Endnu en luksusbutik åbner i København: Velkommen Bucherer

Luksus-feberen vil ingen ende tage i København, hvor store modehuse slå dørene op for det ene shoppeparadis efter det andet. Nu kan København føje endnu et storslået navn til listen over luksusbrands, der er at finde fysisk i hovedstaden, hvor den schweiziske ur- og smykkegigant, Bucherer netop har åbnet en 650kvm stor og delikat shop-in-shop butik i Illum. Bucherer findes i Illums stueetage side om side med de store internationale taske- og accessory brands, der også er åbnet i det ambitiøse stormagasin inden for de seneste år.

Læs også: Nu åbner Prada i København

Bucherer er en traditionsrig schweizisk virksomhed, der har lavet urmager- og smykkekunst i årtier. Hos de kyndige schweizere tilbydes kunderne et imponerende sortiment af luksusure fra blandt andet Rolex og Omega samt high-end smykker fra brands som Chopard, Jeager-LeCoultre, Vacheron Constantin og danske Ole Lynggaard, der funkler om kap i de spejlblanke montre i den smukt indrettede butik.

Læs også:  Her åbner Hermes’ nye butik i Danmark

Bucherer har også smykker og ure i eget navn, som fremstilles i virksomhedens egne atelierer, samt specialfremstillede produkter med især sjældne, naturfarvede diamanter, ædelstene i unikke farver eller særlige perler.

Det storlåede Bucherer-univers åbnede officielt 14. oktober 2016, og afholdt Grand Opening for gæster af huset torsdag d. 11. november. I bedste, og mest luksuriøse stil, fortsætter fejringen og festlighederne i flere dage, og i anleding af åbningen inviterer Bucherer derfor alle kunder inden for til delikate aperitifs og et glas afkølde bobler fredag d. 11. november fra kl. 12 – 18 og lørdag d. 12. november fra kl. 10 – 16. 

 

 

Få de bedste festtips fra tre fashionable venindegrupper

På side 83 i ELLEs aktuelle december-nummer kan du møde tre venindegrupper, som forstår at sætte gang i festen. December-udgaven af ELLE står nemlig i det festliges tegn, og vi giver dig alt den inspiration, som du behøver for at blive festens dronning.

Læs også: ELLE Guider: Sådan serverer du din champagne og starter festen med stil

Fælles for de tre venindegrupper er, at festoutfittet handler om at udstråle, hvem man er og ikke nødvendigvis skelne mellem tøj til hverdag og fest. Men man skal heller ikke tage fejl af de stilfulde kvinder, som ikke lægger skjul på, at festtøjet gerne må indeholde iøjnefaldende accessories, stiletter og makeup. Og så er der lige Julie Brandt, hvis nytårsfortsæt for 2016 var, at hun ved festlige lejligheder altid ville have noget rødt på – om så det var røde negle, en rød kjole eller en rød taske.    

I galleriet herunder giver vi dig to af venindegruppernes festtips, og i ELLEs december-nummer kan du få alle deres bedste bud på, hvordan du starter festen: 

Aiayu holder lagersalg i Aarhus

Gå julen i møde med et lagersalg hos danske Aiayu, der er specialister i at forene klassisk og smukt design med bæredygtighed og god kvalitet. Måske du finder julegaven til en, du holder af? 

 

Læs også: GamFratesi x Sv. Michelsen Chokolade: Se de fine designer-chokoladeæsker.

 

D. 1. december 2016, kl. 7-19 inviterer Aiayu til lagersalg, som finder sted på adressen: Langdalsvej 46, 8220 Brabrand i Århus. 

 

 

Psst… Du kan betale med både kontanter og mobilepay, så det er svært at se nogen grund til, hvorfor du ikke skulle deltage. 

 

 

Kendall Jenner hader at træne (+13 andre ting, du ikke vidste om Kardashian-modellen)

Den nye fanbog ”K for Kardashian” har lige set dagens lys, og i bogen går journalist og forfatter Katrine Memborg helt tæt på de farverige Kardashians og undersøger, hvorfor familiens medlemmer er blevet, som de er.

