7 modeller, du skal holde øje med i 2017

Modeller som Natasha Poly og Natalie Vodianova fra Rusland, den hollandske skønhedsdronning Doutzen Kroes og brasilianske supermodeller, som Isabeli Fontana og Adriana Lima, har længe været toneangivende, når modebranchen skulle definere det absolutte skønhedsideal.

Men i disse år er der ved at ske en ændring, for de lyse modeller repræsenterer kun et fåtal af modeindustriens globale publikum, og fra Mexico til Ghana vil de mange fashionistaer gerne se modeller, der ligner dem selv.

Læs også: 8 modeller, der har ændret nutidens skønhedsideal!

I 2016 var det bl.a. Mexico og Sudan i Afrika, hvis langbenede skønheder stormede frem og gjorde sig gældende på de internationale topmodellers stjernehimmel. Men som model med anden hudfarve end lys, er det ikke altid let at gøre karriere som topmodel, og selvom modeller andre steder end Europa og USA vinder mere og mere frem, så har de stadig lang vej igen, før de kan opnå den samme anerkendelse, som modellerne med den lyse hud får.

Victoria’s Secret modellen, Joan Smalls, er en af de modeller med en mørk hudtone, som senest har sat fokus på problemet. Hun medvirkede i paneldebatten, ”Voices”, afholdt af The Business of Fashion, og her fortalte hun om de udfordringer, hun som mode med rødder i Puerto Rico oplever:

”Det har været lige ved og næsten flere gange, men det er aldrig lykkes mig at få en kontrakt på en hårkampagne. Industriernes undskyldning er hver gang, at de ikke tør gøre noget nyt, og med det mener de, at de ikke tør bruge en sort kvinde. Når jeg skyder kampagner, er det kun til bestemte lande og på gruppebillederne er jeg ekskluderet, for jeg sælger simpelthen ikke”, sagde den smukke latinamerikaner og fortalte desuden, at når hun tager på job som model, gør hun det ligeså meget for at være rollemodel for de millioner af piger verden over, der mangler en model i modebilledet at spejle sig i.

Så selvom modebranchen er kommet langt siden Vogue i 1974 for første gang satte en model med en mørkere hudtone på forsiden af magasinet, den afroamerikanske Beverly Johnson, synes der desværre stadig lang vej igen, før de modeller fra de latinamerikanske lande for alvor kan stråle om kap med de kaukasiske.

Men med modeller fra Jamaica og Mexico i front for modehuse som Saint Laurent og Topshop er modebranchen ved at ændre fokus og rette øjnene endnu mere mod lande udenfor Europa og USA. For med et publikum som i hæjere grad efterspørger diversitet i modebilleder, herunder både hvad angår hudtone og kropsbygninger, ved modebranchen godt, at den er nødt til at forny sig og tænke andre skønhedsidealer ind i deres markedsføring og forsider for at imødekomme et modepublikum anno 2017.

Og for en gruppe af modeller fra de sydamerikanske lande er det allerede lykkes at sparke døren ind til branchen, mens mange mørklødede piger fra Mexico i 2016 dukkede op, og i 2017 sikkert kommer til at indtage catwalken i stor stil.

Kig med i galleriet og se syv af de modeller, som vi er helt sikre på, at vi kommer til at se meget mere til i 2017: 

Shoppeguide: 10 flotte festsko

Før vi ved af det, er det jul – og allerede ugen efter skal vi igen i det fine festtøj, når nytårsaften banker på.

Se også: Shoppeguide: 12 festtasker der understreger dit festlook

Det rigtige par sko kan redde ethvert outfit – og dine festsko er kronen på værket i dit festlook. ELLEs moderedaktion har udvalgt 10 smukke festsko, der alle er som skabte til nytårsfesten og er lige til at hoppe ind i det nye år med.

Denne sæson skal du gå efter sko med fine detaljer såsom sten, perler, glimmer sløjfer og gerne i velour eller ruskind i en fin farve.

Se med i galleriet nedenfor hvor ELLEs moderedaktion har fundet de fineste festsko, som du kan danse i natten lang – fra glitrende Jimmy Choos til velourvidundere fra H&M:

Clara Rosenkranz: Sådan bor jeg

Tekst: Rebecca Laudrup // Foto: Pia Winther // Styling: Stine Tidselbak Jacobsen

Clara Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz er opvokset på Christiania og har altid været lidt af en københavnerpige, lige indtil hun for to år siden pga. kærlighed flyttede på landet. Nu bor hun på et af de smukkeste godser på Fyn og lever alle pigers prinsessedrøm, hvor smukke festkjoler og invitationer til europæiske baller er en del af livet.

