Efter lang tids venten har H&M´s nye brand Arket endelig slået dørene op for deres første butik i København.
Arket er som butik tænkt som en moderne markedsplads hvor du kan købe både fine ting til hjemmet – især til dit køkken – såvel om dame- herre- og børnetøj. Mærket sigter efter kvalitet og et tidløst design, så du kan se frem til kollektioner af både boligtilbehør og tøj i rene enkle linjer, som kan bruges sæson efter sæson. Foruden Arkets eget design vil butikken også sælge et håndplukket udvalg af boligting fra andre mærker.
I Arket finder du også en café, hvor der serveres sund mad fra det nordiske køkken. Designentusiaster kan yderligere glæde sig over en fin detalje ved indretningen af caféen, der er prydet af de fine ’Skedblad’ stole designet af svenske møbeldesigner Carl Malmsten i 1933.
Produktionen af stolene er genoptaget eksklusivt til Arkets butikker og er en fin cadeau til butikkens svenske ophav.
Foto: PR
Arket er flyttet ind i de skønne lokaler i det gamle posthus på Købmagergade i København – og butikken er uden tvivl et besøg værd – også for interiørentusiaster.
I anledningen af åbningen har ELLE Decoration valgt 10 Arket-favoritter, som du finder i galleriet nedenfor.
I lørdags kunne fans endelig få lov til at høre endnu en single fra Taylor Swifts mega-hypede album ”Reputation”, der endnu ikke er kommet på gaden. Offentligheden fik en lille bid af den nye single, ”Ready For It,” da 60 sekunder af sangen blev afspillet ved en fodboldkamp i USA, lørdag den 2. september 2017. Dagen efter kom den nye single online i sin fulde længde, og sangteksten satte lynhurtigt gang i gådefulde teorier online – for hvem er sangen egentlig rettet mod? Nogen må den jo være dedikeret til.
Når man lytter til sangen første gang, er det svært ikke at afskrive sangen som endnu én af Taylors typiske popsange om endnu en ny kæreste. Taylor Swift har da også for nyligt dedikeret sit pop-hjerte til sin nye bae, den engelske skuespiller Joe Alwyn, og omkvædet kunne tyde på, at ”Ready For It” meget vel kunne være tilegnet ham:
”In the middle of the night, in my dreams
You should see the things we do, baby
In the middle of the night, in my dreams
I know I’m gonna be with you”
Andre fans påpeger hårdnakket, at sangen absolut ikke kan være om Joe Alwyn, da han er ældre end f.eks. Taylor’s ekskæreste Harry Styles, da første vers blandt andet lyder således:
”Some, some boys are tryin’ too hard
He don’t try at all, though,
Younger than my exes but he act like such a man, so
I see nothing better, I keep him forever”
Det er derfor svært at sige helt præcist hvilken fyr, sangen er dedikeret til, men sangen handler tydeligvis om en eller anden form for forhold – teksten ”Let the games begin”, kunne derudover godt tyde på, at det ikke er det helt sunde forhold af slagsen.
Og selvfølgelig, den mest markante fans-teori af dem alle: At Tay-Tays sang naturligvis ikke kan være andet end endnu en stikpille til Kanye West og Kim Kardashian i kølvandet på den Hollywood-konflikt, der har hersket imellem dem de seneste år. Fans puster til ilden ved at påpege, at ”Ready For It” er en direkte henvendelse til Hr. West – for er han klar, til hvad der venter ham?
Den nye Swift-single bør dermed ses, mener fans, som den naturlige, retoriske opfølgning på hendes første single fra albummet, nemlig sangen ”Look What You Made Me Do”, hvor ”you” naturligvis referer til Kanye West. Taylor fortæller ham dermed med denne single, at han har fremprovokeret den nye side af den ellers uskyldige sangerinde – og er han mon klar til konsekvenserne?
Uanset hvad sangen viser sig at handle om helt præcist (vi venter stadig på den dag, Tay-Tay giver os specifikke svar på de mange spørgsmål, som fans nu sidder tilbage med), så er ét helt sikkert: Det nye album ”Reputation” er et definitivt farvel til den gamle, uskyldige Taylor, der med sine smukke, blå øjne og guitar under armen, kickstartede sin karriere med en countrylyd, der var alt andet end hævntørstig, og sangerinden vrisser nu aggressivt gennem sin nye, ekspressive lyd.
Det eneste spørgsmål, Taylor har efterladt fans med, er: ”Are you ready for it?” Vi er i hvert fald klar til næste udspil fra den nu knapt-så-harmløse Swift.
ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har taget hul på den kommende sæson, og dermed også efteråret og alle de nye varer i butikkerne og på webshops-
Når efteråret banker på, er det naturligvis tid til at tænke i varmere baner, og derfor anbefaler Johanne, at du går efter rene materialer, som silke og uld, når du kan – og det bedste af det hele? Det kan sagtens lade sig gøre at få på budget.
Highstreet-mærker som Uterqüe og H&Ms nye mærke Arket er begge gode eksempler på, at kvalitet ikke behøver at koste over 1.000 kroner, og det er netop dér, du blandt andet kan lave rigtig gode efterårskøb, når det gælder varme striktrøjer eller lange kjoler til de koldere måneder.
