En 72 timers eksponeret beboelse; et live performance-forskningslaboratorium, der undersøger kroppen som privat og offentligt materiale, hvor en kvinde flytter ind i vinduet i hele perioden – dag og nat. Dét er hvad man kan glæde sig til at opleve midt på Strøget i Mads Nørgaards vindue fra den 12/3-15/3 2015.
Nana Francisca Schottländer præsenterer værket ‘Please Be Here Know’, hvor hun undersøger hvilke udvekslinger den kropslige tilstedeværelse på et uventet sted kan skabe med de forbipasserende på gaden. Alt sammen i Mads Nørgaard’s butiksvindue på Strøget i København.
Nana arbejder i krydsfeltet mellem dans, performance, installation og konceptuel kunst, og en gennemgående faktor i hendes arbejde er brugen af kroppen som et levende værktøj til at udforske, skabe og kommunikere direkte fra krop til krop.
House of Cards – behøver vi sige mere? Lige nu er serien på alles læber, og derfor bør Robin Wright ligeledes være det. Den amerikanske skuespillerinde slog igennem for mange år siden, og derfor skal hun nu have sit spot i rampelyset, både som skuespiller, men særdeles også som stilikon. Læs med her, og bliv klogere på den blonde skønhed – både hvorfor du bør lade dig inspirere af hendes stil, men læs også om hvordan hun har kæmpet sig til tops indenfor en branche, der i særdeleshed er svær at slå igennem i…
Hvem: Robin Wright, født den 8. april 1966 i Texas.
Derfor skal du kende hende:
En kvinde, som har været på alles læber længe. Hun er nu dog blevet mere kendt for nutidens publikum idet hun er aktuel i succes serien, House of Cards, og dermed har fastsat sin status blandt en nyere målgruppe end tidligere. Dog skal det ikke betyde at hun ikke længe har haft sit navn markeret på skuespil scenen, for det har hun bestemt. Et CV der startede med sæbeoperaen Santa Barbara, og senere gav hende den kendte film Forrest Gump på papiret. En film som hun vandt en Golden Globe Award for.
Læs også: Otte bud på en sund morgenmad
Hun har været gift med skuespiller Sean Penn, med hvem hun fik to børn, Dylan Frances og Hopper Jack Penn. De blev skilt, og senere begyndte Robin Wright at date skuespiller Ben Foster. De blev forlovet, men afblæste den igen i 2014.
Højdepunkter:
1984: Robin Wright får sit første store gennembrud i Santa Barbara.
For næsten fire år siden blev den ikoniske og ekstravagante designer John Galliano fyret som chefdesigner hos Dior på grund af nogle anti-semitiske udtalelser på en café i Paris. En hændelse, der sendte chok-bølger gennem modebranchen, og flere tvivlede på om den ikoniske designer overhovedet ville gøre comeback indenfor mode igen.
Men som den kontroversielle designer og person John Galliano er, betød den uheldige hændelse ikke et endeligt exit – tværtimod. I oktober 2014 blev det nemlig annonceret, at Galliano var blevet hyret som kreativ direktør for det franske modehus, Maison Margiela, og allerede i januar 2015 kunne han præsentere sin første Spring couture kollektion for modehuset.
Spring Couture 2015-kollektionen blev positivt modtaget og viste, at den på alle måder bar præg af Gallianos stil kombineret med brandets DNA.
Fredag den 6. marts 2015 præsenterede John Galliano så sin første ready-to-wear kollektion for Maison Margiela under den parisiske modeuge. Udover at showet bar præg af et vildt og farvestrålende makeup-tema domineret af neon-faver, indebar Gallianos ready-to-wear kollektion masser af “wearable” og sexede looks, samt en lang række lækre maxi-jakker i suede og læder.
Lagersalgssæsonen er over os, vi har samlet de bedste af slagsen. Blandt andre Stine Goya, Baum und Pferdgarten, Carré og By Malene Birger holder alle lagersalg her i foråret, og der er virkelig gode penge at spare!
Så hvis du vil byde foråret og sommeren ordentlig velkommen i pæne outfits, er det nu, du skal slå til. De mange lagersalg byder alle på lækre varer fra tidligere kollektioner og showpieces, og du kan spare helt op til 80%.
Lagersalgene finder sted i Københavnsområdet, dog vil Munthe være at finde både i København og Aarhus. Så det er heldigvis gode nyheder for både jyderne og københavnerne!
Vi har samlet alle forårets bedste lagersalg i galleriet, hvor du kan finde yderligere information vedrørende tid og sted.