Læs også: Cecilie Jørgen bag Cecilie Copenhagen: Sådan bor jeg 

Og selv om der ikke er baller på godset hver eneste weekend, så bliver der stadig holdt magiske fester, for Clara er en blomstrende og gæstfri kvinde, der kan skabe en fest, så alle kan huske den. Og intet er tilfældigt, fra farverne på blomsterne til kompositionen af maden eller bordopdækningen, der passer til årstiden – det er nemlig det, hun elsker at bruge sin tid på, og derfor bliver der også holdt alt fra årlige jule- og påskefester (som ofte varer en hel weekend) til sjove krebsegilder med masser af snaps til vennerne.

En kærlighed for fødselsdage kan også mærkes, når Clara fortæller, at der de seneste mange år er blevet holdt temafødselsdage:

Mine drengevenner er måske ikke altid lige vilde med det, men et af årene holdt jeg en cowboyfødselsdag, og det var de utroligt glade for. Til min 30-års-fødselsdag besluttede jeg mig for at holde et maskebal – det var ret magisk. I år overvejer jeg at holde 1001 nat-tema, men nu må vi se …”

Kom med indenfor i Claras eventyrlige hjem i galleriet og læs alle hendes små, personlige historie fra hjemmet: 

Giv hende en gave, hun vil elske

ELLE tester: Papaya Pleasure hos Arndal Spa

Julen er hjerternes fest, og lige nu er du garanteret i fuld gang med at shoppe de sidste julegaver til alle dem, du holder af. 

 

Men når alle julegaverne er i hus, anbefaler vi, at du river en time ud af kalenderen og fokuserer på en anden vigtig person her i julen; dig selv.

 

Og findes der nogen bedre form for ‘mig-tid’ end en lækker kropsbehandling, hvor du kan slappe 100% af og bare nyde? Næppe.

 

Derfor var ELLEs digitale team også mere end klar på at teste en ny behandling hos Arndal Spa, som de netop er begyndt at tilbyde deres kunder. Behandlingen hedder ‘Papaya Pleasure’ og er mindst lige så lækker, som navnet antyder. 

 

‘Papaya Pleasure’ varer 70 minutter og begynder med afslapning i det lækre spaområde, som du finder i kælderen hos Arndal Spa. Her startede vi med at lægge hverdagen og julestressen på hylden og indstille både krop og sind den behandling, vi havde I vente. Dette forgik i saunaen, hvor der var en beroligende lavendelolie på de varme sten, og hvor vi i løbet af 10 minutter følte skuldrene falde helt ned fra ørene, og vores kroppe blev gennemvarmede inden behandlingen.

 

Selve behandlingen startede med 25 minutters kropsmassage med den beroligende papayagel, som både virker genopbyggende, fugtgivende og nærende, samtidig med at huden eksfolieres, fordi gelen er rig på A- og C-vitamin. Det føltes nærmest som at få smurt blød, varm honning på kroppen, og så havde gelen samtidig en meget beroligende effekt. Efter den milde og velduftende papayagel var blevet masseret ind på hele kroppen, blev vi ‘pakket ind’, så gelen rigtig kunne få lov til at arbejde sig ind i huden og nære den udefra og ind. 

 

Mens vores kroppe arbejdede med den varme papayagel, blev det ansigtets tur til at mærke lidt velvære. Ansigtsbehandlingen bestod af en rens og peeling efterfulgt af en lækker detoxmaske, serum og cremer samt en dejlig hovedbunds- og nakkemassage. 

 

Vi behøver næppe at understrege, at vi var fuldstændigt i zen efter behandlingen og nærmest ikke kunne rejse os, fordi vores kroppe var så afslappede. Arh…

 

Udover at behandlingen i den grad levede op til vores behov for 100% forkælelse fra top til tå, så er det også værd at nævne, at alle behandlerne hos Arndal Spa er uddannede fysioterapeuter. Dette mærkede vi tydeligt i selve massagebehandlingen, der var meget kyndig og fokuseret på vores individuelle behov, hvor spabehandlinger med massage ellers ofte er overfladiske. Vi følte os begge to ualmideligt godt tilpas og i meget kyndige hænder på briksen. 