Johanne har udvalgt 10 favoritter på budget til din efterårsgarderbe, og du finder dem alle sammen inkl. priser og links til webshoppen i galleriet.
Psst… I det nye ELLE kan du også få Johannes favoritter, når hun deler sit oktober-moodboard med endnu flere favoritter – favoritter, der i denne måned har fokus blomstertrenden, som dette efterår har fået et råt twist.
Skjorte, Uterqüe, 790 kroner
Kjole, & Other Stories, 645 kroner
Sweater, Arket, 890 kroner
Jeans, H&M, 380 kroner
Sneakers, Reebok Club C 85 Vintage hos Nakedcph.com, 750 kroner
Vi har været en del af hendes utallige telefonsamtaler, frokoster og byture med Miranda, Carrie og Charlotte, vi har grædt med hende over Mr. Bigs gentagne gange og siddet med bag tasterne til en ordstrøm af tanker, mens uret tikkede.
Hun er vores ubestridte yndlings klummeskribent, men i allerhøjeste grad også et stilikon, som har inspireret os, siden hun trådte ud foran den gule taxi første gang i ‘Sex and the City’ i 1998.
Vi taler naturligvis om Sarah Jessica Parker i rollen som Carrie Bradshaw.
For hvem ville ikke gerne eje Carrie Bradshaws walk-in closet? Hvis du – ligesom størstedelen af resten af verdens kvinder – har fulgt Carie Bradshaw fra afsnit 1 til 94 i ‘Sex and the City’ samt to spillefilm, kan du garanteret også huske en masse af de kjoler, stiletter og tasker, som Carrie Bradshaw har optrådt i i serien gennem de seks sæsoner.
Hvad enten det er de korte kjoler med spaghettistropper, det ikoniske lyserøde tylskørt fra introscenen, Manolo Blahnik-stiletterne eller den overdådige Versace-kjole, som har på i seriens sidste afsnit, så står det for mange knivskarpt i hukommelsen.
Vi har samlet 26 af de mest ikoniske stiløjeblikke fra Carrie Bradshaw i ‘Sex and the City’ gennem tiden i galleriet.
Foto: All Over Press
Det lille 'tutu' skørt, som Carrie Bradshaw har på i åbningscenen til Sex And The City tager uden tvivl prisen som et af de mest ikoniske outfits gennem tiden. Og det bedste af det hele? Den er efter signende fundet i en vintagebutik til den nette sum af $5 dollars svarende til 35 kroner.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i blomstret kjole fra Dolce & Gabbana og sit karakteristiske lange krøllede hår.
Foto: All Over Press
Den romantiske lyserøde kjole, som Carrie har på, da hun spiser frokost med Mr. Big efter, at han igen har knust hendes hjerte og de falder i søen, fordi Big prøver at kysse hende på kinden.
Foto: All Over Press
Kjolen, som Carrie bærer, da hun efter Bigs forlovelsesfest med Natascha kommer tilfældigt forbi ham, og får taget sig sammen til at gå over til ham og lykønske ham med ordene:"Your girl is lovely, Hubby"
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Carrie med et ud af mange par Manolo Blahnik-stilletter, som nærmest blev ikoniske efter hendes brug af dem i 'Sex and the City'.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i ført en blomstret kjole med bare skuldre og hænderne fulde af shopping-poser? Så bliver det næppe mere SATC-agtigt.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i en af sine mange pelse.
Foto: All Over Press
Carrie var i ført dette ouftit på en af sine første dates med Berger, og må siges at være et af de mere afslappede looks, vi har set fra Carrie.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw var uden tvivl en af dem, der sørgede for, at vi allesammen gik rundt med tørklæder på hovedet på præcis den måde, som hun gør her.
Foto: All Over Press
Et knapt så "ikonisk" outfit for Carrie, men afsnittet, hvor Carrie tager med Aidan på "landet" er ikke desto mindre et af vores yndlings - og så var det altså også lidt skønt at se Carrie i andet end designerkjoler og dyre stiletter.
Foto: All Over Press
Carrie sidste kærlighedsaffære, før hun giver sig hen til sin Mr. Big, er russiske Aleksander Pretrowski, og et af vores yndlingsmomenter med de to, er uden tvivl scenen, hvor Carrie er iført denne drøm af en Oscar De La Renta kjole i lyserød. Og det bedste af det hele? Naturligvis da Carrie og Aleksander beslutter sig for at spise pomfritter, mens Carrie stadig er iført den lyserøde designerkjole.
Foto: All Over Press
Du husker garanteret den såkaldte "newspaper-dress", som Carrie Bradshaw har på i 'Sex and the City'. Kjolen er designet af John Galliano for Christian Dior, og kjolen blev faktisk så ikonisk for Carrie, at hun både havde den på i serien og i film nummer 2.
Foto: All Over Press
Hvem husker ikke denne drøm af en Versace-kjole, som Carrie har på i et af de sidste afsnit?
Carrie på vej efter Mr. Big i seriens allersidste afsnit - minutter før hun forenes med sit liv kærlighed; Mr. Big.
Foto: All Over Press
Det første gensyn med Carrie Bradshaw efter seriens afslutning er iført Ralph Lauren vest og Manolo Blahnik-stiletter, hvor hun sammen med Miranda, Samantha og Charlotte kommer slentrende ned af New Yorks gader og giver os det første smugkigpå det, vi har ventet på længe: 'Sex and the City - The Movie'.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i en af de første kjoler, vi ser hende iført i filmen. Kjolen er vintage, mens stiletterne er fra Christian Dior.
Foto: All Over Press
Den blomstrede grønne kjole, som Carrie har på i 'Sex and the City- The Movie', da hun kigger på lejlighed med Mr. Big. Kjolen er vintage, mens skoene er fra Christian Dior.
Foto: All Over Press
Lyserød vintagekjole, Chanel-taske, Christian Dior stiletter - perfekt kombination.
Foto: All Over Press
Hvis der er én, der har taget nattøjslooket til nye højde, er det Carrie Bradshaw i 'Sex and th City - The Movie', hvor hun tilføjer lange perlehalskæder til sin silketop.
Foto: All Over Press
Da Carrie (endelig) skal giftes med Mr. Big er det i denne brudekjole designet af Vivienne Westwood. En kjole, der taler for sig selv og garanteret er været på de fleste kvinders liste over drømmebrudekjolen siden.
Foto: All Over Press
Kjole fra Dolce & Gabanna, sko fra Sigerson Morrison og vintage-taske. Hvis der er én, der forstår, at kombinere nyt og gammelt er og bliver det Carrie.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw er på shopping i en 'J'Adore' Dior top i SATC The Movie og den kendte "tutu" nederdel, og vi elsker det look!
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i 'Sex and the City - The Movie' i en af hendes yndlingsfarver: lyserød.
Foto: All Over Press
Blomster, blomster, blomster... Præcis som vi kender Carrie bedst.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaws Burberry-outfit fra den nervepirrende scene fra 'Sex and the City - The Movie', hvor Miranda og Carrie er inde i et supermarked for at købe Halloween-kostumer, og Miranda endelig fortæller Carrie, at hun kom til, at sige noget knapt så godt til Big - nemlig ordene: "You two are crazy to get married".
I sidste uge kunne vi afsløre, at både Gigi Hadid og lillesøster Bella vender tilbage til årets overdådige Victoria’s Secret Fashion Show, der i år afholdes i Shanghai.
Også supermodellen Karlie Kloss har på Instagram afsløret, at hun vender tilbage til det sexede entourage af langbenede celebs, der viser de nyeste, pompøse lingeri-trends frem.
Med den officielle liste over Victoria’s Secret modeller til årets show på plads, har mange glædet sig, men en del har ligeledes undret sig – hvor er Kendall Jenner dog henne på listen?
Kardashian-modellen, der før har været en del af Victoria’s Secret slænget, vil ikke være en del af det eftertragtede lineup af modeller på catwalken og en kilde tæt på Kardashian familien har efter sigende fortalt, at Kendall ikke engang tog til audition på showet.
Årsagen er, at Kendall Jenner for lang tid siden underskrev kontrakt med en anden undertøjsgigant, nemlig Italienske La Perla, om at være lingerimærkets nye frontfigur.
Den samme kilde beretter, at det tilsyneladende var et nemt valg for den 21-årige model at vælge aftalen med La Perla frem for Victoria’s Secret – simpelthen fordi det var en bedre aftale rent økonomisk.
At Kendall har sagt ja til at underskrive kontrakt med La Perla i år betyder faktisk, at hun sandsynligvis aldrig vil komme til at gå for Victoria’s Secret igen. Uskrevne regler siger nemlig, at det ikke er retsmæssigt at vende tilbage til Victoria’s Secret, hvis man som model har valgt at arbejde for en konkurrent.
Kendall Jenner har allerede postet nogle af de første billeder fra sin første La Perla-kampagne på Instagram:
Det er svært at sige, hvilken kontrakt der viser sig at være det rigtige valg for Kendall Jennner i det lange løb, men da hendes karrierre kun er vokset, siden hun begyndte at tage sin karriere som model seriøst, spår vi, at Kendall nok skal få succes med alt, hvad hun rører.
Indtil Victoria’s Secret showet bliver vist på amerikansk tv til november, kan du se hvilke 45 andre modeller, du kan glæde dig til at se på den ekstravagante og sexede catwalk til årets Victoria’s Secret Show.
Bread & Butter by Zalando er en modefestival, der spreder sig over tre dage i Berlin. Det er et slaraffenland for modeelskere, hvor alle kan komme og opleve de seneste trends og eksklusive nye lanceringer fra nogle af verdens allerstørste brands. Hele oplevelsen krydres med store musiknavne, der optræder i løbet af festivalen, inspirerende talks med branchens insidere, der har vigtige og indsigtsfulde budskaber på hjerte – og ikke mindst modeshows og lækre madoplevelser, der i sig selv udgør en lille streetfood festival.
Kort sagt: Bread & Butter by Zalando er dér, det sner inden for europæisk mode, og det er en go-to oplevelse på højde med Roskilde Festival for modeelskere, som er værd at tage til Berlin for at deltage i.
ELLE var med Zalando i Berlin fra 1. – 3. september for at opleve hele herligheden folde sig ud fra første række – og der skal ikke herske tvivl om, at Zalando har fat i den lange ende. Webshoppen er allerede en favorit hos mange, der nyder godt af det imponerende produktudvalg med alt fra highstreet til highend brands, den præcise levering og ikke mindst de fordelagtige fragt- og returprincipper (det er gratis, for dem der ikke vidste det). Samme (gode) oplevelse – og mere til – oplever man på egen krop, når man deltager i Bread & Butter by Zalando, hvor den tyske eksekveringspræcision er synlig i den måde alt fra shows til talks bliver styret på. Her starter alle shows nemlig på klokkeslet og uden slinger i valsen. Samtidig kommer den muskelmasse, der ligger bag Zalando, til udtryk i de brands og ikke mindst personligheder, som Zalando formår at trække til Bread & Butter for at bidrage til det behørige festivalprogram.
I år udstillede brands som Tommy Hilfiger, adidas, Mads Nørgaard, Topshop – og mere end 50 andre i messeområdet, hvor de fristede besøgende med limited edition items, lavet on-site udelukkende til Bread & Butter, muligheder for unikke customizations og shopping. Hugo Boss, The Kooples, Selected, Topshop med flere holdt shows – og Viktor & Rolf afholdt et stort Haute Couture show. Og det er ret unikt at overvære et Couture Show, og noget, som end ikke alle, der arbejder i modebranchen, altid får lov at opleve.
Som om ovenstående ikke i sig selv var nok, optrådte store navne som Myclef Jean, M.I.A. og FKA Twigs, mens Beyoncés faste og ultra-hypede danseduo Les Twins free-stylede på Tommy Hilfigers stand. Fik vi sagt, at det var cool?
Sidst, men ikke mindst gæstede selveste Dame Vivienne Westwood Bread & Butter, hvor hun talte om at vi skal tage ansvar for miljøet, mens topmodellen og stifteren af Gurls’ Talk, Adwoa Aboah, holdt en inspirerende paneldebat om det, at forlige sig med at være sig selv og finde sig til rette i sin egen krop i generation SoMe, hvor presset for at være perfekt er større end nogensinde før.
Med anndre ord: Den årlige modefestival Bread & Butter by Zalando underholder ikke bare på modefronten – den udfordrer også vores kreativitet og opfattelse, af hvem vi er, og hvordan vi udtrykker det.
I galleriet nedenfor fremhæver vi de bedste highlights fra Bread & Butter 2017 by Zalando. Kom med… og glæd dig allerede til næste år, hvor du selvfølgelig selv skal med!
Foto: PR
Show: Viktor & Rolf Haute CoutureDet er noget helt unikt at være til Haute Couture Show , og en oplevelse der slet ikke er alle i modebranchen forundt. Ikke desto mindre kunne man som gæst til Bread & Butter 2017 opleve Viktor & Rolfs magiske couture-kreationer på nært hold til en specialfremvisning af hele tre couture-kollektioner på én gang. Til Bread & Butter har man som gæst og besøgende adgang til alle modeshows, og kan dermed opleve dét som ellers er forbeholdt modebranchens insidere under modeugerne.
Foto: PR
Show: Zalando Fashion ShowTopmodellen Adwoa Aboah åbnede Zalandos store modeshow, der slog fast, at mode er for alle uanset alder, køn, form og hudfarve. På catwalken fremviste modellerne, der både var høje og lave, unge og gamle - og sågar crossdressere - den seneste mode fra et bredt udvalg af alle de brands, der forhandles på Zalando.com
Foto: PR
Show: TopshopTopshop slog med deres show under Bread & butter by Zalando fast, at 80'erne er tilbage - både hvad angår tøj og musik. Her var knald på farver, som lyserød og blå, der klædte 80'er-inspirerede suits, knaldrøde lakstøvler, metallic frakker og punkede lakbukser og nederdele. Alt sammen præsenteret til de største, dunkende 80'er-hits - og endnu bedre: hele kollektionen er allerede til salg på Zalando.com!
Foto: PR
Show: Hugo BossHugo Boss startede deres show med et imponerende spring: Midt på catwalken var der nemlilg opsat metal-sativer, som 5 pakour-artister kom løbende ind og svingede sig rundt på, som indledning til showet, der slog fast, at Hugo Boss er The Boss, når det kommer til virkelig gode hverdags-uniformer med et moderne twist.
Foto: All Over Press
Musik: Koncert med M.I.ARinger hits som "Paper Planes" og "XXXO" en klokke? De kommer begge fra den britiske mega-stjerne M.I.A.s hånd, og kunne opleves som en del af Bread & Butter by Zalandos musikalske line-up. Bread & Butter er nemlig i ligeså høj grad en festival for kultur, som det er for mode, og når den sidste model træder af runwayen og brand-standende lukker ned for dagens business, træder verdensstjerne efter verdensstjerne på scenen og underholder til langt ud på natten - og alle med billet har adgang.
Foto: All Over Press
Musik: Koncert med Wyclef JeanWyclef Jean er bedst kendt som det ene medlem i 80'er-hip-hop kultbandet The Fuguees, og den sympastiske sanger står bag flere megahits som brandt andre cover-versionerne af Killing Me Softly og No Woman No Cry. På strandbaren på Bread & Butters festivalområde smed Wyclef Jean skoene (han var jo på stranden, som han sagde) og gav intimkoncert med alt det bedste fra sin karriere.
Foto: All Over Press
Musik: Koncert med FKA TwigsHun dater Robert Pattinson, har vundet tonsvis af priser for sin musik - og så gav hun i øvrigt koncert lørdag aften under årets Bread & Butter i Berlin. Og hun gjorde det så godt!
Foto: All Over Press
Musik: Free-style med Les TwinsDe danser fast med The Queen Bee, Beyoncé, men til Bread & Butter 2017 kørte de to dansende stor-charmører deres helt eget show på Tommy Hilfigers stand. De to brødre har ikke blot fuld kontrol over hver muskel i deres veldrejede kroppe: De har så sandelig også ordet i deres magt, og underholdt på den mest karismatiske vis et komplet tryllebundet publikum med lir og dans - og det gyldne citat: "Twerking is not dancing!". Det hele kulminerede fuldkommen da de to drengerøve hev udvalgte tilskurere op på scenen for at batle free-style med dem. Les Twins er nemlig verdensstjerner inden for scenedans, og de tilskuere, der fik lov at danse med dem, kunne næsten ikke være i sig selv da de stod ansigt til ansigt med deres største idoler.
Foto: All Over Press
Talks: Gurls' Talk med Adwoa AboahAdwoa Aboah er topmodel og var blandt andet blandt de 7 topmodeller på forsiden af den allerede ikoniske "Vogue 125" forside fra marts 2017. Men endnu vigtige er, at hun er stifter af 'Gurls' Talk', der er et pigeforum, for piger (og drenge!), hvor det er tilladt at tale og søge hjælp om alt. Adwoa har selv været helt ude i torvene med et misbrug, og er kommert ovenpå igen med den rette hjælp - og det er hendes misssion at hjælpe andre til at komme ud af deres problemer gennem råd og ekspertise og omsorg.Til Bread & Butter 2017 holdt Adwoa Aboah en paneldebat med sin faste Gurls' Talk psykolog Dr. Lauren og den transkønnede model Maxim Magnus, der diskuterede det pres vi er udsat for i en SoMe styret verden - og lod os vide, at vi alle har en (vigtig) rolle i livets store puslespil.
Foto: All Over Press
Talks: Dame Vivienne WestwoodLady. Dame. Boss. Dame Vivienne Westwood behøver næsten ikke nærmere introduktion, og den knap 80-årige engelske modeskaber/klimaaktivist tryllebandt publikum til en timelang one-woman-talk, hvis hovedpointe var, at vi ikke skal lade os forføre af alt det, som bliver promoveret som 'den store sandhed'. Westwood mener, at verden som vi kender den har en skræmmende fremtid i sigte, hvis vi fortsætter i den retning, vi har i dag, og at det første vi kan gøre for at ændre den fremtidsudsigt er, at forbruge anderledes og være mere ansvarlige, når vi køber nyt.
Foto: All Over Press
Talks: Viktor & Rolf Viktor fra Haute Couture designduoen Viktor & Rolf fortalte om vejen fra et lille designstudie i Holland til den eftertragtede plads på den officielle Haute Couture-kalender i Paris, og fortalte hvilken betydning det har for det kunstneriske udtryk når man tilsidesætter sin ready-to-wear linje og begynder at anerkende, at man som Haute Couture designer i højere grad skaber kunst end mode. Desuden løftede han sløret for et kommende designsamarbejde om en ready-to-wear capsule kollektion for Zalando, der launcher i starten af 2018. Vi kan næsten ikke vente.
Foto: All Over Press
Festival pladsen: Food MarketIngen festival uden en levende, indbydensde og velduftende mad-scene. Bread & Butter skuffede bestemt ikke, og mellem de mange modeshows, talks, koncerter, udstillinger og brand-stande kunne man forlyste sig med friske baos, vegansk is, amerikanske pandekager med avokado-topping, sushi, gourmet burgers, tacos og delikat streetfood fra Hanoi. Blot for at nævne få af de gastronomiske fristelser.
Foto: All Over Press
Festival pladsen: Brand AreaFlere end 50 brands havde stande på Bread & Butter - og fællesnævneren for de fleste var, at man som besøgende på standen kunne gå hjem med helt unikke, customized produkter, som man selv kunne sætte sit præg på direkte på standen. Hos Mads Nørgaard kunne man trykke sin egen statement t-shirt og blandt andre Nike og Reebok tilbød at man selv kunne designe sine sneaks. Desuden var der et kæmpe active area på messen, hvor man kunne deltage på træningshold iført det nyeste gear fra de deltagende brands - og hvis man ikke var til den slags kunne man få lagt makeup eller ordnet negle i beauty loungen.
Foto: PR
Festival pladsen: Vievienne Westwood Archive CollectionVivienne Westwoods ikoniske kreationer - fra 1970'erne til i dag var udstillet under Bread & Butter, hvor man kunne se nogle af de pieces, der har været med til at definere hele den engelske punk-rock kultur.
ELLE var inviteret af Zalando til Bread & Butter by Zalando 2017
Nogle filmroller kræver ekstra meget af den pågældende skuespiller, og gennem årenes løb har Hollywood stjerner været nødt til at skjule deres graviditet, der oftest ikke var planlagt, for at møde instruktørens krav.
Film er altid planlagt længe før, at de bliver filmet, og skuespillerinder takker derfor også oftest ja til deres roller længe før, man begynder på selve optagelserne. Når der så pludselig er en baby på vej, hvad gør man så?
Det eneste valg, de store skuespillerinder har er, at gemme deres struttende maver lidt af vejen, så graviditeten ikke har nogen effekt på den pågældende rolle eller film – og heldigvis står der et helt hold klar med makeup og tøj for at hjælpe processen lidt på vej. Dermed har stylister og makeup artister gentagne gange været på overarbejde for at skjule de strålende, struttende maver, der er gemt af vejen i store, løse kjoler – ja der er sågar eksempler på, at man har været nødt til at bruge kropsproteser!
Men med makeup, den rette styling og den rette kameravinkel kan man heldigvis manipulere med meget, og i galleriet nedenfor har vi samlet 12 graviditeter, som på helt utrolig vis er blevet skjult på skærmen, selvom nogle skuespillerinder endda var gravide i helt op til 5. måned.
Foto: MEGA
Sarah Jessica Parker i Sex and the City
Vores allesammen Carrie fandt ud af at hun var gravid, da holdet begyndte at filme 5. sæson. Stylisten gjorde alt hvad hun kunne for at skjule denne overraskelse, og valgte løst tøj samt vilde accessories for at fjerne seerens opmærksomhed fra Sarahs voksende mave. Til sidst blev skuespillerindens graviditet dog umulig at skjule, og 5. sæson blev derefter skåret ned til 8 episoder.
Foto: All Over Press
Courtney Cox i Friends
Monica Geller var faktisk gravid i de fleste afsnit af den allersidste sæson på den populære tv-serie. Selvom stylig-crewet sørgede for at iklæde skuespilleren løst tøj, så var det til sidst umuligt, at skjule hendes graviditet.
Foto: All Over Press
Angelina Jolie i Changeling
Denne dramatiske filmrolle var i forvejen den følelsesmæssige af slagsen, og med sin graviditet, var denne rolle en ekstra mundfuld for Angelina Jolie. At spille netop denne filmkarakter - en mor som mister sin søn - gjorde, at Angelina efterfølgende fik et brændende ønske om at blive mor igen på et senere tidspunkt. Dette ønske gik i opfyldelse igen senere, da skuespillerinden blev mor til tvillinger.
Foto: All Over Press
Blake Lively i The Age of Adaline og The Shallows
Den smukke skuespillerinde var allerede gravid, da filmcrewet begyndte at optage ”The Shallows”. Rollen krævede, at Blake skulle udføre nogle vilde stunts og lægge på maven på et surfboard det meste af tiden, men den erfarne skuespillerinde imødekom alle instruktørens krav, indtil de sidste to uger på settet – så måtte en stand-in tage over.
I det romantiske drama ”The Age of Adaline”, var Blake igen gravid, men hun forblev professionel og blev ved med at arbejde helt indtil slutningen af hendes graviditet. Hendes kollegaer bed desuden mærke i, at hun ikke havde nogen specielle krav i løbet af indspilningen – noget, der ikke kunne blive sagt om andre af hendes ikke-gravide arbejdskammerater.
Foto: All Over Press
Drew Barrymore i Blended
Skuespillerinden fandt ud af at hun var gravid blot få dage efter hun underskrev filmkontrakten til "Blended". Dertil kom at indspilningen blev forsinket, så stylisten kom virkelig på overarbejde, da hun skulle sørge for at skjule Drews struttende mave i løst tøj, men det lykkedes, og ingen lagde mærke til hendes efterhånden store mave i filmen.
Foto: All Over Press
Emily Blunt i Pigen i Toget og Into The Woods
Emily fandt ud af, at hun var gravid, lige da crewet begyndte at filme “Pigen i toget” og hun besluttede, at holde det hemmeligt så længe hun kunne. Skuespillerinden har siden sagt, at hendes graviditet faktisk hjalp hende i rollen som den følelsesmæssige ustabile karakter, og Emily spillede rollen med så stor overbevisning, at hendes kollegaer faktisk begyndte at bekymre sig om hvorvidt Emily var for opslugt i rollen. I den senere film ”Into the Woods”, havde Emily allerede erfaring med at arbejde mens hun var gravid. Interessant nok, var begge hendes roller i de to film, en kvinde der helt desperat higede efter at få børn, men desværre ikke kunne.
Foto: All Over Press
Helena Bonham Carter i Sweeney Todd
Denne graviditet blev godt skjult på grund af garderoben, der for det meste bestod af kæmpestore, ekstravagante kjoler, inspireret af 1700-tallets mode. Der var dog én sidegevinst af Helena Bonhams graviditet, der ikke kunne skjules under optagelserne: at hendes bryster voksede sig større og større for hver dag der gik.
Foto: All Over Press
January Jones i Mad Men
Den ellers tynde og skrøbelige January Jones, der spillede rollen som Dons kone i seerhittet "Mad Men", tog meget på under sin graviditet- en graviditet, som strakte sig gennem optagelserne på seriens 5. sæson. Producerne tog January Jones’ graviditet som en mulighed for at omskrive manuskriptet en smule, og pludselig spillede hun en rolle, som var følelsesmæssig ustabil og var blevet tykkere som konsekvenserne af hendes ægteskabelige krise. Det gjorde så, at January måtte have ekstra makeupeffekter på, som blandt andet inkluderede en ekstra hage og kropsproteser, så det ikke kun var på maven, skuespillerinden var større. Det tog op til 6 timer hver eneste gang, hendes ekstra kilo skulle sættes på.
Foto: All Over Press
Kate Winslet i Divergent
Da denne film blev indspillet, var skuespillerinden gravid i 5. måned. Det blev godt skjult med mørkt tøj og kameravinkler, der var særligt udvalgt så de ikke vidste Kates bulende mave. Kate fødte endda i løbet af indspilningen, og vendte derefter straks tilbage til jobbet, hvor hun sørgede for at lave hvert eneste stunt helt selv – imponerende!
Foto: All Over Press
Scarlett Johansson i Avengers: Age of Ultron
Denne krævende rolle med mange stunts gjorde, at den smukke skuespillerinde hurtigt blev træt, da hun var på arbejde mange timer dagligt i store perioder af hendes graviditet. Det gjorde, at filmens producer besluttede, at mange af Scarletts scener blev overtaget af hendes double.
Foto: All Over Press
Lena Headey i Game of Thrones
Da optagelserne til 5. sæson begyndte, var skuespillerinden, som spiller den onde Cersei Lannister, gravid i 5. måned. Seriens producer valgte at Lenas ’double’ måtte være stand-in i den markante scene, hvor Cersei går sin ’walk of shame’ uden en eneste trevl på kroppen. Det tog hele tre dage at skyde denne scene, og ingen har siden lagt mærke til at skuespillerinden var gravid, eller at hendes ’double’ indspillede det meste af den særlige scene.
Foto: All Over Press
Reese Witherspoon – Vanity Fair
Skuespillerindens graviditet blev i denne rolle skjult ved hjælp af pompøse og fyldige kjoler. Da skuespillerinden var i hendes 5. måned, måtte produceren sørge for at Reese stod bag møbler og ved hjælp af smarte kameravinkler, sørgede man for at man aldrig så Reese i fuld figur.
Skal det være nemt, lækkert og smage lidt af sensommer på terrassen, skal du forkæle dig selv og dine gæster med denne superlækre nordiske version af en klassisk indisk wrap med laks.
Hemmeligheden er ‘Ginger & Chili Spices’ skabt specifikt til Pulled Salmon Wraps fra Santa Marias nye, fristende streetfood-sortiment. Det smager mere end godt!
Opskrift: Wrap med pulled laks ‘Bombay Style’
Opskriften er beregnet til 4 personer
Det skal du bruge:
Ca. 400 g laksefilet
1 brev Santa Maria
’Ginger & Chili Spices’
1 pakke Santa Maria ’Chapati Bread’
½ spidskål
1 mango
1 glas Santa Maria ’Lemon Chutney’
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader
Læg laksen i krydderiblandingens medfølgende stegepose og drys krydderiblandingen over
Tilsæt ½ dl vand, luk posen til og kom den i et ovnfast fad
Bag laksen i 15-20 minutter
Snit spidskålen fint. Skær mangoen i både
Tag laksen ud af posen og del den i flager med en gaffel
Lun brødene
Fordel kål, mango, laks og chutney på den øverste del af brødet. Fold den nederste del af chapataen op, så den dækker lidt af fyldet
Fold dernæst først højre side og bagefter venstre side ind over midten og server
Hvis ikke du allerede drømte om den klassiske PS1-model fra Proenza Schouler, så bliver deres nyeste taskelancering uundgåeligt et ønske på listen over dine efterårskøb.
Den klassiske PS1-model har nemlig fået en lillesøster, og som skabt af samme kreative hånd, er hun mindst ligeså yndig, praktisk og god i størrelsen, som vi allerede kender hende.
Der er kræset for detaljerne på den nye PS1-model, hvor tasken med et stadig simpelt look har fået et nyt emalje logo tag og en opdateret lås med skruedetaljer, à la den vi kender fra Hava-tasken. Materialet er stadig en blød, kalveskind med struktur, som giver tasken form, og ligesom den kan bæres på skulderen, cross-over og som håndtaske.
Bag det luksuriøse designermærke finder du den unge New York baserede designerduo, Jack McCollough og Lazaro Hernandez, der lancerede den første Proenza Schouler tøjkollektion i 2002, og som i 2008 udvidede designuniverset med en håndtaskekollektion, der introducerede os for den ikoniske PS1-model.
