Kom tæt på modellernes beauty- og modellooks

ELLE Style Awards er som bekendt en modeprisfest, hvor ELLE hylder alle de dygtige kræfter i den danske modebranche. Og når der er tale om en modefest, var der selvfølgelig også et stort modeshows til dette års udgave af Danmarks største modefest, ELLE Style Awards.

Se også: Her er alle vinderne til ELLE Style Awards 2017

De 21 modeller prydede årets ‘CabarELLE’ scene med smukke looks fra alle de dygtige danske designere, hvor flere af designerne var med i salen som gæster, mens modellerne fremviste de smukke looks, der var stylet af stylist Christian Schleisner.

Årets to hovedsponsorer, Profil Optik og L’Oréal Paris, havde bidraget til samtlige looks på catwalken, hvor det var Profil Optik, der stod bag alle de smukke briller på modellerne, mens L’Oréal Paris og deres Key Makeup Artist, Sine Ginsborg, stod bag alle de fine hårstylinger og smukke makeuplooks. 

Det var i øvrigt Sine Ginsborg, der løb med prisen for ‘Årets Makeupartist 2017’ til årets ELLE Style Awards. 

I galleriet nedenfor har vi samlet alle de smukke looks fra årets modeshow til ELLE Style Awards, og du finder credits på alle de fine styles…

Adax lancerer taskekollektion designet i samarbejde med nordisk ‘it’-blogger

Det danske taske- og lædervarebrand, Adax er efterhånden kendt for sine cool designer co-labs. Og nu er der godt nyt til alle fans af de veldesignde sager, da Adax for tredje gang har indgået et lækkert desig-samarbejde med den norske cool-cat og yderst poulære blogger, Caroline Berg Eriksen. Den designkyndige blogger har designet en taskekollektion, der allerede en uge efter lanceringen i Norge, kunne meldes kollektionen total udsolgt. Derfor har Adax nu valgt, at introducere den nye kollektion på det danske marked, så danske fans også kan nyde godt af de funky tasker.

Caroline Berg Eriksen har blogget på mode- og livstilsbloggen under samme navn siden 2009. Her følger over 100.000 læsere hver dag med i hendes blogunivers, hvor hun deler ærlige og nærværende tanker om hverdagen og de drømme, hun går med. Og netop Caroline Berg Eriksens personlige blogunivers formår hun at overføre til kollektion, hvilket Adax mener, er grunden til kollektionens store succes:

”Det overrasker mig gang på gang hvilken magt bloggere har, og især når det handler om evnen til at sælge. Selvfølgelig var jeg slet ikke i tvivl om, at vi endnu engang har lavet en gennemført kollektion i samarbejde med Caroline, men at hendes kollektion ville få så stort et gennemslag i butikkerne allerede den første uge, det overrasker mig,” fortæller marketingchef Anne Grundahl.

Læs også: Kom med ADAX på photoshoot med verdenskendt model

Og det ser ud til, at vi kan forvente endnu flere interessante samarbejder ude i fremtiden, eftersom Adax allerede har løftet sløret for, at de har nye spændende designsamarbejder på tegnebrættet…

Adax og Caroline Berg Eriksens kollektion kommer til Danmark i oktober.

ELLE nyhedsbrev

Bella Hadid i front for ny Nike Cortez-kampagne

Siden Nike Cortez-modellen blev lanceret i 1972, har den ikoniske sko haft stor succes. Det fejrer sportsmærket nu med en ny kampagne med topmodellen og it-girl over dem alle lig nu, Bella Hadid, i front.

Den ikoniske Cortez-model er en af Nikes mest populære modeller nogensinde – og ikke uden grund. For udover at skoen har ført til mange medaljer blandt verdens største atleter, har den også været en stor del af modebilledet i dens 45 år på markedet.

Læs også: Bella Hadid indtager Cannes Film Festival 2017

Den nye kampagne skal hylde skoens succes og er inspireret af det berømte billede, hvor den smukke amerikanske skuespillerinde, Farah Fawcett, skater med et par Nike Cortez på.

Og hun er bestemt ikke den eneste, der har båret den genkendelige sko på det hvide lærred. I den ikoniske film, Forrest Gump, hvor vi fulgte den søde mand på hans rejse gennem livet, imens han blandt andet løb tværs over landet, bar han nemlig også et par Nike Cortez-sko. Med skoens 45 års lange succeshistorie var det derfor kun passende, at det var tidens største it-girl, Bella Hadid, der blev valgt som kampagnemodel for den særlige sko. 

