Det er seks år siden, at vi sidst så vores yndlings venindegruppe fra New York i form af Samantha, Carrie, Miranda og Charlotte i Sex and The City 2.
Siden ‘Sex and The City 2’ udkom, har rygterne om en 3’er svirret i stor stil, men desværre (endnu) ikke rigtigt haft noget på sig.
… Men nu ser det ud som om, at vi igen kan få vores forhåbninger om en mulig SATC 3 op.
Til Press Associated har 51-årige Sarah Jessica Parker i følge ELLEuk.com nemlig netop udtalt, at der ‘altid er en mulighed’ for, at Carrie Bradshaw laver et comeback i Sex and The City.
Sarah Jessica Parker fortæller i den forbindelse, at ingen af de fire skuespillere har sagt nej til en mulig 3’er:
“Jeg tror ikke, at nogen af os har sagt nej,” fortæller Sarah Jessica Parker og fortsætter “Men jeg ved ikke, om det er en serie eller en film” “… Og jeg tror, at det vil være et åbent spørgsmål og diskussion, som vil forsætte, indtil det er blevet løst.”“Men jeg tror altid, at det vil være en mulighed, uden tvivl”, lyder det fra Sarah Jessica Parker.
… Og med sådanne udtalelser fra hovedpersonen selv, er vi næppe de eneste, der har hænderne oppe og (stadig) tror på, at der kan være en 3’er på vej og et gensyn med disse 4 dejlige kvinder:
I galleriet kan du få et gensyn med Sarah Jessica Parker, hvor hun er ‘dressed’ præcis, som vi kender hende: The Carrie Bradshaw-kind-a-way!
Foto: All Over Press
To Fendi tasker til ét outfit? Så kender vi Carrie Bradshaw...
Foto: All Over Press
Blomsterprint, nude farver og a-line nederdel. Så bliver det næppe mere Carrie Bradshaw-agtigt...
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw var en af dem, der gjorde cropped tops sexet allerede i Sex and The City. And she still knows how to work it...
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw har altid været garant for at bære feminine kjole som denne til perfektion...
Foto: All Over Press
Flere Carrie Bradshaw-blomster!
Foto: All Over Press
Den a-formede kjole er en sikker vinder i Carrie Bradshaws garderobe, og på den 'rigtige' Carrie sidder den ligeså smukt som i serien...
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw har altid været en glitter-girl, og det er hun (heldigvis) stadig!
Foto: All Over Press
Sarah Jessica Parker var en af de første til at iføre sig Burberrys monogram poncho - endda flere dage før den blev tilgængelig i butikkerne ...Så kender vi Sarah Jessica Parker aka. Carrie Bradshaw!
Foto: All Over Press
Med Sarah Jessica Parkers nye 'Carrie Bradshaw'-page (fra juli 2017) er vi ikke længere i tvivl: Der må komme en SATC 3!
Traditioner og æstetik møder moderne teknologi i Japans hovedstad Tokyo.
Fra blinkende lys og futuristiske højhuse til tyste zenhaver og elegante teceremonier, Tokyo har det bedste fra alle tider og mere til.
Her på ELLE-redaktionen er vi vilde med den cool og anderledes storby og vi har derfor samlet alle vores bedste tips – lige fra den gode kaffe, til hvor du skal shoppe!
Du finder vores guide i galleriet, men før du når dertil har vi lige nogle generelle ‘Do’s’ and ‘Don’ts’, som vi anbefaler dig at fælge, hvis turen går til Tokyo:
Do’s:
– Templet i Asakusa (Tokyos ældste geishadistrikt) er et af Japans mest kendte Shinto-templer, det er nemt at komme til, og så er det gratis.
– Harajuku er kendt for sin vilde (mangainspirerede) streetstyle, og særligt om søndagen mødes teenagere for at vise deres seneste outfit. Gå en tur ned ad Takeshita Dori, og vær forberedt på at føle dig betydeligt underdressed.
– Tokyo har de vildeste spillehaller, der kan få selv den mindste gambler til at blive konkurrencemenneske. Tag et kig ind i en, om ikke andet bare for at se japanerne gå op i det med liv og sjæl.
Don’ts:
– Robotcafeer, tjenestepigecafeer eller uglecafeer. Japan tager prisen for cafeer med de mest mærkelige temaer.
– Fugu, den dødelige fisk. Behøver vi sige, at det vil sætte en dæmper på din ferie?
– Park Hyatts bar, som du kender fra Lost in Translation, er efterhånden så turistet og overrendt, at det ikke føles særlig specielt. Prøv i stedet Bar High Five i Ginza-området, hvor de laver drinks, ud fra hvilke ingredienser du kan lide, og isterningerne er en kunstart i sig selv.
Find alle vores Tokyo-tips i galleriet, hvor du kan lade dig inspirere til din næste rejse, og for at gøre det endnu nemmere for dig hurtigt at navigere mellem de mange tips, har vi benyttet os af SAS’ nye cool rejseapp, SAS Remap.
SAS Remap er den første digitale platform, hvor man kan lave unikke og personlige rejseguides med egne og venners tips samlet i et kort – på den måde kan du samle alle dine rejsetips samlet i en guide.
Vi har lavet en “ELLE Travel: Rejseguide til Tokyo” rejseguide i SAS Remap, hvor vi har skrevet alle vores rejsetips til Tokyo ind i app’en inklusiv alle adresserne, som du hurtigt kan tage frem under turen og danne dig et overblik.