Foto: PR

Ifølge Katrine Memborg er Kardashian-familiens medlemmer nemlig fuldstændig ligeglade med, hvad andre tænker om dem, og det kan Jantelovs Danmark godt lære noget af.

Læs også: Ny dansk bog stiller skarpt på verdens mest berømte familie: The Kardashians

Katrine Memborgs bog ‘K for Karadashian’ kan købes i butikkerne nu og koster 200 kroner og kan købes online her

Kendall Jenner er en af familiens medlemmer, som du kan møde i bogen, og selvom Kendall er model, så hader hun at træne. Kig med i galleriet og bliv klogere på 14 (fun) facts om Kendall Jenner:

Ugens ELLEment: All eyes on Heartmade!

De kære øjne, som pryder Heartmades aktuelle kollektion, har stjålet vores ELLE-hjerter og navnlig drømmer ELLEs Digital Director Rose Maria Boelsmand om at forkæle sine fødder med de fine Heartmade-støvler, som passer til alt fra jeans til knælange kjoler. Heartmades søde og betagede øjne er i høj kurs lige nu og model Caroline Brasch samt ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, har også begge taget den fine detalje til sig.      

Læs også: Ugens ELLEment: Statement t-shirts

Om ankelstøvlerne med de nysgerrige øjne siger Rose Maria Boelsmand:

”Der er altid blik for detaljen hos Heartmade, og man kan næsten ikke have overset de betagende øje, der pryder alt fra denne kollektions huer til stilletter – og vinterens ultimativt mest iøjnefaldende støvler. Hvis mine fusser havde øjne, ville de kaste uendelige kærlige og længselsfulde blikke efter de fine ankelstøvler, der passer til alt fra boyfriend jeans til sæsonens fine, knælange kjoler.”

Camilla Stærk: Sådan bor jeg

I ELLEs november-nummer satte vi fokus på USA og i magasinet kunne du b.la. møde designer Camilla Stærk, som flyttede til New York for 10 år siden, for at dyrke pulserende New Yorks mange kulturelle- og karrieremæssige fordele.

Siden hun flyttede til New York har Camilla Stærk boet i sin lejlighed på Bond Street i Noho. I sin tid fik hun lejligheden gennem en redaktør på New York Times, hvis mand ejer boghandlen i stueetagen. Herudover bor der kun to andre i opgangen; den ene har boet her siden 1970’erne, og den anden ejer bygningen.

Læs også: Designtalentet Cecilie Bahnsen: ”Vejen frem lige nu er fokus på Dansk Design Talent Magasin Prisen”

Camilla Stærk siger selv, at hendes stil er en blanding af old Hollywood, dansk design, Karen Blixen samt erotisk kunst, og at alle elementerne har sat deres eget tydelige præg på lejlighedens interiør. Farvemæssigt holder den 41-årige dansker både sin beklædning og det meste af sin indretning sort. Det bidrager med en ro til designprocessen, når det meste omkring hende er sort, fortæller hun, og i dag er selv hendes køleskab sort.

Se også: Designers Remix’ Charlotte Eskildsen: ”Derfor klæder vi Gigi Hadid og Kendall Jenner på”

Tøjmæssigt er der ikke den store udskiftning fra dag til dag, da Camilla Stærk har en uniform, hun har på hver dag: Et bodysuit, en form for nederdel, hovedtørklæde, stiletter, en læderclutch og arvesmykker fra sin mormor og farmor – og ud over guldsmykkerne er det hele primært i sort, naturligvis.

Kom med indenfor hos Camilla Stærk i hendes skønne lejlighed i New York i vodeoen nedenfor og se med i galleriet og oplev Camilla Stærks univers endnu tættere på:

Ugens anbefaling: El Nacional

Tekst: Health Editor, Stephanie Bang

Det latinamerikanske køkken har mange lækkerier at byde på, som ofte strækker sig fra simple anretninger med både et spansk og portugisisk touch med inspiration fra det indianske og afrikanske køkken.

