Fernanda Palmeiro er PR-ansvarlig for Ole Lynggaard Copenhagen og går altid i høje sko. Vi har besøgt den stilfulde dame, og her kan du se hendes skoskab og få hendes bedste tips til at danse natten lang...
Udover at Fernanda Palmeiro til dagligt har ansvaret for PR hos Ole Lynggaard Copenhagen, så er hun også en af de mest stilfulde damer, vi kender.
Derfor har ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, været på besøg hos Fernanda i hendes lejlighed i København og fået et indblik i hendes skoskab, som kun byder på sko med (tårn)-hæle:
“Jeg går faktisk altid i høje hæle, og gerne 10-12 cm. Jeg skifter kun til flade, når jeg skal til og fra arbejde, eller nogle gange når jeg skal på legepladsen. Jeg tror bare, jeg har vænnet mig til det, så nu gør det slet ikke ondt. Men det er vigtigt, at de er i god kvalitet. Disse fra Alaïa med leopardhæl har jeg brugt hele sommeren, og jeg elsker at bruge dem til fest om vinteren. Mit bedste festtip til de høje hæle er at blive ved med at danse, for hvis man stopper, begynder det at gøre ondt”.
Kom med bagom vores besøg hos Fernanda her og få hendes bedste tip til at danse i høje hæle natten lang:
Se alle Fernandas sko i galleriet nedenfor, hvor du også finder hendes næste køb, som er de smukkeste plateausko fra Aquazurra i bordeaux.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.