Karl Lagerfeld og Tiffany Cooper lancerer humoristisk capsule kollektion

Karl Lagerfeld har denne sæson slået sig sammen med den franske illustrator Tiffany Cooper, der er kendt for sine offbeat illustrationer af modeverden. Det er der kommet en capsule kollektion ud af, der portrætterer Karl Lagerfeld og hans kat Choupette i et farverigt og humoristisk univers. 

Læs også: Hilsen fra chefredaktricen: Jeg er fan af modebranchen

Humor og selvironi, som er særlige karaktertræk ved Karl Lagerfelds person, præger sammen med Tiffany Coopers varme og sjove artistiske touch den fine kollektion. 

Kollektionen består og T-shirts og sweatshirts med illustrationer, der forestiller Karl Lagerfeld og hans Choupette i forskellige scenarier og omgivelser. 

Læs også: Calvin Klein lancerer #mycalvins kollektion med Kendall Jenner

Kollektionen kan købes hos Stylebop.com d. 4 april. 

I galleriet kan du se den fine Karl Lagerfeld X Tiffany Cooper kollektion inklusive priser. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Skønhedsredaktørens 10 april-favoritter

Vi ELLEsker forår og bæredygtighed, og april-udgaven af ELLE dedikerede vi til CSR og bæredygtighed inden for mode og beauty. 

Læs også: Moderedaktørens 10 april-favoritter

ELLEs skønshedsredaktør Anne P. har udvalgt 10 af sine april-favoritter, der alle er fra CSR-venlige firmaer. Du finder blandt andet skønne olier til krop og ansigt, en lækker body scrub og alt det bedste til øjne og læber. 

Læs også: Opskrift på proteinrig krydderkage med kokosskum og friske bær

Se alle Anne P.’s april-favoritter i galleriet, hvor du også finder links til produkterne. 

Moderedaktørens 10 april-favoritter

Selvom vejret ikke altid er overbevisende, så har april meldt sin ankomst, og det betyder forårsfornemmelser her på ELLE-redaktionen. Moderedaktør Mie Juel har fundet sine 10 april-favoritter. 

Læs også: ELLE Maj // Nyt magasin på gaden!

Mie Juel elsker at byde foråret velkommen med friske blomster og lette og bohemede designs fra blandt andre Julie Fagerholt og Munthe. 

Foråret er også årstiden, hvor man skal føle velvære og bruge sin krop, og det gør Mie blandt andet med yogamåtten fra Day Birger et Mikkelsen. 

Læs også: Calvin Klein lancerer #mycalvins kollektion med Kendall Jenner

Se alle Mie Juels april-favoritter i galleriet. 

Psst… Bug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Dagens sunde tip: Sund og slankende skyr/yoghurt

Er du også ELLEvild med det lækre morgenmadsprodukt, skyr, som for alvor har indtaget vores morgenmad de seneste år? Det er vi vidst mange, der er, og ELLEs sundhedskribent Sara Jin Smidt, der til dagligt har bloggen HealthySkinnyBitch, guider her til en slankende vs. sund udgave af det populære morgenmadsprodukt. 

Se også: HealthySkinnyBith guider: 6 slankekursbrølere

Én af de ting, som Sara Jin Smidt ofte har savnet ved skyr-produktet er en lidt mere flydende konsistens. Derfor har hun ofte forsøgt sig med at blande skyr og yoghurt, men nu har Cheasy og Løgismose gjort denne proces en hel del nemmere – de har nemlig lanceret en ny udgave af det traditionelle skyr-produkt: en skyr-yoghurt.

Cheasy’s variant har stadig et relativt højt proteinindhold og et lavt kalorieindhold, da den ikke indeholder sukker, og denne udgave er derfor et godt bud på den slankende morgenmad.

Se også: Sådan holder de franske kvinder den slanke linje

Løgismoses udgave af skyr-yoghurten er økologisk og indeholder rigtigt sukker, og med den undgår du derfor de kunstige sødestoffer. Derfor er kalorieindholdet en anelse højere, men kan stadig indgå som en del af en økologisk og sund morgenmad.

Hvis du er klar på flere gode tips fra Sara Jin Smidt, når det gælder en sund vs. slankende morgenmad, kan du se med i galleriet, hvor hun giver 8 bud på sund vs. slankende morgenmad…

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

ELLE overrasker de nominerede i kategorien ‘Årets Mand’

Offentliggørelsen af de 3 nominerede i kategorien ‘Årets mand’ til ELLE Style Awards 2015 blev en overraskende én af slagsen – i hvert fald for de tre nominerede herrer.

