Kultur

#ElectionDay2016: Sådan reagerer kendisserne på valgresultatet

- 09/11/2016

Det amerikanske præsidentvalg fik i morges dansk tid en afslutning, og den amerikanske befolkning fik sat navn og ansigt på landets 45. præsident: republikaneren Donald Trump. Vi har set nærmere på, hvordan amerikanske kendisser har reageret på valgets resultat.

Hvad der er blevet kaldet den mest hektiske, nervepirrende og altafgørende valgkamp i nyere tid, fik onsdag den 9. november om morgenen, dansk tid en afslutning. Det amerikanske præsidentvalg er forbi, og den amerikanske befolkning har nu navnet på den kandidat, som snart kan sætte sig i den varme stol i Det Hvide Hus i Washington og kalde sig landets 45. præsident: Donald Trump.

Læs også: Erica Jong: ”Står det til de amerikanske kvinder, får Hillary Clinton en jordskredssejr”

En mand, der ikke var spået nogen form for vinderchance, men som trodsede alle meningsmålinger og nu kan kalde sig præsident for et af verdens mest magtfulde lande, USA.

Resultatet af det amerikanske præsidentvalg har rystet det meste af verden, der – ligesom meningsmålingerne – havde spået Hillary Clinton posten som ny præsiden,t og hvis man fulgte med på Instagram og Twitter dagene op til valget, var der heller ikke den kendis i USA, som ikke gav til kende at deres stemme gik til Hillary Clinton sammen med hashtagget #ImWithHer.

Se også: Derfor er Hillary Clinton et stilikon

Derfor har valgresultatet også ramt store dele af befolkningen og de sociale medier som et chok, og ligesom af de amerikankse kendisser tilkendegav deres støtte til Hillary Clinton inden valget, så har flere af dem også udtrykt deres utilfredshed, undren og frygt for det USA, der venter dem, efter valgresultatet.

I galleriet har vi samlet nogle af alle de amerikanske kendisser, herunder skuespillere som Lena Dunham og Jessica Chastain, sangerinder som Katy Perry og Rihanna og mediepersonligheder som Khloé Kardashian og Amy Schumer, der alle har reageret på valgresultatet på de sociale medier.