Det er svært at sige sushi uden at sige sticks, og det kan du selvfølgelig også få i Tokyo. Byens bedste steder ligger begge i Ginza: Birdland og Torishige – sidstnævnte grundlagt i 1931. Deres engelske er kun halvt så godt som maden, men skal du kun lære ét japansk ord, så lad det være tsukune; kyllingekødboller. Ginza-birdland.sakura.ne.jp og Ginza-torishige.co.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Foto: Josephine Aarkrogh
Du kommer ikke uden om Ginza, hvor du ud over Chanel, Louis Vuitton og alle de andre også finder japans egne mega-butikker. Verdens største Uniqlo spreder sig over hele 12 etager og er østens svar på H&M; kashmirtrøjer, T-shirts, jeans og skjorter i lange baner
Foto: Josephine Aarkrogh
Harajuku-området indebærer bl.a. Cat Street (et uofἀcielt navn gaden fik, fordi den var fyldt med, ja, katte), som huser en masse butikker, heriblandt Opening Ceremony. I de nærliggende gader finder du bl.a. Isabel Marant og en Chanel-butik, der specialiserer sig i sportsgadgets.
Foto: Josephine Aarkrogh
Spisestedet Isana Sushi kan anbefales. Chefkokken Junichi kommer fra restaurationsverdenen i London, men er nu vendt hjem til Tokyo for at starte sit eget, og i den intime spisebar er du sikker på at få en personlig oplevelse. Isanasushibar.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Isetan er Tokyos mest luksuriøse stormagasin fyldt med restauranter, en kimono-skrædderafdeling, lækker keramik, en utrolig madafdeling og alt, hvad hjertet kan begære af high fashion og mere tilgængelige mærker. Og i underetagen (-2) er alt økologisk! Beautyprodukter, madvarer, kogebøger – you name it. Isetan.mistore.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Hos A-Z Café i Aoyama får du god og nærende frokost på japansk, der typisk består af en misosuppe, noget fisk, noget syltet og lidt ris. Den ligger på femte sal og har udsigt over byen, og så er der fyldt med hippe japanere, hvilket jo altid er et godt tegn. Atozcafe.exblog.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Japanerne er mestre i te, men de er ved at komme godt efter det med kaffen. Så godt, at små hippe kaffebarer popper op flere og flere steder. Shibuya-området er kendt for sit gigantiske lyskryds, hvorfra Starbucks siges at have den bedste udsigt. Den bedste kaffe får du derimod på Streamer Coffee ikke langt derfra. Prøv deres ’Revolver Latte’, der med ekstra intensitet er den perfekte kur mod jetlag. Militær-donutten med kaffe-, chokolade- og matcha-smag er også værd at prøve, hvis den altså ikke er udsolgt. Streamercoffee.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Foto: Josephine Aarkrogh
Sofia Coppolas kultfilm Lost in Translation spøger stadig, og vil du gerne have stemningen fra den, så gør det ordentligt. Aman Tokyo er et af byens nyeste og mest luksuriøse hoteller og ligger på 33. etage i Otemachi-området. Ud over pool, spa, restaurant, bar og café er hotellet kendt for sine store gulv-til-loft-vinduer, hvorfra Fuji-bjerget kan ses på skyfri dage. Amantokyo.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Minimalistiske Muji byder på alt fra sengetøj og kontorartikler til shampoobeholdere og sokker. Skal du kun købe én ting, så lad det være deres neglelakfjerner-servietter i breve – perfekte, når man rejser. Muji.com
Foto: Josephine Aarkrogh
I shoppingområdet Aoyama finder du Café Kitsuné, der især tiltrækker det fashionable crowd. Nyd en perfekt kaffe i deres mini-bambushave, inden du shopper videre i deres egen butik, som du finder længere nede ad gaden. Kitsune.fr
Foto: Josephine Aarkrogh
Foto: Josephine Aarkrogh
Du kommer ikke uden om sushi, som fås i både den lave og høje prisklasse og på hvert et gadehjørne. Særlig tre restauranter kæmper lige nu om titlen som landets bedste ifølge Michelinguiden: Jiro, Sushi Saito og Yoshitake.
Foto: Josephine Aarkrogh
Tokyo er fyldt med kæmpe skyskraberhoteller, men er du mere til et personligt boutique-hotel, skal du indlogere dig på Claska. Du kan vælge mellem moderne indretning og ’tatami’-style med måtter på gulvet i ægte japansk stil. Både morgenmaden og baren er værd at komme efter, og husk også at kigge forbi deres butik Do. Du finder det i det hyggelige Meguro-område. Claska.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Aoyama-området er et shopping-mekka! Fra den ikoniske Prada-butik (en seksetagers glasbygning designet af Herzog & De Meuron) over Comme des Garçons’ spacy Ḁagskib til multibrand-butikken. Super A Market eller italienske No.21’s første butik – du kan nemt komme af med nogle yen her. Marni, Alexander Wang, James Perse, Dries van Noten, Chloé, By Malene Birger og Tsumori Chisato er blot nogle af de butikker, du også finder.
