Ægte fransk brasserie-stemning til Chanels A/W15 show i Paris

Et af modeugens største og mest ventede show er uden tvivl Chanel. Modehusets A/W 15-kollektion, med Karl Lagerfeld i spidsen, blev holdt i fantastiske omgivelser i Grand Palais i hjertet af Paris. Omgivelser, der var blevet transformeret til et ægte fransk brasserie med ægte fransk café-stemning med tjenere iført sort tøj og hvide skjorter og fint fransk interiør, som netop kendetegner det fantastiske café-liv, vi kender fra Paris. Så bliver det næppe mere fransk, og hele den fremmødte presse og modebranchen må alle have følt sig som parisienne med stort p i disse omgivelser. 

Se også: De bedste Instagram-øjeblikke fra Chanels A/W 15-show

Chanels A/W 15-kollektion præsenteres som “The French Collection”, hvor Chanel og Karl Lagerfeld har haft fokus på at gøre kollektionen særlig fransk og en kollektion, der vender tilbage til nogle af Chanels mest ikoniske styles gennem tiden. 

Modellene og deres androgyne og feminine look præsenterede en kollektion, der var præget af farver som navy, grå og burgundy, mens materialerne både indebar Chanels ikoniske tweed, uld og mohair kombineret med silke og blonder. 

Se også: Josephines modeuge-dagbog fra Paris Fashion Week

Chanels A/W 15-kollektion fortolkede også “den lille sorte” og præsenterede den med et fint lille ‘sving’, der giver den ellers meget klassiske sorte kjole et ekstra lille touch.

Showets franske brasserie-tema var ikke kun gennemført i form af omgivelserne, men også i selve den måde, showet forløb på. Modellerne, der selvfølgelig talte Karl Lagerfelds “number one”-modeller, Cara Delevingne og Kendall Jenner, fremviste tøjet på catwalken, men var også en del af setup’et, når de ikke var på gulvet – så fungerede de nemlig som gæster på brasseriet, hvor de snakkede, fik kaffe og læste avis. Så gennemført og sejt!

Se også: John Gallianos første ready-to-wear kollektion for Maison Margiela

… Så selvom Valentino-showet senere samme dag løb med sæsonens absolutte fashion-moment no. 1, hvor Zoolander-duoen Ben Stiller og Owen Wilson indtog catwalken, må Chanels A/W 15 show alligevel siges at ligge i toppen over vellykkede og gennemførte shows dette år! 

Vi har samlet alle de fine catwalk-looks i galleriet, hvor du udover Cara Delevingne og Kendall Jenner, også kan se vores helt egen danske Nadja Bender på den eksklusive catwalk…

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Byd på Ole Yde kjole og støt Røde Kors

Normalt er Ole Ydes kjoler bestilt af kendte og kongelige i hans atelier i København, men nu kan du få fingre i en smuk Ole Yde kjole til en værdi af 17.500 kroner. 

Ole Yde holder nemlig auktion på en af sine kjoler fra den 10.-24. marts på Lauritz.com, hvor hele beløbet ubeskåret går til Ungdommens Røde Kors’ arbejde for udsatte børn og unge. 

Læs også: 4 lagersalg, du ikke må misse denne uge

Ole Ydes eksklusive kollektioner præsenteres hvert år på catwalken til Fashion Week i Paris og København og har prydet magasinforsider verden over. 

Yde-kjolens startbud ligger på 300 kroner, og auktionen kører frem til den 24. marts. Du har altså mulighed for at gøre en rigtig god handel på en fantastisk kjole og samtidig støtte et godt formål.

Læs også: Mads Nørgaard præsenterer 3 dages non-stop performance

Mere end 35 danske virksomheder har valgt at støtte op om Ungdommens Røde Kors. 

Byd på kjolen her og få muligheden for at få fingre i en skøn Ole Yde kreation. 

Ben Stiller og Owen Wilson indtager catwalken i Paris

Modeugen i Paris fik i går et skønt humoristisk touch, da Valentinos AW15 show blev rundet af på en noget uventet facon. 

Læs også: Set på Instagram: Chanel AW15 show i Paris

Efter at have præsenteret hele den smukke AW15 kollektion, hvor blonder, print og striber prydede de flotte kreationer, indtog ingen ringere end Zoolander-duoen Ben Stiller og Owen Wilson catwalken i Paris. I bedste alterego-style tog Derek Zoolander og Hansel McDonald turen ned ad catwalken til stående bifald, sang og hujen. 

Ben Stillers og Owen Wilsons tilstedeværelse på catwalken var dog ingen tilfældighed. Gimmick’en var en del af makkerparrets officielle erklæring af, at Zoolander 2 bliver en realitet i 2016. Den klassisske komedie fra 2001 får dermed sin længe efterspurgte to’er.

