4. sæson af Orange Is The New Black er annonceret!

Det er ikke meget mere end 48 timer siden, vi kunne fortælle, at Netflix’ successerie Orange Is The New Black får premiere på sin 3. sæson den 12. juni, 2015. 

Læs også: Nu kommer 3. sæson af Orange Is The New Black – se traileren her

Og nu bliver det kun bedre og bedre. Allerede før premieren på sæson 3 af Orange Is The New Black offentliggør Netflix nu, at vi også får en fjerde sæson af den anmelderroste serie at se!

Sæson 3 har premiere eksklusivt på Netflix den 12. juni, og her kan du få en smagsprøve på, hvad der venter i dette helt nye klip fra den kommende sæson:

Orange is the New Black har vundet mere end 20 priser, herunder tre Emmy Awards, to SAG Awards, to AFI honors, tre three Critic’s Choice Television Awards, en NAACP Image Award, en PGA Award, to GLAAD Media Awards, og har modtaget en Peabody Award og en Television Critics’ Association (TCA) Award.

Psst… Sæson 1 og 2 kan streames på Netflix nu.

ANNONCE | ELLE-ingerne fandt ‘the one’ hos Triumph – dét valgte de!

Den danske undertøjsgigant Triumph lancerede for nylig kampagnen ‘Find The One’, der har til formåle at hjælpe alle danske kvinder med at finde ‘den eneste ene’ – den helt perfekte BH!

Læs også: Læs om ‘Find The One’ hos Triumph

Og os ELLE-inger her fra redaktionen er ingen undtagelse! Flere af os har aldrig rigtig tænkt over, om vi nu havde præcis den rette størrelse BH, men det fik Triumph rettet op på. De havde nemlig inviteret os alle forbi deres store butik på Strøget til en helt særlig ‘Find The One – ELLE edition’ dag. Det er de færreste af os, der har hverken tid eller ret meget lyst til at gå på jagt efter det perfekte undertøj, for det kan godt være lidt ubekvemt at stå og prøve undertøj uden rigtigt at vide, om det man har fat i overhovedet passer til ens krop og stil.

Men hos Triumph var sagen en helt anden, og det var pludselig blevet til en fornøjelse at shoppe undertøj. 

Vi blev budt hjerteligt velkommen af Triumphs søde ansatte og gik ellers straks til sagen! Der blev prøvet undertøj i hvert eneste prøverum i alverdens styles fra Triumphs hylder, og flere af os blev noget overraskede over, at vi enten brugte for små eller for store størrelser i BH. Men det kommer ikke bag på Triumph. Mere end 76% af alle kvinder bruger nemlig den forkerte BH-størrelse!

Læs også: Stine Goya præsenterer smykker fra Orit Elhanati

Efter kyndig vejledning valgte vi hver et sæt undertøj, der ikke bare passer helt perfekt i størrelsen, men også er både super feminint og lækkert at have på. Selvom flere af os valgte forskellige sæt, BH plus trusse, var der særligt en af Triumphs styles, der var rigtig populær blandt ELLE-ingerne – den skønne Iconic Essence Bodystocking i sort med de fineste blonder!

En ting var fælles for os alle; vi gik der fra med et skønt og feminint sæt undertøj, der sidder lige som det skal!

Vi har samlet alle de styles, som ELLE-ingerne endte med at vælge, i galleriet. Du finder også både links og priser. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Branchens favoritter: De italienske stormestre

Chefredaktør Cecilie Christiansen og boligredaktør Mette Skjødt er netop taget til Milano for at deltage i verdens største møbelmesse, Salone del Mobile, der finder sted i Milano. På messen vil alt det nyeste inden for møbeldesign af designere fra hele verden blive vist. 

Og der er bare noget ved italiensk møbeldesign, som ikke findes andre steder i verden, og nu er flere af de italienske stormestre inden for møbeldesign endnu engang blevet en del af branchens favoritter. 

Vi kender deres design og drages af deres stil. Men hvem var det, de var, og hvem er det nu, de er? Bliv klogere på Castiglioni, Ponti, Fonzoni, Pesce, Aulenti, Lissoni og Sottsass og på et stykke af alletiders vigtigste formgivning. 

Læs også: På besøg hos… Marie Worsaae fra Aiayu

Læs om de italienske mestre, hvor du også kan gense nogle af deres ikoniske designs. Lige nu kan du også følge Cecilie og Mette på Instagram, @elledecorationdk, i Milano, hvor de holder dig opdateret under Salone del Mobile møbelmesse. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

HealthySkinnyBitch: 5 bud på den perfekte løbesko

Foråret har for alvor meldt sin ankomst og dét betyder, at træningen nu ikke længere behøver at foregå indenfor i overfyldte fitnesscentre. Med andre ord: It’s time for a run!

Mange siger, at løb er verdens nemmeste, hurtigste og mest behagelige måder at få pulsen op på – men for at dét skal lykkedes, kræver det selvfølgelig det helt rette fodtøj.

Se også: Healthy Skinny Bitch guider: sund vs. slankende skyr

Og hvis du, ligesom os, altid har haft svært ved at finde rundt i de tusindvis af modeller, typer og farver, der findes i løbesko-kategorien, så læs med her!

ELLEs sundhedsskribent, Sara Jin Smidt, der til dagligt driver bloggen Healthy Skinny Bitch, guider nemlig til 5 gode bud på den perfekte løbesko.

Som overordnet råd for alle løbesko fortæller Sara Jin Smidt, at man bør udskifte sine løbesko efter ca. 1000 km. – og hvis du ikke løber så langt, bør man skifte hvert andet år. Simpelthen af den årsag at stødabsorberingen forsvinder – også selvom de bare står i skabet og venter.

Se også: Healthy Skinny Bitch: Derfor har jeg valgt et lidt provokerende navn til min blog

I galleriet finder du Sara Jin Smidts 5 bud på den perfekte løbesko, og til alle modellerne fortæller Sara nærmere om de forskellige modeller, hvad de kan, og hvad de egner sig særligt godt til.

Hvis du vil vide endnu mere om løbetræning, kan du finde flere gode tips fra Sara Jin Smidt i månedens udgave af ELLE på side 158, der er på gaden nu!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Stine Goya præsenterer smykker fra Orit Elhanati

Vi ELLEsker Stine Goya, og nu udvider den skønne designer sit repertoire i smykkeafdelingen med smukke kreationer fra Orit Elhanati.

Læs også: Brooke Shields er den nye Mytheresa.com Woman

Indtil nu har Stine Goya kun forhandlet smykker fra eget mærke, men nu udvider det danske brand sit udvalg, og det er der en rigtig god grund til.  “Jeg har længe været vild med Orit’s fantastiske smykker, og jeg synes, at hendes feminine og fortryllende univers passer virkelig godt til den stemning, som jeg forsøger at skabe i både mine kollektioner og i mine butikker,” siger Stine Goya selv, der glæder sig til at byde Orit Elhanati velkommen i butikken i Aarhus. 

Orit Elhanati, der har oplevet stor efterspørgsel fra kunder i det jyske, arbejder udelukkende i diamanter, opaler, rubiner, smaragder og safirer, som hun kombinerer i et tidløst, fortryllende og forførende univers. Hvert stykke er en unik skulptur. 

Læs også: Her er moderedaktørens 10 april-favoritter

Stine Goya vil sælge et udvalg af Orit’s ringe, armbånd, halskæder og øreringe og forhandles eksklusivt i flagskibsbutikken i Aarhus. 

Vi har samlet Orit’s fantastiske og smukke kreationer i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Se videoen fra årets dommerdag til ELLE Style Awards 2015

Årets modefest nærmer sig med hastige skridt og med kun 3 små uger til, at den store aften løber af stablen, var det for nylig tid til at finde alle vinderne til årets ELLE Style Awards 2015.

Vinderne blev fundet den 7. april, hvor ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen og resten af ELLE-redaktionen sammen med modeprofiler som Eva Kruse, Uffe Buchard og Kim Grenaa fandt vinderne i de 15 ELLE Style Awards 2015 kategorier.

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2015

For ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, startede dagen med et fornemt lift fra Ford i deres nye Ford Mondeo, hvor turen gik videre til AC Hotel Bella Sky, hvor dommerdagen blev afholdt i smukke rammer med udsigt over hele byen.

Se videoen fra årets ELLE Style Awards dommerdag, hvor vinderne indenfor de 15 kategorier blev fundet – en lejlighed, der selvfølgelig (!) blev fejret med masser af champagne-skål med Moët & Chandon Champagne.

… Her på ELLE-redaktionen kan vi slet ikke vente til at kalenderen siger den 4. maj 2015, og vi er i fuld gang med at forberede den store aften ned til mindste detalje!

Se også: Video: ELLE overrasker de nominerede i kategorien ‘Årets mand’

Hvis du selv kunne tænke dig at komme med til årets modefest, kan du købe billetter til både dig og dine veninder – køb din billet til ELLE Style Awards 2015 her.

Psst… Læs meget mere om alle de nominerede i dit ELLE magasin, der er på gaden nu!

Brooke Shields er den nye Mytheresa.com Woman

Den luksuriøse onlineshop Mytheresa.com har netop løfte sløret for deres nyeste ansigt, den skønne og smukke Brooke Shields!

Læs også: BESTSELLER donerer 112 millioner kroner til velgørenhed

Brooke Shields tager stafetten op efter kvinder som Alexa Chung, Diane Kruger og Clémence Poésy, der alle har været ansigter for og en del af ‘Woman’ serien hos Mytheresa.com

Justin O’Shea fra Mytheresa.com sagde følgende om Brooke Shields, da valget endeligt var faldet på 80’er ikonet, modellen og skuespillerinden: “Hvad kan jeg sige om Brooke Shields? Hun er en orkan af sjov, spænding og skønhed. Hun repræsenterer det, Mytheresa.com’s Woman projekt står for – kvinder, der inspirerer andre kvinder.”

Læs også: Se billederne fra Mytheresas eksklusive middag for designer Francesco Russo

Se videoen med Brooke Shields for Mytheresa.com her:

I galleriet kan du se de flotte billeder af Brooke Shields iført blandt andet Stella McCartney, Calvin Clein Collection, Balenciaga og Alexander McQueen.

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

 

 

Set på Instagram: Facials!

Vi er ELLE-vilde med alle de smukke modeller, sangerinder og skuespillerinder, der florerer på Instagram.

Og særligt dem, der har masser af humor og ikke er bange for at vise os, at de også bare er mennesker. Skønheden falder ikke altid bare ned fra himlen og lander på os som stjernestøv! Det kræver pleje, og hvad er bedre end en god ansigtsmaske?

Læs også: Helt tæt på: HealthySkinnyBitch

Jessie J, Doutzen Kroes, Miley Cyrus, Diane Kruger, Bella Hadid og mange flere deler med masser af humor ansigtsmaske-selfies, og vi elsker det!

Vi har samlet nogle af de bedste selfies af stjernernes facials i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

ELLE anbefaler: Ugens bedste kulturelle særarrangementer

Læs med nedenunder, når ELLE guider til ugens tre bedste kulturelle oplevelser:

 

Torsdag i København: Copenhagen Fashion Festival og CPH PIX præsenterer Asia Argent og Justin Pearson

Gæst biografen Grand på Mikkel Bryggers Gade i København, når filmfestivalen, CPH PIX, i et samarbejde med Copenhagen Fashion Festival præsenterer italienske Asia Argentos nye film, Misunderstood. I anledning af denne danmarkspremiere gæster også den prominente instruktør Grand Teatret, der samme aften indbyder til koncert på Jazzhouse med støjrockikonet Justin Pearsons nyeste band, Retox. Pearson debuterer som skuespiller med en større rolle i Misunderstood, hvis soundtrack den amerikanske musiker ligeledes har stemplet med sin unikke signatur.

Misunderstood er modeikonet, musikeren, forfatteren og filminstruktøren Asia Argentos tredje spillefilm – en slet skjult selvbiografi om den unge Asias ustabile opvækst i 80’ernes Rom.

Se filmen, der foruden Justin Pearson har den altid funklende Charlotte Gainsbourg på rollelisten, og glæd dig til et møde med den egensindige filmkunstner, Asia Argentos. Du kan se mere om det flotte arrangement, der finder sted torsdag den 16. april fra klokken 16.40, her.

