Legesyg capsule-kollektion markerer Peter Jensens 15 års jubilæum

Vi kender og elsker ham for sin brug af både farver og print, inkorporering af humor i sine designs, sin konceptuelle og tekniske ekspertise og sidst – men bestemt ikke mindst – kaninmotivet. I de sidste 15 år har Peter Jensen skabt kreative og farverige kollektioner, som har haft stor succes – både i Danmark og internationalt. Den danske designers karriere startede tilbage i 2001 i Paris, hvor han lancerede en herrekollektion, hvilken senere hen blev fulgt op af en kollektion til kvinder.

Den danske designer har, som det eneste danske brand, vist sine kollektioner på den officielle showkalender under London Fashion Week – og det i sig selv er jo en bedrift!

2017 markerer 15-året for Peter Jensens karriere som designer, og derfor er han nu klar med en særlig capsule-kollektion, som er skabt i samarbejde med hans mangeårige veninde, kunsteren Julie Verhoeven. Sammen har de formået at skabe en legesyg, unisex jubilæumskollektion bestående af sweatshirts og T-shirts med illustrationer af fire store kulturikoner; Nina Simone, Jodie Foster, Gertrude Stein og Barbara Hepworth. De fire kulturikoner har alle dét til fælles, at de har været muser for én af Peter Jensens tidligere kollektioner.

Læs også: Se Peter Jensens muser

Et jubilæum er ofte en god anledning til, at man, på nostalgisk vis, går tilbage i tiden. Om sin milepæl som designer udtaler Peter Jensen:

“Først og fremmest ser jeg 15-året som en anledning til at samle de mennesker, der har været med på min (foreløbige) fantastiske rejse og til at fejre! Jeg startede i de glade ”naughties”, og jeg har mere eller mindre gjort, hvad jeg har haft lyst til inden for mit felt. Moden er en fantastisk gammel verden fuld af skønhed, kreativitet og originalitet. Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor jeg mon valgte at blive designer, og konklusionen har altid været den samme: Jeg ser mig selv som tilhørende den lille del af modeverdenen, hvis ægte passion er moden og tøjet. Jeg elsker mit fag. Jeg elsker teknikken, mønsterskæring, den altafgørende detalje og alle de, der tør tage en chance inden for moden.

Peter Jensen x Julie Verhoeven kollektionen er tilgængelig online lige her.

Du kan se hele capsule-kollektionen i galleriet nedenfor…

Golden Globe Awards 2017: De 10 bedste beauty-looks

Den årlige Golden Globe Award er netop blevet afholdt, og det var – traditionen tro –  et glamourøst samsurium af lange (og misundelsesværdige!) kjoler, elegante håropsætninger, funklende smykker og smukke makeup-looks. Vi har kigget nærmere på stjernernes beauty-looks fra nattens stjernefest og præsenterer de bedste lige her.

Læs også: Golden Globes 2017: Her er alle kjolerne fra den røde løber

Du kan blandt andet glæde dig til at se smukke Olivia Culpo med en bordeaux og gylden makeup og romantisk, flettet håropsætning samt Naomi Campbell, som med sin signaturfrisure og glødende hud strålede på den røde løber. 

Swipe dig igennem galleriet og se de 10 bedste beauty-looks fra dette års Golden Globe… Enjoy!

Golden Globes 2017: Her er alle kjolerne fra den røde løber

Blake Lively i en sort drøm af en kjole fra Atelier Versace med guld- og sølvsten langs halsen og ved lommerne, Nicole Kidman i Alexander McQueen og Ruth Negga i den smukkeste sølvkjole fra Louis Vuitton, som bogstaveligt talt skinnede om kap med de andre kjoler på den røde løber.

Den 74. udgave af Golden Globes blev – tradition tro – et festfyrværkeri af smukke kjoler på den røde løber, og det kan være svært at udpege hvilke kjoler, der skal løbe med prisen for aftenens smukkeste. Simpelthen fordi den ene næsten var smukkere end den anden.

Og det var som om, at Hollywoods kendis-kvinder i år bogstaveligt talt forsøgte at glimte om kap med hinanden på den røde løber. Nuancer af guld og sølv og metalliske detaljer prægede nemlig i stor stil aftenens kjoler, og af favoritter kan nævnes Ruth Neggas metalliske Louis Vuitton-kjole samt den drøm af en guldkjole fra Ralph Lauren, som Priyanka Chopra ankom til prisuddelingen til. 

