Celebrity

Golden Globes 2017: Her er alle kjolerne fra den røde løber

- 09/01/2017

Den 74. udgave af Golden Globes blev afholdt den 8. januar 2017 i Los Angeles, hvor hele Hollywoods inderkreds traditionen tro mødte op i deres smukkeste kjoler på den røde løber. I år var der masser af guld og sølv nuancer og metalliske deltajer at spotte hos kvinderne, som atter lignende en million i kjoler fra verdens mest anerkendte designere.

Blake Lively i en sort drøm af en kjole fra Atelier Versace med guld- og sølvsten langs halsen og ved lommerne, Nicole Kidman i Alexander McQueen og Ruth Negga i den smukkeste sølvkjole fra Louis Vuitton, som bogstaveligt talt skinnede om kap med de andre kjoler på den røde løber.

Den 74. udgave af Golden Globes blev – tradition tro – et festfyrværkeri af smukke kjoler på den røde løber, og det kan være svært at udpege hvilke kjoler, der skal løbe med prisen for aftenens smukkeste. Simpelthen fordi den ene næsten var smukkere end den anden.

Og det var som om, at Hollywoods kendis-kvinder i år bogstaveligt talt forsøgte at glimte om kap med hinanden på den røde løber. Nuancer af guld og sølv og metalliske detaljer prægede nemlig i stor stil aftenens kjoler, og af favoritter kan nævnes Ruth Neggas metalliske Louis Vuitton-kjole samt den drøm af en guldkjole fra Ralph Lauren, som Priyanka Chopra ankom til prisuddelingen til. 

Vi har samlet alle de smukke kjoler fra Golden Globes 2017 til dig i galleriet, hvor du også kan se hvilke designere, der står bag de smukke kreationer.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!