Se også: Bella Hadid debuterer som designer

Cortez-modellen er udviklet af den innovative opfinder, coach og visionær, Bill Bowerman, med henblik på at løse atleters problemer og behov, hvilket stadig en af kerneområderne for Nike i dag. Og det lykkedes i den grad for Bill Bowerman og Nike at skabe en sko, der hjalp atleterne på vej: 

“Cortez er en ikonisk sko, der minder mig om de tidligste dage i sporten. Skoen gjorde det med sin support muligt for mig at udøve mit fulde potentiale som en ung, aspirerende atlet,” siger Joan Benoit Samuelson, guldmedaljevinder til det første Olympiske kvindemarathon i 1984 i Los Angeles.

Bill Bowerman har altid haft en passion for at sikre en konkurrencemæssig fordel gennem skoene. Siden slutningen af 1950’erne begyndte han derfor at eksperimentere med forskellige prototyper, indtil den endelig version af Nike Cortez officielt blev lanceret i 1972. Og selvom silhuetten har ændret sig gennem tiden, har skoen stadig succes den dag i dag – både hos atleter og i modebilledet…

I galleriet nedenfor kan du se alle de fine kampagnebilleder med Bella Hadid. 

ELLE nyhedsbrev

“Makeuppen må gerne være neutral, når jeg går i ud med pigerne”

Inden ELLE Style Awards 2017 var den danske model og stylist Christel Winther forbi L’Oréal Paris’ beautylounge i Kong Hans Salen i Magasin Du Nord, hvor hun blev smukkeseret fra top til tå af L’Oréal Paris’ dygtige hår- og makeupartist.

Se også: ELLE Style Awards 2017: Her er alle aftenens vindere

Vi fangede den smukke stylist og model til en lille beautytalk om årets ELLE Style Awards-look, forskellen på hendes hverdags- og festlook, og selvfølgelig hvad hendes all-time bedste festip er – det var jo trods alt årets største modefest, ELLE Style Awards 2017, der stod på programmet senere!

Hvordan vil du beskrive dit look?

Spansk inspireret.

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?

Nej ikke sådan rigtigt. Jeg kan godt lide 80’erne, så elsker jeans med t-shirt og høje hæle, men makeuppen må gerne være neutral, når jeg går i ud med pigerne.

Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?

Jeg har oftest høje hæle på, når jeg går i byen. Til hverdag går jeg stort set kun i sneakers.

Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?

Makeuppen til fest får lige lidt mere af det hele: ekstra mascara, ekstra creme på kindbenene og så gerne lidt highlight på kindben og næse.

Dine date til aftenens fest er også dit ”girl squad.” Hvad er de bedste kvaliteter ved Maria og Hanni?

Vi er et team. Hanni er altid farverig og har for det meste altid ja-hatten på. Hun er realistisk. Maria er en rigtig R’n’B tøs, med masser af fart på. Vi svinger godt sammen. Vi ligner hinanden på en prik på mange områder, men er samtidig vidt forskellige. Det bedste ved at gå til fest sammen er, at vi har enorm meget selvironi, og vi er geniale til at starte et dansegulv.

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

True Match Highlight Liquid i nuancen Golden Glow. Den skaber super flot glød.

Hvad er dit bedste festtip?

To styks gode veninder, en G’n’T og god musik, så går jeg sent i seng.

Og dit bedste ’dagen derpå’ tip?

Jeg spiser altid et pølsehorn med fransk dressing og drikker en flaske kildevand på vej hjem fra byen. Det gør, at jeg ikke vågner op med verdens værste tømmermænd.

5 hurtige til Christel Winther:

Champagne eller Gin Tonic? G&T 100 %

Læbestift eller neglelak? Neglelak

Nude eller rød? Nude

Kort eller lang kjole? KORT 100 %

Stiletter eller sneakers? Stiletter

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Genskab Hanni Gohrs ELLE Style Awards beauty-look:

Alle produkterne er fra L’Oréal Paris

Hud: Nude Magique Cushion // Glam Beige Foundation // True Match Highlight Liquid, Golden Glow // Infallible Blush Palette, Ambers

Øjne: Brow Artist Xpert // Brow Artist Plumper // La Palette Nude, Beige, Øjenskyggepalette // Color Richer Mono, 500 Gold Mania, Øjenskygge // Mega Volume Miss Baby Roll, mascara

Læber: Sexy Balm, 101 We Wear Pink

Negle: L’Huile, 444 Orange Triomphe

“Ingen aften er spildt, hvis du danser”

Inden ELLE Style Awards 2017 gik løs inviterede årets hovedsponsor, L’Oréal Paris, ELLE-redaktionen og udvalgte VIP-gæster inden for i Kong Hans Salen i Magasin Du Nord i deres beautylounge.

Her stod L’Oréal Paris’ dygtige hår- og makeup team klar til at smukkesere ELLE-redaktionen og VIP-gæsterne fra top til tå inden turen gik ud i DR Koncerthuset til ELLE Style Awards 2017.

Læs også: ELLE Style Awards 2017: Her er alle kjolerne på den røde løber

En af de VIP-gæster, der fik lagt makeup og sat hår i L’Oréal Paris’ beautylounge, var den danske topmodel Hanni Gohr, hvis look til ELLE Style Awards skulle være ‘elegant med et sporty twist’.

Vi fangede den smukke model til en lille beautytalk om aftenens ELLE Style Awards-look i beautyloungen, og så fik vi (selvfølgelig) også hendes all-time bedste skønhedstips. 

Hvordan vil du beskrive dit look?

Afslappet elegance med et sporty twist. Min kjole er fra Boss SS17’s runway edition, og har sporty referencer samtidig med, at den har sexede cut-outs, så jeg viser lidt hud. Og selvfølgelig i en smuk blå farve.

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne, når du styler dine outfits og vælger makeup?

Nej, jeg planlægger stort set aldrig noget, heller ikke mine outfits, kun til de fancy ting som ELLE Style Awards eller bryllupper. Jeg styler efter mit humør, og jeg er meget mere kreativ under pres, men det betyder så også (store) tøjkriser af og til.

Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?

Den største forskel er nok at hverdagen bliver tilbragt i sneakers, og en fest tilbringes i hæle. Alt tøj kan dresses op med stilletter.

Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?

Der er masser af dage, hvor jeg overhovedet ikke har makeup på. Når jeg går ud, får huden en tur med mineral foundation og altid masser af mascara.

Dine date til aftenens fest er også dit ”girl squad.” Hvad er de bedste kvaliteter ved Maria og Christel?

Vi er alle tre meget følsomme, men på hver vores måde, og vi kender efterhånden hinandens styrker og svagheder. Christel og Maria er meget mere udadvendte end jeg, og jeg bliver lokket ud af min skal, når jeg er sammen med dem. Der er en tryghed ved at have dem ved min side – det er som om vi passer på hinanden, selvom ingen har bedt om at blive passet på. Det er sgu en rar følelse. 

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

Siden mine teen-år har jeg brugt L’Oréals mascaraer, og de sidste mange år er det Volume Million Lashes So Couture, der gør det for mig.

Hvad er dit bedste festtip?

Dans, dans, dans. Ingen aften er spildt, hvis man bare danser, og gerne hele natten hvis fødderne kan holde til det.

Og dit bedste ’dagen derpå’ tip?

Udover danskvand i lange baner, så gå den tur du faktisk ikke orker, og bagefter hjem og tag dig en lille lur. Det hjælper altid.

5 hurtige til Hanni Gohr:

Champagne eller Gin Tonic? Champagne

Læbestift eller neglelak? Neglelak

Nude eller rød? Rød

Kort eller lang kjole? Kort

Stiletter eller sneakers? Stiletter

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Genskab Hanni Gohrs ELLE Style Awards beauty-look:

Alle produkterne er fra L’Oréal Paris

Hud: Glam Beige Foundation // Total Cover Concealer Palette // Infallible Blush Palette, Pinks //True Match Highlight Powder, Golden Glow

Øjne: La Palette Nude, Beige, Øjenskyggepalette // Infallible Gel Crayon, Browny Crush, eyeliner // Volume Million Lashes So Couture

Læber: Sexy Balm, 101 We Wear Pink

Negle: L’Huile, 552 Rubis Folies

“Når en girlboss går til bal”

Du kender garanteret Maria Barfod som en af Københavns sejeste kvindelige DJs, og derfor var hun selvfølgelig også en af de VIP-gæster, der var inviteret til årets ELLE Style Awards den 23. maj 2017. 

Og når Maria Barfod går til fest, sørger hun for at mixe elementer fra drengenes klædeskab og pigernes beauty box, og hvis hun mangler inspiration, tænker hun bare: Hvad ville Rihanna gøre? 

Vi fangede Maria Barfod, da hun blev smukkeseret fra top til tå af i L’Oréal Paris’ beautylounge til en lille snak om aftenens beautylook, bedste ‘dagen derpå’ tip og all-time festtip… 

Hvordan vil du beskrive dit look?

Uanset om det er dag eller aften, klæder jeg mig oftest i et mix af drenget og feminint. Jeg er ikke god til at holde mig til en stil. Har jeg kjole på er det med flade sko, og har jeg bukser på er det med en stram top som viser min talje og små bryster. Det er også det, jeg har gjort i aften, hvor min kjole lidt er et sats. Mulberry har været så elskværdige at sende mig en kjole og habit jakke direkte fra catwalken. Men da der er rift om sættet, fik jeg det først dagen før den store aften. Så måtte jeg bare krydse fingre for, at jeg kunne klemme min popo ned i den. Det er en nålestribet sag, stram med flæser forneden, som er det feminine touch og så med en oversize habit jakke over i samme materiale. Prøver at gå efter GIRLBOSS looket.

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?

Ja, der må meget gerne være en rød tråd, ellers bliver jeg utilpas. Tit og ofte så forstiller jeg mig, at jeg er en person, helst Rihanna, og så klæder mig ud fra det… haha…

Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?

Makeup, hår og sko. Jeg synes ikke, at vi er gode nok til at give den gas, når vi går ud i Danmark når det gælder tøjet, og jeg er nok lidt selv faldet i samme fælde. Men jeg har som regel altid en hæl på og skruer op for makeuppen. Og så sætter jeg mit hår. Det er jeg ikke så god til i hverdagen for mit hår meget tykt og det skal tit bare gå hurtigt.

Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?

Jeg har næsten en fast rutine med min makeup. Først BB Cream eller en let foundation, efterfulgt af  bryn mascara, blush og noget fugt til læberne. Det er det. Men jeg har også lidt fået lidt snyde-hjælp, ligesom i tv-køkkenet: jeg får lavet vipper hos Lashlady hver 3. uge og mine bryn, hair strokes, er lavet af Maiken Mathilde hos Frisør KOAS på Vesterbro, hvor jeg kommer alt for tit til tjek up med mit kæmpe garn. Når jeg skal ud er det samme base men med mere shine og så er der enten en læbe på eller lidt ekstra liner.

Dine date til aftenens fest er også dit ”girl squad.” Hvad er de bedste kvaliteter ved Hanni og Christel?

Ærlighed, grin og fortrolighed.

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

Der er mange, men skal jeg nævne tre er det: Glam Beige Healthy Glow, Lumi Magique Highlighter og Volume Million Lashes Mascara.

Hvad er dit bedste festtip?

Mærk musikken og dans så grimt.

Og dit bedste ’dagen derpå’ tip?

VAND VAND VAND – men det er vist ingen nyhed. Og så søvn. Så basic som det kan blive.

5 hurtige til Maria Barfod:

Champagne eller Gin Tonic?  Gin Tonic

Læbestift eller neglelak?  Læbestift

Nude eller rød?  Rød

Kort eller lang kjole?  Kort kjole

Stiletter eller sneakers?  Jeg ville helst sige stiletter, men eftersom jeg har alt for mange af de andre, må jeg nok sige sneakers.

 

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Genskab Maria Barfods ELLE Style Awards 2017-look

Hud: Glam Beige Foundation // True Match Minerals // Glam Bronze Healthy Glow, 01 // True Match Highlight Liquid, Icy Glow og Golden Glow // True Match Highlight Powder, Icy Glow

Øjne: Brow Artist Genius Kit // Brow Artist Plumper, Transparent // La Palette Nude, Beige, Øjenskyggepalette // Infallible Blush Paint, Amber // Volume Million Lashes So Couture

Læber: Sexy Balm, 101 We Wear Pink // Negle: // Le Vernis L’Huile, 114 Nude Mademoiselle

Disney prinsesser på den røde løber

Vi skruer tiden tilbage for en stund: Kan du huske fornemmelsen du fik som barn, da du sad fuldkommen fortryllet, og stirrede på Disney-prinsesserne på skærmen, og drømte om, at du en dag selv blev en vaskeægte prinsesse? Til ELLE Style Awards 2017 gik den drøm i opfyldelse for mange af de smukke, velklædte gæster på den røde løber til årets største modefest. Her kan vi nemlig spottet en gennemgående tendens blandt de skønne outfits og kjoler, der svævede forbi pressevæggen og op ad Cecilie Elisabeth Rudolphs eventyrlige ‘CabarELLE’-printede løber.

Mange har nemlig taget de finurlige og festlige referencer fra aftenens farverige og fjerprydede cabaret-tema bogstaveligt og tilsyneladende hentet inspiration fra Disneys prinsessekjoler i moderne og yderst stilfulde fortolkninger. Dermed så vi både Mulan, Askepot og Elsa på den røde løber – naturligvis tilsat et drys mode-magi fra tidens aller-dygtigste designere. What’s not to love? 

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, var en af dem der fuldendte aftenes eventyrlige fornemmelser i sin frost-lyseblå one-of-a-kind H&M Concious Exclusive kjole, som hun selv fremhæver i videoen nedenfor:

I galleriet nedenfor har vi samlet 14 looks fra ELLE Style Awards 2017, der er som taget ud af en Disney-film. Er du enig? 

Psst…! Vil du have (endnu) mere fra årets modefest, ELLE Style Awards 2017? Så glæd dig til den 8. juni, hvor du får et helt ELLE Style Awards tillæg med det nye nummer af ELLE! 

 

“Jeg vil gerne se ud, så jeg kan tage direkte til efterfest på burgerbar”

Det var en scenevant kunstner, der udfyldte den ene værtinde-rolle til årets ELLE Style Awards – og hun er ikke bange for at klæde sig i fjer, glimmer og pastelfarvet hår, så længe makeuppen er ren og moderne. Mød Oh Land til en snak om blåt hår, scenemakeup og hvorfor hun ville følge Signe Lindkvist, hvis hun befandt sig på Titanic.

Hvordan vil du beskrive dit look til årets ELLE Style Awards – og har du selv været inde over kjoler og makeup?

Jeg har jo ikke bare et look, men mange forskellige outfits. Det giver en stor frihed, fordi de enkelte outfits ikke skal kunne alt; sådan er det mere, hvis du kun har én ting på hele aftenen – så skal du fuldt ud kunne identificere dig med det hele. Jeg er særligt glad for mine kjoler fra By Malene Birger og Stine Goya, der virkeligt rammer min stil. Jeg er vild med hele Stines univers – at det altid er så finurligt og fabelagtigt. Jeg kan nærmest altid tage alt på fra hendes kollektioner og føle mig godt tilpas i det; særligt fordi hun altid holder sig til pastelfarver, som er meget mig. Mit hår er lige nu ferskenfarvet og denne her varme lyserøde er ret svær at ramme. Den ligner den farve, de bruger i Japan – den er meget dukket og mere syntetisk end almindelig strawberry blonde. Mine outfits kommer til at larme meget med fjer, glimmer og pailletter, og derfor skal makeuppen være lækker, ren og naturlig. Jeg vil ikke have sådan et diva look, og jeg synes tit at man ser meget ældre ud, når man har meget makeup på. Det er mere moderne med et enkelt look til de store kjoler, og jeg vil gerne se ud, så jeg kan tage direkte til efterfest på burgerbar.

Hvordan var det at blive valgt som værtinde til årets modebegivenhed, og hvilke tanker har du gjort dig om din værtsrolle?

Min først tanke var ”Shit! Hvordan gør man det?” Men jeg er jo vant til at tale med mit publikum når jeg er på scenen, så det her bliver jo meget det samme… bare med mere snak og færre numre. Heldigvis er jeg super god til at huske navne, og det får jeg brug for, for der er godt nok mange, der skal på scenen. Og så har jeg jo heldigvis også Signe, at læne mig op af – det er jeg glad for.

Dine skiftende hårfarver er blevet en del af dit signaturlook. Hvordan startede denne ide og er der en særlig farve du befinder dig bedst med?

Det startede med, at jeg havde været dirty blonde i meget lang tid og det var ikke en farve jeg var hjemme i – det var ligesom for pænt i forhold til min personlighed. Men mit daværende pladeselskab lod mig ikke gøre noget vildt, og de var i det hele taget meget kontrollerende omkring min fremtoning. Så da jeg brød med dem, lavede jeg et klassisk break-up move: jeg farvede mit hår i en svag lyserød. Men med hårfarve går det ofte ligesom med tatoveringer: der skal hele tiden mere til. For mig er blå den ultimative farve, fordi man ikke kan gemme sig i den. Første gang jeg farvede mit hår blåt, var efter jeg havde været i Sydafrika og skulle til New York og spille en koncert med det her store klassiske ensemble i Carnegie Hall. Jeg farvede håret blåt dagen inden og optrådte så med blåt hår i den her old Hollywood pudderfarvede kjole – det var simpelthen så flot. Vilde farver kan sagtens virke sindssygt klassiske og elegante, det handler bare om at vælge de knækkede og støvede versioner af farverne. Det var tit min mand, der farvede mig. Han er ikke frisør, men kunstner og var vildt god til at ramme de Pantone farver, der klædte min hud. Og så er jeg heldig, for jeg kan bære de fleste farver – bare ikke grøn.

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?

Når jeg er på turné, finder jeg altid to-tre outfits i samme stil og med samme vibe  – og så skifter jeg mellem dem. Alt efter hårdagen foretrækker jeg udslået hår, men hvis jeg ikke når at vaske det, ryger det op. Mine scenemakeup er altid et cat eye lavet med vandfast liner og mascara. Jeg lægger aldrig makeup på hud eller læber, for man sveder og gnider sig i ansigtet og det må ikke tvære ud.  

I aften deler du scenen med en anden power kvinde. Hvordan vil du karakterisere hende og hvordan er jeres indbyrdes dynamik?

Signe er et totalt altfavnende kraftcenter af en kvinde. Hun er både omsorgsfuld, vild og voldsom. Hvis jeg var på en synkende Titanic, var det hende, jeg ville følge. Hun skulle nok få styr på lortet. Det er enormt trygt at være sammen med Signe; man får indtrykket af, at hun nok skal klare det hele – også når der ikke er komplet styr på tingene.  Vores indbyrdes dynamik er overraskende naturlig, for vi har ikke kendt hinanden særligt længe. Vi er ret ens fordi vi er nærværende, har samme humor og følger vores intuition. Ingen af os kan lide en stram struktur og regneark – vi har det bedst, når vi følger vores spontanitet og tør flyde ned af et sidespor. På scenen bliver det nok Signe der tager teten – og jeg er mere den fjollede lillesøster.

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

Jeg kan godt lide de små neglelakker, man kan få i alle mulige farver. De har en god størrelse, fordi de ikke når at tørre ud, inden de er brugt op, og så er børsten på penslen behageligt bred, så lakken er nem at lægge.

Har du et skønhedstip, som du vil dele?

Threading! Jeg får altid rettet mine bryn med tråd, når jeg er i New York. Det er genialt, for det tager kun 10 sekunder, øjenbrynene bliver ikke overplukkede, og det er som om at hårene vokser i den tilrettede retning, når de vokser ud igen.

 

Genskab looket:

Hud: Dup Nude Magique Cushion Foundation på huden i et let lag og dæk yderligere og efter behov med True Match Touche Magique Concealer. Brug Infallible Cover Palette til at dække evt. urenheder i huden.

Øjne:  Læg den anden farve i rækken fra Infallible Blush Palette 02 Amber på hele låget og tón den lige op til globelinjen. Afslut med Volume Million Lashes So Couture mascara på de øverste vipper. Bryn tegnes op med Brow Artist Xpert og defineres yderligere med Brow Artist Plumper, som også sikrer brynene fixeres på plads.

Læber:  Tegnes blødt op med Infallible Lip Paint Matte i farven 201 Hollywood og fyldes ud ved forsigtigt at duppe farven på læberne.

Negle: Afslut looket med et enkelt lag Color Riche Le Vernis L’Huile i farven 114 Nude Mademoiselle på neglene.

 

“Respekt til ELLE for at personlighed vinder over tøjstørrelse”

Når den erfarne tv-vært, ‘cirkusprinsesse’ og producer Signe Lindkvist indtager værtsrollen til årets ELLE Style Awards er det med lige dele ydmyghed, stolthed og respekt. Hun skal nemlig ikke bare hylde branchens talenter, men har også selv vundet en stor personlig sejr.

Hvordan vil du beskrive dit look til årets ELLE Style Awards – og har du selv været inde over kjoler og makeup?

Jeg har været meget inde over: næsten alle tingene er skabt særligt til dagen, og så handler det jo også meget om, at det skal være noget tøj og makeup, som jeg kan bære. Og samtidig skal det jo også ligne mig. Så nogle af elementerne er meget Signe’sk og andre ikke. Det vigtigste for mig er, at de kreative designere, der har laver mine outfits er glade og kan lide resultatet. De bruger så meget tid – og er så dygtige, så dygtige. Jeg kan godt afsløre, at jeg aldrig har været flottere, end jeg bliver til ELLE Style Awards.

Du er vant til at have mange roller – cirkusprinsesse, studievært, producer, børnebogsforfatter – og nu også vært for ELLE Style Awards. Hvordan var det at blive udvalgt som værtinde til årets modebegivenhed?

Jeg var meget, meget ydmyg omkring det. Jeg ved godt, at jeg er god til at lave show – og en erfaren vært. Men jeg havde aldrig troet, at jeg var lækker nok til at lave et show som dette. I min tv-branche ville jeg aldrig få en værts job á la shows eller underholdning som Vild med Dans. I tv-branchen er der en tradition for, at de lækre piger skal være yngre, tyndere og højere end mig. Så jeg tager det som en personlig sejr og en kæmpe respekt til ELLE, at de vælger kvinder, der er mere respekterede for deres personlighed end deres tøjstørrelse.  

Hvilke tanker har du gjort dig om din værtsrolle?

En god vært er den, der nyder at være vært – så når jeg har forberedt mig ordentligt, så er det bare at nyde det på dagen. I forhold til vores konkrete roller, så vil jeg da gerne have at Oh Land og jeg både skal være skægge, kloge, fjollede og lækre. Men det vigtigste er, at gæsterne har det godt, og at de nyder aftenen.

Du lægger sjældent skjul på, at du elsker glimmer, fjer og netstrømper. Er du ligeså farverig  privat, eller kører du en mere incognito stil?

Både og. I mit arbejde er jeg meget, meget mere festlig end privat – men jeg bruger ofte de enkelte festlige ting, men så styler jeg dem bare ned. Jeg kan sagtens finde på at tage cirkusprinsesse strømper med rhinsten på til fest – eller en tylnederdel til en uldtrøje på arbejdet. Fjer og glimmer elsker jeg altid.

Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?

Jeg går tit slet ikke med makeup – sikkert fordi jeg har så meget på, når jeg arbejder, så det er dejligt at have helt fri. Den makeup, jeg næsten altid lægger, er sort liner over øjet og masser af mascara. Hvis det så er fest, tilsætter jeg mineralpudder, blush og måske en øjenskygge. Den eneste læbestift, jeg bruger, er rigtig rød. Det er den eneste farve, jeg synes klæder mig. Ellers bruger jeg bare en læbepomade.

Hvis du ikke skulle være blond, hvilken farve ville du så vælge til dit hår?

Jeg har i de sidste 20 år også været blå, grøn, lyserød, turkis, mørkebrun og leverpostej. Det er ikke nogen af de farver, der var pænere, end det jeg har nu. Så måske ville jeg vælge rødt og så krydse fingre for, at jeg kunne bliver bare halvt så lækker som Stine Goya.

I aften deler du scenen med en anden power kvinde. Hvordan vil du karakterisere hende og hvordan er jeres indbyrdes dynamik?

JEG ELSKER ELSKER ELSKER OH LAND! Du tænker måske, at jeg bare siger noget sødt, fordi hun kommer til at læse den her artikel, men hun er simpelthen sådan et dejligt menneske. Hun er så generøs i livet. Jeg syntes virkelig, at vi har fundet hinanden. Hun er den lidt mere flyvske – kunstneriske – nogen gange distræte og jeg holder ligesom styr på butikken. Det fungerer vidunderligt. Og så er hun så sjov og livskraftig. Og det er enormt inspirerende at arbejde med en der har lyst til alt muligt – fremfor en der er usikker. I går sendte hun mig en video af sin lille søn, hendes hund og et 12 meter vidunderligt Ole Yde slør hjemme i hendes køkken… fordi hun havde glemt hvor fantastisk et slør det er.  Og nu opdagede det igen! Det er en af de sødeste hilsner jeg har fået. Hun har virkelig et hjerte af guld.

Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE. Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?

Ja, jeg kan ret godt lide at elementerne ligesom leger med hinanden. Og at tingene går igen eller matcher. Jeg har en kjole med flotte sølvfugle. Når jeg har den på, føler jeg mig som en skovprinsesse og kan godt lide at putte efeublade i håret. Til ELLE Style Awards har jeg en vidunderlig Stine Goya kjole på med persiske perler… så det er temaet jeg arbejder med der.

Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris?

Mit yndlings produkt fra L’Oréal Paris er en vidunderlig øjenskyggepalet, der hedder La Palette Nude.   Jeg har den lidt rosa version, og jeg elsker den. Den er lille og praktisk at have med over alt, vildt gode farver – 10 tror jeg – og så er den til at betale.

Har du et skønhedstip, som du vil dele?

Det vigtigste skønhedstip, der findes, er at kigge realistisk på dig selv i spejlet, og indrømme de gode og knap så gode sider, som vi alle har. Jeg kommer aldrig til at sætte mit hår med hårtørrer og glattejern om morgenen, så derfor skal jeg have en frisure, der trives godt som en fuglerede. Jeg har for store bryster, så dem prøver jeg altid at pakke lidt væk, mens jeg viser ben så meget som muligt, fordi de er det pæneste, jeg har.

Genskab Looket

Hud: Dup Nude Magique Cushion Foundation på huden i et let lag og dæk yderligere og efter behov med True Match Touche Magique Concealer. Brug Infallible Cover Palette til at dække evt. urenheder i huden.

Øjne:  Brug Infallible Eyeliner i farven 301 Night & Day Black til at tegne en streg langs vipperne på øjenlåget. Afslut med en Volume Million Lashes So Couture mascara på de øverste og underste vipper. Bryn redes opad med Brow Artist Plumper og fyldes kun ud hvis der er huller for at skabe smukke naturlige bryn.

Blush: Giv kinderne et frisk touch med Glam Bronze La Terra Healthy Glow midt på æblekinderne. Træk farven en smule ud over kindben for at forme ansigtet.

Læber:  Duppes med Infallible Sexy Balm i farven 101 We Wear Pink.

Negle: Afslut looket med to lag Color Riche Le Vernis 403 Femme Fatale på neglene.

Psst… Vil du have meget mere ELLE Style Awards? Så glæd dig til den 8. juni, hvor du får et helt ELLE Style Awards tillæg med det nye nummer af ELLE, med ALT om Danmarks største modefest! 

Vinderne fejrer deres Moët Moment backstage

Når der er fest, skal der champagne til. Og det gælder naturligvis også ELLE Style Awards, der jo ikke blot er en modefest, men også en fest med en masse vindere! En hver triumf skal naturligvis skåles ind med boblende, gyldne dråber og traditionen tro var Moët & Chandon med under hele aftenen, og var med til at fuldende den festlige stemning, der rislede gennem DR Koncerthuset den 23. maj.

Allerede fra gæsterne ankom på den røde løber, der i dagens anledning var en 33. meter lang udgave af Cecilie Elisabeth Rudolphs forførende, festlige og fejrprydede ‘CabarELLE’-print, blev gæsterne budt på slanke glas med kølig Moët & Chandon champagne og senere kunne de få en helt personlig Moët & Chandon mini-brut rosé med et polaroid-billede af sig selv på etiketten. Se de skønne resultater på Instagram under hashtagget #ELLExMoetmoment.

Og så var der selvfølgelig vinderne! Der blev i alt uddelt 16 priser under det magiske cabaret-inspirerede show, og alle vinderne fik overrak en personlig XL Moët & Chandon Brut Imperial champagne sammen med deres Georg Jensen vinderstatuette. Vinder-champagnen var helt i tråd med tidens ‘personalization’-trend, og hver flaske var således udsmykket med vinderkategorien i store guldbogstaver.

I videoen nedenfor kan du se for festligt og stemningsfuldt det var, når vinderene fejrede deres Moët Moments backstage, lige efter de havde fået overrakt deres pris. (Advarsel: Deres glæde smitter!)

… Vil du have (endnu) mere fra årets modefest, ELLE Style Awards 2017? Så glæd dig til den 8. juni, hvor du får et helt ELLE Style Awards tillæg med det nye nummer af ELLE! 

I galleriet har vi samlet alle de 16 vinderbilleder fra ELLE Style Awards 2017!

Bliv abonnent: Få 4 numre af ELLE og et ‘CabarELLE’-cover til 199 kroner

Efter at have set hvordan den magiske ‘CabarELLE’-aften foldede sig ud på magisk vis til dette års ELLE Style Awards, kan man kun ønske sig at holde fast i den gode stemning og de fortryllende omgivelser. Og det har du heldigvis mulighed for vores nye abonnementstilbud.

Du kan nemlig få 4 numre af ELLE samt det smukke ‘CabarELLE’-cover, der har en værdi af 199 kroner, til en samlet pris på 199 kroner (+porto og ekspedition 29 kr. i alt 228 kr.) 

Det fine print på coveret, der satte rammen for ELLE Style Awards 2017, er designet af Cecilie Elizabeth Rudolph og coveret fås til næsten alle iPhones.  

Prisen for abo-tilbuddet er 199 kroner (+porto og ekspedition 29 kr. i alt 228 kr.). Og med de fire numre af ELLE, der har en værdi af 287 kroner, og ‘CabarELLE’-coveret, der har en værdi på 200 kroner, betaler du således kun for coveret, imens du naturligvis får magasinerne en dag før alle andre og med den helt særlige abonnementsforside. What’s not to like?

Benyt dig af tilbuddet her og forsæt årets ‘CabarELLE’-stemning hele sommeren! 

ELLE nyhedsbrev

Aftenens 10 højdepunkter

DR Koncerthuset var tirsdag aften pyntet op til fest og fyldt til randen med hele Danmarks mode- og mediebranche og over 500 farvestrålende, feststemte og spændte gæster, da ELLE Style Awards 2017 løb af stablen.

Og der var i den grad skruet helt op for ’CabarELLE’-stemningen med de to værtinder, Signe Lindkvist og Oh Land, i spidsen for aftenens magiske (mode)show. De to ‘cirkusprinsesser’ sørgede nemlig for, at det blev en magisk aften med både, dans, sang, fjer, perler og glitter på scenen.

Læs også: ELLE Style Awards 2017: Her er alle aftenens vindere

På den fortryllende og medrivende aften blev dansk modes største talenter hyldet og fremhævet, da de i alt 16 priser blev uddelt og fik masser af søde, meningsfulde og kærlige ord med på vejen.

Se også: ELLE Style Awards 2017: Se alle kjolerne fra den røde løber

Men foruden alle vinderne, en stjernespækket rød løber og Danmarks skønneste læsere, bød aftenen naturligvis også på et flor af mindeværdige øjeblikke under showet, i de forrygende omgivelser i salen, hvor gæsterne sad ved små intime borde på scenen med champagneservering og små lamper. For imens de to smukke værtinder både dansede og sang (den ene af dem siddende i en halvmåne hævet over hele koncertsalen), kørte Iben Hjejle ægte diva-stil med en vindmaskine. Sara Bro tog den skridtet videre og ankom på scenen iklædt tricot, pels og puddelhår – der matchede den puddelhund, som hun havde med sig, og den flotte Duné forsanger, Mathias Kolstrup, tog salen med til stjernerne med en akustisk version af ‘Wicked Games’.

Ja, der var masser af skønne øjeblikke! Og i videoerne herunder kan du se to af dem, imens vi i galleriet har samlet alle de 10 sjoveste, skøreste, fineste og festligste højdepunkter fra den mindeværdige aften til dig. God fornøjelse!

ELLE nyhedsbrev