Det skal du spise for at holde dig vågen hele Oscar-natten

Snart samles de største stjerner fra filmbranchen traditionen tro til det årlige Oscar-awardshow. Et show, der er fyldt med de smukkeste kjoler og masser af glamour. Men hvor gerne man end vil, kan det være svært at holde sig vågen helt til showet afrundes omkring kl. 6 dansk tid mandag morgen. Derfor fremhæver ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, nogle af de madvarer, du med fordel kan spise i løbet af dagen, og som giver energien et ekstra boost så øjnene (måske) stadig er åbne, når den sidste Oscar-statuette er overrakt.

Læs også: Her er de 10 bedste Oscar-øjeblikke gennem tiden

Det er naturligt at blive døsig, når man har spist, men når der er Oscar-night, som grundet tidsforskellen fra Danmark til Hollywood altid vises midt om natten, må søvnen udskydes og kroppen lageres med energi på forhånd og undervejs. Og det første punkt, man med fordel kan stille skarpt på, er i følge Stephanie Bang sukkerbalancen:

Sukker, dvs. glukose, påvirker blodsukkeret, og kroppen bliver stresset, hvis blodsukkeret svinger meget. Du skal altså glemme alt om den store bugnede slikskål, hvis du er på jagt efter snacks som kan holde dig længe kørende, da den kun vil smadre dit blodsukker og til sidst ende med, at gøre dig virkelig træt. I stedet skal du spise grove grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og frugt,” siger Stephanie. 

Se også: 18 ting, du (muligvis) ikke vidste om The Oscars

Aftensmaden, som jo er sidste måltid inden starletterne tridser ned af den røde løber foran Dolby Theatre i Hollywood, skal i følge Stephanie Bang være både et letfordøjeligt og nærende måltid:

”Hvis du ved, at du skal være vågen og i gang i mange timer efter din aftensmad, så gør dig selv en tjeneste at droppe kødet og de hurtige, tunge kulhydrater som pasta, ris og kartofler. Det er enorm krævende for kroppen, at fordøje rødt kød, hvilket også er derfor, du ofte kan opleve at blive en smule træt efter at have spist en stor bøf. Spis i stedet et let, men godt måltid som f.eks. en nærende vegetarisk Buddha Bowl, eller fisk med bælgfrugter, fuldkorn og grøntsager (og nej, sushi med hvide ris gælder desværre ikke, da de vil påvirke dit blodsukker i den forkerte retning),” siger Stephanie.

Se resten af Stephanies råd til gode opkvikkende måltider i galleriet – så du kan sammensætte den helt rigtige dagsmenu til på søndag og blive frisk og klar til den store Oscar-aften!

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

Gucci har premiere på en drømmende ny kortfilm under Milan Fashion Week

Under modeugen i Milano, der afholdes fra 22. – 26. februar 2017, er der urpremiere på en dugfrisk og yderst velinstrueret kortfilm fra Gucci, der sætter stemningen for modehusets SS17 eyewear kollektion.

Kortfilmen, der er instrueret af Petra Collins viser et kitschet hjem, hvor to børn betragter deres sovende bedstemor. De finder et gammelt VHS-bånd som de sætter til afspilning på et gammelt fjernsynsapparat. Filmen åbner en ny verden for de to små ynglinge, der naturligvis er klædt i pragteksemplarer fra Guccis SS17 kollektion i ministørrelse fra top til tå, og de hyldes helt ind i et univers, hvor deres gamle, sovende bedstemor genopstår i en ung udgave af sig selv. Bedstemoderen viser sig nemlig at være en rigtig rock-mama fra de ultra-glam og over-the-top 1980’ere har givet den gas på elguitaren med alt, hvad der dertil hører af skulderpuder, pailletter og store diva-solbriller i plexiglas med similisten og logoer. 

Solbrillerne sidder stadig på næsen af den sovende (og også Gucci-klædte) bedstemor, og de to børn ser deres snit til at gøre hende kunsten efter og selv udleve deres indre glam-rock talenter. Så snart de får de magiske solbriller fra Guccis SS17 eyewear kollektion på næsten, er der ingen grænser for hvor deres fantasi tager dem hen, og man følger dem på deres legende opdagelsesfærd gennem nostalgiske landskaber, hvor de møder andre børn – selvfølgelig alle iført Gucci SS17.