 

Papaya Pleasure behandlingen er indstillet til en Beauty Award i 2017 – og det med god grund! Velværefornemmelsen efter en behandling holder nemlig lang tid efter, behandlingens 70 minutter er ophørt, og det er en ultimativ treat, som vi vil anbefale til enhver, der trænger til lidt selvforkælelse inden jul og nytår eller måske som en (behagelig) start på det nye år?

 

Du kan læse mere om Arndal Spa og ‘Papaya Pleasure’ behandlingen her.

 

Psst… Hvis du skynder dig kan du endda være så heldig at vinde et gavekort på en ‘Papaya Pleasure’ behandling. Det eneste du skal gøre er at skynde dig ind på vores Instagram og deltage i vores julekalenderkonkurrence for den 21. december. 

 

 

 

ELLE guider: 7 fine værtindegaver

Du kender hende sikkert: Værtinden, der altid er super-tjekket og overskudsagtig. Hende, der byder sine gæster velkommen med spændende og eksotikse snacks, som hun “lige har rystet ud af ærmet”, lækre drinks, en toptunet menu der får smagsløgene til at danse jitterbug på tungen og en borddækning, der giver dronningens nytårstaffel baghjul. Alt spiller, og der er intet, der slår det, at blive inviteret til en fest hos en værtinde, der gør en dyd ud af at skabe de bedste omgivelser for sine gæster.

Men det at være en god værtinde kræver også ofte lidt forberedelse, også selvom den gode værtinde henkastet vil sige det modsatte. Vi har dog luret værtinderollens praktiske bagside, og hvis du vil være den gode gæst til værtindens fest, er det en fin skik at anerkende værtindens anstengelser – store som små – ved at medbringe en lille værtindegave. 

Med værtindegaver er det ofte tanken, der tæller, og det du har med behøver ikke være hverken stort eller kostbart. Ofte er en yndig buket dét, der virker mest naturligt at række over dørtærsklen, når værtinden åbner hoveddøren, men konskulterer man den gode gamle – og stadig aktuelle – Emma Gad, så kan det ind i mellem være en god idé at tænke i andre gavebaner end blomster, når værtinden skal have en lille erkendtlighed for at hun har fået selskab, mad, vin og atmosfære til at gå op i en højere enhed for en aften. 

Læs også: ELLE Guider: Sådan holder du den perfekte nytårsaften 

Vi har samlet 7 fine bud på værtindegaver, der kan være til glæde og nytte for aftenens værtinde i lang tid efter festen er slut, og som du kan tage med under armen, når du skal på julevisit eller til årets sidste fest. 

Giv hende en gave, hun vil elske

6 juleklassikere på den sunde måde

December rimer på jul, der rimer på for meget fedt, sukker og alkohol og for lidt søvn. Men sådan behøver julen slet ikke at være. 

ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, anbefaler, at du tager teten og laver om på forestillingen om, at et julebord skal være spækket med fed mad i år. Dæk i stedet et sundt bord med vinterens gode råvarer krydret med julens lækre krydderier og smagsnuancer.

Se også: Opskrift: 4 lækre drinks på hjemmelavet juice

Sammen med ELLE Style Director Mie Juel, som også blogger på foodbeforefashion.com, har Stephanie Bang fundet 6 opskrifter på sunde juleklassikere, hvor der er fokus på vinterens friske og økologiske råvarer til at skabe rammerne for et lækkert julebord.

Tro os, din mave vil takke dig for det senere.

Du finder alle opskrifterne til årets lækre, men sunde julebord i galleriet.

… Merry (healthy) x-mas!

Stjæl beauty-looket: Julelooket anno 2016

Når det gælder årets julelook, anbefaler ELLEs skønhedsassistent, Kirstine Engell, at vi skruer op for julehyggen med røde læber, perfekte bryn og en naturlig lækker hud med friske kinder. 

Med inspiration fra Caitriona Balfes smukke beautylook fra årets Golden Globe, har Kirstine lavet en step-by-step guide til årets julelook. Juleaften er ofte i familiens skød og derfor har Kirstine valgt et naturligt look, med fokus på røde læber, som altid er et hit til jul.

Få Kirstines step-by-step guide her:

1. Hud: Start med en god fugtgivende ansigtscreme, så din hud får en naturlig glød. Vælg en foundation der er let dækkende og brug en lille smule pudder i t-zonen, hvor man har tendens til at skinne. Anbefalede produkter: Beauté Pacifique Crème Lactique 50 ml, 409 kr. // Makiash BB Cream, 20 ml, 159 kr // M·A·C Blot Powder Pressed, 245 kr.

2. Friske kinder: Jeg er både fan af pudder og creme blush, men hvis man ønsker friske shiny kinder som på dette look, vil jeg altid vælge en cremeblush. Smil og dup din blush på æblekinden med fingerspidserne eller en makeupbørste, det ser nemlig mest naturligt ud at ligge den der, hvor man normalt rødmer. Anbefalede produkter: Bobbi Brown Pot Rouge For Lips And Cheeks Calypso Coral, 245 kr. // Nilens Jord Duo Brushes Powder & Blush, 225 kr.

3. Intense øjne: Indram dine øjne ved at lægge en mørkebrun øjenskygge langs vippekanten for oven og for neden. Brug en lys perlemorsøjenskygge i øjenkrogen og afslut med masser af mascara. På den måde får du smukke intense øjne uden, at de stjæler fokus. Anbefalede produkter: Lancôme Hypnôse Star Palette, 399 kr. // Diorshow Mascara Lash Extension Effect Volume Mascara, 265 kr.

4. Perfekte bryn: Invester i et godt brynkit i den helt rigtige farve, så kan det aldrig gå helt galt. Start med at forme brynet med en øjenbrynskygge med den tilhørende brynpensel. Brug en brynpen til at tegne ekstra hår og udfylde ’huller’ så det ser fyldigt og naturligt ud. Brug den anden ende af din brynpen og børst brynøjenskygge og din brynpen sammen. Afslut med en gennemsigtig bryngel, der vil holde brynet i den valgte facon, hele aftenen. Anbefalede produkter: Tom Ford Brow Sculpting Kit, 565 kr. // L’Oréal Le Sourcil 303 Deep Brown, 64,95 kr. // Tromborg Brow Fix Clear, 190 kr.

5. Afslappet men cool: Når der er et element I makeup’en, der ‘larmer’ en smule, som fx en rød læbe, kan en lidt mere afdæmpet frisure være ret cool. Lav en midterskilning med en rodet eller stram knold i nakken, alt efter dit julehumør og fuldend looket med en rød læbestift og hårlak. TIP: Dup læbestiften på dine læber – og gentag i løbet af aftenen. Så behøver du ikke bekymre dig, om den nu sidder helt perfekt under julemaden. Anbefalede produkter: Diego Dalla Palma Shiny Lipstick Nr. 141, 155 kr. // Moroccanoil Hairspray Medium, 330 ml, 169 kr.

Psst… Se med i galleriet, hvor du kan finde alle de produkter, som Kirstine anbefaler for at fuldende dit beauty-look til juleaften og julens andre fester. 

Giv en gave, hun vil elske

Cheap’n’Chic: Julechic på budget

Om lidt skal kufferten pakkes og kursen sættes mod en af årets bedste begivenheder; juleferie og juleaften i familiens skød.

Og de fleste vil nok give os ret i, at tøjet til jul gerne må være af den behagelige karakter.

Læs også: Cheap’n’Chic: Skicool på budget 

Heldigvis kan en vamset strik og løse bukser sagtens være chikt, og ELLEs moderedaktion har derfor fundet det fineste look, som både er behageligt og chikt – og som sagtens kan dresses op og ned.

Gør som den cool blogger Charlotte Groeneveld og hop i et sæt af strik fra top til tå og tilsæt en lækker taske i en farve, der matcher – og vær ikke bange for at mikse to farver, som fx den sorte og røde, som er et perfekt match i dette look. 

Når juleaften eller julefrokosten melder sin ankomst, kan du så tilføje smykker, pailletter og lidt glimmer for et lidt mere festligt juleoutfit. Sæt fokus på de små detaljer og tilsæt fx en fin clutch, et par statementøreringe i guld eller et par glimmersokker til et eller klassisk og afdæmpet look. 

Se med i galleriet, hvor ELLEs moderedaktion guider til et chikt og behageligt julelookbud på budget.

Giv hende en gave, hun vil elske

Zac Efron er ny ambassadør for Hugo Boss Man

Den nyeste ambassadør i rækken for Hugo Boss Man er den 29-årige skuespiller, model og producer Zac Efron – og her på ELLE-redaktionen forstår vi godt valget af det nye ansigt. For pæn? Det kan vi vist hurtige blive enige om, at Zac Efron er.

 

 

Zac Efron bliver en del af en ny innovativ kampagne, som bliver lanceret i starten af 2017 for brandets ikoniske herreduft, HUGO Man.

 

 

Kampagnen bliver en udelukkende digital kampagne, som primært er henvendt den yngre generation, og under #YourTimeIsNow skal kampagnen opfordre den yngre generation til at gå efter deres passion og opfylde deres mål. 

 

… Og med Zac Efrons cool stil, selvsikkerhed, karisma og pæne ydre burde det være en mission, som bliver nem at fuldføre.

 

Velkommen til Hugo Boss, Zac Efron! Nu er der pludselig en (endnu) bedre grund til at forære vores mænd en ny Hugo Boss parfume. 

 

 

Mød designeren bag kostumerne fra julekalenderen ‘Den Anden Verden’

Har du stiftet bekendtskab med DRs julekalender ”Den Anden Verden”? 

Hvis ikke, så se at komme i gang! Du finder julekalenderen på dr.dk, og den er fyldt med flotte kostumer, som i sig selv er et sandt eventyr at se på. Da pigen Sara falder ned i en sø, får hun nemlig adgang til Den Anden Verden, og her bliver hun en del af Brødrene Grimms eventyr, da hun som Snehvide besøger de syv små dværge, og som Askepot bliver inviteret til bal på slottet. 

Læs også: ELLE-redaktionen: Vores ultimative drømme-juleønsker

Bag kostumerne står beklædningsdesigner, Anja Vang Kragh, som før hun gik teater- og kostumevejen, arbejdede for Stella McCartney og John Galliano. ELLE.dk har talt med Anja Vang Kragh, som fortæller, at hun tegnede på kostumerne i en måned, hvorefter det tog cirka 2-3 måneder at sy dem.

Anja Vang Kragh har ikke tidligere lavet kostumer til fjernsyn, og DRs julekalender ‘Den Anden Verden’ er derfor den første TV-kostumeproduktion, som Anja står bag, men hun fortæller, at hun bestemt kan trække på sine flotte modereferencer under Stella McCartney i London og John Galliano hos Dior i Paris, i arbjedet med at skabe eventyrlige kostumer:

”Da John Galliano designede for Dior, var det meget mere teater end færdiglavet stangtøj, og Galliano havde en teatralsk tilgang til beklædning. Hver gang vi skulle lave et modeshow, gik vi til det med en historiefortælling. Som f.eks. en fantastisk historie om gamle russiske prinsesser, som var forsvundet i Indien. Det var spændende at få lov til at bygge en eventyrverden op,” fortæller Anja.

Efter jobbet hos Stella McCartney og John Galliano blev Anja i 2005 introduceret til teaterbranchen, som hun beskriver som en del mere spraglet end modeverdenen. Et år efter begyndte hun at arbejde i teater- og operaverdenen, og i forbindelse med ‘Den Anden Verden’ stiftede hun så også bekendtskab med fjernsyn:

”Folk blev ved med at sige: På fjernsyn kan du ikke være lige så vild i makeuppen, som du kan på teater,”  fortæller hun. Hvis du har set ‘Den Anden Verden’ vil dog hurtigt give os ret i, at Anja i den grad er lykkes med at skabe et fantasifuldt univers – både på makeup- og kostumefronten – som fx ses i scenen, hvor Sara som Askepot er til bal. Ballets musikanter er nemlig malet guld i den øverste del af ansigtet og hvid fra næsen og ned.  

Om kjolen, som Sara har på i rollen som Askepot til ballet, fortæller Anja Vang Kragh, at den blev skabt med ønsket om at fremhæve Saras indvendige værdier. Det var en transparent og ”ingentingsagtig kjole”, som stod i kontrast til resten af scenens kjoler, som var meget mere ekspressive:

”Kjolen skulle afspejle Saras indvendige værdier i rollen som Askepot. Hun skulle se smuk og skrøbelig ud,” fortæller Anja. Balkjolen adskiller sig fra de andre eventyrkjoler i julekalenderen, fordi designet er helt sit eget. Alle kjolerne i julekalenderen har dog det samme print, som Anja skabte ved at kigge i gamle arkiver med folklore dragter:

”Jeg startede med at samle en bank af research med alt muligt, som var interessant, og her havde den russiske folklore en særlig plads. Jeg kunne godt lide det gammeldags i de russiske folkeeventyr fordi russerne, i deres billedverden af broderier og onamenter, var helt fantastiske,” fortæller hun og understreger samtidig, at den visuelle research også stemte godt overens med, hvad der lige nu sker i det italienske modebillede. Her nævner Anja blandt andre modehuse som Valentino, som også trækker tråde til gammeldags folklore.

Dertil fortæller Anja også, at corsaget er også et vigtigt element i ‘Den Anden Verdens’ eventyrkostumer:

”Den Anden Verden handler også om rejsen fra at være en lille og uskyldig ung pige til at blive mere kvinde og voksen. Sara går fra at have en lille-pige-kjole på til at få en lang corsagekjole på. Da hun skal giftes med prinsen, har hun nøgne skuldre, og fremstår på den måde stadig sårbar, men hendes kjole er blevet gulvlang og mere damet.”

Se også: ELLE guider:12 filmklassikere, du skal kende

Hvis du endnu ikke har set de smukke kostumer i DRs julekalender ‘Den Anden Verden’, så vil vi i den grad anbefale dig at gøre det. For hvis du (ligesom os) er begejstret for smukke kostumer og godt håndværk, så er ‘Den Anden Verden’ et must.  

Vi har samlet nogle af de flotte kostumer fra ‘Den Anden Verden’ i galleriet nedenfor.

Fernanda Palmeiro: Se mine sko

Udover at Fernanda Palmeiro til dagligt har ansvaret for PR hos Ole Lynggaard Copenhagen, så er hun også en af de mest stilfulde damer, vi kender. 

Derfor har ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, været på besøg hos Fernanda i hendes lejlighed i København og fået et indblik i hendes skoskab, som kun byder på sko med (tårn)-hæle:

“Jeg går faktisk altid i høje hæle, og gerne 10-12 cm. Jeg skifter kun til flade, når jeg skal til og fra arbejde, eller nogle gange når jeg skal på legepladsen. Jeg tror bare, jeg har vænnet mig til det, så nu gør det slet ikke ondt. Men det er vigtigt, at de er i god kvalitet. Disse fra Alaïa med leopardhæl har jeg brugt hele sommeren, og jeg elsker at bruge dem til fest om vinteren. Mit bedste festtip til de høje hæle er at blive ved med at danse, for hvis man stopper, begynder det at gøre ondt”.

Kom med bagom vores besøg hos Fernanda her og få hendes bedste tip til at danse i høje hæle natten lang:

Se alle Fernandas sko i galleriet nedenfor, hvor du også finder hendes næste køb, som er de smukkeste plateausko fra Aquazurra i bordeaux.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Silkeblød julegave-idé til hende, der har alt

Det danske modebrand Kokoon ved, hvad kvinder vil have. Også når det kommer til julegaver, hvor inspirationen til ønskelisten for dem, der har alt, ikke kommer af sig selv. Kokoon har nemlig netop lanceret den fineste silkepyjamas, der i anledning af julen kommer i en limited edition gaveæske, der er lige til at lægge under træet til den forkælede fashionista, der elsker kvalitet. 

Modedarlings verden over har taget py-trenden til sig, og det er også en trend, der holder langt ind i det nye år – og hurra for det! For findes der noget bedre end en blød og chic pyjamas? Den bløde og trendy pyjamas opfylder nemlig hele to ting, på én gang: Den er både behagelig og chic på én og samme tid. Du kan bruge pyjamasskjorten som et fashionabelt alternativ til den almindelige, hvide skjorte, eller du kan gå all-in på looket og iføre dig et fuldt pyjamas-ensemble til hverdag, stylet med loafers eller stilletter.

Se også: Sådan styler du: Pyjamas-sættet

Kokoon er kendte for at stå bag lækre kreationer i den blødeste silke, og pyjamasættet, der lanceres denne jul er ingen undtagelse. I den fine gaveæske, der kun fås i et begrænset oplag op til jul, indeholder et silkeblødt pyjamassæt, i den yndigste, sarte farve, “tea-rose”. Sættet består af en oversize skjorte og matchende shorts, og det fine py-sæt kan med fordel bruges både i – og udenfor soveværelset. Uanset hvor og hvordan sættet bruges er det underspillet cool, blødt og umanerligt lækkert at se på!

Med andre ord er sættet den ultimative last-minute gaveidé til din chikke veninde, søster, mor –  eller til dig selv!

Se billeder af den limited edition gaveæske med pyjamassættet til 1.400 kr. i galleriet herunder: