelier September dørene op til et nyt spisested, der dog kommer til at lægge et lille stykke udenfor de vante rammer i Indre By. Adressen kommer nemlig til at hedde Hellerup Strandvej 134.

Selvom det nye sted vil være en udvidelse af Atelier September-konceptet, vil det dog ikke være det samme, hvorfor du sikkert godt kan forvente lidt andet fra det populære morgensmadssted.

Hvornår det nye sted åbne er endnu uvist, men vi glæder os til at se, hvad de kommer til at byde på.

Læs ogå

Skjolds Plads på Ydre Nørrebro har fået tre gode grunde til, at du skal slå vejen forbi