Både ready-to-wear kollektionen og den fascinerende og meget udtryksfulde solbrille-kollektion, der er historiens omdrejningspunkt er som skabt til de retro-inspirerede og nostalgiske omgivelser filmen er skudt i. Kollektionen rummer nemlig samme element af retro-klingende charme og surrealisme, som filmens miljøer og de karakterfulde og eccentriske hovedpersoner. 

Et key-item, man ikke kan undgå at lægge mærke til i filmen er de vilde “Hollywood Forever” solbriller, der havde deres debut under Guccis SS17 show i efteråret 2016. Solbrillerne er et statement piece uden sammenligning med et pink og krystalbesatte stel. Hello Spring! 

Solbrille-kollektionen og Petra Collins fantasifulde fortolkning af universet forenes til perfektion i kortfilmen, der emmer af magi, muligheder og minder. 

Se filmem her og følg med på #GucciDreamscape

 

 

ELLE Rejser: Oplev romantiske Paris

Vi elsker Paris – og derfor var det også på sin plads, at vi i ELLEs-jubilæumsnummer (nr. 100 ELLE-februar) bragte en dugfrisk guide til den magiske by. ELLE er, som bekendt, franskejet, og med rødder i Frankrig, er vi selvfølgelig en smule frankofile, og Paris er derfor en af vores absolutte favoritbyer. 

Men hvilke steder skal man opsøge, for at finde den helt rette stemning?

ELLEs Editor Marie-Louise Wedel Bruun har forhørt sig hos vores franske ELLE-søstre, og her kan du læse ultimative guide til byernes by, så du kan genopdage smukke Paris på ægte fransk manér. 

Læs også: ELLE guider – Den ultimative guide til årets skiferie

I pariserguiden kan du blandt andet glæde dig til at få de bedste tips til, hvor du skal bo, så du er tæt på de mest fashionable stormagasiner og samtidig bor autentisk, imens at du kan spise dig mæt i de lækreste franske delikatesser på de lokale fine restauranter.

Du finder hele rejseguiden til Paris i galleriet. 

Psst … Orker du ikke hotel? AirBnB har et hav af lejligheder i Paris i alle størrelser og i alle arrondissementer. Gå efter Marais eller St-Germain de Prés, hvis du vil bo der, hvor både mode og livsstil rykker nu.

Tre tendenser, der definerer 2017

Frama lancerer ny webshop

Det danske designfirma, som siden maj har solgt deres lækre interiør- og livstilsprodukter i deres fysiske butik, har nu slået de virtuelle døre op for deres online-shop. På webshoppen er der produkter fra de fire kollektioner ’Permanent Collection, ’Study Collection’, ’Studio Collection’ og ’St. Pauls Collection’ – der er alt lige fra luksuøse håndsæber til smukke marmorborde at finde.

Se også: Frama har åbnet ny butik i gammelt apotek

Udover en webshop på den nye site, er der også inspirerende billeder af diverse interiørprojekter Frama har stået bag, som f.eks. indretning af den københavnske restaurant Fedtegreven. Under fanen ’projekter’ kan du også tage et kig på fotoserien af Framas produkter, som blev skudt på Den smukke Franske Ambassade.

Se også: Christina Lundsteen lancerer ny webshop

Det nye site har de skabt et helstøbt univers, hvor du kan udforske alle afkroge af firmaet. Ligesom butikken i det gamle apotek, er Framas nye hjemmeside ligeså gennemført, og helt bestemt også et besøg værd. Du kan se den nye webshop her

 

Klik dig gennem galleriet og se ELLE Decorations fem ynglings produkter fra Frama.

Gucci bliver endnu mere “Gucci” i AW17 kollektionen

Efter de forrige sæsoner er det svært at forestille sig, at Gucci kan blive mere “Gucci”. Men det kan de!

Ved Milan Fashion Week, der afholdes fra d. 22. – til d. 26. februar 2017, viste Gucci som det første store modehus under den italienske modeuge en AW17 kollektion, der er både højere og vildere end den forrige, og både tæller full-body suits i glimmer, street-inspirerede demin looks og ladylike nederdele med plisseringer og perler. Desuden blander Gucci for første gang herre og damemoden showet igennem, hvor de andrygyne referencer er så udtalte, at man ind i mellem er i tvivl om, hvorvidt det er et herre eller damelook, der vises. 

Læs også: Se hele Guccis AW17 show direkte fra Milano her

Med Alessandro Michele i chefdesignerstolen hos Gucci er det italienske modehus ikke blot blomstret op på ny med ready-to-wear kollektioner, vi sukker efter og accessoiries, der sæson efter sæson bliver “it-items”. Alessandro Michele har nemlig formået at lege med Guccis DNA og forener 80’ernes logo-mania og vildskab med ladylike referencer, masser af blomster og farver og ikke mindst nyfortolkninger af de klassiske designikoner, der tilsammen rammer lige ind i det, den stilfulde fashionista anno 2017 drømmer om at klæde sig i eller have over armen. 

Og stilen fortsætter altså langt ind i efteråret for Gucci, der også gav invitationen til det netop afholdte AW17 show i Milano et nyt spin. Bogstaveligt talt. Da de to udstationerede ELLEinger, Style Director Mie Juel og Shopping Editor Johanne Brostrøm, ankom til deres hotelværelse i Milano, ventede der nemlig en retro-lækker hilsen til dem fra Gucci i form af en old-school LP med lydsport indtalt af blandt andre Florence Welsh of A$AP Rocky, der reciterer klassisk litteratur. Poetisk, smukt og originalt – ligesom Gucci. Vinyl-pladen var adgangsbilletten til det eksklusive show.

Foto: @elledanmark

Psst…! Husk at følge Mie og Johanne i Milano på ELLEs Instagram @elledanmark

I galleriet nedenfor har vi udvalgt de bedste looks fra Guccis AW17 kollektion, der tæller blomstrede prints, lange kjoler, suits og parasoller! Glæd dig! 

Moderedaktørens 10 marts-favoritter

Foråret er så småt begyndt at spire udenfor, og dagene bliver langsomt længere. Det betyder, at de varmere lag snart skal lægges på hylden til fordel for chikke forårsjakker og åbne sko. Traditionen tro har ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, udvalgt sine 10-favoritter, der denne måned står på alt fra markante øreringe til modige croptops.

Læs også: Moderedaktørens 10 februar-favoritter

Josephine glæder sig til et forår med nye trends, nye sko og måske en rejse til varmere himmelstrøg. Derfor indebærer en af hendes favoritter da også en rejse til et eksotisk land og et par klassiske, cool slippers. Nuancerne denne måned er nedtonet, men med masser af fine detaljer til at pifte looket op.

Se også: Cheap’n’Chic: Bliv forårsklar med et fint sailorlook

Se med i galleriet hvor vi har samlet Josephines 10-marts favoritter og få inspiration til den kommende lune sæson. Måske du finder din næste favorit? 

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

Horoskop // Sådan bliver din marts

En ny måned står for døren, og foråret begynder så småt at spire udenfor. Men hvordan bliver den første måned af den nye sæson for dit vedkommende? Læs og se med i galleriet hvor astrolog Susanne Taylor giver sit bud på den kommende måned. 

Tekst: Susanne Taylor, atrolog // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management

Månedens stjernetegn: Fisk 19/2 – 20/3

Fiskens kvinde er poetisk og fantasifuld. Hun elsker eventyr, romantik og kærlighed. Desuden er hun omsorgsfuld og nærværende i relationer med andre. Hun har charme og sjæl, og hun ved det. Læs også: Nyt ELLE Decoration på gaden Fiskekvinden stræber efter magtfulde stillinger, hvor hun kan få indflydelse på slutresultatet. Stilen er yndefuld, og hun klæder sig i smarte, smukke og sarte farver der oser af overklasse. Modens skønneste fisk inkluderer navne som Olivia Palermo, Mira Duma, Lee Radziwill og Didder Rønlund. Psst… Er dit stjernetegn ikke fisk? Så kig med i galleriet hvor vi har samlet alle horoskoperne for marts. 

  

Disse beautytrends, skal du gå den nye sæson i møde med

Da de internationale modehuse fremviste deres SS17-kollektioner tilbage i sensommeren 2016, var nogle tendenser stærkere en andre og fælles for mange af de fine shows var, at der på beautysiden var ekstra fokus på den lækre, naturlige og strålende hud. 