Psst… I galleriet kan du også finde en kupon til Munthes lagersalg i både København og Aarhus, som giver dig 100 kr. i rabat!
Foto: The Last Conspiracy
Hvor: Adelgade 17, stuen i baggården, Indre By // Hvornår: 9. april og 10. april kl. 9-19Det danske skomærke The Last Conspiracy sælger ud af håndlavede godter. Forvent samples, accesories og sæsonvarer både til damer og herrer til stærkt nedsatte priser. Betal kontant eller med dankort.
Foto: Hofmann Copenhagen
Hofmann flytte- og lagersalg
Hvor: Mikkel Bryggersgade 1 (i baggården), 1460 København K // Hvornår: Tirsdag d. 2. juni, kl. 12-19 og onsdag d. 3. juni, kl. 12-18.
Shop unikke prøver og varer fra tidligere kollektioner. Der tages imod dankort og kontanter.
Foto: Munthe
Munthe lagersalg
Hvor: Munthe Showroom, Grønnegade 10, 2. sal, 1107 København K // Hvornår: Torsdag d. 28. maj og fredag d. 29. maj, begge dage fra kl. 10-18.
Spar op til 70% på samples fra SS15-kollektionen!
Foto: Kokoon
Kokoon lagersalg
Hvor: Svanholmsvej 7, 1905 Frederiksberg C // Hvornår: Lørdag d. 30 maj kl. 10-14.
Spar masser af procenter på udvalgte varer. Der modtages kun kontanter.
Foto: Muuto
Foto: Adax
Adax lagersalg:
Hvor: Vestre Hedevej 18, 4000 Roskilde // Hvornår: Torsdag d. 28 maj kl. 15-20, fredag d. 29 maj kl. 14-19 og lørdag d. 30 maj. kl. 10-14.
Der bliver solgt ud af udgåede modeller og kollektionsprøver. Der modtages både kontanter og dankort.
Foto: Tromborg
Tromborg lagersalg
Hvor: Amalie 16, 1. sal, 1256 København K // Hvornår: Onsdag d. 13. maj kl. 10-17
Der modtages kun kontanter.
Foto: Henny & My
Henny and My's taske brand MyMy Copenhagen lagersalg.
Hvor: Snaregade 10b, baggården, 1205 København K // Hvornår: Søndag d. 9. maj kl. 10-14.
Find tasker i alle afskygninger og spar op til 70%. Der vil være lækre goodiebags til de 25 første. Kontanter og MobilePay modtages.
Foto: Notabene
Just Female, Stig P, Coatpeople, ASH, Carla F, Billi Bi og Notabene lagersalg.
Hvor: Rosengården 12, 1174 København K // Hvornår: Mandag d. 11. maj kl. 11-18, tirsdag d. 12. maj kl. 11-18 og onsdag d. 13. maj kl. 11-18.
Der modtages kontant og MobilePay. Just Female tager kun imod kontant, swipp og dankort.
Foto: Notabene
Shoes on Sale lagersalg
Hvor: Rosengården 12, 1174 København K // Hvornår: Torsdag d. 7. maj kl. 11-19, fredag d. 8. maj kl. 11-19 og lørdag d. 9. maj kl. 11-17.
Spar op til 75% på restpartier og i forvejen nedsatte varer fra mærker som Alexander Wang, Givenchy, Birkenstock, Marc by Marc Jacobs og mange flere. Du kan betale med både MobilePay og kontanter.
Foto: Noise PR
Current/Elliott, Equipment, med flere lagersalg:
Hvor: Dampfærgevej 2A, stuen, 2100 København Ø // Hvornår: Onsdag d. 29. april kl. 12-16 og torsdag d. 30. april kl. 12-16.
Kom til stort lagersalg og find styles fra mærker som Current/Elliott, Equipment, L'Agence og mange flere. Der modtages kort og kontanter.
Foto: Aiayu
Aiayu lagersalg
Hvor: Dampfærgevej 2, 2100 København K // Hvornår: Onsdag d. 22. april 2015 kl. 7.00-19.00 og torsdag d. 23. april 2015 kl. 7.00 - 16.00.Gå ikke glip af Aiayus lagersalg, der afholdes 1 gang om året. Shop bæredygtigt og minimalistisk forårstøj lavet af bolivianske kvalitetsmaterialer til spotpriser. Der modtages kun kontanter.
Foto: MN Retail
MN Retail lagersalg
Hvor: Bredskiftevej 20, 8210 Århus V // Hvornår: Fredag d. 17. april kl 12-20, lørdag d. 18. april kl10-17 og søndag d. 19. april kl 12-16.Kom og gør et kup i mærker som Marc Jacobs, Stella McCartney og Isabel Marant. Der kan betales med både kontanter og kort.