Foto: Josephine Aarkrogh
Elsker du bøger? I Daikanyama finder du Tsutaya Books, måske verdens bedste boghandel. De har alt fra magasiner og musik til bøger (også engelsksprogede), og du kan nemt tilbringe timer derinde. Tsite.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Tokyo er ikke kun højhuse og megabutikker, i weekenderne afholdes Farmers’ Markets i Aoyama-området, hvor små lokale boder sælger ud af blomster, hjemmelavet ingefærsodavand og bonsai-træer. Farmersmarkets.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Er du ude efter japanske souvenirs, så er Tokyu Hands stedet. Butikken i 20 etagersælger alt, hvad du kan drømme om til dit DIY-projekt: papir, blyanter, maling, klistermærker og ikke mindst washitape: Farverigt og mønstret dekorationstape, der er en del billigere end herhjemme. Tokyu-hands.co.jp
Helle Vestergaard, grundlægger af smykkefirmaet Anni Lu, uddannet grafiker. Bor i Humlebæk med sin mand Morten, som hun har seksårige Luella sammen med.
Hvad betød det for dig at blive mor?
“Jeg troede egentligt ikke, jeg skulle have børn. Ikke fordi jeg var imod det, jeg havde bare svært ved at forestille mig det. Jeg havde jo min bonusdatter Frida – Mortens datter, som var tre et halvt år, da vi fandt sammen, og nu er 16 år. Jeg blev mere og mere nysgerrig på det helt særlige bånd, der opstår, når man har et barn, der har vokset inden i en. Og så så jeg et program på DR4 med – jeg mener, det var Audrey Castañeda – der talte om at være fyldt 40, forladt af sin kæreste og pludselig var blevet ramt af, at nu var det for sent og altså ikke længere op til hende selv, om hun skulle have børn eller ej, men laws of nature. Av! Jeg var selv 34 på det tidspunkt, og det ramte noget i mig. At det ikke nødvendigvis ville være op til mig, for jeg vidste jo ikke, om jeg overhovedet kunne få børn. Det kunne jeg heldigvis, og da vi fik Luella, så havde jeg lyst til at sige til alle, at de bare skal komme i gang. Det er jo den største gave i livet, og det ved man først, når man har den. Før aner man jo ikke, hvad man taler om – i den sammenhæng – og hvad det vil sige at elske på det niveau. Hold op, hvor har jeg sagt dumme ting til mine veninder, før jeg selv fik børn, men man ved det jo ikke, og derfor er det jo fair nok …”
Hvordan er det at være karrierekvinde og mor?
“Jeg synes ikke, at det er så svært at finde tid til at være mor. Jeg har aldrig været sådan en kvinde, der har haft dårlig samvittighed over at arbejde, heller ikke da Luella var mindre. Jeg er selv vokset op i et hjem, hvor min mor havde tre job, og jeg synes, det er vigtigt at signalere, at det er okay at arbejde. Jeg er til stede på mange måder og kan være sammen med hende, men jeg viser hende stadig, at det ikke er forkert at arbejde hårdt. Hun har derfor været vant til at være med mig på farten, også da jeg ikke lavede smykker.”
Flyttede du nordpå for at få et mere roligt familieliv?
“Det var ikke det, jeg tænkte, da jeg fyttede herop, jeg tænkte mere over, hvilken opvækst jeg ville give Luella. Jeg vil gerne have, at hun vokser op et sted, hvor der er børn på vejen, og de render ind og ud og leger. Det kan man selvfølgelig ikke vide på forhånd, men det er heldigvis blevet sådan, og det er bare rigtigt betryggende. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg er en del af et lille samfund, og det er hyggeligt og rart, at der er lidt ro omkring mig, da modebranchen er i konstant forandring.”
Hvordan ser din hverdag ud nu?
“Jeg synes selv, at jeg er super privilegeret i forhold til den hverdag, jeg har, jeg kan nemlig få lov til at tilrettelægge min tid især i forhold til Luella. Jeg prøver at hente hende direkte fra skole hver onsdag, og så har vi noget tid sammen. Det behøver ikke nødvendigvis være, fordi jeg holder fri, men så kan hun sidde og tegne eller lege ved siden af, imens jeg arbejder. Jeg har både kontor hjemme og inde i byen, og det giver mig lidt noget andet at komme derind, da jeg ellers er meget alene, for det meste kommunikation foregår over mail. Så er det befriende at komme ind og være i et andet miljø med nogle andre mennesker. Det er så herude ’på landet’, jeg kan fordybe mig og få lov til at være kreativ.”
“Jeg har faktisk altid været stor fan af den britiske designer Luella Bartley, som egentlig stoppede med at designe tøj, dengang Luella blev født. Jeg syntes, det typografiske i navnet var så flot; jeg er jo uddannet grafiker. Så Morten og jeg blev enige om, at det skulle være det. Navnet Anni Lu er min mors navn Anni og Luellas sat sammen …”
I og med Anni Lu (også) er opkaldt efter din mor: Har hun selv arbejdet med smykker?
“Både ja og nej. Min mor døde for halvandet år siden. Hun tog nogle kurser for mange år siden, men hun var ikke uddannet guldsmed eller noget i den stil. Hun gjorde rent det meste af sit liv, men var samtidig ekstremt kreativ, og det var min mormor også – jeg er vokset op med at være hos min mormor hver sommer, og jeg kan huske, at hun altid sad og strikkede eller syede og gav sig selv tid til, at jeg kunne få lov til at lære det. Jeg havde også et andet firma på et hyggeplan, inden Anni Lu kom til verden, hvor jeg lavede hæklede armbånd. På det tidspunkt var min mor førtidspensionist, så hun hjalp mig med at producere og være med. Der er derfor så meget af hendes dna i det, jeg laver nu.”
Tekst af Jacob Wendt Jensen / Interview bragt i ELLEs septembernummer 2016
I år er 17-årige Lily-Rose Depps navn for alvor kommet på manges læber i modeverdenen og filmbranchen. Hun har forladt skolen og satser på skuespillet. Og selv om hun med Johnny Depp som far og Vanessa Paradis som mor har haft paparazzifotografer liggende på lur hele sit liv, og derfor er på vagt, har hun ikke kunnet lade være med at gå ind i faget:
”Jeg har forsøgt at afskrække Lily-Rose fra at vælge samme fag som sin mor og mig, men jeg må konstatere, at jeg taler for døve øre,” sagde Johnny Depp på årets Sundance-filmfestival i januar måned.
Lily-Rose Depp var her med i Kevin Smiths komedie Yoga Hosers ved siden af sin far (og mor). Hverken Johnny Depp eller den franske musiker og skuespillerinde Vanessa Paradis kan forvente, at Lily-Rose lytter til deres gode råd eller for den sags skyld bare venter lidt. Vanessa Paradis slog igennem med sangen Joe le taxi som 14-årig og blev kæreste med en meget ældre fransk popsanger. Lily-Rose Depps kæreste, Ash Stymest, er 24 år og model.
Johnny Depp forlod skolen endnu tidligere end Lily-Rose. På filmfestivalen i Cannes var Lily-Rose Depp mødt op for at tale om sin rolle i filmen The Dancer, der handler om den aparte danse pioner Loïe Fuller. Hun havde en karriere over hele Europa i årene før og efter år 1900, indtil den unge og yndefulde Isadora Duncan dukkede op og overhalede hende. Lily-Rose Depp spiller birollen som Duncan i en flot film, som ikke i øjeblikket er købt til Danmark.
ELLEs udsendte valgte alligevel at kigge nærmere på fænomenet Lily-Rose Depp, der i skrivende stund har 1,8 mio. følgere på Instagram og sikkert flere, når du læser disse linjer:
”Det er på den måde, jeg bedst kan styre mit image,” har hun sagt til Vanity Fair, og hun ser ud til at have lært spillet om at styre sit image benhårdt allerede fra barnsben.
På dagens første spørgsmål om, hvorvidt hun søger råd hos sine forældre, svarer Lily-Rose Depp:
”Jeg forsøger så meget som muligt at spille skuespil alene. Da det er noget meget personligt for mig, så skal det alligevel komme indefra. I øvrigt er jeg her for at tale om filmen og ikke om mine forældre. Næste spørgsmål.”
Mangler du værktøjer, så du på et tidspunkt skal have dig en traditionel skuespilleruddannelse?
”Nej. Lige nu vil jeg ikke tage skuespiller-kurser. Jeg finder de ting i mig selv, som jeg gerne vil projektere ind i den karakter, jeg spiller. Og så handler det om instinkt. Jeg føler, det er naturligt for mig at spille skuespil, og derfor mener jeg ikke, at jeg har brug for undervisning.”
Den unge skuespiller bor i Californien og taler et typisk amerikansk, og hun er udstyret med en meget selvsikker mine. Hun tager ikke noget pis, men hvorfor skulle man også det, når man netop er blevet ’Chanel No. 5 l’Eau’s nye ansigt og allerede er Karl Lagerfelds muse?
Da samtalen veksler mellem filmen The Dancer og skuespil generelt, tør Lily-Rose Depp lidt op og lader paraderne falde:
”Det har været underligt at skifte mellem de forskellige roller. Før den her film, spillede jeg en pige på 13 år, og her er jeg en manipulerende og bedragerisk forførerske. En slange, nærmest. Jeg elsker at spille skuespil. Det er SÅ frigørende for mig at kunne glemme mit eget liv, følelser og problemer og forsvinde ind i karakteren. Jeg vil ikke lave film bare for at lave dem. Hellere spille med i ganske få film, som jeg føler en passion for, end lave mange film, så folk bliver trætte af mig, og jeg selv bliver træt af det.”
Hun erkender, at hun kommer til at tage det sure med det søde, når det gælder at gå til castings, dårlige anmeldelser og den kraftige medieopmærksomhed, man får, når man er datter af Johnny Depp og Vanessa Paradis:
”Jeg er nok mere vant til presset fra medierne end andre, og den slags hører med, hvis man vil have jobbet. Paparazzierne kommer ikke til at styre mit liv.”
En tysk journalist i vores lille gruppe føler sig på den baggrund fristet til at teste, om Lily-Rose Depp stadig ikke vil tale om sine forældre, der efter sigende læser filmmanuskripterne, før hun siger ja til rollerne. Angående det der med, at du ikke ville tale om dine forældre, vil jeg gerne høre … Længere kommer han ikke, da Lily-Rose Depp kun lige når at udbryde et skrapt: ”Oh, my God!” og straks efter forlader interviewbordet med et hop.
Og så sidder vi DER tilbage. For min del med en fornemmelse af en smuk, dygtig og stædig pige, der ved, hvad hun vil, men som ikke har lært at opnå det endnu. Men det er tilrådeligt ikke at undervurdere Lily-Rose Depp med den vilje, hun udstråler. Og de gode showbusinessgener.
Se med i galleriet, hvor vi har samlet en masse billeder af den altid smukke og talentfulde Lily-Rose Depp.
Min juicecleanse fra Sundhedsværkstedet løber ikke kun med titlen som min 9. juicecleanse, men også som den bedste af dem alle, af den simple årsag, at hver eneste juice, smoothie eller suppe jeg blev introduceret for på forløbets tre dage, er nogen af de bedste, jeg nogensinde har smagt.
Jeg kendte godt til Sundhedsværkstedet inden forløbet, men jeg havde aldrig prøvet eller smagt nogle af produkterne og var heller ikke helt indforstået med konceptet. På trods af det, havde jeg på forhånd sat mine forventninger ret højt, da jeg via Sundhedsværkstedets Instaprofil havde en fornemmelse af, at juicerne var lækre og ikke mindst anderledes, end hvad jeg ellers har prøvet.
Jeg startede mit forløb en mandag og hentede derfor min første pakke søndag eftermiddag hos Sundhedsværkstedet, som ligger på Strandvejen i Hellerup. Camilla, som ejer og er stifter af Sundhedsværkstedet, gav mig en kort introduktion til pakken, som indeholdte 2 juicer, 2 smoothies, 2 supper, 1 shot, 1 citron, 1 pakke cleanse-te fra Pukka, 1 bæger med hampefrøskaller og 1 med chiafrø.
Meningen er nemlig ikke, at skulle sulte sig selv under forløbet, så juicerne er tykke i konsistensen og til hver dag følger der lidt ristede nødder, kerner eller frø med, som kan strøs ud over de flydende måltider, for blandt andet at være med til at give en bedre mæthedsfornemmelse. Alle råvarer er naturligvis økologiske.
Konceptet går ud på, at du henter en ny frisk ’måltids’-pakke hver dag, som indeholder de ’måltider’ du skal indtage dagen efter, og hver flaske juices og blendes af Camilla selv. Skulle du ikke have mulighed for at slå vejen forbi Hellerup hver dag under din cleanse, kan du få pakken til alle tre dage samlet den første dag.
Du starter hver dag med at drikke et glas vand med saften fra en citron, og derefter er det tid til dit første ’måltid’, som består af et anti inflammatorisk ingefærshot og en ’Wake Up’-smoothie, der kan bestå af enten en mandeldrik med bl.a. acai, banan og mynte, avokado, grønkål og citron eller blåbær, spidskål og æble. Hver pakke indeholder forskellige flasker, så menuen er ikke den samme alle tre dage, hvilket kun gør oplevelsen endnu bedre, fordi du på den måde glæder dig til at smage en ny juice, hver gang det er tid til et ’måltid’.
I løbet af formiddagen skal du indtage en juice og til frokost er det tid til dagens første, kolde suppe, som kan bestå af enten ananas, kokosvand, avokado, rød peber og mynte eller ærter, æble, avokado, cashew og melon – begge røg hurtigt ind på en delt førsteplads.
I løbet af eftermiddagen er det tid til endnu en juice, som kan bestå af alt mellem citron, melon, gulerod og cayennepeber eller fennikel, agurk, matcha og ingefær.
Din aftensmad er også en suppe og inden sengetid er det tid til endnu en mandeldrik, som kan bestå af brombær, kokosdrik, dadler og vanilje eller pekan, banan, kokosvand og kanel. Den sidste drik minder lidt om en dessert og jeg indtog den hver aften sammen med en varm kop ’Relax’-te. Om det var smoothien, teen eller en kombination skal jeg ikke kunne sige, men jeg sov simpelthen så godt alle tre nætter, og ingen af aftenerne gik jeg sulten i seng.
Det er især de 2 daglige kolde supper, der gør Sundhedsværkstedets cleanse tiltalende, og ikke mindst anderledes end hvad jeg ellers før har prøvet. Derudover er det en klar fordel, at hver flaske ikke kun indeholder ren juice, men også er blendet med avokado eller frisk frugt eller grønt. Der er derfor noget ’at tygge på’, hvilket ikke kun bidrager til en bedre mæthedsfornemmelse, det giver også en langt større smag, som bidrager positivt til den samlede oplevelse.
Jeg oplevede ingen sult i løbet af min cleanse, og der blev virkelig kælet for mine smagssanser med de ingredienser, der var nøje udvalgt til hver flaske. Forløbet har også inspireret mig til at tænke lidt ud af boksen, når jeg fremover skal lave juicer og smoothies der hjemme. Den ene aftensuppe bestod af sød kartoffel, gulerod, appelsin, bouillon og olivenolie, en kombination jeg umiddelbart ikke selv ville have tænkt over, men som smagte fuldstændig fantastisk, og helt sikkert gav mig lyst til selv at gøre kunsten efter. Jeg ville gerne kunne udpege en favorit blandt de mange flasker, men det kan jeg ikke, da jeg kunne lide dem alle sammen, dog var det især supperne, der gjorde det største indtryk på mig.
At gennemføre en juicecleanse er dog ikke kun en positiv oplevelse, for det er ikke unormalt, at din krop reagerer undervejs. Hvordan du har det er meget individuelt, og afhænger også i høj grad af hvilken periode du netop har været igennem, hvad enten den har været stressende, festlig, høj på sukker og alkohol eller har budt på for lidt søvn og for meget kaffe. Den største gene jeg plejer at opleve under en cleanse er hovedpine, som særligt skyldes mangel på kaffe og dermed koffein, og denne gang var desværre ingen undtagelse. Jeg ønsker ikke at tage smertestillende under en cleanse (det ødelægger ligesom ideen synes jeg), så der er ikke andet at gøre end at bide det i sig, og sørge for at have ryddet kalenderen, så kroppen kan få tid og ro til at (af)reagerer præcis som den har lyst til og behov for.
En god idé er også, at skære ned på kaffe, sukker, alkohol og fed mad ca. 3 dage inden du skal påbegynde en cleanse. Ligesom det er vigtigt, at du ikke kaster dig direkte over en stor rød bøf bernaise med fritter og rødvin, når du er færdig med din cleanse. Fortsæt med at spise meget grønt, mager fisk og hold igen med proteiner fra især æg og bønner for at give din krop en nænsom vej tilbage til almindelig mad.
Sundhedsværkstedet får den varmeste anbefaling herfra, med ordene, at jeg vist roligt kan sige, at jeg har fundet en ny juicecleanse-favorit. Jeg var endda så begejstret, at jeg endte med tage en 4. dag, og har endda også allerede bestilt en 1 dags cleansepakke til om 14 dage – mest af alt fordi juicerne simpelthen smager så godt 😉
I samarbejde med ELLE & Digs partnere: Har du fået købt din billet til vores læserevent, ELLE & Dig, som kommer til at finde sted i København den 30. oktober 2016 på AC Hotel Bella Sky og i Aarhus d. 6. november 2016 på Comwell Aarhus? ELLE & Dig er nemlig et eksklusivt event, hvor du kan opleve ELLE-redaktionen helt tæt på og få de bedste tips indenfor både mode, sundhed og ikke mindst skønhed.
På skønhedsfronten vil du bl.a. blive præsenteret for Purely Professionals og deres fine univers med rene hårprodukter.
Som optakt til ELLE & Dig har ELLEs Beauty Assistant Kirstine Engell dedikeret dagens beauty-tip til rene hårprodukter der holder, hvad de lover og som er fri for parfume, kemi og konserveringsmidler:
“Det kan være svært at finde rene produkter fri for farvestoffer, parfume og andre former for kemi og konservering, der rent faktisk holder hvad de lover, og hvor man kan mærke en reel forskel. Derfor jublede jeg ekstra meget, da jeg havde prøvet Purely Professionals produkter, og endda med stor succes. Jeg fandt ud af, at det var to seje danske piger og deres far der stod bag de rene produkter. Jeg har ærligt talt meget svært ved kun at fremhæve ét af deres produkter, for de laver jo fantastiske produkter, der rent faktisk holder hvad de lover. Men Treatment 1, som er en geneopbyggende leave-in kur er gået hen og blevet en trofast lille ven i min skønhedsskuffe. Det særligt gode ved den er, at den er drøj i brug (en klat på størrelse med en to-krone er nok til et mellem langt hår), og så eeeelsker jeg, at den ikke skal skylles ud, og at den lette konsistens ikke tynger mit fine skandinaviske hår.”
Purely Professionals’ leave-in kur ‘Treatment 1’ koster 245 kr. for 150 ml, og den kan købes her.
I galleriet har vi samlet alle de beautymærker, du kan glæde dig til at møde til ELLE & Dig i enten København den 30. oktober eller i Aarhus den 6. november.
Claudia Schiffer er indbegrebet af ”supermodellen” fra 1990’erne og faktisk har den nu 46-årige tyske skønhed ifølge Guiness Book of World Records slået rekorden i antallet af magasinforsider, der har haft glæde af hendes smukke ydre. Claudia Schiffer er denne uges mandagsmuse – læs med og lær hende at kende.
Hvem:
Claudia Schiffer. Født d. 25. august 1970 i Rheinberg, Tyskland
Derfor skal du kende hende:
Med 1000 forsider på modemagasiner som ELLE, Vogue og Harper’s Bazar slår Claudia Schiffer ifølge Guiness Book of World Records rekorden i antallet af magasinforsider, som hun har lagt ansigt til. I en alder af 46 år er Claudia Schiffers modelkarriere stadig i fuld gang, og hun arbejder b.la. sammen med L’Oreal, som en af kosmetikgigantens vigtigste ambassadører.
Claudia Schiffers familie var velset i hendes hjemby Rheinberg i det vestlige Tyskland, og før hendes imponerende modekarriere begyndte, planlagde hun at følge i sin fars fodspor og blive advokat. Men tingene ændrede sig efter Claudia Schiffers skæbnesvangre møde med talentspejderen Michel Levaton, der driver sit eget modelbureau i Paris, og øjeblikkeligt så Claudia Schiffers åbenlyse potentiale som model. Claudia Schiffer fik sin studentereksamen, hvorefter eventyret i modellernes verden tog fart.
I Paris blev Claudia Schiffer godt modtaget af franske ELLE, og herefter bookede den amerikanske jeans-mastodont Guess hende til kampagner. I begyndelsen af sin karriere blev Claudia Schiffer kendt for at ligne Birgit Bardot og som kampagnemodel for Guess fra 1989 til 1991, blev nogle af de mest ikoniske billeder af hende til. Det var fotografen Ellen von Unwerth der forevigede Claudia Schiffer for Guess, og den tidligere model fik da også sit gennembrud som fotograf, da billederne af smukke Claudia Schiffer kom frem.
Takket være sine 1.81 cm og internationale appel bevidste Claudia Schiffer i løbet af 1990’erne, at hun fortjente sin helt egen plads på supermodellernes stjernehimmel. I 1991 slog Vogue fast, at hun var en af verdens smukkeste kvinder og udnævnte hende samtidig som ”en moderne muse”. Claudia Schiffer var på podiet hos alle de største modehuse, og på imponerende vis bevægede hun sig ud af Birgit Bardots skygge og indtog sin egen, funklende plads blandt verdens supermodeller.
Men Claudia Schiffer er ikke kun kendt som smukt blikfang på catwalken og i modemagasiner. Hun har nemlig medvirket i flere film b.la. i rollen som ”Carol” i det engelske kærlighedsdrama ”Love Actually” fra 2003 og i to afsnit af tv-serien ”Et umage par”. Derudover udlever Claudia Schiffer sin kærlighed til cashmere gennem designsamarbejder og har dette efterår lanceret et samarbejde med stylebop.com om en eksklusiv knitwear kollektion.
Privat er Claudia Schiffer gift med filminstruktøren Matthew Vaughn, og de har tre børn. Det er svært at slå ned på højdepunkter i Claudia Schiffers modelkarriere, og enhver anden model ville misunde hende de utallige forsider og prestige fyldte shows, som hun har prydet og gået – her giver vi det alligevel et forsøg:
Højdepunkter:
1987: Blev opdaget som model på en natklub i Düsseldorf
1989: Skyder forside til franske ELLE
1990: Skyder kampagne for Guess, på forsiden af magasinet ”Rolling Stole” og begynder samarbejdet med L’Oreal
1991: Kampagnemodel for Chanel frem til 1996
1994: Kampagnemodel for Versace fotograferet af Richard Avedon
1995: Dokumentar ”Around Claudia Schiffer” skildrer Claudia Schiffers liv som model
1996: Blev som den første af Victoria’s Secret udvalgt til at bære den prestigefyldte ”Fantasy bra”
1997: På forsiden af magasinet ”Playboy”
1998: Skyder kampagne for Citroën og tjener 25 millioner kr. på opgaven
1999: På forsiden af amerikanske Vogue sammen med b.la. Gisele Bundchen og Kate Moss
2003: Spiller rollen som ”Carol” i filmen ”Love Actually”
2007: På forsiden af franske Vogue fotograferet af Mario Testino
2008: På forsiden af tyske Vogue fotograferet af Mario Testino
2010: Fylder 40 år og vinder samme år prisen for ”Årets model” ved det britiske ELLE Style Awards
2012: Claudia Schiffer er tilbage som ansigt for Guess i forbindelse med brandets 30-års jubilæum
2015: Lancerer sin første cashmere kollektion i samarbejde med cashmere-brandet TSE
I galleriet herunder kan du se billeder af Claudia Schiffer som model i 1990’erne og på den røde løber i dag:
Du kender designvirksomheden Muuto, som i år har eksisteret i 10 år. Muutos vision har altid været at skabe forandringer i designbranchen og de har siden starten arbejdet med mange forskellige og unikke designere, hvilket der gennem tiden er kommet mange populære produkter ud af. Mød Muutos Co-founder & Chairman Kristian Byrge og læs hvordan det hele startede, om højdepunkterne i Muutos designhistorie og om deres skønne, skandinaviske design.
Hvordan startede dit eventyr med Muuto?
For ti år siden ønskede Peter (Bonnén, red.) og jeg at undersøge, hvordan vi med afsæt i et samarbejde med den nutidige generation af førende skandinaviske designere kunne skrive et nyt, stærkt kapitel i den stolte skandinaviske designhistorie. Det var dette ønske der gav os idéen til designfirmaet Muuto. Navnet valgte vi efter det finske ord for forandring, muutos.
Hvad er Muutos styrker indenfor design?
Muutos grundlæggende værdier er langtidsholdbart design, både funktionelt og æstetisk. Det skal kunne holde til øjets og kroppens slid igennem mange år. Muuto er i virkeligheden et forsøg på at forstå, hvad der gjorde den gyldne tid i skandinavisk design stærk, og så bygge ovenpå det ved at tilføje nye perspektiver på begrebet skandinavisk design.
Er der et produkt eller samarbejde, du er særlig stolt af?
Jeg er mest stolt over, at vi formåede at overbevise vores dygtige designere om, at vi sammen kunne skabe en ny bølge indenfor Skandinavisk design – og at vi så rent faktisk lykkedes at skubbe til noget internationalt, så det ikke bare var tomme ord. Da vi tog rundt til designerne første gang, havde vi ikke en gang et website eller et visitkort, så vi skylder en meget stor tak til alle de dygtige designere, vi har samarbejdet med gennem årene.
Hvem tænker du det er, der bor med Muuto?
Det er personer der deler vores passion for design – og værdsætter langtidsholdbart design, der samtidig har en stærk relevans her og nu.
Muuto var en af de første til at re-tænkte skandinavisk design, hvor ser I jer selv i dag?
Vores mission er ikke fuldført, og bliver det nok aldrig. Vi er vokset meget, men der er stadig markeder, hvor vi ikke er repræsenteret, produkter vi ikke har lavet, og en masse historier, vi ikke har fortalt endnu. Der er jo ’kun’ gået 10 år. Det er ikke meget i vores branche, i modsætning til i f.eks. modebranchen, hvor nogle mærker helt forsvinder efter et årtis tid. De dygtige møbel – og belysningsfirmaer herhjemme har op mod 80 år på bagen. Og Muuto bliver stadig stærkere. Vi er gået fra at have været et primært skandinavisk firma, til nu at bevæge sig til at blive et globalt mærke.
Det forpligter selvfølgelig, men det er også det, der gør vores mission med Muuto spændende. Det handler ikke bare om produkter, men om værdier og en stolthed til det design, vi præsenterer for verden. I mange år havde man i designverdenen herhjemme prøvet at lave gradbøjninger af Hans Wegner og Arne Jacobsens ting; at udvide skandinavisk design ud fra, hvad der allerede var. Det er naturligvis utrolig vigtigt at holde fast i den substans, der er i skandinavisk design, men hvis man kobler det fokus med nye materialer og teknikker, samt en større kreativ frihed til at lave noget, der stikker lidt mere ud, så kan man skabe noget helt anderledes, der alligevel er forbundet med fortidens traditioner.
Hvad er dit yndlings-Muuto-produkt i dit eget hjem?
Jeg kan ikke vælge mellem mine professionelle børn 🙂 Men jeg er mest stolt, når vi i et givet design lykkedes med at kombinere styrken fra den skandinaviske design arv med et fremadrettet, nyt perspektiv.
Her fra ELLE Decoration skal der lyde et stort tillykke til Muuto med de 10 år – vi glæder os allerede til de næste 10 år. I anledningen af designvirksomhedens jubilæum har vi samlet vores favoritter fra Muuto..
Hvid symboliserer nye begyndelser og skaber ro. Indenfor farvepsykologi er det kendt, at farven hvid er reflekterende og stimulerer åbenhed, vækst og kreativitet.
Gå efter rene, grafiske linjer for at fremhæve den hvide farve med et ‘all white’ outfit.
Brug en knitrende hvid skjorte med en strømlinet blazer udover. Eller en basic hvid bluse under din kortærmede kjole, nu hvor det bliver køligere i vejret. Det er praktisk, samtidig med at det giver en cool effekt med lag-på-lag i den samme hvide tone.
Supplér til sidst med farverige accessories for at undgå et alt for klinisk hvidt look. Dine accessories må gerne larme lidt, når resten af dit outfit er enkelt og ensfarvet. Det giver en god kontrast og skaber et outfit, du vil blive husket for.
ELLE Decoration hjælper dig til at få en opgraderet version af den nordiske stil. Vi har samlet 8 fine fund til dig, hvor du kan finde inspiration og få skabt stilen.
Den nye nordisk stemning skaber du ved at bruge farver som hvid, grå og beige. Gå samtidig efter ærlige materialer og enkle former, som f.eks. en blød pude fra Aiayu, en bakke af træ fra Fritz Hansen Objects og en reol i grålige nuancer fra Cassina.
#Sharethelove er en ny online-kampagne, der skal øge bevidstheden og fokus omkring blodkræft, også kaldet leukæmi. Det foregår ved, at man kysser en ven eller veninde og poster billedet på Instagram med hashtagget #Sharethelove.
#ShareTheLove er et initiativ fra DKMS – We Delete Blood Cancer. En organisation, der tager fat på blodkræft ved at øge bevidstheden, rekruttere donorer til blodmarv transplantationer, skaffe midler og støtte patienter, der har været diagnosticeret.
Poppy Delevingne, Liv Tyler, model Erin O’Conner og Daisy Lowe er blot nogle af de mange kendisser, der allerede har postet de famøse kysse-billeder i den gode sags tjeneste, ligesom den kendte fotograf Greg Williams også har fotografet og postet en masse Instagram-billeder af kyssene venner for at støtte op om kampagnen.
I galleriet har vi samlet nogle af alle de kendisser, der har uploadet billeder med hashtagget #ShareTheLove og #DKMS – måske du selv vil gøre dem kunsten efter og støtte op om den gode sag?
Foto: @gregwilliamsphotography
Laura Bailey og Arizona Muse.
Foto: @gregwilliamsphotography
Poppy Delevingne og Erin O'Connor.
Foto: @gregwilliamsphotography
Alice Temperley, Isabeli Fontana og Ana Beatriz Barros.
Foto: @gregwilliamsphotography
Liv Taylor og James Brown.
Foto: @gregwilliamsphotography
Tahar Rahim, Emmanuelle Seigner og Katell Quillevere.
ELLEs Style Editor Mie Juel og Shopping Editor Johanne Brostrøm tager os med på farten til Milano Fashion Week.
Det har været en fantasisk modeuge i Milano med højt tempo og et stramt program. Milano Fashion Week har budt på mange spændende shows, events og ikke mindst smukke outfits.
Programmet står nemlig både på shows om dagen og events om aftenen – og ligesom i Danmark, så skal man jo her i efteråret forberede sig på alt slags vejr. Milano Fashion Week bød på mange smukke kollektioner fra alle de dygtige designere, der viste deres nye kreationer frem til de spændende modeshows. Mie og Johanne boede på det fantastiske Senato Hotel, og de har blandt andet været inde og besøge Guccis nye showroom, som var enhver piges drøm med lyserødt overalt. Derudover spiste de frokost på Corso Como, der serverer helt fantastisk mad, men samtidig også er et galleri. Se også: Set på Instagram: De bedste billeder fra London Fashion Week
Se med i galleriet, hvor du kan se, hvad ELLEs Style Editor og Shopping Editor har iført sig af stilede outfits til modeugen i Milano.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: ELLE
Shopping Editor Johanne Brostrøm og Style Editor Mie Juel til Milano Fashion Week.
Johannes outfit:
Skjorte, By Malene Birger
Nederdel, Acne Studios
Solbriller, Ahlem hos Poul Stig
Taske, Boyy
Sko, Proenza Schouler
Mies outfit:
Denim kjole, Mih
Ruskinds stiletter, Acne Studios
Taske, Boyy
Solbriller, Céline