Allerede inden modeugen havde nået sin ende stod det klart, at den naturlige hud var en genganger og vi kan derfor konkludere, at det simple og naturlige beautylook kommer til at dominere den sæson, vi i møde nu – Spring/Summer 2017. Det er med andre ord på tide, at lade huden ånde, mærke D-vitamin fra solens stråler og lade din hud stråle omkap det gode vejr. 

Læs også: Vis mig dit kys, og jeg skal sige dig, hvem du er!

Modehuse som Alexander Wang, Tommy Hilfiger og Lacoste præsenterede en lettere og mere naturlig hud på catwalken samtidig med, at der var fokus på de naturlige bryn og de naturlige læber uden så meget farve. 

Max Mara viste dog også de lidt stærkere farver på catwalken, som på fineste vis komplimenterede det ellers nude look.

Se også: BAFTA Awards 2017: De 10 smukkeste beauty looks

Foruden det naturlige look, er nøgleordet for forår og sommer 2017 fugt, fugt og atter fugt og dine key-produkter til den nye sæson er dermed en god fugtgivende creme, let nærende læbepomade og kvalitets browgel – og så må du gerne spare lidt på den tunge foundation.

Nedenfor har vi samlet nogle af de bedste beautylooks fra SS17-catwalken, som du skal lade dit forår og sommer inspirere af. 

Tre tendenser, der definerer 2017

ELLE April // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

Tekst: Rebecca Laudrup

Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, hvor sporten og sundhed er sat endnu mere i fokus.

Du kan bl.a. læse om tre meget forskellige kvinder som giver deres bud på, hvordan man i en konkurrencepræget tidpasser på både krop og sind. Den ene er psykolog og direktør for en organisation, der hjælper unge piger og kvinder, den anden er elitesportskvinde, som har vundet OL-guld og vælger sin egen veje, og den tredje er sangerinde og blogger, som i 2016 fik konstateret kræft men nægter, at den skal styre hendes liv.

Vi har også et stort og ærligt interview med Danmark tennis-darling, Caroline Wozniacki, som fortæller om hendes liv, både på og uden for banen. Og så har vi fundet alle de lækreste sportstrends, smarte hoodies, bukser med galoner, og små sporty detaljer der giver dit hverdagslook et ekstra touch.

Læs også: 3 lagersalg, vi glæder os til

Vi har også et eksklusivt interview med Golden Globe vinderen, Emma Stone, som fortæller om sin rolle som Mia i den musikalske og Oscar nominerede film La La land, og om hvordan hun selv flyttede til drømmernes by som 16-årig med sin mor. Og da vi sætter ekstra meget fokus på sundhed, har vi desuden fundet de fineste sportstøj i massevis af print og farver. På denne måde kan du forny din energi samtidig med, at du ser velklædt ud.

Du kan ligeledes se den smukke beauty serie, som viser, hvilke produkter der kan give dig den fineste glød, præcis som den sunde livstil kan. Og hvis det ikke er nok, kan du også læse om den nye sunde livstilstrend, at grønt er det nye sorte.

Det er alt fra den grønne mad til indretningen af dit hjem. Til sidst kan du bliver inspireret at vores to sporty modeserier, den ene giver dig masser af lyserøde nuancer, klassiske sportslook med formålstjenlige og letafkodelige snit. Den anden giver dig sæsonens sporty referencer i et chikt look.   

Vores aprilnummer udkommer torsdag den 23. februar. 

Rigtig god læselyst!

Nyt ELLE Decoration på gaden

Tekst: Mette Skjødt

I det nye ELLE Decoration kan du blandt andet møde den danske indretningsarkitekt, David Thulstrup, som skræddersyer unikke og personlige rum til prominente kunder. Han fortæller sammen med en række andre af succesfulde designentusiaster om sit forhold til skandinavisk design. For uanset hvor internationale vi ellers er i vores stil, er der noget omkring det nordiske design, som de fleste af os har svært ved at slippe.

Derfor har vi til dette nummer af ELLE Decoration også valgt at sætte særligt spot på det nordiske og på det, vi har med i bagagen, når vi indretter vores hjem. Vi gør dig lidt klogere på dansk designs vigtigste mestre, fra Kaare Klint til Poul Kjærholm, og viser dig, hvilke nordiske designfavoritter vi lige nu holder allermest af.

Læs også: 3 boligtendenser, du skal holde øje med i 2017

Vi har selvfølgelig også besøgt en hel række stilfulde mennesker, hvis hjem, du får lyst til at flytte ind i. Kom indenfor hos modestylist Christian Schleisner, hvis fine lejlighed i København blandt andet byder på historien om et kinesisk gulvtæppe, der bare måtte med hjem. Tag med til Paris, hvor skodesigneren Gherardo Fellonis velindrettede oase bærer præg af hans passion for italiensk design, bøger –  og sko. Og kom ikke mindst med en tur til Antwerpen, hvor en belgisk arkitekt har indrettet en moderne, betagende penthouselejlighed.

Foråret er lige om hjørnet, og det er tid til at give din indretning et velfortjent sæsontjek. I denne udgave af ELLE Decoration giver vi dig 14 forårssprøde bud på, hvad du kan kaste dig over, hvis du er klar til fornyelse.  Og så kan du møde fem inspirerende kvinder, der om nogen har forstået et indrette kreative og smukke arbejdsrum – for jo, det betyder også noget, hvordan der ser ud, der hvor du tilbringer din tid fra ni til fem.

Alt dette og mere til kan du finde i denne måneds ELLE Decoration, der er på gaden nu i sampak med ELLE. 124 sider stil, design og interiør til dig.

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

HAY relancerer hollandsk designikon

Smukke stole er noget, vi ikke kan få nok af! Og denne gang er det den danske designvirksomhed HAY, der introducerer os for endnu en stol til samlingen.

HAY har sammen med den hollandske møbelproducent Ahrend relanceret et gammelt design, ’The Result Chair’. Stolen er originalt tegnet af hollandske Friso Kramer og Wim Rietveld tilbage i 1958, men med dens rene og industrielle linjer har den et yderst nutidigt look.

Se også: HAY Mini Market går online

”Vi vidste med det samme, at dette samarbejde havde et unikt potentiale for at give de hollandske designikoner nyt liv” siger Eugene Sterken, direktør hos Ahrend. Også Rolf Hay, direktør hos HAY, er begejstret for den seneste tilføjelse i HAY-familien, ”For mig er det den perfekte spisestuestol til hjemmet, eller i restauranter og caféer, men kan også bruges til skoler og undervisningsbrug”

HAY, der er kendt for at arbejde primært med nye designere, har gjort en undtagelse med ’The Result Chair’ og med god grund. Stolen har med sine organiske former og spinkle design et meget skandinavisk udtryk, som gør den lige så moderne i dag, som dengang i 1958.

Se også: HAY Vintage åbner ny butik i København

Udover stolen relancerer HAY også ’The Pyramid Collection’, ligeså designet af Friso Kramer og Wim Rietveld, som er et fint og enkelt bord, der matcher perfekt med ’The Result Chair’.

Klik dig gennem galleriet og nyd de to nye tilføjelser hos HAY, indtil de er at finde i butikkerne senere på året.

 

Psst… hvis du vil have stillet nysgerrigheden med det samme, kan du tage et kig forbi Atelier September i Gothersgade, København, som har vintageudgaven af ’The Result Chair’ stående. 

 

Livestreaming fra Milano: Gucci AW17

Loafers med pels. Dionysus-tasker. Skjorter med blomster-applikationer og bourdeaux-farvede marmont-tasker i blød velour. Gucci gik i 2016 sejrstogt gennem hele modeverdenen med det ene it-item efter det andet, og hele branchen sidder allerede på nåle efter at se, hvilke uundværlige genstande chefdesigner Alessandro Michele præsenterer i AW17-kollektionen, der vises under modeugen i Milano onsdag d. 22 februar kl. 14.30. Showet er en eksklusiv affære forholdt modebranchens internationale spidser, og bryster sig af at bænke de mest stilfulde stjerner på forreste række, men ELLE har sørget for at du kan sætte dig virtuelt tilrette med modeeliten, når AW17 kollektionen fremvises, og se showet direkte fra forreste række.

Psst…! Følg også Shopping Editor Johanne Brostrøm og Style Director Mie Juel til modeugen i Milano på @elledanmark og Insta-story fra onsdag d. 22. – fredag d. 24. februar!

Se med, når ELLE.dk livestreamer Guccis AW17 show direkte fra Milano her: