Hvis du er født lige omkring 1990 eller før, så er du sikkert allerede fuldt ud bekendt med tricket: at dine gamle jeans på nul-komma-fem kan trylles om til en nederdel, der lige nu er højeste mode.
Vi taler naturligvis om maxi-nederdelen i denim, som TikTok lige nu er så besat af, at tricket med at omdanne gamle jeans til en ny, smart nederdel er gået viralt – særligt efter at smarte kvinder som Pernille Teisbæk og Emili Sindlev tog den til sig.
Men selvom det at omdanne bukser til nederdele kan lyde ligeså urealistisk, som at lave vand til vin, så kræver det hverken en skrædderuddannelse eller overnaturlige kræfter selv at kaste sig ud i.
Så hvis du ikke har prøvet det før – eller du blot har glemt, hvordan man gør – så guider vi (med hjælp fra TikToks fermeste DIY’ere) til, hvordan du kan skabe sæsonens hotteste nederdel (a la dem der var på catwalken hos alt fra Balenciaga til Burberry og Ganni) ud at et par jeans, du ikke længere bruger.
Alt, du skal bruge, for at gøre de dyre brand kunsten efter, er faktisk blot et par gamle jeans og en symaskine.
Trin 1: Vælg dine jeans
Med fare for at operationen ikke går helt som ønsket, så vælg et par jeans, du mentalt har sagt farvel til, og ikke kommer til at savne. Desuden er en tommelfingerregel, at løse jeans egner sig bedre til at sy om end de skinny jeans, som du sikkert allerede var klar til at klippe i. Mere stof = mere materiale at arbejde med.
Trin 2: Riv op i sømmene
Find en opsprætter og spræt den inderste søm på begge bukseben op – hele vejen fra nederste søm til skridtet. Det eneste, der skal være intakt, når du er færdig, er lynlåssømmen fortil, og sømmen mellem ballerne bagtil.
Trin 3: Sæt nåle i
Nu skal nederdelen formes. Det gør du ved at tage de to løse forstykker fra hvert bukseben og lægge over hinanden, så den opsprættede søm danner et zig-zag mønster. Sæt fast med nåle, når de ligger på den ønskede måde. Det samme gøres bagtil. Det er lettest at få nederdelen til at sidde flot, hvis sømmene lægges sammen, mens du har nederdelen på.
Under de to sammensatte siders overlap, dannes der en trekant uden stof. Herfra kan du gå to veje med nederdelens look: enten kan du indsætte et stykke denim (eller andet stof) og fylde trekanten ud, eller du kan lade de to sider hænge frit, så nederdelen har en høj slids.
Trin 4: Færdig
Hvis alt ovenstående er gået godt, kan du nu sy din nederdel sammen. Et voila! Du er med på en af sommerens helt store trends – og endda på en temmelig ansvarlig manér.
Selvom rosen også er dukket op hos brands som Saint Laurent, Coperni og Valentino som små, snoede stofblomster, indlejret i kjolesnit med mere, så har er rosen dog primært dukket op som accessory; enten i form af hårspænder fra et brand som danske Caro Editions eller som fra Damernes Magasin, hvor blomsten på snor både kan bindes om livet som et tyndt, pyntet bælte eller om halsen som en alternativ til et smykke.
Men nu går et ægte kendis favorit-brand hele vejen med en kollektion, der tager rose-trenden til et helt nyt niveau, og fletter den fine flora ind i alt fra kjoler, buksedragter, skospænder, som stropper på brudekjoler, som krøllede tørklæder, på tekstilprint og knaplignende detaljer over cutouts.
Foto: PR
Og brandet er ikke fremmed i at lege med de finurlige fortolkninger af den smukke blomst.
Tasken kom som en direkte forlængelse af Magda Bytrums signatur, for hvis ret skal være ret, så var Magda Bytrum faktisk blandt de første brands til at bruge foldede tekstilroser som en del af deres brandunivers, hvor de diskrete stofknuder, der var formgivet til at ligne rosenknopper, pyntede på de kjoler, der var med til at sætte Bytrum på den internationale modeagenda.
Derfor er det også kun passende, at Magda Bytrum ny for alvor tager ejerskab på trenden, og dedikerer en hel kollektion til den fine blomst, som – stadig – ikke er til at undgå i moden.
Som Sonny-fan, der bor på Frederiksberg, er det her jo nærmest for godt til at være sandt. Indre By-hotspottet har nemlig denne uge slået dørene op for sin anden location, så du nu også kan nyde den velsmagende salat eller -bryggede kop kaffe i mere "residential" omgivelser. Jeg har allerede været forbi, og du kan roligt følge trop (husk solcreme).
Meget cute navn til den danske kunstner Lulu Kaalunds nye soloudstilling, der åbner i dag. Desværre i Stockholm, som jeg ikke lige kommer forbi, men hvis du gør, kan du beundre værkerne her:
Vi er vist allesammen blevet lidt forårskuldrende denne uge, (endelig!), og jeg vil bare gerne gå i cute forårsagtigt tøj med friske farver. Helst disse smukke pj-bukser fra Skall Studio.
Jeg hoppede en tur på cyklen forrige weekend og tog ud til Lille Bakery på Refshaleøen. Det føles på mange måder, som om man er vildt langt væk (på den dejlige måde), selv om det kun er en kort tur fra Indre By. Solen skinnede, og retterne var dejlige. Meget anbefalelsesværdigt weekendprojekt (igen: solcreme!)
Mandag den 8. maj 2023 var pressen samlet omkring Dolby Theater i Los Angeles for at se stjernerne ankomme til premieren på den længe ventede live action-udgave af Disney’s ‘Den Lille Havfrue’.
Og mens stjerner som Halle Bailey, der spiller rollen som Ariel, og Heidi Klum gjorde os klogere på, hvordan man vinder den røde løber med tendensen ‘Mermaidcore’, gjorde skuespiller Melissa McCarthy os klogere på, hvordan hendes tilgang til rollen som Ursula var.
Det gjorde hun i et interview med mediet Deadline, hvor McCarthy gjorde det tydeligt, at hun har skelet til en helt særlig kunstform for at indfange ånden af den lilla superskurk: drag queens.
“Jeg har altid været en kæmpefan af drag, siden jeg var teenager. Du kan gøre grin med og hylde en person på én og samme tid. Det er sjovt, det er satirisk. Det er alle lækre ting pakket ind i en ting,” fortalte McCarthy.
Det er ikke helt underligt, at det er netop er drag queens, der været kilden til inspiration for McCarthy.
Med Ursulas dramatiske ageren, ekstreme øjenebryn og blå øjenskygge – komplet med det høje hår – var det nemlig, særligt blandt queer-personer, svært ikke se Ursulas referencer til den legendariske drag queen Divine, da filmen udkom i 1989.
Divine var en amerikansk performer og drag queen, der op gennem 60’erne og 70’erne gjorde sig bemærket med sin karakter Divine Digital, der ofte optrådte i filmskaberens John Waters absurde kultfilm. Ved hjælp af ekstrem humor gennem særligt sang og musik kommenterede de på samtiden med en ufortrøden attitude, der både underholdte, provokerede og gjorde dem til en kæmpe kultsucces.
Særligt hendes look i filmen ‘Pink Flamingos’ fra 1972 er siden blevet synonym med Divine, og blevet genskabt utallige gange.
Foto: Courtesy Everett Collection/Mega
Plakaten til filmen 'Pink Flamingos'.
Derfor var der i mange år flere, der var sikre på, at Disneys tegnere havde fundet inspiration til udformningen af Ursula hos Divine – inklusiv Melissa McCarty.
“Jeg vidste med sikkerhed, selvom jeg ikke kunne bevise det, at hun var baseret på Divine. Det måtte hun bare være. Makeuppen, looket, attituden,” siger McCarthy i interviewet.
Det viser sig, at Ursula bestemt var inspireret af den kendte kult-drag queen. Manuskriptforfatteren og produceren Howard Ashman, der arbejdede på tegnefilmen dengang, skrev både dialoger og sange til filmen, mens han også arbejdede tæt sammen med tegnerne. Og det var i samarbejde med dem, at han kom frem til Ursulas udseende ved at se på Divine.
Ashman kom fra Baltimore, som manden bag Divine, Harris Glenn Milstead, også gjorde. Her var det i 1960’erne direkte ulovligt at være homoseksuel, og derfor flyttede Ashamn senere til New York, hvor han blev bekendt med Divine og den betydning, hun havde for queer-miljøet.
For Melissa McCarthy har drag queens også betydet meget, og det er netop derfor, at hun med sin rolle som den ikoniske Ursula, ønsker at hylde dem og Divine, der i dag står som et ikon på drag som kunstform.
“Jeg håber bare, at jeg kan gøre hver en drag queen stolt og gøre Divine stolt. Jeg ville give hende alt det, hun fortjener,” slutter McCarthy af med og kommenterer dermed mere eller mindre indirekte Tennessees omstridte forbud af drag-performers.
Så er det bare at håbe, at McCarthys Ursula lever op til de høje forventninger til live action-udgaven ‘Den Lille Havfrue’, der får premiere i Danmark den 25. maj 2023.
Når Emma Libner scroller gennem indbakken på sin Instagram-profil @kh_underlivet, ligger der flere ulæste beskeder fra folk, hun ikke kender. Senest fra en kvinde i 30’erne, der stadig har til gode at have seksuelle oplevelser med andre, fordi hun skammer sig så meget over, hvordan hendes underliv ser ud.
En besked, der virkelig har rørt Emma.
– Jeg kan virkelig godt nikke genkendende til den der evige struggle med: Åh nej, lugter det? Er den våd nok? Siger den mærkelige lyde? I stedet for bare at acceptere, at den er, som den er, siger hun.
På @kh_underlivet er indbakken altid åben, og som en anden onlinestoresøster forsøger Emma at besvare de (mange) spørgsmål, folk har om underlivet.
Flere gange om dagen tikker der beskeder ind i indbakken. Det er alt fra unge kvinder, der sender billeder af deres trusser med udflåd, til fortvivlede forældre, der ikke ved, hvordan de skal tale med deres barn om seksualitet.
Som oftest handler det om, hvorvidt det, de oplever, er ”normalt”.
Emma har lavet en social pagt med sine følgere, hvor alt er tilladt. På profilen forsøger hun at skabe et rum, hvor der er plads til alle. Derfor taler hun højt om kropsbehåring, om når vibratoren løber tør lige inden klimaks, om dengang hun blev smittet med en kønssygdom, og om når menstruationen melder sin ankomst.
Det gør hun for at aftabuisere og afmystificere de ting, der følger med at have et underliv, men som ingen taler højt om. For sådan behøver det ikke være, hvis vi tør sætte ord på vores tanker om lysten, skammen, blodet og kløen, mener hun.
Klumper af blod
Emma er ikke bleg for at dele billeder af menstruationsblod og trusser med udflåd på Instagram. Det er hendes følgere, der sender hende billederne, og hun deler dem – med samtykke, selvfølgelig – for at gøre verden bevidst om, at menstruation, udflåd og vulvaer kan se meget forskelligt ud.
For at minde os alle sammen om, at menstruation ikke altid er som i reklamerne. At det ikke altid er en lille dråbe, der lægger sig smukt ned i trussen. Nej, menstruation er også gennemblødninger og store klumper af blod, og ja, det er helt normalt, at kønslæber har forskellige længder. Ingen vulvaer er ens.
Emma Libner
Født i 1994.
Uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling.
Som barn drømte Emma Libner ikke om at blive underlivsinfluencer, når hun blev stor. Ikke desto mindre har hun i dag gjort det til sin profession at tale højt om underlivet. På sin Instagram-profil @kh_underlivet og i sin podcast af samme navn taler Emma (k)ærligt og åbent om underlivet og alt, hvad dertil hører med sine 18.000 følgere.
Aktuel med bogen med ”Kh Underlivet”, hvor hun deler ud af sine egne kropslige erfaringer og nørdede viden om underlivet.
– Den der ensomhed, der kan følge med at føle sig forkert, den er der ingen grund til. Jeg har modtaget de vildeste beskeder i min indbakke, og jeg har stadig til gode at modtage noget, jeg ikke har hørt om før. Der er ikke nogen i min indbakke, der er alene om det, de oplever,siger hun.
Men når man ikke har set eller hørt om noget, der ligner en selv eller stemmer overens med det, man oplever, så kan man nemt føle, at der er noget galt med en, mener hun.
Særligt i den nulfejlskultur, vi lever i, hvor enhver fejl og mangel kan ses som et personligt nederlag.
– Det kan jeg mærke på graden af frustration og frygt, der også lever i min indbakke. Folk sender beskeder til mig om problemer, som vitterligt ikke ville være et problem, hvis vi havde en større accept i forhold til underlivet i vores kultur.
Provokation
Som underlivsinfluencer er det hverdagskost at se og høre om alle afskygninger af vulvaen. Men sådan er det bestemt ikke for alle.
En helt almindelig decemberdag sidste år delte Emma et opslag med billeder af gennemblødninger.
Både dem, der løb ned ad benet, dem, der havde sat deres aftryk på kontorstolen, og dem, der havde farvet de ellers hvide trusser blodrøde.
Med det samme dalede antallet af følgere på profilen. Det ser hun som et udtryk for, at folk blev provokeret over synet. Og det forstår hun godt.
I virkeligheden mener hun, at den følelse af provokation er en gammel rest af det, hun håber, vi en dag kan slippe af med.
Nemlig det faktum, at vi har svært ved at tale om de ting, vi har svært ved at forholde os til.
Når Emma deltager i offentlige debatter, mærker hun også, at der er knyttet en berøringsangst til underlivet.
Hun bliver ofte fortalt, at underlivet hører til privatlivets fred, og at det ikke er noget, man behøver snakke højt om. Men den præmis køber hun ikke ind på.
Hun mener, ligesom 1970’ernes rødstrømper, at det private er politisk, og at vi netop af den grund skal italesætte underlivet. For hvis vi ikke taler om det, bliver det forbundet med noget skamfuldt.
– Hvis vi siger, at underlivet er privat, så har vi heller ikke mulighed for at forholde os til det. Så lukker vi samtalen ned, og så kan vi ikke snakke om det. Så rykker vi os ikke, siger hun og tilføjer:
– Vi skal simpelthen tage tyren ved hornene og sige, at det, vi har så svært ved at snakke om, er noget, vi skal tage stilling til. For det har nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for særligt unge mennesker, hvis vi ikke taler om det.
Tog vulvaen i egen hånd
Hver dag udfordrer Emma præmissen om, at underlivet er privat ved at tale højt og offentligt om det. Hun ved, at hun taler fra et priviligeret sted som hvid, slank og ciskønnet kvinde.
Men på trods af det har det krævet en del øvelse at nå hen til den grad af frigørelse, som hun føler i dag.
Emma voksede op i et hjem, hvor underlivet ikke rigtig var noget, man talte om. I folkeskolens seksualundervisning så hun aldrig skyggen af en vulva. Hun var vant til fortællinger om, at sex ikke var for hendes skyld, og omkring hendes seksuelle debut var der særligt én ting, der fyldte i hende.
Nemlig den store misforståelse, at mennesker med vulva bliver født med en jomfruhinde. Hun var mildest talt ”pissebange” for at bruge tamponer og cykle over huller i asfalten på vej til skole i frygt for at miste sin, hvad hun fik fortalt, dyrebare mødom til Gladsaxe Kommunes dårligt asfalterede cykelstier.
Foto: Malene Nelting
– I tilfældet med jomfruhinden er det jo supervildt, fordi jeg har siddet mange gange med spejlet og været sådan: Hvor fuck er den? Jeg kan ikke se den. Og alligevel har fortællingen om den dikteret, hvad jeg har gjort med min krop.
I sine tidlige 20’ere besluttede Emma sig for at tage sagen – og håndspejlet – i egen hånd. Hun stod på tærsklen til sit voksenliv og troede virkelig, at hun havde ”fattet det hele”. Men hun tog fejl.
Da hun startede i journalistpraktik, begyndte hun ved et tilfælde at interessere sig for de emner, hun lever af at tale højt om i dag. Der var flere ting, der rykkede på sig i den offentlige debat i den periode.
Menstruation blev mere almindeligt at tale højt om, og medierne begyndte at interessere sig for, at kvinder kunne tage p-piller uden pause. Det fik hende til at stille spørgsmålstegn ved hendes egen brug af prævention og alle mulige andre ting ved kroppen, hun aldrig havde tænkt over, men bare gjort.
Hun fandt ud af, at der var mange ting, hun troede, hun vidste, men som i bedste fald var halve sandheder eller i værste fald direkte løgne.
– Det var i virkeligheden et skred i min egen selvopfattelse. Min kropslighed, min identitet, min opfattelse af mit køn, og alle sådan nogle ting var lige pludselig totalt oppe i luften, og jeg skulle starte forfra, siger hun.
Så det var det, hun gjorde med @kh_underlivet. Hun satte sig foran computeren og begyndte at undersøge de ting, hun undrede sig over. Hele debatten om menstruation blev, hvad hun kalder en ”dåseåbner” ind til hendes i dag brede univers.
Vulva-venskab
Hvis man spørger Emmas tætte venner, vil de nok sige, at hun føler et stort ansvar for at tale højt om underlivet. Måske også et for stort ansvar, tror hun.
Det er da heller ikke forkert. Det gør hun.
Det er vigtigt for hende at tale højt, så andre ikke oplever de samme ting, som hun selv har oplevet. Hver dag taler Emma derfor højt om vulvaen og kæmper for, at vi kan nå hen til et sted, hvor ingen forbinder underlivet med skam- og forkerthedsfølelser.
– Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil gå og forputte mig med nogen ting. Hvis jeg oplever noget, har jeg lige så meget ret til at dele det, som alle andre har til at sætte ord på deres oplevelser, siger hun.
Faktisk har det også været en måde for hende at manifestere sig selv i verden på og opnå større selvaccept og selvværd. Noget, hun ikke havde ret meget af som barn.
I dag er hun som 28-årig landet et godt sted. Et sted, hvor hun føler så stor ro og tryghed omkring det, der foregår dernede, at selv små symptomer ikke længere larmer lige så meget, som da hun var yngre.
Emma Libner har arbejdet hårdt på at opbygge et godt venskab til sin vulva, og det gør hun stadig. Hun har nemlig erkendt, at den kommer til at være hendes tro følgesvend resten af livet.
– Min vulva er med mig hele tiden, på godt og på ondt. Det kan jeg ikke ændre på. Men jeg kan ændre, hvordan jeg forholder mig til den, og hvordan de negative fortællinger om underlivet, som findes i samfundet, får lov til at påvirke mig.
Denner artikel blev første gang delt på femina:update.
Anne Sophie Lange var i 20’erne og nyansat på et reklamebureau, da hun til en af de første firmafester blev bedt om at bøje sig ind over et bord.
Mens kollegaer grinende så til, blev hun spanket med et spækbræt af sin nærmeste leder.
Der var god stemning, og det var ikke noget, hun på det tidspunkt tænkte, var forkert. For sådan var det bare.
Seancen med spækbrættet til firmafesten var et form for indvielsesritual, man skulle igennem på bureauet.
Derudover oplevede hun i sine 20’ere i reklame- og marketingbranchen at få tilbud om sex på mails og sms’er, i og uden for arbejdstiden. De kom både fra kolleger og kunder.
Nogle gange blev firmafester til for eksempel ‘tissemands-temafester’, hvor folk mødte op i sjofle kostumer, og så oplevede hun ofte magtmisbrug fra ledere, der ydmygede laverestående ansatte.
Alt sammen noget, der mildest talt oser af at være upassende på en arbejdsplads, siger hun.
– Det skete på flere bureauer, men når man er ny på arbejdsmarkedet, er det jo ikke noget, man sætter spørgsmålstegn ved. Så tror man jo bare, at det er sådan, det er. Og når alle andre griner, og alle gør det, og ledelsen også er med, så accepterer man jo bare den præmis, fortæller Anne Sophie Lange, der i dag er CEO på bureauet Butter Agency.
I 2022 begyndte MeToo-bølgen for alvor at rulle i Anne Sophie Langes branche.
Det skete i kølvandet – dog lidt forsinket i hendes optik – på den bevægelse, som Sofie Linde satte i gang i mediebranchen med sin brandtale til Zulu Awards i efteråret 2020.
Sidste år kunne mediet Markedsføring, der ligger under brancheforeningen DK Markedsføring, via en ny undersøgelse tegne et billede af en branche med store problemer med sexisme og grænseoverskridende opførsel.
Undersøgelsen, hvor 1247 personer havde deltaget, viste blandt andet, at hver fjerde havde oplevet seksuelle krænkelser på arbejdet i reklame- og marketingsbranchen. Det indebar ubehagelige, seksuelle kommentarer eller uønskede fysiske berøringer.
Den suverænt mest udsatte gruppe var kvinder under 40 år, hvor 48 procent svarede, at de havde oplevet uønskede seksuelle kommentarer på jobbet, skriver mediet.
37 procent havde oplevet seksuelle berøringer, imens de var på arbejde – og 46 procent af dem, som havde haft en uønsket oplevelse, angiver, at det var en leder, som var krænkeren.
Undersøgelsen blev bakket op af mere end 200 anonyme vidnesbyrd, hvor både mænd og kvinder fortalte om egne oplevelser med en seksualiseret kultur og omgangstone.
“Hvis de ikke tager ansvar, så bliver problemet jo ved med at vokse.”
Det fik Anne Sophie Lange til at blande sig i debatten og stille sig frem med sine egne oplevelser.
– Jeg besluttede at stå frem, fordi jeg har et ansvar, da jeg selv sidder som leder på et bureau, og jeg selv har været i branchen i over 20 år. Jeg har jo selv både oplevet, set og hørt ting fra kolleger i branchen.
– Da analysen underbyggede, at det stadig er et problem, stod det helt tydeligt for mig, at jeg var også nødt til at gå frem i den her debat, fortæller Anne Sophie Lange.
Det, hun har oplevet, var ikke den egentlige årsag til, at hun stod frem. Det handlede for hende om at understrege, at de problemer ikke fortsat må eksistere i så høj grad.
Det på trods af, at blandt andet flere kvinder, inklusive Anne Sophie Lange, stod frem med egne oplevelser og krævede et opgør med krænkelser i branchen.
To ud af tre reklame- og marketingfolk angiver i den nye rundspørge fra mediet Markedsføring, at deres arbejdsplads ikke har sat fokus på krænkelser eller grænseoverskridende adfærd de sidste 12 måneder. I alt har 378 personer deltaget i rundspørgen, skriver mediet.
Resultaterne af rundspørgen forarger Anne Sophie Lange, der havde håbet, at sidste års undersøgelse havde skubbet på en kulturændring.
– Jeg håbede først og fremmest, at folk i vores branche også ville tage ansvar. Særligt de ledere, der er i vores branche. For hvis de ikke tager ansvar, så bliver problemet jo ved med at vokse.
Derfor blev Anne Sophie Lange umådeligt skuffet, da hun blev præsenteret for den nyeste undersøgelse, der altså blandt andet viser, at mange ansatte i branchen ikke har oplevet, at deres arbejdsplads har sat fokus på krænkelser eller grænseoverskridende adfærd, efter den første undersøgelsen kom frem.
– Det er ikke godt nok. Alle ledere i vores branche skal have talt med deres medarbejdere om det. De skal have sagt, hvor de står, for eksempel at de har nultolerance over for den adfærd, og gøre det tydeligt, hvem man går til, hvis det sker, og hvordan det bliver håndteret.
Ifølge ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Bjarke Oxlund, er det problematisk, at så mange arbejdspladser i reklamebranchen stadig halter bagud, når det handler om at italesætte og sætte grænser for grænseoverskridende adfærd.
– Det er et kæmpe problem, at mange ikke har taget det op. Chikanen kan være svær at forstå. Det er derfor centralt, at virksomheden italesætter, hvad man forstår ved grænseoverskridende adfærd. Det gør det meget nemmere for medarbejderne at vide, om noget er i orden, og om de skal reagere på det, siger Bjarke Oxlund til markedsføring.dk.
På Butter Agency, hvor Anne Sophie Lange er direktør, har de blandt andet lavet et formaliseret dokument med deres retningslinjer, som alle nye ansatte får i hænderne. Det, synes hun, skaber en ekstra tryghed.
– Jeg tror, man skal passe på med at overkomplicere det. Hvis bare man starter med at turde at tale om det på en arbejdsplads, så har man gjort et eller andet. Så det, at to ud af tre absolut intet har gjort, synes jeg, virkelig var et wake-up call.
Hun er dog ikke i tvivl om, at det kræver en særlig indsats at komme problemerne til livs.
– Vaner, der er så indgroede, og en kultur, der er så indgroet, er jo enormt svær at ændre. Men jeg håber og tror stadig på, at vi har sat noget i gang, og at lederne vil tage ansvar.
Helt overordnet er hendes ønske, at alle, uanset køn, alder og stilling, trygt kan tage på arbejde.
Og så er det ifølge hende vigtigt, at vi husker på, at snakken ikke alene skal handle om seksuelle krænkelser, men om en generel grænseoverskridende adfærd på arbejdspladser, hvor nogen i en højere position misbruger sin magt.
Denne artikel blev første gang delt på femina:update.
Det er (endelig) tid til bryllupper igen, og er det din tur i år – eller skal du med som gæst – men mangler den helt rigtige taske til den store dag, så frygt ej.
Vi har nemlig fundet 12 fine tasker, der – uanset din smag eller dit budget – vil passe perfekt til dit bryllupslook og akkurat kan rumme det vigtigste; telefon, lidt til læberne og måske en Kleenex.
Tallene er voldsomme og skræmmende: At en kvinde hvert andet minut dør i forsøget på at bringe nyt liv til verden, og at nyfødte endnu oftere omkommer, før de får lov at leve.
Mødredødelighed er et alvorligt problem på verdensplan, og selv om dødsfaldene oftest sker i lavindkomst- og udviklingslande samt i konfliktzoner, så betyder det ikke, at det ikke vedkommer os herhjemme. For som højindkomstland, der kun tegner sig for 0,5 % af de internationale mødredødsfald, så har vi et ansvar for at hjælpe de lande, hvor raterne er langt højre, mener Anna Cecilia Frellsen, som er CEO for ngo’en Maternity Foundation.
Om Anna Cecilia Frellsen
Anna Cecilia Frellsen har været CEO for Maternity Foundation siden 2013, og har været med til at løfte organisationen til en respekteret aktør på den internationale scene for mødresundhedspleje.
Hun har blandt andet været med til at udrulle App’en, Safe Delevery App, der i dag anvendes i mere end 40 lande.
Anna har en MBA fra IESE og mere end 20 års erfaring med strategi, marketing og lederskab.
Hun har blandt andet arbejdet for McKinsey & Company og er formand for IPAS Europe og bestyrelsesmedlem i Ovacure, William Demant Invest og CfL.
”Statistisk set dør der ikke mange kvinder i Danmark i forbindelse med fødsel og graviditet, mens cirka tre ud af fire dødsfald sker på det afrikanske kontinent. I det afrikanske land Chad forventes én ud af 15 kvinder at dø i forbindelse med graviditet og fødsel, hvis de nuværende forhold ikke ændres. Prøv at læse den sætning igen. Det er helt vildt at forholde sig til,” siger Anna Cecilia Frellsen.
Siden 2015 har der været en stigning eller stagnation af mødredødelighed i fattige og sårbare områder, og hvis udviklingen fortsætter, betyder det, at op mod 1 million mødre kan miste livet inden år 2030. Men det er en udvikling, der kan ændres, hvis kvinderne modtager hjælp fra en uddannet sundhedsmedarbejder.
Foto: Anne Prytz Schaldemose
”Der dør alt for mange kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel. En ny FN-rapport viser, at der dør en kvinde hvert andet minut i forsøget på at give liv, men størstedelen kan forhindres, hvis kvinderne har en trænet jordemoder ved deres side,” siger Anna Cecilia Frellsen, og fortsætter:
”Det er vigtigt, at vi redder verdens mødre fra at dø. Både fordi det er det rigtige at gøre, men også fordi mødredødelighed har store konsekvenser. Ikke kun for kvindens børn, familie og lokalsamfund, men for os alle sammen. Mødredødelighed er forbundet med store samfundsøkonomiske tab. For at nå FN’s verdensmål, der skal gøre vores verden bedre og mere bæredygtig, er det helt afgørende, at vi investerer i kvinders sundhed og rettigheder. Hvis vi giver kvinder mulighed for at bidrage til samfundet, så vokser økonomien, og vi kan bedre bekæmpe fattigdom og øge produktiviteten. Der er en direkte sammenhæng mellem et lands bruttonationalprodukt og dets mødredødelighed. Mødre og deres sundhed er fundamentet i et hvert velfungerende samfund, og det er et område, hvor vi ved, at enkle investeringer kan nå rigtigt langt.”
Mødredødelighed i tal
Mødedødelighed er primært koncentreret omkring de fattigste eller konfliktramte zoner i verden.
Lande syd for Sahara i Afrika stod i 2020 for omkring 70 % af de globale mødredødsfald.
Syd- og Centralasien stod i 2020 for 17 % af mødredødeligheden.
I 9 områder med svære humanitære kriser er dødsraterne for mødre mere end dobbelt så høje som verdensgennemsnittet (551 døde mødre per 100.000 fødsler mod 223 globalt)
Mødedødeligheden på verdensplan er enten steget eller stagneret siden 2015.
Ændres udviklingen ikke, betyder det at op mod 1 million kvinder kan miste livet i forbindelse med graviditet eller fødsel inden 2030.
Mellem år 2000 og 2015 faldt antallet af kvinder, der omkom i forbindelse med graviditet og fødsel, med 30 procent. Men den positive udvikling er stagneret siden 2015. Der er derfor indgået et internationalt mål om at reducere den globale mødredødelighed til mindre end 70 dødsfald per 100.000 fødsler i 2030. I dag er andelen af kvinder, der dør, når de giver liv, mere end tre gange så højt, og på samme niveau som det var i 2016.
”Der er mange flere årsager til, at kampen mod mødredødelighed er blevet bremset. En af de centrale årsager er, at vi på verdensplan mangler næsten 1 million uddannede jordemødre. Det er helt afgørende, vi får forbedret adgang til og kvaliteten af den sundhedshjælp, som verdens kommende og nye mødre har brug for. Vi skal træne og støtte sundhedsarbejderne i verdens skrøbelige egne, hvilket også er kernen i Maternity Foundations arbejde,” forklarer Anna Cecilia Frellsen.
Frellsen forklarer, at stagnationen særligt skyldes de mange krige, konflikter og kriser, vi ser rundt om i verden netop nu. I flere af disse lande er mødredødeligheden mere end dobbelt så høj som verdensgennemsnittet. Det gælder eksempelvis i Ukraine, hvor omkring 180.000 kvinder fødte i 2022, men mange døde i processen, da de ikke havde adgang til den hjælp, der var brug for under fødslerne, som ofte foregik i kældre og beskyttelsesrum eller i ly for missilerne i Kyivs metro. I den forbindelse lancerede Maternity Foundation en ukrainsk udgave af den gratis app, Safe Delivery App, der viser, hvordan man håndterer fødsel og fødselskomplikationer.
”Jeg husker tydeligt et møde med en kvinde fra Etiopien. Hun fortalte mig, at hun under sin seneste fødsel var begyndt at bløde voldsomt. Heldigvis havde hun denne gang en sundhedshjælper ved sin side, som var blevet trænet af Maternity Foundation i at håndtere fødselskomplikationer. Sundhedshjælperen fik stabiliseret hende, og hun blev derfor reddet – og blev mor til en sund og velskabt baby.”
Maternity Foundations primære arbejde består i at sætte mødredødelighed på den internationale dagsorden, så både lande, virksomheder og organisationer investerer i uddannelsen af sundhedspersonale og jordemødre – særligt i de udsatte områder – og gøre det lettere for kvinderne i disse områder at tilgå den hjælp, de har behov for i forbindelse med graviditet og fødsel.
”I Danmark siger vi tillykke, når en kvinde bliver gravid, men mange andre steder i verden er graviditet altså stadigvæk en farefuld færd for en kvinde. Jeg har rejst mange steder, hvor man har kunne fornemme frygt fremfor glæde i de gravide kvinders blik. Her er der ikke noget, der hedder forventningens glæde,” siger Anna Cecilia Frellsen.
Men komplikationer med død til følge kan forhindres. Og Anna Cecilia Frellsen har selv oplevet det:
”Jeg husker tydeligt et møde med en kvinde, Bishara, i Etiopiens Somali-region. Hun fortalte mig, at hun under sin seneste fødsel pludseligt var begyndt at bløde voldsomt. Heldigvis havde hun denne gang en sundhedshjælper ved sin side, som var blevet trænet af Maternity Foundation i at håndtere fødselskomplikationer. Sundhedshjælperen fik stabiliseret hende, og hun blev derfor reddet – og blev mor til en sund og velskabt baby. Det er sådanne historier, der viser mig, hvor vigtigt Maternity Foundations arbejde er,” fortæller CEO’en.
Foto: Mulugeta Wolde
Selv om mødredødelighed for os i Danmark lyder fjernt, og som et samfundsmæssigt problem, der skal håndteres på den store, internationale skala, så betyder det altså ikke, at enkeltpersoner står udenfor hjælpens rækkevidde. Som enkeltperson kan man støtte de organisationer, der arbejder for at give verdens mødre bedre forhold, så som Maternity Foundation.
Desuden kan man op til Mors Dag søndag den 14. maj 2023 købe ’Moderkage’ i Emmerys, hvor halvdelen af salget går ubeskåret til Maternity Foundations arbejde.
Man kan også støtte via sms: Send LIV200 til 1245 og støt Maternity Foundation med 200 kr.
Om Maternity Foundation
Maternity Foundation er en Ngo med danske rødder, der arbejder for, at det ikke må koste liv at give liv.
Hvert andet minut dør en kvinde i forbindelse med graviditet eller fødsel. Hvert syvende sekund lider et spædbarn samme skæbne.
Langt de fleste dødsfald sker i verdens fattige og konfliktramte områder, men størstedelen kan forebygges, hvis kvinden har en trænet jordemoder ved sin side.
Maternity Foundation træner og uddanner jordemødre og andre sundhedshjælpere i at håndtere fødsler og fødselskomplikationer gennem innovative træningsprogrammer og digitale løsninger, såsom Safe Delivery App’en.
Indtil videre har Maternity Foundation nået 300.000 sundhedshjælpere verden over.
Digitale løsninger som Safe Delivery App’en betyder, at Maternity Foundation kan nå sundhedsarbejdere over hele verden – lige meget om de befinder sig i Nepals bjerge eller ude på landet i Etiopien.
Det er nemt, skalerbart og omkostningseffektivt at træne og uddanne sundhedsarbejdere på denne måde – og derigennem kan organisationen give flere af verdens kvinder en mere sikker fødsel.
Der er efterhånden ikke længe til, at anden sæson af ‘And Just Like That’ rammer HBO i juni og sikrer sommerens underholdning.
Og mens vi spændt venter på at se, hvordan og hvorfor Aidan Shaw gør sit comeback i Carreis liv – og om de enten flytter sammen eller endelig bliver gift – er vi blevet velsignet med nyheden om, at en anden karakter fra den originale ‘Sex and the City’-serie vender tilbage.
Skuespiller Candice Bergen, som nogle måske også vil huske som den hævngærrige eks-skønhedsdronning Kathy Morningside i 00’er-filmen ‘Agent Catwalk’, vender nemlig tilbage til universet for at genoplive sin rolle som Carries Vogue-redaktør Enid Flick. Det bekræfter seriens producer Michael Patrick King til mediet Entertainment Weekly.
Selvom den snobbede, og til tider bramfri, karakter ikke optrådte mange gange i løbet af serien – hun var med kort i sæson fire, fem og seks – stod hun for flere mindeværdige replikker og øjeblikke undervejs.
Foto: HBO/Mega
Candice Bergen som Enid Frick.
For eksempel hvordan hun til en fest i afsnittet ‘Splat’ i sæson seks kaster sig over Aleksandr Petrovski, inden Lexi falder ud af vinduet, og senere ganske uventet ankommer til hendes begravelse med madanmelderen Martin Grable. En mand, hun ellers kaldte en “gammel hobit”, da hun blev introduceret for ham.
For slet ikke at glemme, at hun i filmen overtalte Carrie til at være med i modeserien med brudekjoler fra modehuse som Dior, Oscar De La Renta og ikke mindst Vivienne Westwood med ordene “Fyrre er den sidste alder en kvinde kan blive fotograferet i en brudekjole uden den underliggende Diane Arbus-reference”. En replik, der ikke var gået i dag, men ikke desto mindre for alvor satte Enid på listen over fiktionens mest ikoniske redaktører.
Hvordan Enid vender tilbage, er endnu ikke til at sige. Men man kan håbe på, at hendes skarpe bemærkninger holder ved og giver os endnu mere at grine af i den nye sæson.
Hvad er bedre end at starte ugen efter en lang weekend med at forkæle dig selv og dine veninder? ELLE og Triumph er gået sammen og byder på en inspirerende aften, som klæder jer på fra inderst til yderst, så I kan føle jer klar til sommerens mange festlige sammenkomster og solrige stunder.
Så tag din veninde under armen og oplev moderedaktør hos ELLE Johanne Brostrøm give dig de bedste tips til at skabe et fuldendt look med badetøj, så du er klar til både stranden og sommerfesten. Nyd en aften i godt selskab, hvor du bliver inspireret, imens du får serveret kolde forfriskninger i den Triumph-butikken i hjertet af København.
Alle vores gæster får en goodiebag fra Triumph og et eksemplar af månedens ELLE-magasin med hjem, og i løbet af aftenen udlodder vi en badedragt efter eget valg fra Triumph Swimwear-kollektionen (værdi op til 800 kr.) til en heldig gæst samt hendes veninde.
Vi glæder os til at se dig!
PRAKTISK INFORMATION
Hvornår: Mandag d. 22.05.2023, kl 17:30 –19:00
Hvor: Triumph Flagship Store, Vimmelskaftet 43, København K (2 minutters gang fra Gl.Strand Metro)
Tilmelding: Reserver din plads lige her. Det koster 20 kr at deltage, og der er et begrænset antal pladser.
Praktiske sko har virkelig et *moment* lige nu; fra Salomons vandre-sneakers til far-sandaler, Birkenstock Boston-clogs og Crocs. Men hvad nu hvis vi siger, at dit sommerlook står til at få en praktisk opgradering, der overgår alle forventninger?
De seneste år er der nemlig sket det, at de notoriske ’fiskermandssandaler’ – altså flade sander, typisk i læder, med remme, der indrammer forfoden som en hybrid mellem en sandal og en lukket sko – har vundet indpas i de smarteste garderober samt hos brands som Marni, Ganni og Chloé.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Og der er stor chance for, at du allerede har haft fusserne i sådan et par før – men det var nok dengang din alder blot var på et decimal. Og du havde nok ikke forestillet dig, at det var noget, du skulle finde dig selv i igen.
Men sådan er det jo typisk med moden: Man tror man har prøvet alt, og ved hvad man i hvert fald aldrig vil kaste sig ud i – lige indtil man hopper i med begge ben. Eller fødder i denne sag.
Fiskermandssandalerne kan lidt det samme som chunky sneakers og farsandaler; altså give et ellers forfinet outfit fodfæste på en måde, en let sandal eller pæne sko med hæle ikke kan.
Men modsat de ofte lidt overlagt klodsede farsandaler, så er mange fiskermandssandaler lette og relativt elegante, trods deres praktiske natur, og egner sig til stort set alle anledninger, da læderremmene dækker over tæerne og dermed tager det meget casual udtryk, som bare tæer nu engang giver, ud af ligningen.
Prøv at sætte sandalerne sammen med en yndig sommerkjole tilsat en stråtaske og store solbriller for det perfekte ferie-look, og brug sandalerne i overgangssæsonenerne med fine strømper i til dine favoritbukser.
Med Kim Kardashian i Rains og Millie Bobby Brown i Rotate, er det ikke helt ved siden af at sige, at det går godt for de danske brands på det internationale plan lige for tiden.
Og nu slutter endnu en kendis sig til horden af stjerner, der tænker dansk, når de klæder sig på om morgenen.
’Pretty Little Liars’-stjernen Lucy Hale har nemlig taget en vaskeægte kendis-sweater til sig, som også Hailey Bieber, Emma Roberts og Kendall Jenner tidligere er blevet set i.
Den populære sweater, eller rettere cardigan, er en ternet striksag fra Stine Goyas SS23-kollektion, som er i butikkerne netop nu. Modellen hedder ’Amara’ og kommer denne sæson i to versioner; en blå med sorte tern og en gul med hvide tern.
Foto: Mega
Hales version var dog fra 2021, og i en forårsfrisk kombination af syren og appelsin, som hun på afslappet vis havde sat sammen med mørke jeans og en løs hvid t-shirt med print og sneaker – lige til at kopiere med den opgraderede version af Goya-cardiganen, der er i butikkerne nu.