I hjertet af København, nærmere beskrevet Antonigade 8, ligger El Nacional, der er en latinamerikansk perle, som serverer god mad, der er hvad det er og uden at være pyntet for meget ind.

Menuen, stemningen og retterne på El Nacional byder op til, at du på bedste latinamerikanske manér spiser a la Family Style, hvor I altså deler retterne omkring bordet. En måde der, hvis du spørger os, er så hyggelig og fuldendt at spise på, da du derved kan få udfordret alle smagsløg og nuancer.

Når det gælder menuen på El Nacional kan du vælge, som var du i Perus gader og få klassiske kalvehjertespyd eller oksehjerte marineret i chili og tomat og endda samtidig slå vejen forbi Venzuela og smage et klassisk majsbrød med chilimarineret gris og røget cheddar.

Da vi var på besøg på El Nacional havde vi sundhedskasketten på, og vi gik derfor efter de mere lette og grønne retter, og på denne front har menukortet (heldigvis) en masse lækre ting at byde på. Det latinamerikanske køkken rummer nemlig også mange klassiske retter med fisk, oftest rå, og grøntsager, hvor særligt den søde kartoffel og tomater er et kendetegn.

Vi fik store grillede rejer på spyd med passionsfrugtsalsa, torsk af ceviche serveret med klassisk garniture, som er sød kartoffel, løg og jalapenos, lakseceviche med grape, mango og urter, grillede peruvianske kammuslinger med frisk grønt og så selvfølgelig en masse små sides, som bestod af tomater, grøn quinoa med fåreost og majskolber med parmesan og røget paprika.

Er du glad for chili, og ikke bange for den meget stærke af slagsen, så hjælper personalet gerne med at finde en flaske frem fra køkkenet med hjemmelavet chilisauce. Ønsker du derimod at dulme den markante smag af chili, eller vil du bare gerne have noget lækkert at drikke, anbefaler vi, at du bestiller en ’Watermelon Smash’ fra baren, som er en læskende drink lavet på vodka og vandmelon.

Desserten sprang vi over, men huset har en hvid te, som smager fantastisk og giver dig varmen på en kold dag.

Så om du er til kød, gris, fjerkræ eller fisk, så er der noget for enhver smag på El Nacional, og endda også til dig, der ønsker et lidt lettere og sundt måltid. Der er knald på i weekenderne, så ønsker du en mere rolig aften, er det hyggeligt at tage forbi en hverdag og dele et par retter enten til frokost eller middag. 

Psst … Er du til eksotiske drinks, må du ikke tage derfra uden at smage en Pina Colada – El Nacional har efter signende Københavns bedste. 

I galleriet har vi samlet nogle billeder af maden og steminngen på El Nacional, så du kan få et indblik i den hyggelige restaurant.

… Bon appetit! 

ELLE Guider: Bliv nattens beauty-queen med glimmerøjenskygge

December-måneds fester er meget snart over os, og i det aktuelle december-nummer af ELLE sætter vi naturligvis spot på år 2016 sidste fester, som du naturligvis skal indtage med stil. Og til dét er glimmer make-up i år ikke til at komme uden om. At lyse den mørke tid op behøver nemlig ikke kun være forbeholdt lyskæder og juledekorationer – når der skal festes, kan du nemlig ifølge ELLEs Beauty Assistant Kirstine Engell sagtens gå all in denne vinter og sætte prikken over i’et med glimmer og gliter i makeuppen.

Se også: Dagens beauty-tip: Sådan får du hud som Victoria Beckham

Om looket siger ELLEs Beauty Assistant Kirstine Engell:

”Lad dig inspirere af det nye ELLE og fyr op for glimmer til årstidens mange fester. TIP: Husk altid less is more, særligt når det kommer til glimmer og glitter i din makeup. Uanset om du vælger en glimmer eyeliner, higlighter eller at give kroppen en smule ekstra glam, så lad dette være prikken over i’et og hold resten af makeup’en og looket neutralt og naturligt – det giver den smukkeste finish og du undgår at komme til at ligne en omvandrende diskokugle.”