PS1-tasken fra Proenza Schouler er i dag er blevet en del af brandets signatur, og er gentagne gang spottet i streetstylebilledet, under modeugerne og på celebrities som Mary Kate Olsen og Leighton Meester og senest på den røde løber, hvor Gigi Hadid til HSN Fashion Show 2015 fuldendte sit bright-and-white look med en hvid model.
Se billeder af den nye PS1-model her:
Psst… Blev du lige dødforelsket i den nye luksuriøse it-taske, så finder du den online hos Proenza Schouler lige her.
Du er garanteret stødt på #ELLEfitdk som er ELLE-universet nye sundhedstiltag, hvor vi deler gode tips til træning og sundhed.
Som en del af ELLEfit-universet har ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, været i køkkenet og i samarbejde med Urtekram udviklet en masse lækre og sundre opskrifter, som let kan blive en del af din hverdag.
Nedenfor finder du opskriften step-by-step, ligesom du nederst i artiklen kan se opskriften på video, hvor ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, guider.
Opskrift: Quinoasalat med kidneybønner, avokado og chili/lime-dressing
Varighed ca. 2,5 min.
Det skal du bruge:
2 dl. Kogt rød quinoa
1 lille skål optøede edamamebønner
1 dåse kidneybønner
1 rød peber skåret i mindre stykker
1 bakke små tomater skåret i halve
2 forårsløg fintsnittet (kun det grønne)
1 avokado i tern
Sådan gør du:
Miks alle ingredienser i en skål
Chili/lime-dressing:
Det skal du bruge:
1/2 fintsnittet rød chili
Saften fra 1 lime
1 spsk. agavesirup
2 spsk. olivenolie
Sådan gør du:
Snit en håndfuld purløg
Bland fintsnittet purløg og dressing i salaten
Hæld en lille skål ristede græskarkerner i salaten
Smag til med salt og peber før servering
Miks alle ingredienser i en skål
I videoen nedenfor viser ELLEs Health Editor, Stephanie Bang, hvor let det er at lave den lækre og sunde quinoasalat med kidneybønner, avokado og chili/lime-dressing:
Psst…! Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arktiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du står i træningscenteret.
Kalenderen viser officielt efterår, og det betyder, at der nu skal lidt flere (og lidt varmere) lag til at holde os varme hele dagen.
Selvom september højest sandsynligt byder på flere grå dage, og dermed er startskuddet til en lag-på-lag sæson, betyder det bestemt ikke, at outfittet behøver at være gråt og kedeligt at se på! På listen over moderedaktørens favoritter i denne måned er blandt andet den fineste striktrøje med flæser, og selvom trøjen er grå, så tilføjer flæserne og puf-ærmerne et meget fint, feminint touch.
På listen over månedens modefavoritter er der også blevet plads til et strejf af flowerpower trenden, der fortsætter langt ind i efteråret. Dermed kan fornemmesen af lune sommeraftener og smukke blomstermarker fortsætte med kjolen på listen, som kan styles med et par jeans og dermed fungerer perfekt til efterårets lunefulde vejr.
Se med i galleriet nedenfor, hvor alle Josephine Aarkroghs 10 september-favoritter er samlet, så du kan blive inspireret til efterårets køligere dage…
Efteråret lurer lige om hjørnet, og den køligere sæson er som skabt til indendørshygge, lag-på-lag tøj, varm strik og gode historie-fortællinger. Derfor passer Objects nye efterårskampagne og dertilhørende kollektion perfekt til alt det, vi forbinder med efteråret: Den indeholder nemlig ikke blot en perlerække af super-fine efterårsstyles, men tilmed også en rigtig god historie.
Med den nye danske sangfugl, Soleima (som du også kan møde i ELLEs oktober-magasin) i front, tager Object nemlig hul på den nye sæson med andet kapitel i deres unikke kampagne-historie, I Am the Story. Kampagnen er skræddersyet omkring det personlige udtryk, som i denne sæson legmenliggøres af Soleima, der giver sjæl og karakter til kampagnen og vækker tøjet til live. Object går målrettet efter at finde et ukonventionelt ansigt til deres kampagne, der med sin personlige fortælling og tilgang til mode, kunst, kultur og samfundet er med til at sætte sit præg på både kampagnen og den fortælling kollektionen udfolder. Soleima, der er en rigtig P3-darling, er kendt for sin lidt eksperimenterende, drømmende elektro-popmusik, og de kreative toner er dermed også at spore i kollektionen, der blandt andet byder på masser af læder-look, elektrisk blå og oversize snit.
Kampagnebillederne til den aktuelle efterårskollektion er skudt i Soleimas eget ’hood’ i et bofællesskab på Nørrebro, og efterlader et indtryk af, at der her er tale om tøj, man kan være 100% sig selv i og som tillader, at man har det sjovt uanset hvor man er. Se, det er jo en historie, man gerne vil være en del af, ikke?
I galleriet nedenfor har ELLE-redaktionen udvalgt deres favoritter fra Objects nye efterårskollektion, der har fået det punkede tilnavn ’Rebel. Wild Child’ og som er en del af Obejcts overordnede I Am the Story-kampagne, med inspirerende kvinder i front.