Valget af de tre nominerede mænd kan næppe komme bag på nogen, da der er tale om tre af Danmarks mest talentfulde og attraktive mænd; nemlig lakridskongen Johan Bülow, Le Mans-stjernen Tom Kristensen og Oscar-vinderen Anders Walter, der er nomineret i kategorien ‘Årets mand’ 2015.  

Se også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Fordi de tre mænd alle er nogle af dem, vi beundrer mest på ELLE-redaktionen, blev nyheden om deres nominering offentliggjort på bedste surprise-manér. ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, og chefredaktørens personlige assistent, Stephanie Bang, tog nemlig ud og overraskede de tre mænd på deres arbejde.

… Og overraskede – dét blev de alle tre! Du kan se videoen, hvor Laura og Stephanie overrasker Anders Walter, Tom Kristensen og Johan Bülow nedenfor – selvfølgelig i bedste ELLE Style Award-manér med masser af champagne og blomster:

Kunne du tænke dig at komme med til ELLE Style Awards 2015 og se endnu mere til de 3 nominerede mænd i kategorien ‘Årets mand’ og alle de andre nominerede fra modebranchen? Køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her

Ønsker du at gøre aftenen (endnu mere!) uforglemmelig, kan du gå ‘all-in’ med VIP-billetter, der både inkluderer treretters middag på Brasserie Storm på Hotel Crowne Plaza, transport til DR Koncerthuset, velkomstdrink, show, afterparty og goodiebags – køb VIP billetter her.  Se de tre nominerede (og pæne!) mænd i galleriet… Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet! 

AFSLUTTET: Vind den ultimative ELLE Style Awards VIP-oplevelse!

I anledning af ELLE Style Awards 2015 i DR Koncerthuset den 4. maj, hvor vi hylder modebranchens stærkeste kræfter fra designere til modeller, udlodder vi den ultimative VIP-oplevelse med to billetter til ELLE Style Awards, overnatning på AC Hotel Bella Sky med adgang til Bella Sky Spa, kæmpe goodiebag fra L’Oréal Paris, champagne fra Moët & Chandon, middag på Brasserie Storm på Crowne Plaza og jeres helt egen Ford ’Mondeo’ med chauffør.

Læs også: ELLE Maj // Nyt magasin på gaden!

I kan checke ind på jeres hotelværelse på AC Hotel  Bella Sky fra kl. 14 den 4. maj og nyde spafaciliteterne og champagne fra Moët & Chandon, mens I gør jer klar til den store aften. I vil blive kørt til Hotel Crowne Plaza i den nye Ford Mondeo, hvor I vil blive forkælet med den officielle bæredygtige treretters ELLE Style Awards-middag i Brasserie Storm.

Herefter vil I blive kørt til DR Koncerthuset, hvor I vil blive budt på en velkomstdrink inden showstart. Vi afslutter aftenen sammen til efterfest, og efter en god nats søvn på AC Hotel Bella Sky kan I nyde hotellets udsøgte morgenmadsbuffet og spafaciliteter. Det bliver ikke bedre – må den bedste kvinde vinde!

ELLE Style Awards 2015 VIP-billetter med middag: 2.000 kr. Hotelværelse med spa og champagne: 2.270 kr. Produkter fra L’Oréal Paris: 3.000 kr. Samlet værdi: 7.270 kr.!

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Som medlem af Mit ELLE bliver du inviteret til events og konkurrencer og får særligt gode tilbud.

Deltag i konkurrencen på mit.ELLE.dk. Er du ikke medlem, kan du blive det HER!

Få en smagsprøve på alt det, den unikke VIP-oplevelse i andledning af ELLE Style Awards 2015 indeholder, i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.

NB: Konkurrencen er slut, og vinderen er kontaktet.

Hilsen fra chefredaktricen: Jeg er fan af modebranchen

Jeg er fan af modebranchen. Også selv om det på det seneste har været populært at tage afstand fra – ja, sågar at foragte – den (host, host, Ze­nia Stampe). Det er i min optik et stærkt forsnævret og ekstremt unuan­ceret syn på en branche, som fuldtidsbeskæftiger flere end 27.500 danskere, og som er landets fjerde største eksportkategori.

Læs også: ELLE Maj // Nyt magasin på gaden!

En bran­che, der (selvfølgelig) også begår fejl og rummer brodne kar, men som i langt de fleste tilfælde er fyldt med nogle af de mest passionerede, dedikerede og kompromisløse mennesker, jeg kender. Fotografer, der locationscouter og afsøger mulige og umulige kroge for at finde det sted, der giver præcis den stemning, der skal til for at skabe det unikke modebillede. Stylister, der slæber armene lange for at skaffe det outfit, der præcist kommunikerer den ønskede trend. Modeller, der møder smilende og professionelle op på skydninger kl. 06­07 om morgenen og giver sig selv 100 procent, for at vi på ELLE får det helt rette forsideudtryk. Desig­nere, der, uanset om de skaber stangtøj til Føtex eller couture til Konge­huset, er helt skarpe på, hvad deres kunder vil have. Og alle de mange andre ildsjæle, der står op hver dag for at skabe poesi og vise, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi signalerer med vores ydre.

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

At vi kan inspirere os selv og andre med vores valg. Modebranchen er en branche, der ofte står for skud, og det tåler vi naturligvis også – ikke mindst og især når det kommer til vores ’ansigter’: modellerne. For vi har i den grad et ansvar til ikke alene at sende de rigtige – og sunde – signaler med de model­valg, vi træffer, men også at sikre, at pigerne har det godt. Og jeg tør godt sige på branchens vegne, at det i den grad er noget, vi alle er optaget af. Hver dag. For som alle andre medier, der sætter et spejl op for samtiden, har vi modemagasiner et ansvar. Det ved vi, og det tager vi på os.

Men decideret at foragte en HEL branche og en hel udtryksform, fordi ET magasin og et bureau begår en fejl, som de i øvrigt begge på daværende tidspunkt havde beklaget dybt, siger for mig mere om (endnu) en snæversynet politiker med behov for at kaste op på de sociale medier, end om branchen. Og nej, det var ikke godt nok. Men det kan ikke gøres om. Der kan beklages, og det kan und­gås. Næste gang. Og gangen efter det. Så det bliver ved den ene. For vi både kan og skal være stolte af vores mode­aktører i Danmark.

Læs også: CSR: Her er ELLEs guide til bæredygtig mode

På ELLE hylder vi således i maj modebranchen for tredje gang, og vi har derfor valgt at dedikere denne udgave til alle dem, vi på ELLE mener, er Danmarks dygtigste. Dem, vi har håndplukket til at arbejde med os, dem, som vores internationale ELLE­-søstre også har fået øjnene op for ved at (gen­)trykke alt fra fotoserier til artikler, eller dem, hvis design har fået os til at sukke. Dybt. Med andre ord alle dem, vi har nomineret til dette års ELLE Style Awards. Så glæd dig til at møde 47 dedikerede, passionerede, kompetente, dygtige, begavede og farverige – men naturligvis ikke fejlfri – personligheder gennem hele magasinet.

Rigtig god læselyst, 

Download det nye magasin på din iPad, og se Cecilies favoritter i galleriet. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igenem galleriet. 

ELLE Maj // Nyt magasin på gaden!

Månedens ELLE, der er på gaden nu, har fokus på årets største modefest – ELLE Style Awards. Vi har glædet os til endelig at løfte sløret for alle de nominerede – designerne, modellerne, fotograferne, stilikonerne, makeupartisterne, mændene … vi kunne blive ved!

Mød dem alle sammen i majnummeret, hvor du også kan glæde dig til at møde årets skønne værtinde Ellen Hillingsø.

Læs også: Ellen Hillingsø er værtinde til ELLE Style Awards 2015

Apropos skønne kvinder så bringer vi også et interview med evigt skønne, cool og sympatiske Julianne Moore. Der er selvfølgelig også masser af garderobeinspiration at finde i månedens nummer – vi har fundet alt det, der rimer på forår og sommer – cool solbriller, lette kjoler, plisserede nederdele og masser af blomsterprint. Og for at gøre det hele lidt mere overskueligt, har vi også lavet en komplet liste over sæsonens vigtigste køb (tænk perlearmbånd, posetasken og kimonoen).

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

Smugkig i det nye ELLE i videoen her:

På beautyfronten er vi glade for endelig at kunne skrive, at Marc Jacobs Beauty er landet på de danske skønhedshylder! ELLE skønhedsredaktør Anne P. guider os til alt, der er værd at vide om produkterne og hvilke fem, hun rigtig gerne vil have fingrene i. Det er også i majnummeret, at du finder ELLEs rejseguide til italienske Bellagio, der er nabo til George Clooneys getaway – need we say more?

Rigtig god læselyst. 

Psst… Med majnummeret får du desuden det helt nye ELLE Decoration med gratis!

Få en smagsprøve på alt det, du kan opleve i det nye ELLE, og mød nogle af de nominerede til ELLE Style Awards 2015 i galleriet. Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem. 

ELLE anbefaler: Påskens 7 bedste kulturelle oplevelser

Læs med nedenunder, når ELLE guider til syv af påskens bedste kulturelle oplevelser:

 

Statens Museum for Kunst: What’s Happening? (København)

Som en hymne til den eksperimenterende kunst skabt i perioden 1965 til 1975 præsenterer Statens Museum for Kunst dansk og international avantgarde og dokumenterer de kvindelige kunstneres vej ind på og bidrag til den eksperimenterende kunstscene.

Med reference til kunstens performative karakter introducerer Statens Museum for Kunst processen, handlingen – happeningen – som nye dimensioner for kunsten og påviser sidstnævntes eksplicitering af forholdet mellem den private erfaringshorisont og de sociale og samfundsmæssige strukturer.

Datidens kvindelige kunstneres skabte revolte mod de traditionelle kønspositioner, og i mødet med den nye kvindebevægelse skabte kunstnere som Lene Adler Pedersen, Kirsten Justesen og serbiske Marina Abramović med værker som Tornerose var et vakkert barn (1971) og Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful (1975) oprør mod tingsliggørelsen af den kvindelige krop og seksualitet.

Således tilførtes avantgarden et feministisk perspektiv, og med ønsket om at berette om kvindernes tilsynekomst som én blandt tidens øvrige kunstneriske revolutioner poserer værker af de kvindelige kunstnere blandt Per Kirkebys Brigitte Bardot (1967), Jørgen Leths Det perfekte menneske (1968) og Andy Warhols Chelsea Girls (1966). 

What’s Happening? anbefales varmt og kan opleves fra den 26. marts til den 2. august 2015. Du kan se mere om udstillingen her.

Læs også: Indre vs. ydre skønhed? Silkeborg bad sætter fokus på velvære og kvindelige kropsidealer

 

ARoS: Formen, Farven, Fladen (Aarhus)

I magasinet dybt under ARoS smukke rum gemmer sig malerier, skulpturer, mobiler og anden installationskunst, der i særudstillingen Formen, Farven, Fladen bringes frem fra arkiverne og præsenteres på ny.

Begrebet konstruktivisme betegner alle geometriserende tendenser i den moderne nonfigurative kunst, og med netop denne kunstretning som sit udgangspunkt præsenterer museet – som titlen røber – sådanne nonfigurative værker, der alle er karakteristiske i deres former, farver og flader.

Blandt de smukke, udstillede værker er Franciska Clausens Penture Murale (1930) og Richard Mortensen Maleri til et digt af Paul Eluard (1935), der harmonisk præsenteres blandt kunstnere som Jeppe Hein samt danske og udenlandske designklassikere som franske Mike Meirés smukke taburetter formgivet i 1933 af Alvar Aalto.

Formen, Farven, Fladen er en imponerende smuk og omfangsrig udstilling, der med et tindrende farvevalg og med figurgengivelsens fravær desuden beretter historien om ønsket om et nyt, rent og objektivt billedsprog, der skulle lede den hele befolkning mod en bedre verden efter 1. og 2. Verdenskrigs rædsler.

Formen, Farven, Fladen, der kan opleves fra den 27. marts til den 30. august, anbefales ligeledes meget varmt, og du kan se mere om udstillingen her.

Læs også: Oplev Gardar Eide Einarssons kunstneriske tæppefald

 

Brandts: Danish Fashion Now (Odense)

Brandts, Museum for Kunst & Visuel Kultur, fejrer med landets mest visionære designere dansk mode og illustrerer med pragt modens mangfoldighed i forårets store udstilling, Danish Fashion Now.

Den smukke udstilling er kurateret af Brandts museumsinspektør, Liberty Paterson, og DRs moderedaktør, Chris Pedersen, der for en stund skaber smuk forbindelse til Brandts historiske rødder som klædefabrik og påviser, hvorledes moden skaber rum og ramme for den enkeltes udfoldelse og egenfortælling.