Læs også: Hermés præsenterer årets udstilling: Wanderland

 

Torsdag i Odense: Brandts Collective indbyder til Brandts Lounge

Brandts, Museum for Kunst & Visuel Kultur, hylder torsdagen med mode, musik og kolde øl og indbyder til Brandts Lounge, hvor den velkendte stofpose vil være genstand for kærlig, kunstnerisk behandling. Med farver og materialer hentet fra den aktuelle udstilling, Danish Fashion Now, kan du med afsæt i stofposen skabe dit eget fashion item, eller du kan øve dine poseringer i det mobile fotostudie og gå på opdagelse i de mange aktuelle udstillinger.

Aftenens arrangement er ganske gratis og finder sted torsdag den 16. april fra klokken 18.00 til 21.00. Du kan se mere om arrangementet her.

Læs også: New Shelter Plan præsenterer udstillingen Wilderness

 

Lørdag og søndag i København: Lille bogdag med oplæsninger og samtaler med litteraturens bagmænd

Lille Bogdag er to forårsdage ved vandkanten på Søren Kierkegaards Plads i København. En uformel hyldest til de mindre, skønlitterære kvalitetsforlags både debuterende og garvede forfattere og deres litterære værker. Blandt de gæstende forfattere er Josefine Graakjær Nielsen, Thomas Espedal, Lea Løppenthin og Christel Wiinblad, og på listen over de deltagende forlag findes blandt andre Gladiator, Det Poetiske Bureaus Forlag og Forlaget Korridor.

Mød forlagene, forfatterne og en håndfuld af de bedste danske litteraturtidsskrifter og nyd en øl i det smukke, sanselige rum, Dome of Visions.  Du kan se mere om weekendens arrangement, der finder sted fra lørdag den 18. april klokken 12.00 til 21.00 til søndag den 19. april fra klokken 12.00 til 18.00, her.

Læs også: Book of Love: En soloudstilling af Kasper Eistrup

 

 

 

 

BESTSELLER donerer 112 millioner kroner til velgørenhed

Danskernes shoppelyst fredag den 10. april kommer til at gøre en mærkbar forskel for tusindvis af udsatte børn og voksne, både herhjemme og ude i verden.

Denne dag gik 50 % af BESTSELLERs globale omsætning nemlig til tre projekter hos henholdsvis Internationalt Red Barnet, UNICEF og GAIN (Den Globale Alliance for bedre ernæring), som hver får omkring 18 millioner kroner. De resterende 50 % af omsætningen gik til 39 lokale velgørenhedsorganisationer verden over. I Danmark gjaldt dette Red Barnet og organisationens projekt ”Plads til alle”, der skal gøre en indsats for trængte børnefamilier i Danmark og give børnene adgang til et aktivt fritidsliv.

Læs også: Se streetstyle fra Coachella med bl.a. Kendall, Gigi og Behati

De forskellige velgørenhedsorganisationer er meget lykkelige over donationerne. 

UNICEF vil blandt andet bruge sin andel til at bekæmpe Malaria i Angola, Kenya og Den Demokratiske Republik Congo. Red Barnets andel hjælper de dårligst stillede børn i både Danmark og Kina, og GAIN vil med deres andel skabe en sundere fremtid for børn i Indien, hvor underernæring er et stort problem. 

Se videoen fra dagen her: 

Det er første gang, BESTSELLER har afholdt GIVE-A-DAY, hvilket sker samme år, som den danske modevirksomhed kan fejre 40 år i modebranchen. Nogle af de brands, som er en del af BESTSELLER, er blandt andre VILA, Jack & Jones, ONLY, Pieces og Vero Moda. 

”GIVE-A-DAY handler om at give noget tilbage til de samfund, hvor vi har opbygget vores succes, og hjælpe mennesker i nød. Vi er utrolig stolte over det samlede resultat og har oplevet et enormt engagement blandt vores medarbejdere, kollegaer og ikke mindst vores kunder, som har gjort det hele muligt,” siger Mogens Werge, direktør for CSR og Corporate Communication i BESTSELLER.

Læs også: Støt skønhedsprojektet ‘The Atlas of Beauty’

En del af GIVE-A-DAY donationen vil desuden gå til projektet ‘Light Up Villages in East Africa‘, som har til formål at gavne 150.000 indbyggere i landsbyer i Østafrika med installation af solcelleanlæg.

I galleriet har vi samlet et par billeder fra det globale event. Brug pilene eller swipe dig igennem for at se mere. 

Mød Julie Bruun – pigen bag vores yndlingsopskrifter!

Fredag efter fredag kan vi her på ELLE.dk forkæle vores læsere med lækre, velsmagende og ikke mindst sunde opskrifter på snacks, desserter og nye forslag til morgenmaden. Pigen bag alle de lækre opskrifter hedder Julie Bruun og til dagligt blogger hun på Julie Bruuns blog.

Det er blandt andet Julie Bruun, der har introduceret hele ELLE-redaktionen til vores absolut favorit-treat nummer 1 – ja vi snakker selvfølgelig om de populære og alt for lækre snickerskugler som har taget både os og ELLE.dk med storm.

Se også: Sådan holder de franske kvinder den sunde linje

Vi har fanget Julie Bruun til en lille Q&A, hvor du blandt andet kan finde svar på hendes egen yndlings opskrift og hendes allerbedste sundhedstip.

Læs med her:

Hvordan startede ideen til Julie Bruuns Blog? 

Jeg har altid elsket at lave mad, finde på nye opskrifter og især at lege med idéen om at gøre sundt mad spændende og velsmagende. Jeg har en svaghed for søde sager og begyndte for nogle år siden at eksperimentere med at lave sundere alternativer hertil. For hvor fedt ville det ikke være, hvis man kunne smovse sig mæt i kage, som slet ikke indeholder sukker og andre forbudte ting og sager? Så før bloggens opstart, startede jeg en gruppe på Facebook med min familie og veninder, hvor vi delte gode opskrifter. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg brændte for at dele ud af mine vellykkede opskrifter, hvorfor jeg forsøgte mig med en madblog. 

Beskriv din morgenrutine? 

Min morgenrutine, uha den var værre! Jeg har nogle meget forskellige morgener. De dage hvor jeg møder tidligt, står jeg op 20 min. inden jeg er ude af døren. Jeg er den hurtige og knap så forfængelige type! Mit job indebærer en god solid hestehale, træningstøj og korte negle, så det er så nemt. På disse dage består morgenmaden oftest af en omgang havregryn med lidt hjemmelavet müsli over, noget skåret frisk frugt og iskoldt mælk. Slet ikke værst! De dage hvor jeg møder senere eller har fri, ser rutinen dog lidt anderledes ud. Her sover jeg lidt længere, tænder for Go’ Morgen Danmark og nyder gerne min morgenmad i sofaen med kæresten. Her får vi oftest grød med en masse toppings: skyr, æblemos, frisk frugt, kokos, nødder osv. Lidt hjemmebagt brød, en kop kaffe og et blødkogt æg er nu heller ikke en dårlig start på dagen.

Dit bedste sundhedstip, når det gælder mad? 

Mit bedste sundhedstip må være at skære ned på sukkeret, og skrue op for grønsagerne. Helt klassisk! Man kan så nemt erstatte sukkeret med alt muligt andet, så som agavesirup, sukrin, stevia, sødemidler, honning osv. Ellers er banan, dadler og vaniljeproteinpulver virkelig glimrende til at give smag også. Grønsagerne er super nemme at få tilsat i aftensmadsretterne ved blot at skære dem fint ud eller rive dem. I gryderetter, wokretter, sådan noget som bolognese, boller i karry og lasagne. Det giver en lækker smag, masser af sundhed og knap så mange kalorier. I brød, kan man tilsætte revet gulerod, squash, æble, kartoffel etc. Det er bare fantasien, der sætter grænser. Ellers forsøger jeg at undgå for mange kalorier i mine drikkevarer. 

Din all-time yndlings-opskrift på bloggen?

Min yndlings opskrift – det må næsten være Snickers-, eller Ferrero Rocher kuglerne. De første er super nemme, kræver blot 4 ingredienser og smager så godt. Ferrero rocher smager nærmest endnu bedre, men kræver lige lidt flere ingredienser.

Hvis du havde en ekstra time i døgnet hver dag, hvad ville du så bruge den på?

En ekstra time i døgnet ville ikke være værst. Jeg kunne nok godt bruge en time ekstra på lidt pleje og selvforkælelse. Det med at få lagt en ansigtsmaske, hårkur, plukket øjenbryn og et fodbad – dét burde jeg gøre lidt oftere. 

Se også: Dagens sunde tip: slankende vs. sund skyr

Vi har samlet et par af Julie Bruuns mest populære opskrifter i galleriet, hvor du selfølgelig både finder opskriften på snickers- og Ferrero Rocher kuglerne, som Julie selv nævner som favoritterne!

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Rejsedagbog | Med ELLE på snescooter-safari og Tree Hotel i Lapland

Tekst: Malou Wedel Bruun // Foto: PR, privat

For nylig var jeg inviteret til Lapland i Nord-nord-nordsverige af tøjmærket Canada Goose. I stedet for bare at holde en pressevisning i diverse storbyer ville de gerne demonstrere tøjet i dets rette omgivelser. Det at komme nordpå for en gangs skyld kombineret med, at basen skulle være Tree Hotel, som jeg med åben mund og polypper havde læst om i amerikansk Vogue, gjorde, at jeg ikke var et sekund i tvivl: Selvfølgelig skulle jeg med, selvfølgelig skulle der findes tid til det midtimellem artikler, møder og børnehentning.

Alt i mit liv er klemt ned med et skohorn og foregår i sidste sekund, så da pakkelisten til turen kom, og der stod skiundertøj, fleecejakke og gode sko, måtte jeg konstatere, at mit eget skiundertøj var lånt ud til en veninde og aldrig returneret, og at husets eneste fleecejakke tilhørte min niårige søn og var alt for lille. Heldigvis kunne jeg dagen før afrejse låne undertøj af ELLEs skiglade boligredaktør Mette Skjødt, mens fleecen blev købt i Spejdersport på de tre minutter, det kunne blive til, på vej mellem job og børnenes baskettræning. Så langt så godt. Halvvejs inde i søvnen den aften fik jeg mumlet til min mand, at han godt måtte huske mig på, at jeg skulle finde mine 20 år gamle vandrestøvler frem. Snork ….

Læs også: Book of Love: En soloudstilling af Kasper Eistrup

Tidligt næste morgen fik jeg smidt alt i en kuffert, og idet taxaen kom, mindedes min mand vandrestøvlerne, så af røg de mørkeblå Doc Martens, og den yngste søn ålede sig ind under trappen for at finde mors rariteter i et miks af olivengrønne og bordeaux farver. På med dem, på med den sølvgrå letvægtsdunjakke, Canada Goose havde sendt som teaser på, hvad beklædning i Lapland indebærer, og af sted. Pyyyh!

Vi skulle hente den danske PR-dame, Lou, på vejen, jeg havde adressen, trafikken var venlig, alt var godt. Lige indtil Lou satte sig ind iført lang, oversize herrefrakke, skinny jeans, solbriller og hvide Lacoste-sneakers. Ååååh, hvor kunne jeg have gravet mig ned i mit ualmindeligt uchikke outfit. Og jeg bandede mig selv og min respekt for pakkelister langt væk. Havde jeg i det mindste bare holdt mig til mine Doc Martens … Nå, sket var sket, og jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det jo heller ikke er udseendet, det kommer an på. Det er derimod komforten. Ikke sandt?

Men da vi kom til lufthavnen, syntes jeg godt nok, at jeg gik markant dårligere i mine ellers så fantastiske vandrestøvler. Som om de var trådt helt skæve i løbet af de 20 år. Man kan da heller aldrig vende ryggen til noget … Opklaringen kom ved Security, da jeg kiggede ned og opdagede, at først den højre sål og derefter den venstre var på vej i hver deres retning, væk fra skoene … Og at jeg efterlod mig et nydeligt spor af sorte gummirester, hvor end jeg gik …

De var simpelthen mørnede. Og jeg, der havde pakket i sidste sekund, havde selvfølgelig ikke det der bare mindede om et ekstra par sko med. Så er det, man opdager lufthavnens velsignelser, for der ligger simpelthen en ECCO. Mig ind, finde et par mørkeblå sko, få ekspedienten til at smide vandrestøvlerne og de to såler (der havde nået at svine godt i min taske) ud, og endelig fik jeg lidt ro i kroppen. “Nu kan der ikke gå mere galt,” sagde Lou. Famous last words …

Jeg skal ikke trætte med allerede fyldte fly, der måtte skiftes ud pga. olielæk, fyldte kaffekopper, der væltede under sæderne m.m., men blot konstatere, at vi fik stødt til såvel den danske blogger Emily Salomon som et hold af svenske journalister og en engelsk, der iført Ilse Jacobsen-gummistøvler blot fik  mig til at tænke: “Den mulighed havde jeg også – hvorfor valgte jeg så det eneste par sko, der ikke funkede?!” Endelig ankom vi så til Luleå, hvorfra der var yderligere ca. halvanden times kørsel til Tree Hotel og en anden verden.

Læs også: ELLE anbefaler: Mann Beißt Hund af Stine Marie Jacobsen

En verden af is, sne og kulde. En verden af rener, harer, mos, lav, birketræer og stilhed. Og et hotel udsprunget af et klassisk gammelt svensk pensionat af lysegule træplanker med kælke og ski anno 1978 stående op af facaden, men hvis værtspar, Kent og Britta, fik den geniale ide at entrere med fremtiden i form af seks arkitekter, der for et par år siden skabte seks vidt forskellige hytter oppe i træerne: En spejlkube, en ufo, et insekt … En magisk landsby inde i skoven, hvis centrum er en badstue med sauna og udendørs jacuzzi. Maden spises på det gamle pensionat (som stadig har værelser til overnattende gæster), hvortil man kommer ad en stejl skovsti, der lige nu er frosset til en glidebane. Så bliver man glad for simple løsninger såsom et kraftigt tov bundet mellem træerne langs stien, for spritnye gummiskosåler og en sti af is er ikke liiiige den mest sikre kombi.

Gudskelov lå der overlevelsesudstyr fra Canada Goose i vores hytter i form af skaljakker og -bukser, og aldrig har jeg skiftet tøj så hurtigt. Det samme gjorde Lou, der måtte konstatere, at københavnerstilen måske var lige optimistisk nok valgt. Emily Salomon til gengæld viste sig at være en gammel skibums, der hjemmevant havde pakket alt fra solide vandrestøvler til solfaktor 50. Med lidt hjælp kom jeg ned ad stien (og nej, det så ikke kønt ud, men på dette tidspunkt havde jeg opgivet alt om at se mig selv udefra; jeg skulle bare nå frem uden brækkede lemmer), og hen til pensionatet, hvor Britta og Kent med deres 70 % udenlandske gæster, fra alskens klimaer rundt om på Jorden, havde et passende udvalg af vinterstøvler i alle størrelser stående klar.

Ud og af sted på turens første udfordring: snesko. Ketsjerformede aggregater, der spændes på ens egne sko for at fordele vægten, så man ikke træder igennem sneen, der stadig her i april når op til lårhøjde. Af sted med os og en ung, karismatisk svensk guide, der lignede en, som kunne have været CEO for en kreativ virksomhed, professionel tennisspiller eller eje en vinbar i Gamla Stan i Stockholm, men som i stedet var 100 % dedikeret til vildmarkslivet og boede med seks kilometer til nærmeste nabo og blot 50 meter fra, hvor den sidste store brand hærgede området og slugte alt brændbart på et areal svarende til 90.000 fodboldbaner. Han var lykkelig. Men indrømmede dog, at han måtte tage til New York cirka en gang om året for at opleve kontrasten.

Nu førte han os op til en bakketop med udsigt over den smukkeste tilfrosne sø og serverede så røget rensdyrkød, hård Västerbottenost og rygende varm tyttebærsaft. Det eneste, der gjorde os opmærksomme på, at det faktisk var hundekoldt, var, at den engelske journalist, der havde valgt at holde fast i London-looket med Fendi-frakke og gummistøvler og ikke havde skiftet til Canada Goose-udstyret, fik varmet sine ben og fødder under armhulerne på guidens kæreste og medguide, inden hendes hudfarve skiftede til blå …

Læs også: 24 timer i London: Dét skal du opleve ifølge ELLE’s moderedaktør

Der gik det for alvor op for mig, hvad tøj er og kan. For det er jo ikke bare et spørgsmål om udseende som i klimavenlige Danmark, hvor vi stort set kan have det samme på året rundt; det kan handle om overlevelse. Og derfor gør det gennemtænkte tøjvalg hele forskellen. Er der fleece i dine lommer, så hænderne kan få ekstra varme? Er der lynlåse i siderne og kan du lyne fronten op og ned fra både top og bund, så du hele tiden kan regulere varmen? For du må hverken fryse eller svede. Faktisk er det bedst, hvis du fryser lidt, idet du går ud ad døren, inden du skal være aktiv, for er du alt for varm, kommer du til at svede og forrykker dermed saltbalancen … Hav altid din mobil opladet og hav den inden for rækkevidde med batteriet ind mod kroppen, så det ikke bliver koldt og går ud. Og en detalje, der vil glæde forfængelige hoveder som mit: Hav en lille lomme på ærmet med plads til læbestiften.

Resten af turen står som et eventyr for mig: Efter snesko-testen i den knitrende, glitrende hvide sne blandt de lige så hvide, tynde og elegante birkestammer kørte vi tilbage til hytterne og havde lidt fritid, som vi danskere straks brugte på sauna, udendørsjacuzzi og at rulle os i sneen. Middagen på Brittas pensionat bestod af lokale specialiteter som rødding og ren, aftenhimlens stjerner fik følgeskab af et grønt bælte af nordlys, og vi faldt i søvn mætte, trætte og taknemmelige over alt det, vi havde fået lov at opleve blot få timer fra København. Næste morgen vågnede vi tidligt af det kraftige lys fra sneen, temperaturen var faldet til minus 20, og jeg var lykkelig for, at Mette var kommet til at give mig to sæt skiundertøj med – de kom på, uden på hinanden, så fleecen, letvægtsdunjakken, skalbukserne og -jakken, et halstørklæde og mine forede handsker, og vi var klar på nye eventyr efter et morgenmåltid bestående af alt fra knækbrød og ost til røræg og pandekager. Kent tog os med ud på snescootere, som vi kørte to og to, og tændte bål og serverede stegt fisk, kød og grøntsager for os, mens vi sad på tilhuggede sneblokke og rensdyrskind, afsluttende med kaffe kogt over bålet og serveret i håndskårne træmugs. En tilsvarende udflugt havde han lavet lige før nytår for Kate Moss og hendes familie, blot med hundeslæde, da de kom og boede på Tree Hotel i Dragon Fly-hytten i tre dage. Hun havde hørt om stedet fra en svensker, hun havde mødt til en fest, og ikke været et sekund i tvivl om, at det måtte opleves.

Intet varer evigt. Tilbage på pensionatet skiftede vi til vores storbytøj, og jeg fik lov at rejse hjem i en mørkeblå letvægtsdunjakke, der matchede mine nye ECCO-sko. På vej til lufthavnen i Luleå  lokkede vi vores søde chauffør og fotograf til at holde ind ved den lokale købmand, og vi tømte Vittjärvs Lanthandel & kafé for røget rensdyrkød, Västerbottenost, grøn the med lokale urter, chokolade og rød-hvide bolsjestænger, og langsomt, langsomt kom vi tilbage til hverdagen. Men jeg tror godt, jeg tør tale for alle, når jeg siger, at vi vil tilbage til Tree Hotel og dets magiske, glitrende hvide verden. Men iklædt rigtigt tøj som Canada Goose fra start til mål, ikke noget med hverken mørnede sko eller oversize herrefrakker. Der er en grund til, at deres motto er Ask anyone who knows …

Læs også: Nu kommer 3. sæson af Orange Is The New Black – se traileren her

Har du også fået lyst til at tage et smut til Lapland og besøge Britta og Kents pensionat, bo i hytte i træerne og køre på snescooter? Ja, det tænkte vi nok! I galleriet kan du få en smagsprøve på alt det, du kan opleve i Lapland. Vi har nemlig samlet hele Malous dagbog i billeder. Du kan også se det canadiske luksusbrand Canada Goose’s Spring 15 collection. Canada Goose er kendt for sit overtøj, der kan trodse selv de mest hardcore arktiske temperaturer. Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem for at se mere.