Læs også: Lottie Moss får catwalk debut i Paris

ELLEs chefredaktrice Cecilie Christiansen var selvfølgelig med front row til Valentinos show og fortæller: “Kim Kardashians blonde-stunt til Balmain-showet blev i den grad overgået af de herrer Ben Stiller og Owen Wilson, da de efter endnu et fuldstændig mageløst Valentinshow entrerede catwalken i deres Zoolander-karakterer  (film om to rivaliserende herremodeller fra 2001, red.). Der blev hujet, klappet, sunget og danset på stolene fra det ellers så fattede modepublikum. What a fashion moment – og vidunderligt at gå grinende fra et af parisermodeugens stærkeste shows. Uden tvivl sæsonens nummer 1 ‘Fashion moment’.” 

Se Ben Stiller og Owen Wilson indtage catwalken her:

 

Valentino formåede at præsentere et fantastisk show med smukke styles og toppede det hele af med et hylende morsomt touch. Se hele Valentinos AW15 kollektion, og ikke mindst Stillers og Wilsons fantastiske gimmick, i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Set på Instagram: Baby bumps

Fra topmodeller til popstjerner og modebloggere, der er massevis af hormoner og baby bumps at spotte på Instagram og vi har fundet nogle af vores favoritter frem.

Læs også: Danske mandemodeller vi ikke kan få nok af

Den er lige dele fascinerende og smuk, den gravide kvindekrop, nogle babybumps er store, andre små, men fælles for dem alle er, at vi elsker at se billeder af den og følge udviklingen. Særligt når det gælder kendisser, der ligesom med så meget andet får det at bære rundt på et lille menneske til at se lidt mere glamourøst ud (igen længe leve filter!) …

I galleriet herunder kan du se en række celebre baby bumps, der muligvis gør dig en anelse skruk … 

Lottie Moss får catwalk debut i Paris

Den 17-årige model Lottie ‘Mini’ Moss er for alvor ved at træde ud af sin halvsøster Kate Moss’ modelskygge. Hun har nemlig fået sin catwalk debut for ingen ringere end Sonia Rykiel under en af verdens største modebegivenheder – Paris Fashion Week. 

Læs også: Josephines dagbog fra Paris Fashion Week

Unge Lottie Moss har i sin endnu nye modelkarriere allerede poseret for Teen Vogue og Dazed & Confused samt medvirket i kampagner for Red Valentino og Calvin Klein. 

Nu tager den unge skønhed skridtet videre med sin catwalk debut for Sonial Rykiel. Unge Moss, der allerede i en alder af 13 vakte opsigt til sin søsters bryllup i 2011, begynder nu for alvor at etablere sig et navn inden for modeverdenen.

Læs også: Chanel præsenterer tre nye tasker med Stewart, Paradis og Dellal

Til Sonia Rykiel showet gik, udover Moss, blandt Georgia May Jagger, Lizzy Jagger og ikke mindst Moss’ gode veninde Ella Richards, datter af ingen ringere end Keith Richards. 

Her på ELLE-redaktionen spår vi Lottie Moss en lys, lys fremtid. Med det efternavn kan det næsten ikke gå galt!

Få et gensyn med den unge model i galleriet, hvor du kan se billeder fa hendes første rigtige modejob for Teen Vogue i 2014.

Cinemateket præsenterer: Patti Smith – Dream of Life

I denne måned sætter vi (ekstra meget) fokus på cool kvinder, der tør, gør og inspirerer, og på listen over forbilledlige kvinder er selvfølgelig også amerikanske Patti Smith.

Læs også: ELLE April // Nyt magasin på gaden!

Blandt restaurerede klassikere og glemte eller genfundne filmperler fra ind- og udland præsenterer Cinemateket på Gothersgade i København Steven Sebrings hædrede portrætfilm, Patti Smith: Dream of Life – et enestående indblik i en sjældent sammensat kunstnersjæl.

Steven Sebring har fulgt artisten, moderen, rebellen og den sørgende enke i elleve år, og som et produkt af fotografens sensibilitet og omhu er Patti Smith: Dream of Life en sjældent koncis, poetisk og melodisk hyldest til kunsten og kvinden, hvis begavede beatpoesi pryder filmens lydbillede.

Læs også: ELLE anbefaler: Jeg er stadig Alice

Med særlig lyrisk prægnans fortælles om livet, døden og inspirationskilderne blandt beatgenerationens forgangsmænd, Allen Ginsberg og William Borroughs, og om venskabet med og kærligheden til fotograf og collagekunstner, Robert Mapplethorpe.

Patti Smith: Dream of Life er et fragmentarisk erindringsbillede af et svundet New York, tegnet med vemod og nærvær; et tidsbillede og et hjerteligt generationsportræt.

Læs også: Ida – Sjælden skønhed med dansk aftryk hædret med Oscarstatuette

Filmen kan ses fredag den 13. marts, og Musikfilm Festivalen afholdes frem til den 15. marts 2015, hvor Cinemateket indbyder til en perlerække af musikfilm, særarrangementer og liveoptrædener. Du kan se mere om festivalens øvrige skønne film og arrangementer her. 

Se nye såvel som ældre billeder af den ikoniske multikunstner i galleriet – brug pilene eller ’swipe’ for at se mere.

Set på Instagram: Chanel AW15 show i Paris

Chanel formår altid at overgå de forrige sæsoners spektakulære shows. AW15 showet, der fandt sted i Grand Palais i Paris, var ingen undtagelse!

Læs også: Josephines dagbog fra Paris Fashion Week

Det længede ventede AW15 show er netop løbet af stablen i Paris, og ELLE giver dig derfor her en smagsprøve på det vilde show. Se de bedste Instagram-highlights direkte fra Chanels show, hvor Karl Lagerfeld havde omdannet det fantastiske Grand Palais til et enormt parisisk brasserie. Se det hele i galleriet.

Cara Delevingne og Kendall Jenner var bl.a. at finde på catwalken sammen med hele 3 danske topmodeller, nemlig Caroline Brasch, Nadja Bender og Emma Oak.

Læs også: Ægte fransk brasserie-stemning til Chanels AW15 show i Paris

Psst… Se billeder i galleriet – brug pilene i galleriet eller ‘swipe” for at se mere.

Josephines dagbog fra Paris Fashion Week

Modeugen i Paris synger på sidste vers, og ELLEs assisterende moderedaktør Josephine Aarkrogh har været med på forreste række. Hun har derfor samlet alle de bedste oplevelser fra shows, events og meget andet i en dagbog, som du kan se lige her.

Læs også: Se John Gallianos første ready-to-wear kollektion for Maison Margiela

Modeugen i den skønne franske hovedstad bød blandt andet på fantastiske og stilfulde shows fra Loewe, Isabel Marant, Stella McCartney og ikke mindst H&M, der løftede sløret for deres nye AW15 Studio kollektion. 

Det uundværlige stop hos Le Bon Marché var der selvfølgelig også plads til, og som prikken over i’et viste Paris sig fra sin bedste side med skønt forårsvejr.

Læs også: Se den bedste street style fra AW15 modeugerne

Se hele Josephines dagbog i galleriet, hvor hun har samlet billeder og tekst. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.  

Shoppeguide: 10 elegante bermuda shorts

Nu nærmer de varmere temperaturer sig, og ELLEs moderedaktionen har derfor taget forskud på sommeren, så du kan få den helt perfekte sommergarderobe. 

Et must-have til sommer er de elegante og afslappede bermuda shorts. Selvom de har et casual design, er de langt fra kedelige. De findes i uendelige varianter, om end man er til farver, print, tekstur eller simplicitet.

Læs også: Cheap’n’chic: Lyse forårstoner på budget

Om du foretrækker dem høj- eller lavtaljede, helst vil have at de når helt ned til knæene eller stopper midt på lårene, eller måske holder mest af oversize eller slim-fit, så findes der bermuda shorts til enhver stil. Det er bare om at komme på jagt!  

ELLEs moderedaktionen har samlet 10 skønne par bermuda shorts, og der er noget til enhver smag. Se hele guiden i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

 

 

 

Reebok lancerer ZPump Fusion – en revolutionerende løbesko

Ved et stort event i New York lancerede Reebok i sidste uge deres nye løbesko, Zpump Fusion skoen – en revolutionerende løbesko, der med sin unikke tilpasningsevne og Pump teknologi giver optimal støtte til din fod. 

Læs også: HealthySkinnyBitch: 8 bud på en sund morgenmad

Fitness pioneren Reeboks mission har været at give folk en bedre oplevelse, når de træner og dyrker sport. ZPump Fusion skoen er derfor et stor skridt i den rigtige retning, da det er en løbesko baseret på en helt ny måde at tænke støtte og komfort på. Skoens helt særlige feature er nemlig dens unikke tilpasningsevne, der giver enhver fod den støtte, den har brug for. 

Læs også: Se hele H&M’s Studio kollektion!

ELLEs digitalredaktør Laura Lawaetz var med ved lanceringen af ZPump Fusion skoen i New York, og hun har siden testet det revolutionerende design på egne fødder og fortæller:

“Når man tager ZPump skoen på, føles den nærmest som en blød sok, og når man så pumper et par gange på skoen, strammer den til om foden, så man opnår støtte nok til en lang løbetur, alt efter formen på ens fod. Uden at skulle snøre et eneste snørebånd! Jeg har testet, og det er helt genialt.”

Derudover var også de to Reebok ambassadører Adrian Grenier (Entourage og The Devil Wears Prada) og den smukke model Hannah Davis med ved lanceringen (se billeder i galleriet). 

Læs også: Gå foråret i møde med kalorielet is-lækkerbisken

Reeboks ZPump Fusion sko er en helt ny måde at forbedre din træning på, så nu er det slut med ømme fødder efter en lang løbetur!

ZPump Fusion skoen kan købes i butikkerne og hos Reebok online fra d. 10. marts!

I galleriet kan du se billeder af den nye ZPump Fusion sko og fra lanceringen i New York. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Se den bedste streetstyle fra modeugerne AW15

Når nogle af verdens største designere samles i byer som Milano, Paris og New York i anledningen af modeugerne, er det en rigtig god ide at holde et vågent øje med de mange fantastiske street styles, der spottes på gader og stræder. 

Læs også: Moderedaktørens favoritlooks fra London Fashion Week

Det vrimler nemlig med skønne looks, twists og detaljer, der er værd at lægge mærke til. Her har vi samlet nogle af de bedste, mest elegante, feminine og cool street styles spottet rundt omkring i byerne Paris, Milano og New York under modeugerne. 

Foruden de klassiske streetstylefotografer var Hugo Jozwicki på gaden med videokameraet og fangede den vilde stemning lige inden Chanel-showet i Paris. Se med i videoen nedenfor og ‘swipe’ dig igennem galleriet.

PARIS FASHION WEEK – CHANEL SHOW / THE WALKING LADIES from Hugo Jozwicki on Vimeo.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igenem galleriet for at se mere. 

Indre vs. ydre skønhed? Silkeborg Bad sætter fokus på velvære og kvindelige kropsidealer

En varm duft af amber og moskus bringer den besøgende tilbage til Kunstcentret Silkeborg Bads oprindelige virke som Silkeborg Vandkursanstalt, når kunstner og lektor på Kunstakademiet, Karen Harsbo, indbyder til hvile og restitution i udstillingens opførte himmelsenge.

Læs også: Horsens Kunstmuseum præsenterer: Stine Goya og Erik A. Frandsen

Dagens trængsler sendes afsted for en stund, og den tyske billedhugger, Anka Landtau, tager ligeledes sit afsæt i søvnen som en tilbagevendende ressource til fornyelse og heling, mens kunstner Marina Pagh bidrager med en installation med 30 puder, broderet med navne på alverdens medicinske præparater. Præparater, der alle påvirker menneskets psyke eller fysiske velvære, og som således peger på det gamle kurbads gæsters ønske om helbredelse og velbehag.

Læs også: Oplev Gardar Eide Einarssons kunstneriske tæppefald

Udstillingens øvrige kunstnere, Marianne Thygesen og Linda Lildholdt, skaber referencer til kurbadet og menneskets sansende og påvirkelige krop – og til en kropskultur, der hylder den glatte perfektionisme og sætter menneskets plastiske, formbare ydre højere end intellekt og indre værdi.

Læs også: Oplev Gudrun Hasle – En kvinde med fortællelyst og skønhedsfejl

Glem ikke, at der i den tilhørende Skovvilla findes en stor, permanent udstilling om kurbadets historie, og at du på solrige dage bør nyde kunstcentrets skulpturpark og de omkringliggende skovområder. Her poserer kristtorn og fuglekirsebær blandt de store bøge, der er hjemsted for spætter og mejser. Disse præger smukt vinterskovens lydbillede, og skov, park og anlægget omkring Arnakkekildens udspring kan opleves året rundt.

Læs også: ELLE anbefaler: Jeg er stadig Alice

Udstillingen Sanatorium kan opleves frem til den 3. maj 2015, og husk, at du også kan overnatte i enkle og hyggelige rammer på det tidligere kurbad og få adgang til dampbad og sauna på Badeanstalten i Hostrupsgade i Silkeborg, en kulturhistorisk perle opført i 1920.

Den 18. april indbyder Silkeborg Bad desuden til omvisning om Silkeborg Vandkuranstalts historie, og du kan se mere om dette arrangement, overnatninger samt kulturcentrets øvrige arrangementer her.

Se billeder fra udstillingen i galleriet – brug pilene eller ‘swipe’ for at se mere.