Designfirmaet Frama har endelig åbnet en webshop, hvor du kan dykke ned i deres univers af unikke og kreative designløsninger. Et helstøbt site med både en shop og masser af inspirationsbilleder til interiørentusiasten.
Det danske designfirma, som siden maj har solgt deres lækre interiør- og livstilsprodukter i deres fysiske butik, har nu slået de virtuelle døre op for deres online-shop. På webshoppen er der produkter fra de fire kollektioner ’Permanent Collection, ’Study Collection’, ’Studio Collection’ og ’St. Pauls Collection’ – der er alt lige fra luksuøse håndsæber til smukke marmorborde at finde.
Se også: Frama har åbnet ny butik i gammelt apotek
Udover en webshop på den nye site, er der også inspirerende billeder af diverse interiørprojekter Frama har stået bag, som f.eks. indretning af den københavnske restaurant Fedtegreven. Under fanen ’projekter’ kan du også tage et kig på fotoserien af Framas produkter, som blev skudt på Den smukke Franske Ambassade.
Se også: Christina Lundsteen lancerer ny webshop
Det nye site har de skabt et helstøbt univers, hvor du kan udforske alle afkroge af firmaet. Ligesom butikken i det gamle apotek, er Framas nye hjemmeside ligeså gennemført, og helt bestemt også et besøg værd. Du kan se den nye webshop her.
Klik dig gennem galleriet og se ELLE Decorations fem ynglings produkter fra Frama.