I smukke draperede rum findes Kronprinsessens glitrende gevandter, og du kan foruden kjoler fra Kronprinsessens garderobe lade dig drage af Freya Dalsjøs fine silhuetter, Stine Goyas poetiske kreationer og danske kunst- og kulturpersonligheders fortællinger om modens særligt identitetsfremmende karakter.

Se også designer Mark Tans smukke kreation til ELLEs egen chefredaktør, Cecilie Christiansen, der blev båret til ELLE Style Awards i 2014.

Danish Fashion Now kan opleves fra den 27. marts til den 19. september 2015, og du kan se mere om udstillingen her.

Læs også: Horsens Kunstmuseum præsenterer: Stine Goya og Erik A. Frandsen

 

Brandts 13: Gudrun Hasle – My Charlthodt as a Expat (Odense)

Odense byder, foruden Danish Fashion Now, på Gudrun Hasles fine udstilling, My Charlthodt as a Expat, der endnu kan opleves på kunsthallen Brandts 13.

I broderi på lærred og i film, billeder og installationer har kunstner Gudrun Hasle gjort ufuldkommenheden til sit varemærke, når hun med selvbiografisk afsæt skaber rum for det uperfekte i en verden, der ofte hylder den glatte og glitrende perfektionisme.

Som udstillingens titel, My Charlthodt as a Expat, røber, har det skrevne sprog og det smertefulde ved ikke at mestre det en ganske særlig rolle, når ordblinde Gudrun Hasle i et opgør med norm og glansbillede lader broderiernes fejlagtigt stavede ord svaje som skønhedsfejl, der ikke blot kan udviskes, retoucheres eller fejes bort.

Kunsthallens publikum må i et fornyet nærvær gøre sig den umage at lydstave sig gennem ordene fæstnet med nål og tråd for at kunne tyde Gudrun Hasles små fortællinger. Menneskelig ufuldkommenhed og normbrud forvandles herved til æstetisk strategi, når Hasles værker fordrer beskuerens udelte opmærksomhed.

Gudruns Hasles My Charlthodt as a Expat kan opleves frem til den 10. maj 2015, og du kan se mere om udstillingen her.

Læs også: Fritz Syberg, kunsten og kærligheden

 

The Standard Jazz Club: Stan Getz og João Gilberto (København)

The Standard Jazz Club indbyder dig til intime jazzkoncerter på højeste internationale niveau, og Havnegades ikoniske bygning, opført midt i en jazztid, byder fra den 28. marts til den 29. april 2015 på Bossa Nova gennem det legendariske Getz/Gilberto-album af Stan Getz og João Gilberto.

Albummet udgives i 1964 og betegnes som frontløberen for den brede, internationale spredning af Bossa Nova, og musikerne Daniel Rolim (Brasilien), Gabor Bolla (Ungarn), Nancy Harms (USA), Graig Earle (Canada) og Jonas Johanson (DK) besøger jazzklubben og bringer dig Brasiliens måske vigtigste bidrag til moderne musik.

Glem ikke, at The Standard hver fredag og lørdag indbyder til Late Night Jazzbar og overlader jazzen til husets skiftende DJs, når de gæstende musikere har ramt aftenens sidste tone. Her kan du med fri entré frem til klokken 01.00 nyde stemningsfuld musik, lækre drinks og cocktails.

Du kan se mere om Getz/Gilberto-koncertrækken og The Standards øvrige arrangementer her.

Læs også: Bliv festivalklar til CPH PIX og oplev Léa Seydoux i filmen Grand Central

 

Film: Jeg er stadig Alice (hele landet)

Jeg er stadig Alice er fortællingen om en kvindes smertelige forfald; en enestående, vedkommende og nådesløs fortælling om at glemme. Om en sygdom, hvis symptomer ikke blot kan afskrives som sælsomme alderstegn, men som leder den ramte mod et ukendt mørke; mod de kognitive evners forfald.

Sygdommen er Alzheimers, og om dennes påvirkning af hukommelse, funktionsevne og adfærd kredser Richard Glatzer og Wash Westmorelands Jeg er stadig Alice – en film, der lader den hædrede hovedrolleindehaver, Julianne Moore, glimre som den anerkendte lingvist, Alice Howland.