Kirstine Engell har også samlet et lille galleri af glimmer makeup som du kan lade dig inspirere af:

#ElectionDay2016: Sådan reagerer kendisserne på valgresultatet

Hvad der er blevet kaldet den mest hektiske, nervepirrende og altafgørende valgkamp i nyere tid, fik onsdag den 9. november om morgenen, dansk tid en afslutning. Det amerikanske præsidentvalg er forbi, og den amerikanske befolkning har nu navnet på den kandidat, som snart kan sætte sig i den varme stol i Det Hvide Hus i Washington og kalde sig landets 45. præsident: Donald Trump.

Læs også: Erica Jong: ”Står det til de amerikanske kvinder, får Hillary Clinton en jordskredssejr”

En mand, der ikke var spået nogen form for vinderchance, men som trodsede alle meningsmålinger og nu kan kalde sig præsident for et af verdens mest magtfulde lande, USA.

Resultatet af det amerikanske præsidentvalg har rystet det meste af verden, der – ligesom meningsmålingerne – havde spået Hillary Clinton posten som ny præsiden,t og hvis man fulgte med på Instagram og Twitter dagene op til valget, var der heller ikke den kendis i USA, som ikke gav til kende at deres stemme gik til Hillary Clinton sammen med hashtagget #ImWithHer.

Se også: Derfor er Hillary Clinton et stilikon

Derfor har valgresultatet også ramt store dele af befolkningen og de sociale medier som et chok, og ligesom af de amerikankse kendisser tilkendegav deres støtte til Hillary Clinton inden valget, så har flere af dem også udtrykt deres utilfredshed, undren og frygt for det USA, der venter dem, efter valgresultatet.

I galleriet har vi samlet nogle af alle de amerikanske kendisser, herunder skuespillere som Lena Dunham og Jessica Chastain, sangerinder som Katy Perry og Rihanna og mediepersonligheder som Khloé Kardashian og Amy Schumer, der alle har reageret på valgresultatet på de sociale medier. 

Scarlett Johansson åbner popcorn-butik (…+ 6 andre celebrity-restauranter, du skal kende)

I Scarlett Johanssons popcorn butik ”Yummy Pop”, som fornylig åbnede i Paris’ Marais-kvarter, opfordrer Scarlett Johansson sine fans til at tage del i hendes passion for popcorn.

Hos Yummy Pop kan du nemlig smage popcorn i smagsvarianter som trøffel, parmesan og med et tvist af olivenolie, serveret i papirsposer med de amerikanske farver rød, hvid og blå og med skriften ”The future will be pop”.

Læs også: ELLE-redaktionen guider: Her skal du spise i Paris

Men Scarlett Johanson er ikke den eneste amerikanske kendis, som har prøvet kræfter med livet som restauratør.

Britney Spears åbnede ”Nyla” og Jennifer Lopezs ”Madre”, men begge restauranter måtte se sig slået af markedskræfterne, for det er (sandsynligvis) ikke altid nok, at have et kendt ansigt bag sig. Heldigvis lever Robert De Niros ”Nobu” i New York i bedste velgående, ligesom du i Toronto kan besøge Drakes yndlingsrestaurant ”Fring’s”.

Kig med i galleriet og se de syv restauranter som enten har en kendt ejer, eller er et sted, som en celeb sværger til. 

Ny dansk bog stiller skarpt på verdens mest berømte familie: The Kardashians

I ”K for Kardashian” kan du læse om alt det, du ikke vidste om verdens vildeste celebrity-familie: The Kardashians.

Bogens forfatter er tidligere chefredaktør på magasinet Vi Unge, Katrine Memborg, som i flere år har holdt sig opdateret på alt det, som bladets unge læsere interesserer sig for, og så har hun også fascineret fulgt med i The Kardashians utrolige tilværelse. Fra singlemoren Kourtney med tre børn og en ekskæreste, som dukker op når det passer ham, til de to efternølere Kylie og Kendall der begge har fuld gang i karrieren i henholdsvis model – og makeup verdenen.

Læs også: Kylie Jenner kan nu (også) kalde sig sangerinde

Og ifølge Katrine Memborg har vi kun set begyndelsen på familiens Kardashians eskapader:

”De vil blive ved med at iscenesætte sig selv, vælte sig i drama og overskrifter og overgå hinanden med det ene bling efter det andet. Jeg er vild med det!”” siger hun, og ifølge Kathrine Memborg kan Jantelovs Danmark lære et eller andet om The Kardashians. For selvom de er langt ude og hele tiden stræber efter noget vildere, så er de også bedøvende ligeglade med, hvad andre tænker om dem:

”Men Kardashian-familien er også inspirerende. Søstrene har en fed stil, og de er sindssygt seje til at få en business op at køre,” mener bogens forfatter.

Når spørgsmålet falder på, hvem af familiens utrolige medlemmer, der har overrasket Katrine Memborg mest, er hun helt sikker på, at det er Kylie Jenner:

”Det må være Kylie. Ja, hun har fået lavet en masse hist og her i en al for ung alder, men hun er virkelig en dygtig forretningskvinde. Hun forstår i den grad at udnytte sit brand. Hun har stor succes med sin makeuplinje og er utrolig selvstændig. Til forskel fra sin søster, der har åbenlyse talenter som model, har Kylie måtte kæmpe lidt mere. Respekt herfra!”

Og det siger noget, at Katrine Memborg vælger at fremhæve Kylie i en familie, hvor faren har skiftet køn til kvinde efter mange år i rampelyset som professionel atlet.

Se også: Kim Kardashian holder pause fra de sociale medier efter overfaldet i Paris

Men er der nogen danskere, som kommer op på siden af Kardashian familien? Ikke ifølge Katrine Memborg.

I selviscenesættelse og reality-star-quality kan den famøse familie fra Bryggen ikke engang nå dem til sokkeholderne. The Kardashians har nemlig altid været en del af overklassen, og så har de god stil, mener Katrine Memborg:

”Visse af dem er nået toppen med knap så fancy midler (sextape, operationer mv.) – men det har jo virket! Og det kan kun lade sig gøre i USA. De ER The American Dream!,” slår Katrine Memborg fast, men hvis hun skal nævne én dansker, som kan prale af, at være den største Kardashian-fan er det blogger og instagrammer Irina the Diva, som har over 100.000 følgere på Instagram og ligner Kim Kardashian meget.

Katrine Memborgs nye bog ”K for Kardashian” er fuld af overraskelser og gør dig klogere på, hvorfor The Kardashians er blevet, som de er. Er der noget, der har overrasket den garvede celebrity-ekspert, så er det, at hendes veluddannede veninder på 30+ også er fuldt opdaterede på Kardashian-familien. Vi har nemlig brug for underholdning, mener Katrine Memborg.  

Katrine Memborgs bog ‘K for Karadashian’ kan købes i butikkerne nu og koster 200 kroner og kan købes online her.

Swipe dig igennem galleriet og se en masse billeder af den berømte Kardashian-familie: 

13 kendisser: Dét spiser vi på vores cheat day

Vi kan nok allesammen skrive under på, at vi er mange, der elsker at følge de kendte kvinder, it-girls og fashionistaer på Instagram, men at man kan undre sig over, hvordan de altid kan se godt ud.

… Kan det virkelig passe, at de aldrig går på Mc.Donalds, spiser en lækker spaghetti bolognese eller en omgang Ben & Jerrys, selvom de er på en streng diæt? Med andre ord at de aldrig har det, vi andre ville kalde en cheat day, hvor man må forkæle sig selv med lige præcis det, man har lyst til – om det så er en pizza, en burger eller ostepops. 

Nej, (heldigvis)!

Læs også: Emilie Lilja: Sådan holder jeg mig sund (Lilja elsker sin cheat day hver søndag) 

Vi har derfor samlet 13 af de lækreste kendisser, vi kan komme i tanke om og fundet frem til deres ultimative guilty pleasures på en cheat day (som de heldigvis er mange, der dyrker).

Se med i galleriet nedenfor og find ud af, hvad Kardashian-familien, Katy Perry, Selena Gomez og 10 andre celebrities spiser på deres cheat days.