Vi har samlet alle de smukke kjoler fra Golden Globes 2017 til dig i galleriet, hvor du også kan se hvilke designere, der står bag de smukke kreationer.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Aftenens 10 sødeste par til Golden Globes 2017

8. januar 2017 løb årets Golden Globe Awards løb af stablen, og det betød selvfølgelig, at den røde løber var fyldt med smukke kjoler, der glimtede om kap med hinanden. 

Men når Hollywoods A-liste samles til prisuddelinger som Golden Globes betyder det også, at alle vores yndlings Hollywood-par møder op og viser deres kærlighed frem. Og hvem kan stå for det? 

Se også: Golden Globes 2017: Her er alle kjolerne fra den røde løber

Blandt de skønne par til Golden Globes 2017 var selvfølgelig Blake Lively og Ryan Reynolds, hvis kærlighed atter tog os med storm og som endnu engang satte en tyk streg under, at de er og bliver Hollywood-parret nummer 1 lige nu.

Men også skuespillerinden Amy Adams og manden Darren Le Gallo viste deres kærlighed frem på den røde løber med et vaskeægte ‘Hollywood-love-moment’ (se selv i galleriet), ligesom John Legen og Chrissy Teigen og viste deres kærlighed frem – det eneste de manglede, var måske deres nyfødte datter, som uden tvivl tog prisen for sidste års sødeste celeb-baby. 

Se også: Golden Globes 2017: De 10 bedste beauty-looks

Der var også flere gravide Hollywood-stjerner at spotte på den røde løber og deres ligeså stolte dads-to-be, heriblandt Mahershala Ali, som du måske kender fra House of Cards, som står stolt og mærker på sin gravide kones mave.

Vi har samlet 10 af de sødeste par og kærlighedsøjeblikke fra den røde løber til Golden Globes 2017 til dig i galleriet!

ELLEs nyhedsbrev

Her er den nye trailer til Fifty Shades Darker

Bogtrilogien ‘Fifty Shades’ har solgt i mere end 100 millioner eksemplarer verden over og er blevet oversat til 52 forskellige sprog.

Og da bogen blev oversat til en film på det hvide lærred med Jamie Dornan og Dakota Johnson i hovedrollerne, var der nærmest heller ikke den dansker, som ikke var en tur i biografen og se den hotte romance mellem Anastasia Steele og Christian Grey.

Derfor har vi også ventet i spænding på, at den næste film i rækken ‘Fifty Shades Darker’ lander i biografen, og nu en del af ventetiden forbi. De første trailere til filmen er nemlig landet, og her på ELLE-redaktionen kan vi næsten ikke vente med at se filmen – især efter at have set de offentliggjorte trailere.  

I den nye “Fifty Shades Darker” er Jamie Dornan og Dakota Johnson tilbage som Christian Grey og Anastasia Steele sammen med Oscar-vinder Marcia Gay Harden, Jennifer Ehle, Luke Grimes, Rita Ora, Victor Rasuk, Eloise Mumford og Max Martini. 

Den første trailer blev offentliggjort tilbage i september 2016, den anden i december 2016 og nu er den tredje så landet – og vi kan godt afsløre, at det kun bliver (endnu) mere hot!

Se de tre offentliggjorte trailere til ‘Fifty Shades Darker’:

Trailer 1:

Trailer 2

Trailer 3:

”Fifty Shades Darker” indtager biograferne d. 9. februar.

Få et gensyn med smukke Dakota Johnson i galleriet nedenfor. 

Backstage: Træn med Medina

Hvor december står i hyggens tegn, byder januar året velkommen med en omgang tough træning. Også for sportsbrandet Kari Traa, der i samarbejde med onlineshoppen Boozt.com tager hul på 2017 med en ny sportswear kollektion, med ingen ringere end dronningen af dansk pop, Medina, som frontfigur. 

ELLE var med på fotoskydningen til kampagnen og fik en snak den sporty superstjerne omkring hendes træningsrutiner og bedste sundhedstips – for hvem vil ikke genre have en trimmet krop som pop-prinsessen? 

Medina fortalte ELLE, at hun til trods for sin veltonede krop faktisk selv er mest fan af det, nogle kalder “blødere” sportsgrene – særligt birkam yoga, pilates og målrettede øvelser med fokus på core-muskulaturen. Det er træningsformer og øvelser, der passer ind i hendes berejste og travle liv, og mange af dem kan hun udføre derhjemme eller på et hotelværelse, når hun rejser. Medina beviser dermed, at vejen til en lækker krop ikke behøver komme gennem vægtløft og vilde badutspring, men sagtens kan opnås med stykeopbyggende og fokuseret træning – og hun er samtidig en påmindelse til os alle om, at travlhed i hverdasgen ikke er nogen undskyldning for at skippe træningen. Så hop i træningstøjet (den nye kollektion fra Kari Traa er ret pæn), put Medina i ørerne og kom i gang!

ELLE fik desuden Medinas allerbedste sundhedstip med på vejen, da vi mødte den imødekommende og energifulde sangerinde hos The Wolfpack Gym, hvor serien blev skudt. Hendes absolutte “health hack” består af en smoothie tilsat Elle McPhersons grønne kosttilskud “Super Elixir” i pulverform, der har opnået kultstatus verden over for sin effektive vitamin og mineral-sammensætning. Medina er også glad for det grønne pulver, for som hun grinene fortæller til ELLE, smager pulveret ikke nær så “grønt” (læs: grimt) som andre lignende substanser, og når det tilsættes en smoothie blender smagen helt ind. Effekten er masser af energi til kroppen, som jo passende kan bruges på en ekstra omgang træning.

Kom med backstage til Kari Traa x Boozt x Medina skydningen hos Wolfpack Gym her, og find ud af, hvad Medina selv lytter til, når hun træner (for vi andre hører jo Medina!).

Interviewet med Medina kan desuden læses i det aktuelle ELLE #100, der er på gaden nu. 

Kari Traa x Boozt x Medina kollektionen er i salg hos webshoppen Boozt.com fra starten af januar 2017.

I galleriet nedenfor finder du Medinas favorititem fra kollektionen og backstage billeder fra skydningen.

8 it-girls, du skal følge i 2017

Instagram er fuld af dem. De smukke og inspirerende it-girls, hvis liv vi elsker at følge med i. Nogle er modeller, mens andre er jetsettere eller artister. De har dog alle én ting til fælles – nemlig deres evne til at formidle budskaber og dele billeder, som vi ikke vil gå glip af. 

Læs også: Modelbureau spotter nye modeller gennem Instagram

Nogle skiller sig særligt ud, og vi stiller skarpt på otte, du allerede nu bør lære at kende, da de med sikkerhed snart er på alles læber (og newsfeeds). Med deres voksende karrierer og sociale færdigheder, er disse piger rising stars på Instagram. De mestrer alt fra misundelsesværdige outfits til perfekte selfies. Og så ELLEsker vi, at de er sig selv og formår at skille sig ud.

Du kan blandt andet møde jetsetteren Tina Kunakey, som med sin stjernespækkede omgangskreds og (meget!) lækre garderobe er et must at følge og model og datter af Ewan McGregor, Clara McGregor, som lukker os ind i sin hverdag af eksotiske rejser og modeljobs. 

Læs også: 10 sunde profiler, du bør følge på Instagram

Se med i galleriet nedenfor og se, hvilke piger du bør følge i 2017.

Skønhedsredaktørens 10 januar-favoritter

2017 startede med et styrtdyk i temperaturerne og voldsomt blæsevejr. Det kan måske virke som en udfordring for dine beauty-rutiner, men ELLEs Beauty Director Anne P. står klar til at guide dig gennem januar med de lækreste beauty-nyheder lige nu. 

Anne P. har udvalgt 10 beautynyheder, som med garanti vil give dig en velplejet januar, hvor der er særligt fokus på den nødvendige fugt og hårpleje, som de kolde temperaturer kræver.

Læs også: 5 beauty trends, du skal holde øje med i 2017 

Desuden har Anne P. også fokus på at gøre din januar lidt mindre grå og kedelig med et par beauty-produkter, der lægger op til lidt fest og farver i hverdagen. Du finder blandt andet en smuk neglelak-nyhed fra Dior i rød, der kan pifte det klassiske hverdagslook op samt en handy brynpen med gel, som holdet formen på dine bryn. 

Find Anne P.’s 10 beauty-favoritter i galleriet nedenfor, hvor du også finder priser og links. 

ELLEs nyhedsbrev

Victoria’s Secret-englene er blandt de mest magtfulde på sociale medier

Charlie’s Angels move over! Der er et nyt hold power-engle i byen, og de arbejder i Victoria’s “hemmelige” tjeneste. Secret-englene er en nøje udvalgt task-force af power-kvinder, der har tilrettelagt deres (model-)karriere bevidst og målrettet for at blive optaget i den elitære top af gudesmukke it-girls. 

Victoria’s Secrets årlige show, har udviklet sig fra at være en lingeriopvisning til at være et verdensopspændende fænomen, der tiltrækker alle tiders største modelnavne på podiet, mens hele modeverdenen ser med på digitale skærme verden over, hvor showet streames. I ugerne op til showes skabes der så meget virak og hype omkring showet på sociale medier, at man skulle tro, der var tale om et præsidentvalg. Den ekstreme eksponering som bygges op omkring showet betyder, at alles øjne er på de piger, der er bannerførere for brandet, nemlig ”englene” – og det er langt fra alle modeller, der går showet, der får den prestigefulde titel. Men dem der opnår de gloværdige vinger, er garanteret succes – og stor bevågenhed – og flyver direkte ind i VIP-paradiset for SoMe-guder.

Læs også: Sådan har Victoria’s Secret showet udviklet sig over 10 år

En ny undersøgelse viser, at nogle af englene skiller sig ekstraordinært ud, i forhold til den indflydelse de har på deres egne sociale medier. Den nylig offentliggjorte analyse af supermodellernes sociale profiler, er lavet af D’Marie, og tager både højde for deres følgere og likes, men også hvor mange arbejdstilbud englene får på deres sociale medier, og hvor meget engagement, deres posts skaber. D’Marie forklarer: ”Vi har udviklet en algoritme, der opfylder mere end 24 specifikke målinger fra alle sociale medie platforme, og viser hver persons individuelle placering blandt andre indenfor forskellige kategorier”.

 

Og på top-fem listen over Victoria’s Secret ”Power Angels” er ingen ringere end vores helt egen Josephine Skriver. Den smukke danske model har gået det prestigefulde show hvert år siden 2013 og kunne sidste år ved 2016-showet (endelig) også kalde sig for ”Angel”. Til showet bar hun et afsindigt smukt showpiece med over 450.000 funklende Swarowski-krystaller, og med sin kun stigende popularitet og indflydelse, kan Josephine nu kalde sig for en af de mest indflydelsesrige VS-modeller. Sejt!

 

Se også: Josephine Skriver i 450.000 Swarovski-krystaller til årets Victoria’s Secret show

 

Men Josephine har ikke blot mange følgere og får mange likes på sine sociale medier. Hun har nemlig en vigtig mærkesag, som hun brænder og kæmper for – og hun bruger sine sociale medier som kanal for sine budskaber. Josephine er selv ”regnbuebarn” (barn af to homoseksuelle forældre og undfanget ved reagensglasmetoden, red.) og kæmper aktivt for homoseksuelles rettigheder. Derfor er det ekstra interessant og vigtigt, at hun er blandt de mest indfyldelsesrige profiler på sociale medier, da hun bruger sin indflydelse konstruktivt. Efter hendes berømmelse tog fart har hun brugt sin stemme til at sætte fokus på anerkendelse af homoseksuelles rettigheder, eksempelsvis som forældre, samt at at opmuntre børn og forældre i samme situation til at være stolte af deres valg, deres seksualitet og deres virkelighed.

 

Læs også: Josephine Skriver: Sådan er det at være regnbuebarn

 

Med sine over tre millioner følgere har hendes stemme en vis tyngde – også ude i den virkelige verden og der, hvor hun kan gøre en forskel. Samtidig er det noget af et skulderklap til danske Josephine Skriver, at hun, i denne måling, har mere magt de anerkendte SoMe-superstars, Gigi Hadid og Kendall Jenner, der også begge gik årets Victoria’s Secret show. Undersøgelsen har dog kun analyseret de officielle ”Angels” og deres magt, og både Gigi og Kendall har stadig til gode at få deres vinger og dermed kæmpe side om side med Josephine om at være den mest engel i Victoria’s ”hemmelige” tjeneste, der har mest SoMe power. 

Kig med i galleriet herunder, og se de fem mest indflydelsesrige Angels. 

ELLE Update: Dét sker i januar. Psst… Opdateres løbende!

Januar er måneden, som for de fleste skal overstås. Hyggen og julepynten er pakket væk, og den fede julemad er byttet ud med den grønne salat. Og så er træningscentrene overfyldte som et resultat af de mange nytårsfortsætter, der skal indfries. Det kan synes som en kold og mørk tid, vi går i møde i januar, men frygt ej!

Læs også: Horoskop // Sådan bliver din januar

Vi guider dig til alt fra kulturoplevelser, musikudgivelser, nye kollektioner, festlige events, restauranter, du ikke kan gå glip af, og meget mere, som du kan fylde din måned op med.

Følg med i galleriet, som løbende opdateres med nye events og oplevelser, som du skal forsøde din januar med.

Ugens ELLEment: Jakke med denim detaljer

Selvom vejret (endnu) ikke tillader os at lægge pelse og parkaer på hylden til fordel for den tyndere overgangsjakke, behøver den ikke at hænge i skabet og vente på varmere dage. Du kan nemlig bruge din overgangsjakke indenfor i de kolde måneder som en del af hverdagsoutfittet – og indeholder den denim detaljer, er det endnu bedre! Vi er nemlig ikke færdige med denim, men en nyt år og en ny sæson kalder selvsagt på nye måder at trænke trenden ind i sin hverdagsstil. 

Læs også: Ugens ELLEment: Ladylike og sporty i ét look

Den boxy rosa-farvede jakke fra Diesels pre-SS17 kollektion er et fint eksempel på en overgangsjakke, der allerede nu kan bruges indenfor, og ifølge ELLEs Digital Director, Rose Maria Boelsmand, passer jakken med de diskrete denim-referencer perfekt ind i 2017:

“Med total-indtoget af denim brands som Vetements, Frame og M.I.H Jeans og comebacket af mom og boyfriend jeans, var 2016 et sandt denim år. Jeg er vild med jakkens diskrete denim-detaljer, der tager trenden med ind i 2017 på en fin og lidt quirky ny måde.”

En jakke i en douche nuance er en god måde at integrere farve i sit vinterlook, der ellers ofte bliver sort-i-sort. Rosa og pudder-farver er vaskeægte forårsdarlings (og en farveskala, vi hylder fra side 1-154 i det aktuelle ELLE), så byd foråret velkommen i en rosa nuance og tilføj denim deltaljer for et råt og nutidigt look.

Læs også: Ugens ELLEment: All eyes on Heartmade

Diesel har udviklet sig meget siden 00’erne, hvor de havde særligt succes med deres lavtaljede skinny jeans, som nærmest var et musthave i enhver garderobe. Der er stadig mange (og virkelig velsiddende) jeans i Diesels kollektion, men der er mindst lige så mange items, der er helt on point i forhold til sæsonens trends. 

Foto: PR

Den cool jakke med denim detaljer fra Diesel koster 2.010 kr. og kan købes her

Mø er klar med ny single: ‘Don’t Leave’

For danske Mø blev 2016 et fantastisk år, hvor den danske sangerinde for alvor fik slået sin internationale status og sangkarriere fast. Med megahittet ‘Cold Water’ i samarbejde med Justin Bieber og Major Lazer var Mø med til at definere sommeren 2016 på musikfronten – ligesom hun under Roskilde Festival 2016 gav den vildeste koncert for tusindvis af begejstrede fans.

Dertil blev 2016 også året, hvor Mø’s andet megahit ‘Lean On’ kørte på repeat og året, hvor Mø blev den mest streamede kvindelige kunstner på Spotify i 2016 i Danmark. Sejt!

Læs også: Mø: Sådan holder jeg mig i form

Og nu har den 28-årige Karen Marie Ørsted aka. Mø gjort det igen. Sammen med den engelske elektroniske producer-duo ‘Snakehips’ har Mø nemlig lige udgivet en ny single med titlen ‘Don’t Leave’ – og mon ikke, der er lagt op til endnu et megahit? 

Bedøm selv i videoen nedenfor, hvor du kan høre Mø x Snakehips og den nye single ‘Don’t Leave’:

Få et gensyn med cool Mø i galleriet…