Hvileløs som enhver levende organismens fortløbende formering spredes sygdommen i den blot 50-årige kvindes indre og frarøver Alice sin sproglige intelligens, orienteringsevne og fornuft. Herfra følger umyndiggørelsen og den syges vaklende selvforståelse, og biografgængeren må prise sit kognitive helbred og de minder, der vil vise sig at være enhvers kæreste eje.

Jeg er stadig Alice kan endnu opleves i biografer landet over, og du kan se mere her.

Læs også: Say Lou Lou: Mød kvinderne bag den albumaktuelle duo

 

Geologisk Museum: Flora Danica (København)

Indled foråret på Geologisk Museum, der, som en ode til et af verdens mest omfangsrige værker, er rum og ramme for den permanente udstilling, Flora Danica.

Med ønsket om videnskabeligt tilrettelagte leksika om de vildtvoksende planters rige skulle 3240 håndkolorerede kobbertryk sikre 1700-tallets befolkning viden om den danske flora. I 1883 sendtes sidste hæfte til tryk, men allerede omkring år 1800 fik planterne en dekorativ rolle på middags- og dessertservice, udført af Den Kongelige Porcelænsfabrik – nu Royal Copenhagen.

På Geologisk Museum poserer udvalgte elementer fra det smukke pragtstel blandt nye grafiske værker skabt af en række danske, anerkendte kunstnere. Disse har alle på forskellig vis indarbejdet de oprindelige Flora Danica-raderinger i nye grafiske værker – med både koloristiske, ekspressive og realistiske resultater.

Blandt de danske kunstnere findes blandt andre John Kørner, Erik A. Frandsen, Marianne Grønnow og Tal R.

Udstillingen er permanent, og du kan se mere om Flora Danica samt Geologisk Museums øvrige udstillinger her.

Læs også: Ida – Sjælden skønhed med dansk aftryk hædret med Oscarstatuette

Horoskop // Sådan bliver din april!

Tekst: Susanne Taylor, astrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management

Månedens stjernetegn: Vædder 21/3 – 20/4

Vædderen er den fødte ildsjæl og igangsætter. Hun er god til at inspirere, rådgive og opmuntre andre til at kæmpe for deres idealer. Samtidig kan hun gøre brug af sin fighterånd og mentale viljestyrke for at opnå for eksempel krævende topstillinger.

Vædderkvinden har en usædvanlig stærk og markant udstråling, og det understreges gerne i et gennemført dramatisk og råt look. De mest initiativrige modevæddere er franske Isabel Marant, engelske Victoria Beckham og amerikanske Marc Jacobs.

Læs også: Uffe Buchard: Katjiing – moden blomstrer

Vi har samlet alle horoskoperne i galleriet. Læs med!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Uffe Buchard: Ka-tjiing – moden blomstrer

Modebranchen er begyndt at sige det med blomster. De uskyldige små benyttes som aldrig før som moderne kommunikationsinstrument for en branche, der konstant må finde på nye tiltag for at lokke kunderne i boutiquerne (ja, de fine, der staves med q …) – og ikke mindst væk fra hjemlig komfortabel netshopping. Således har blomsterbranchen fået et vedholdende og fast greb om modeindustriens fortrop, for blomsterne – nøje, kunstfærdigt og sirligt tilrettelagt, så de afspejler husenes forskelligartede værdier og visuelle identiteter – bruges som et effektivt element til forførelse.

Var der nogen, der sagde old news? De store modebrands kæmper om de få hotte blomsterdekoratørers gunst og sætter deres lid til, at disse højt betalte stjerner udi den snævre kunst kan hjælpe husene med at kommunikere deres egenartede dna til det stadigt mere fordringsfulde publikum. Blomster og mode har i princippet nøjagtig samme cyklus, selv om man umiddelbart kan undres over, hvad en skrøbelig, uskyldsren blomst kan have til fælles med den hårdkogte, kyniske modeindustri. Men: Begge kommer, blomstrer og forgår. Voilà! Allerede i 1947 designede Dior sin første kollektion inspireret af formerne på sine yndlingsblomster: ’Flower Women’. Kombinationen af de to gudsskabte vidundere var en lukrativ modecocktail dømt til succes.

Læs også: Calvin klein lancerer #mycalvins kollektion med Kendall Jenner

Vi drøner 65 år fast forward tilbage til nutiden, hvor den belgiske avantgardedesigner Raf Simons debuterede for selvsamme ikoniske modehus i 2012 med et haute couture-show afholdt i fem antikke sale dækket fra gulv til loft med levende blomster. En af branchens ypperste, Mark Colle, var hentet fra Antwerpen for at dekorere samtlige vægge med blomster. Hele en million styk for at være nøjagtig. For 10 minutters show! Ekstravagant, non? Budgettet forbliver en hemmelighed. Det er unødvendigt at sige, at debuten indikerede en blomstrende start for designeren. Ikke så mange husker roberne. Men væggene … den duft sidder stadig i næsen og vil for de fleste af denne generations moderedaktører forblive et af de største fashion moments af alle.

Inden denne genistreg havde Colle også prydet podiet til samme designers svanesang hos Jil Sander: Dekadente buketter var sat ind i plexiglasbokse mellem de defilerende modeller, der bar frakker i samme toner som blomsterne. Pretty stylish! Siden har Mark Colle opnået kultstatus og haft lignende opgaver for både Dries van Noten (endnu en stor blomsterfan) og Hermès. Siden er trenden galopperet, og der er ikke længere nogen modeuge uden en eller anden uforglemmelig blomsterinstallation. Hos Lanvin har modellerne trådt ud på podiet gennem en overdimensioneret, blomstrende port – uden sammenligning i øvrigt med den velkendte halvsløve sølvbryllupsæresport …

Hos naturelskende Stella McCartney har hele showbagvægge været blomstrende, hos Dries van Noten har modellerne vadet i blomsterhoveder, og hos Dior ankom man sidste år til show på Musée Rodin med en gigantisk vild blomstereng hængende fra loftet. Endnu et blomstrende fashion-Instagram-moment var skabt. Skal du have mere evidens for blomsternes vilde flirt med modebranchen – well, look no further! For jeg kan vel næppe sige Chanel, før man visualiserer en kameliablomst for sit indre blik? Siden den polospillende hottie Boy Capel forærede Coco Chanel en enkelt kamelia, har blomsten nærmest været synonym med hendes navn og et symbol på højde med de to velkendte C’er.

Læs også: ELLE Style Awards 2015: Her er de nominerede!

En anden af de mest interessante blomsterdekoratører er den Paris-baserede Rambert Rigaud. Ingen kombinerer modens finesser med blomstermagi som han. Det skyldes uden tvivl, at han i 17 år var Atelier Director hos hhv. Yves Saint Laurent og Dior, før han tog springet og åbnede en lille trés chic blomsterbutik i Rue de l’Université, hvor du kan sidde i en stor blomstret flyder af en sofa og drikke te, mens mesteren binder din buket … hvis han altså har tid, for han leverer blomster til sine to tidligere arbejdsgivere samt andre huse som Cartier, Carven og Valentino. Det københavnske sidestykke er Tage Andersen, der uden tvivl hører til verdenseliten. Havde jeg råd, blev han min faste leverandør. Damn, han er god!

Smarte hoteller er også i højere grad begyndt at brande sig gennem blomster. Helt eksalteret står det til på den sofistikerede pariserinstitution George V, hvor en af de helt hotte blomsterkunstnere, Jeff Leatham – også kendt som ’the rock’n’roll florist’ – har skabt sig et navn ud over det sædvanlige og ikke mindst sørget for, at hotellet skiller sig ud fra konkurrenterne med sine balstyriske dekorationer. George V er blevet en slags turistattraktion for blomsterentusiaster, i en sådan grad at de har måttet forbyde adgang for almindeligt dødelige folk fra gaden. Men man er altid velkommen til at booke et standarddobbeltværelse til omkring 10.000 kr. pr. nat (uden morgenmad) … ja, sådan nogle blomsterarrangementer betaler jo ikke sig selv!

Og Leatham, der netop har lavet en taskekollektion for det eksklusive Goyard og fået udmærkelse af den franske kulturminister, skal altså bruge et budget på mere end en million euro om året på de blomster …! På Københavns hvide dame, Hotel d’Angleterre, klarer de det for noget mindre, og det ser faktisk ganske chikt ud. Om end det naturligvis kun er George V-light … Mit eget foretrukne hotel i Paris, modefolkets bikube – det legendariske Hotel Costes – udmærker sig ved, at der altid er kæmpe buketter af alskens roser overalt, selv på de mindste værelser. Den specialiserede og eventyrlige blomsterbiks Dani Roses (designet af indretningsguru Jacques Garcia) ligger i hotellets bygning og kompenserer med sine smagfulde arrangementer for hotellets eminent dårlige service. Der er åbenbart ikke grænser for, hvad en buket kan klare!

Læs også: Say Lou Lou: Mød kvinderne bag den albumaktuelle duo

At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha’! Sådan sagde den kloge H.C. Andersen, og han har til dels ret. Skulle citatet omskrives til en nutidig fashionistas mindset, ville det nok lyde noget i retning af: At leve er ikke nok. En limited edition-Chanel-’Boy Bag’, en Louis Vuitton-sommerkjole fra S/S-showet, en Boucheron-’Quatro’-ring i den bredeste version med diamanter, mindst ét glas champagne om dagen, frihed (kan udelades, hvis man har de førnævnte ting) og en lille blomst må man ha’. Ja, blomsten er stadig med, for den er vigtig! Hvordan ville man kunne leve uden deres inficerende skønhed? Det er som med små nuttede hundehvalpe. Præsenteret for dem synker alt andet hen i øjeblikkelig glemsel – inklusive modedrømme for den nye sæson. Man bliver instinktivt bedåret, charmeret, forblændet … Det er jo derfor, mænd forærer kvinder blomster, når det er nødvendigt. Man bliver blød i knæene, og den virker hver gang! Og selv om 100 langstilkede røde roser burde være enhver kvinde forundt mindst en gang om året, så har jeg lagt mærke til, at selv de afskyelige foliepakkede rædselsbuketter fra tanken synes at have ufortøvet positiv virkning på humøret hos mangen en kvinde. Til dem vil jeg blot sige: Det kan du ikke nøjes med! La vie en rose kan ikke købes på tanken!

I galleriet har vi samlet en lille snas af den blomstertendens, modeverdenen synes at være forgabt i. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Marie Louise Munkegaard: Sådan bor jeg!

Tekst og styling: Mette Bonavent // Foto: Gyrithe Lemche 

ELLE Decoration har været på besøg hos fotograf Marie Louise Munkegaard, der til daglig bog sammen med sin mand Mikkel i en lejlighed på Vesterbro. Kom med indenfor hos Marie og se hendes univers, der er præget af arvestykker, smukke portrætter, og som fortæller historier om en kærlighed til mennesker og måltider. 

For Marie Louise Munkegaard er lys en afgørende faktor, både når hun er på job, og når hun indretter sit hjem. Selv om vi befinder os midt i København på Westend – en sidegade til den travle Vesterbrogade – er hendes lejlighed en stille, lysende oase højt oppe over byens tage. “Jeg er så opmærksom på lysindfald, og især på grund af mit arbejde er det nærmest det første, jeg lægger mærke til, når jeg kommer et nyt sted hen. Hvor meget lys er her, hvor falder lyset ind osv. Det er jo lys, der skaber billeder og det, vi ser, og den måde, vi ser på. Det at bo højt oppe, og at det derfor er en lys lejlighed, var altafgørende, da vi skulle finde et hjem, så vi så lejligheden og købte den samme uge,” fortæller Marie Louise.

Læs også: Oplev Faye Toogoods design hos Studio Oliver Gustav

Spisestuen har et skønt lysindfald og er det rum, parret bruger mest tid i. Bordet og bænken har god plads til mange mennesker, så når der er venner på besøg, er det her, der bliver spist god mad, drukket vin og spillet musik. At Marie Louise er fotograf, er tydeligt. Lejligheden er nærmest et lille galleri, hvor de hvide vægge skaber ro og plads til fotografier af både mad, smukke mennesker og særlige rum. Fotokunsten på væggene lever sammen med en blanding af arvestykker, vintagemøbler og loppefund.

“Jeg er meget tålmodig og venter gerne, til det rette dukker op. Jeg kunne aldrig drømme om at købe møbler til et helt hjem på samme tid. Vores hjem er ligesom et puslespil, der bliver lagt stille og roligt,” siger hun. Et smukt, farverigt tæppe er hentet hjem fra en rejse til Tunesien og er det første, parret købte sammen. De er derudover begge blandt dem, der finder værdi i gamle smukke stikkontakter, et fadebur og en fleksibel rumfordeling, som er kendetegnende for de gamle københavnerlejligheder.  

Læs også: Byd foråret velkommen – ELLE Decoration guider til indretningen

I galleriet kan du komme med indenfor hos Marie Louise og opleve hendes fine univers på Vesterbro. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.