Foto: Notabene, Shoes On Sale
Shoes On Sale lagersalg
Hvor: Rosengården 12, 1174 København K // Hvornår: Fredag d. 17. april kl. 11-19 og lørdag d. 18. april kl. 11-17.
Spar op til 70% på de lækrste mærker som Marc by Marc Jacobs, Alexander Wang, ASH og mange flere. Der modtages kontanter og MobilePay.
Foto: Samsøe & Samsøe
Samsøe & Samsøe lagersalg
Hvor: Remisen, Blegdamsvej 132, 2100 København Ø // Hvornår: Fredag d. 15. maj kl. 14-21, lørdag d. 16. maj kl. 8-17 og søndag d. 17. maj kl. 8-16.
OBS! Kun for Samsøe & Samsøe VIP's. Du kan blive VIP HER! Der modtages dankort.
Foto: Stella Nova
Stella Nova lagersalg
Hvor: Salon K, Huset KBH, Rådhusstræde 13, 1466 København K // Hvornår: Mandag d. 13. april kl. 15.30-19, tirsdag d. 14. april kl. 11-18 og onsdag d. 15. april kl. 11-18.
Der modtags både dankort og kontanter.
Foto: Nué
Nué lagersalg
Hvor: Another Nué, Krystalgade 3, 1172 København K // Hvornår: Lørdag d. 28. marts kl. 10-17 og søndag d. 29. marts kl. 10-16.
Spar op til 80% på tidligere kollektioner fra mærker som Acne, Carven, Stella McCartney og mange flere. Der modtages kontanter og dankort.
Foto: A QUESTION OF
A QUESTION OF lagersalg
Hvor: A QUESTION OF showroom, Nyvej 16C, 2. Sal, 1851 Frederiksberg C // Hvornår: Mandag d. 30. marts kl. 12.00 – 18.00 og tirsdag d. 31. marts kl. 12.00 – 18.00Spar op til 80% på tidligere kollektioner samt salgsprøver på nye og kommende kollektioner. Du kan betale med kontanter og kort.
Foto: Won Hundred
Won Hundred Lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen i København N, Nørrbrogade 208, 2200 København N. Indgang fra Mimersgade // Hvornår: Torsdag 23. april kl. 10-20, fredag 24. april kl. 10-20 og lørdag 25. april kl. 10-15Spar op til 80% på tidligere kollektioner & kollektionsprøver. Der modtages dankort.
Foto: Rabens Saloner
Rabens Saloner lagersalg
Hvor: Rabens Atelier, Amerikavej 15 A på Vesterbro // Hvornår: 27. marts kl. 10-17 og 28. marts kl. 10-14Det danske mode- og interiørbrand Rabens Saloner holder lagersalg med med tøj, tasker og sko fra tidligere kollektioner og helt frem til A/W 2014 kollektionen. Spar op til 70%. Dermodtages både kort og kontanter.
Foto: Filippa K
Filippa K lagersalg
Hvor: Læderstræde 9, 1. sal, 1201 København K //Hvornår: Torsdag den 26. marts kl. 8-17 og fredag den 27. marts kl. 8-17.Shop løs i lækkert designertøj, når Filippa K holder lagersalg og sælger ud af tidligere kollektioner og kollektionsprøver. Der tages imod Dankort.
Designers Remix Lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen // Hvornår: Fredag den 17. april kl. 10-20 og lørdag den 18. april kl. 10-18Spar op til 80% på tidligere kollektioner og kollektionsprøver til både kvinder og børn. Der tages imod Dankort.
Tommy Hilfiger og Calvin Klein Lagersalg
Hvor: Trangravsvej 5 på Papirøen, Christianshavn // Hvornår: Onsdag d. 25. og torsdag d. 26. marts kl. 8-19De amerikanske tøjklassikere holder stort kollektionssalg med lækre sager til både hende, ham og de små. Der kan betales både med kontanter og dankort.
Hvor: Ryesgade 19, 2200 København N // Hvornår: 28. maj og 29. maj kl. 14-18Det danske tøjmærke Storm & Marie holder sommer-outlet, hvor der vil være varer fra både ældre og nyere kollektioner. Spar op til 75%. Betal kontant eller med dankort.
Foto: Mads Nørgaard
Mads Nørgaard Lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen // Hvornår: Mandag den 30. marts kl. 17-21, tirsdag den 31. marts kl. 10-19, onsdag den 1. april kl. 10-19, torsdag den 2. april kl. 10-19, fredag den 3. april kl. 10-19 og lørdag den 4. april kl. 10-17.Der tages imod Dankort.
Foto: Carré
Carré smykkerlagersalg // Udgåede smykker og samples sættes ned til 150 kroner. Stor udvalg. Der kan betales både kontant og med dankort.Hvor: Kronprinsensgade 9, 1. sal, Indre ByHvornår: 25. og 26. marts kl. 12-20, samt 27. marts kl. 12-18
Foto: HunkyDory
Hvor: Vermundsgade 19, Baghuset 1. sal på ØsterbroHvornår: Onsdag d. 25. marts kl. 12-19 og torsdag d. 26. marts kl. 12-18. OBS! Der modtages kun kontanter.
Foto: PR
Hvad: By Malene Birger lagersalg. Hvor: Tap 1, Ny Carlsbergvej 91 i Carlsbergbyen på VesterbroHvornår: Onsdag d. 18. og torsdag den 19. marts kl. 8-18 begge dage. Gratis adgang.Betaling med kort, kontanter og mobilepay.
Foto: Carla F
Carla F lagersalg.
Hvornår: Den 12.-13. marts, kl. 11-19.
Hvor: Rosengården 12, 1174 København K.
Foto: Munthe
Print denne flyer ud og få 100 kr. i rabat til Munthe lagersalget i København
Hvad: Thi Thao lagersalg med op til 70% rabat
Hvornår: d. 15. juni 2015 kl. 16-20
Hvor: Gammel Kongevej 123, 1. tv., 1850 Frederiksberg C
Foto: Munthe
Print denne flyer ud og få 100 kr. i rabat til Munthe lagersalget i København
Foto: Munthe
Munthe lagersalg. Der sælges ud af tidligere kollektioner, showpieces, unikke samples, hvor man kan spare op til 85 % rabat. Psst... Print flyeren på næste side ud og få 100 kr. i rabat ved lagersalget. København:Hvornår: d.9/3 kl. 15-19, d. 10/3 kl. 12-18, d. 11/3 kl. 12-18Hvor:St. Kannikestræde 9, Kbh K.
Aarhus:Hvornår: d. 13/3 kl. 16-20, d. 13/3 kl. 12-18, d. 14/3 kl. 10-15
Hvor: Toldkammeret, Nordhavnsgade 1, -3, 8000 Aarhus C. (Nærmeste parkering er ved Navitas eller Dokk 1 pga. ombygning på havnen).
Foto: Stine Goya
Stine Goya kollektions- og lagersalg.Spar op til 80% på AW14 kollektionen, tidligere kollektioner og unikke pieces. Modtager dankortHvornår: d. 11/3 kl. 9-19, d. 12/3 kl. 11-19, d. 13/3 kl. 11-18
Hvor: CAN, Tullinsgade 5, 1618 Kbh V.
Baum und Pferdgarten lagersalg
Hvornår: d. 14/3 kl. 9-15, d. 15/3 kl. 10-14, d. 16/3 kl. 16-20
Hvor: Naverland 22, 2600 Glostrup
Vi er næppe de eneste, som de seneste par dage har jublet ekstra meget over at kunne gå en tur med solskin i ansigtet uden at være pakket helt ind i vinterjakker, vanter og halstørklæder. For det er officielt: foråret har ramt Danmark, og før vi ser os om, er det sommer og tid til strandliv, sommeraftener på altanen, rejser og selvfølgelig masser af is!
Og fordi vi her på ELLE-redaktionen ELLE-sker is, er vi særligt begejstrede for den seneste is-nyhed fra Arla. Arla præsenterer nemlig ikke kun en is, der er lækker og frisk i smagen, men også kalorielet. Den kalorielette is hedder “Yoggi Frozen’ og kommer i to smags-varianter: jordbær og tropical.
Isens overtræk er lavet på frisk frugt og gemmer på et indre, der består af alt det gode, vi kender fra Yoggi Yoghurt: en lækker cremet konsistens og en let syrlig smag på en yoghurtbase af sødmælk. Yoggi Frozen indeholder kun 67 kalorier, og man kan derfor med god samvittighed sagtens snuppe en ekstra en af slagsen.
I galleriet har vi samlet HealthySkinnyBitch’s 9 bud på kalorielette is under 200 kalorier, som du også med god samvittighed, kan gå sommeren i møde med.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
SOLERO EXOTIC (107 KCAL)
Den eksotiske smag og søde vanillesmag kunne få én til at tro, at man havde bevæget sig op i en Magnum kategori, men denne is indholder trods sin størrelse beskedne 107 kcal pr. stk.
HANSENS SMOOTHIE IS (109 KCAL)
Trods sit image som flødeisens konge har Hansens faktisk formået at lavet flere "mindre syndige" is - bl.a. denne smoothie is på skyr, jerseymælk med smag af hindbær, banan og appelsin der næsten sniger sig ned i kategorien under 100 kalorier.
A trip down memory lane! Denne klassisker med den farvede tyggegumminæse bringer nok barndomsminder frem hos de fleste. Og den lille uskyldige bamse sniger sig dog næsten op på 200 kcal, men smagen er barndom er dog det hele værd.
1 KUGLE SORBET I VAFFEL (180 KCAL)
Selve vaflen er omkring 50 kcal og den ene kugle sorbet udgør så de sidste 130 kcal. Så skipper du vaflen kan du skære næsten 1/3 af isens kalorieindhold fra.
HANSENS VANILJE/HINDBÆR (152 KCAL)
Et beskedent bæger på 80 g med halv vanilieflødeis og halv hindbærsorbet får denne Hansens udgave ned i kategorien under 200 kcal trods deres kalorieindhold på 245 kcal pr. 100 g flødeis
LILLE SOFTICE I BÆGER UDEN DRYS - CA. 100 ml (180 KCAL)
En lille softice skal der også være plads til i denne kategori, det bliver dog den skrabede udgave i bæger uden drys!
KÆMPE ESKIMO (190 KCAL):Man kunne fristes til at tro, at denne is var på linje med med Københavnerstangen eller champagnebrusen (begge is med under 100 kalorier) men vi må desværre meddele at denne ispind er blandt de mere syndige af slagsen - med sine 190 kcal sniger den sig kun liige med i kategorien.
1 KUGLE FERRERO ROCHER I BÆGER FRA PARADIS (192 KCAL)
Paradis is har lange køer udenfor deres butikker hele sommerhalvåret, og med god grund. Dette er én af mine personlige yndlings varianter - Ferrero Rocher, men den sniger sig dog kun lige akkurat med i denne kategori forudsat du holder dig til én kugle i bæger uden topping
HANSENS SOLSTANG (131 KCAL)
En lidt mere syndig udgave af den klassiske Københavnerstang (85 kalorier) er Hansens Solstang med smag af ananas, appelsin og vanille.
Selvom de fleste primært kender smukke Emma Watson for hendes rolle som Hermione Granger i Harry Potter, har den kun 24-årige skuespillerinde også sat sit aftryk på en anden verden.
Da Emma Watson i september 2014 talte til FN om feminisme, hvor hun præsenterede FN-kampagnen HeForShe, blev hun varemærket på en af nutidens mest markante og betydningsfulde feminister.
Emma Watsons tale, der er set mere end 2 millioner gange, henvender sig direkte til mænd over hele verden og inviterer dem til at tage del i kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd.
I anledningen af International Women’s Day den 8. marts 2015 havde Facebook inviteret skuespilleren ind til et lille Q&A-interview om HeForShe-kampagnen og baggrunden for hendes personlige engagement i sagen. Et interview, der blev live-streamet direkte af flere hundredetusind fans, og som allerede har fået endnu flere mænd og kvinder flere til at deltage aktivt i kampagnen.
I interviewet fortæller Emma Watson blandt andet, at det er hendes mor, som primært har inspireret hendes engagement i kvinders rettigheder og dét at tale sin egen sag:
“Som teenager var jeg meget usikker, og jeg viste ikke, hvad meningen med mig selv var. Hun (hendes mor, red.) opfordrede mig virkelig til at blive en individualist – og hun mente, at en lille smule oprør var en god ting”.
Emma Watson opfordrer mænd over hele verden til at tage aktivt del i kvinders rettigheder og til at kæmpe for ligestilling – hvad enten det er på jobbet eller i hjemmet: “Hvis du ved, at en kvinde gør det samme arbejde som dig, men ikke bliver betalt det samme, så sig det højt!”.
Selvom Emma Watson primært henvender til mænd i HeForShe-kampagnen fortæller hun i interviewet, at det også er adresseret til kvinder:
“Det er pinligt at erkende, at det er et problem, men vi bliver nødt til at indrømme, at kvinderne er medskyldige. Noget af den hårdeste kritik, jeg har modtaget, kommer fra andre kvinder. Så det er ikke nok, at mændene kun støtter os – det er vigtigt, at vi alle sammen støtter hinanden i det her”, fortæller Emma Watson.
På hjemmesiden heforshe.org kan mænd fra hele verden tilkendegive deres støtte til budskabet om, at ligestilling ikke kun er en sag for kvinder. Indtil videre har mere end 240.000 mænd tilkendegivet deres støtte, hvoraf 2100 er danske mænd. Sådan!
Ud fra antallet af mænd, der indtil videre har tilkendegivet deres støtte til budskabet, er der ingen tvivl om at Emma Watson har gjort det mere end godt som talsperson for HeForShe-kampagnen, og her på ELLE-redaktionen synes vi, at det er så sejt, at den kun 24-årige (!) Emma Watson har taget denne sag på sine skuldre.
Nedenfor kan du se hele interviewet med Emma Watson fra International Women’s Day den 8. marts 2015 fra Facebook’s Headquarter i London:
… Og fordi Emma Watson, udover at være en af de sejeste feminister vi kender, også har en upåklagelig stil, har vi samlet et lille stil-galleri af den smukke kvinde.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Den franske modeskaber, Yves Saint Laurent, skabte i 1960’erne den opsigtsvækkende kollektion, The Mondrian Collection, som med tekstilets karakteristiske og stramt komponerede kvadrater tog sit afsæt i kunstmaleren Piet Mondrians værk, Komposition i rødt, gult og blåt, fra 1921.
Med en struktur af sorte lodrette og vandrette akser, hvorimellem de rektangulære felter var udfyldt af ensfarvede flader i rødt, gult og blåt, skabte Yves Saint Laurents kollektion modehistorie – og opmærksomhed på Mondrians kunstneriske virke blandt også modens connaisseurs.
Mange er desuden bekendt med den svenske kunstner, Hilma af Klint, en banebrydende pionér inden for det abstrakte maleri, hvis smukke, abstrakte værker i foråret anvendtes af svenske Acne Studios, og modehistoriens kunstneriske samarbejder mellem blandt andre Louis Vuitton og kunstner Takashi Murakami samt mellem kunstner Cindy Shermann og Comme de Garcons er endnu eksempler på ofte gensidigt befrugtende forhold mellem kunst og mode.
Flere mindes desuden designer Stine Goyas smukke samarbejde med den kvindelige kunstner, Evren Tekinoktay, hvis smukke collager prydede Stine Goyas Autumn Winter 2011-kollektion, og sidst på året 2014 præsenteredes endnu et smukt samarbejde mellem den danske designer og kunstneren Erik A. Frandsen.
Læs også: Oplev Moon Skin Lucid Walk – En vandring blandt neon og drømmekabinetter
Erik A. Frandsen, en fintfølende kolorist og en af samtidens mest fremtrædende danske kunstnere, har en væsentlig plads i Horsens Kunstmuseums samlinger, der inkluderer det smukke stilleben, Fælledvej, hvis ene blomstermotiv Stine Goya har anvendt som print på silke i sin smukke Spring Summer 2015-kollektion, døbt Les Lumiéres Changeante (Det foranderlige lys). Samarbejdet består af et tørklæde, en kjole, en bluse og et par bukser med vidde, og med farver fra pastelpaletten har kunstneren skabt et poetisk motiv, der smukt balancerer blandt kollektionens øvrige tekstiler.
Den unikke kollektion kan nu ses og købes på Horsens Kunstmuseum i museets butik, og du kan glæde dig til endnu mere Erik A. Frandsen, når museet fra lørdag den 25. april præsenterer en lang række nyere værker, der giver et indblik i Erik A. Frandsens aktuelle kunstneriske produktion.
Har du også svært ved at finde ud af, hvad du skal høre, når du står nede i fitnesscentret? Bare rolig, nu er hjælpen kommet. Nu behøver du ikke selv bruge tid på at lave playlister til din træning, for de er allerede lavet for dig!
Den prisvindende digitale musiktjeneste Spotify har nemlig samarbejdet med musik- og træningsekspert Dr. Costas Karageorphis for at udforme en videnskabelig træningsliste, baseret på de største fitness-trends i 2015. I først omgang har Spotify undersøgt, hvad danskerne lytter mest til, når de træner, og her kan du se listen over de 10 mest populære træningssange.
Derudover har Spotify og Dr. Costas Karageorghis, der er viceforskningschef ved School of Sport and Education på Brunel Universitet i London, udarbejdet en række træningsspillelister, baseret på årets kommende fitnesstrends. Der er både til den intense træning, CrossFit, cardiotræning, styrketræning og ikke mindst den ultimative workout spilleliste for 2015.
Nu behøver du ikke længere bruge tid på at lave dine egne spillelister med de bedste sange i det rigtige tempo, for Spotify har lavet dem for dig. Så er det bare med at komme op af sofaen, på med træningstøjet og ned i centret (eller ud i det fri!) og få sved på panden.
For at hjælpe dig godt i gang med træningen, har vi i galleriet lavet en lille inspirationsguide med alle de gode madvarer, du kan kombinere med din nye træningsplan. Der er gode tips til, hvordan du kan spise dig til en flad mave (kombineret med din træningsplan, selvfølgelig!).
…. psst! Sidder du ved mobilen, swiper du bare.
Mandler og andre nødder
Opbygger muskler og reducerer trang til søde sager. Forebygger fedme, hjertesygdomme, muskel tab, rynker, kræft, forhøjet blodtryk.
Bønner og bælgfrugter
Opbygger muskler, hjælper til med at forbrænde fedt og regulerer fordøjelsen. Forebygger fedme, tyktarmskræft, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk
Spinat og andre grønne grøntsager
Neutraliserer frie radikale (Molekyler, der fremskynder aldringsprocessen) Forebygger kræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, fedme og knogleskørhed
Mejeriprodukter
Opbygger stærkere knogler og fyrer op for vægttab. Forebygger knogleskørhed, fedme, forhøjet blodtryk og kræft
Havregrød
Øger energien, reducerer kolesteroltallet og fastholder blodsukkeret. Forebygger hjertesygdomme, diabetes, tyktarmskræft og fedme.
Æg
Opbygger muskler og forbrænder fedt. Forebygger fedme.
Kalkunpålæg
Opbygger muskler og styrker immunforsvaret. Forebygger fedme.
Peanutbutter
Opbygger muskler og forbrænder fedt. Forebygger fedme, muskel tab, rynker og hjerte karsygdomme.
Fuldkornsbrød
Forhindrer kroppen fra at lagre fedt. Forebygger fedme, kræft, for højt blodtryk og hjertesygdomme.
Olivenolie
Sænker kolesteroltallet og styrker immunsystemet. Forebygger fedme, kræft, hjertesygdomme og for højt blodtryk.
Proteinpulver
Opbygger muskler og forbrænder fedt. Forebygger fedme.
Bær
Beskytter hjertet, styrker synet, forbedrer balancen, koordinationen, og korttidshukommelsen. Forebygger hjertesygdomme, kræft og fedme.
Nu har Kim Kardashian i stærkt følgeskab af ingen ringere end model Karen Elson og skuespiller og musiker Jared Leto skilt sig af med de mørkere lokker for i stedet at gå all blond.
Kardashian overraskede alle, da hun dukkede op til Balmain AW15 Fashion Show i Paris med helt blond hår. Karen Elson erklærede sig blond på Instagram med en vild transformation fra det ellers så letgenkendelige røde hår til det helt lyse.
Mest overraskende af alt er Jared Leto med det lange, mørke, ja næsten grunge-inspirerede hår hoppet med på den blonde bølge. Først røg det lange hår, da han fik tildelt rollen som The Joker i den kommende film Suicide Squad. Siden hen tog han den skridtet videre og har ladet sig affarve til et næsten platinblond look. Mon vi er ved at se en tilbagevendende trend?
Det klassiske udtryk ‘blondiner har det sjovere’ skal vi heller ikke glemme, og derfor er vi her på ELLE-redaktionen også ret sikre på at se flere blonde overraskelser.
I galleriet har vi samlet et par før/efter shots af Kim Kardashian, Karen Elson og Jared Leto.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.
Designer Vanessa Bruno, der har danske og franske rødder, elsker, som enhver anden pige, smykker. Men Vanessa tøvede i lang tid, før hun endelig besluttede sig for at lave sin egen smykkelinje.
“Jeg har altid elsket håndlavede og unikke ting, men jeg har altid set en fare ved smykkeproduktionen, fordi det så nemt kan komme til at masseproduceret ud,” fortæller Vanessa Bruno til Style.com i et interview.
Nu har Vanessa Bruno så endelig fundet løsningen på dét problem, ved at bruge rå og ubehandlede sten i kombination med perler og asynkrone former.
I Brunos nye kollektion finder man simple halskæder med fine vedhæng i sten og perler, armbånd og øreringe – i alt seks elegante designs, der er smukke i al deres simplicitet og designet med en kærlig hånd.
“De her smykker føles, som om de altid har været her,” siger Vanessa Bruno om sin første smykkekollektion.
Kollektionen vil komme i handlen til maj, 2015.
Smugkig på den fine smykkekollektion fra Vanessa Brunos galleriet… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.
Fie Norsker mener, at et hjem først er spændende, når man kan se, der er foretaget nogle helt personlige valg. ELLE Decoration har været på besøg hos den danske kunstner.
Kunst fylder meget hjemme hos Fie Norsker. Der er stort set ikke den væg, hylde eller vindueskarm, der ikke er fyldt med malerier, skulpturer, keramik eller de brevvægte af glas, Fie samler på.
”Mange vælger kunst med udgangspunkt i, hvordan de bor, og hvor det skal hænge derhjemme. Jeg synes, man skal gå efter det, man kan lide. Jeg har, siden jeg var barn, været en samler. Jeg kan ikke smide ud, og jeg kan altid bruge tingene i en eller anden sammenhæng. Jeg elsker loppemarkeder og ting, der har en historie. Tidligere faldt jeg for en lidt kitchet stil med platter med dådyr og korsstingsbroderier i rammer. Med tiden er det blevet lidt mere raffineret,” siger Fie, der også er stilmæssigt præget fra sit barndomshjem, der var fyldt med klassiske, moderne møbler og kunst.
Fie går efter kvalitet i sine møbler, men det behøver ikke nødvendigvis at være af en kendt designer, og så kan hub rigtig godt lide lamper. Sjove, skæve lamper. Lamperne indgår som alt andet i de tableauer, indretningen bærer præg af. Overalt finder øjet nye, små fortællinger.
”For mig handler det om at skabe en stemning. Jeg kan godt lide, at der er noget, man kan gå på opdagelse i. Det er også noget af det, jeg sætter pris på ved andres hjem. At det er hjem, hvor der bor nogen. Og at dem, der bor der, afspejles i indretningen,” siger Fie.
Kom med indenfor hos Fie Norsker i galleriet, hvor kunst spiller en særlig rolle.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Foto: Marie Louise Munkegaard
Lilla skulpturer af Vilhelm Bjerke-Petersen og billede af Ferdinand Ahm Krag. Den hvide skulptur er af Ulrik Weck.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Eames-skrivebordsstolen har Fie fundet på auktion, og bordet er designet af Tom Dixon. Værket med montren er skabt af Emil Westman Hertz, og tegningerne øverst er hendes egne.
Foto: Marie Louise Munkegaard
I stuen står en daybed af Mies van der Rohe. Tivoli-lampen i hjørnet er designet af Simon Henningsen (Poul Henningsens søn).
Foto: Marie Louise Munkegaard
På væggen hænger værker af Albert Mertz, Elmer og Katrine de Place Bjørn. På reolen står en hvid keramikskulptur af Fie Norsker selv.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Finurlige smykker blander sig med lige så finurlig kunst.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Døren ind til soveværelset har Fies ekskæreste beklædt med kobber, som han har bukket omkring en plade af træ. Maleriet er fra Elmers konfekt-serie, mens de to stole er fra Fies barndomshjem. Hun drømmer om at skifte dem ud med to stole af Norman Cherner. Tæppet er købt hos Kirsten Fribert.
Foto: Marie Louise Munkegaard
Fie Norsker elsker sine Børge Mogensen-reoler. Disse har hun fundet i Den Blå Avis. Bordet har hun selv bygget, og stolene er købt i Illums Bolighus. Lampen er designet af Gerrit Rietveld, og værket bag er af Troels Sandegård. Hånden i reolen er lavet af Susan Liebe, og den hvide, smalle vase er skabt af Michael Andersen.
Instagram har været ved at koge over de sidste par dage, da Cara Delevingne og Beyonce på samme tid hver postede et billede af deres hånd over et mixer board i et musikstudie. Rygtet vil, at de to er ved at indgå et musikalsk samarbejde. Der er selvfølgelig mulighed for, at det bare er et tilfælde, men det tvivler vi nu på.
Hænderne på de to Instagrambilleder er let genkendelige – Caras korte, sortlakerede negle og tatoveringer og ikke mindst Beyonces lange, rødlakerede negle og masser smykker. Derudover synes de to mixer boards at være et og samme.
Cara Delevingne har tidligere udtrykt stor interesse for at lave musik og er ikke mindst en dygtig trommeslager.
De to stjerner er kendt for på hver deres måde at overraske og chokere fans konstant. Senest kom det som en overraskelse for alle, da Beyonce uden nogen form for reklame udgav sit ‘hemmelig’ album i 2013.
Her på ELLE-redaktionen håber vi, at de to stjerners sans for at skabe spænding viser sig at være det forberende stadie til et musikalsk samarbejde, for vi ELLEsker Cara og Beyonce. Og hvad kunne være vildere end at se, hvad verdens skønneste sangerinde og hotteste model kan finde på sammen?
Få et gensyn med Cara Delevingne i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.