ELLEfit – Træningsvideo 9

Efter en lille sommerpause er ELLEs faste træningunivers #ELLEfit med Health Editor Stephanie Bang og ELLEfit-træner Joanna Scharlett i spidsen, tilbage og klar med nye træningsøvelser, der er lige til at kopiere. 

I denne uge er der tale om en partnerworkout i det fri, hvor det eneste du skal bruge er en træningsbuddy, da øvelserne kræver, at man er to. 

I kan både lave øvelserne som en del af en workout eller undervejs på løbeturen for at gøre den lidt sjovere og mere krævende.

Øvelse 1, 2 og 3 skal alle laves i 45 sekunder med 15 sekunders pause mellem hver øvelse. Når alle øvelser er gennemført én gang, gentages hele træningssettet 2 gange, således at I i alt har gennemført de 3 øvelser 3 gange.

Øvelse 1: Sideplanke med træk

Stå stabilt og undgå at overstække albuen. Lad hovedet følge øverste arm og giv skiftevis vandflasken til hinanden.

Øvelse 2: Partnerplanke med benløft

Nederste person står i planke. Øverste person trækker knæet til albuen og løfter benet strakt lige op i luften.

Øvelse 3: Rygøvelse

Bøj let i benene og hold ryggen lige. Rund i ryggen og træk forsigtigt hovedet ned mellem benene. 

Lad dig guide af ELLEfit-træner Joanna Scharlett og ELLEs Health Editor Stephanie Bang i videoen herunder.

NB: Find alle vores ELLEfit videoer samlet HER

Følg ELLEs sundhedsprofil @ELLEsundhed på Instagram, hvor du kan finde alle ELLEfit træningsvideoer. Vi tilføjer en ny video hver uge, som du kan gemme i dit Instagram-arktiv med ‘bogmærke-funktionen’, så du altid har ugens øvelser lige ved hånden, når du står i træningscenteret.

 

ELLEfit er ELLE-redaktionens nyeste træningstiltag, hvor vi hver uge deler en træningsvideo med tre øvelser, som du kan lade dig selv og din træning inspirere af. ELLEfit er lavet i samarbejde med en række sponsorer inden for træning og sundhed, som alle vil bidrage med brugbare tips inden for sundhed og træning, herunder sund mad, skønhedsprodukter til en aktiv livsstil, træningstøj og kosttilskud. ELLEfits 5 samarbejdspartnere er Kildevæld, Vichy, adidas, Urtekram og Puori. Stay tuned! 

 

Grundlæggeren af Youngblood: “Skandinaviske kvinder er de smukkeste i verden”

Du har garanteret allerede et produkt fra Youngblood stående på din badeværelseshylde – måske deres prisbelønnede Mineral Primer eller signaturproduktet Natural Mineral Loose Foundation? 

 

 

I år er det 20 år siden, at det første Youngblood-produkt så dagens lys, og meget er sket siden. Fra at lancere et enkelt produkt, som dog skulle vise sig at blive mærkets signaturprodukt – Natural Mineral Loose Foundation – til i dag at være på markedet med alt fra foundations, concealere, primere og læbestifter til blushen, der kan give den helt perfekte californiske glød.

 

Noget af det, Youngblood altid har været kendt og elsket for, er deres brug af 100% rene og naturlige mineraler i deres produkter.

 

Grundlæggeren bag det mineralbaserede mærke, Pauline Youngblood, har altid gjort en dyd ud af, at alle Youngbloods produkter kan bruges til den sarteste hud og aldrig indeholder ingredienser, der irriterer og tilstopper porerne, men som i stedet lader huden ånde.

 

En mission, der tager udgangspunkt i Pauline Youngbloods fortid som kosmetolog i Beverly Hills, hvor hun hver dag mødte klienter, der havde problemer med at dække deres skønhedsfejl og samtidig pleje deres hud med gode, naturlige ingredienser, der ikke skadede huden yderligere.

 

I anledningen af Youngbloods 20-års jubilæum mødte ELLE den dedikerede og dygtige grundlægger af mærket, Pauline Youngblood, til en snak om, hvordan det hele startede i Beverly Hills for præcis 20 år siden. 

 

Hvordan startede din passion og idé til at skabe Youngblood?

 

For 20 år siden var jeg ansat hos en kosmetolog, hvor jeg var i berøring med en masse forskellige hudtyper og forskellige hudproblemer. Jeg blev ofte stillet spørgsmål omkring skønhed og særligt makeup. Og selvom jeg anbefalede de bedste hudplejeprodukter på marekdet, så opstod der et problem, når de så skulle bruge makeup – produkterne dengang ødelagde simpelthen de resultater, vi lige havde bygget op, fordi huden ikke kunne ånde. Så det var som om, at der ikke rigtig var noget makeup, der kunne ”dække” de hudproblemer, som jeg mødte hos mine patienter. Og det var egentlig lidt sådan, at ideen til Youngblood startede. Og derefter gik jeg ellers i gang med at udspørge den dermatolog, jeg arbejde hos og fik lister over gode ingredienser og hvilke man skal holde sig fra. Og derfra har jeg virkelig set det som en mission at skabe noget, jeg kunne anbefale og stå inden for – også ud fra et privat anliggende. Jeg har selv haft en meget svær acne og har aldrig villet gå udenfor en dør uden at dække det til med makeup. Jeg har altid selv fået at vide, at jeg ikke måtte dække det med makeup, fordi det skulle have luft, så kunne hele – men helt ærlig, det kan man jo ikke sige til en person, der lider af svær acne og hader det hver eneste dag? Og dengang var det sådan, at de foundations, som så faktisk kunne dække hudproblemer som acne, var fyldt med dårlige ingredienser, som ikke tillod huden at ”ånde” – og det gjorde jo kun problemet værre. Så jeg har altid været meget frustreret omkring manglen af gode makeup-produkter, og derfor blev jeg hurtigt meget målrettet og passioneret ift. at skabe nogle produkter, jeg både kunne bruge selv og anbefale andre.

 

Hvad er Youngbloods mest sælgende – og populære – produkt gennem de sidste 20 år?

 

Vores ‘Natural Mineral Loose Foundation’. Og det var også med den, det hele startede. Den blevet taget så godt imod og alle dem, der prøvede den ville bare have mere. Og derefter tog det fart, og de andre produkter blev skabt. Og i dag er det stadig den, vi sælger mest. Et andet produkt, der er gået godt, og som vores kunder er meget trofaste overfor, er vores foundation. En foundation er et produkt, hvor mange går efter at finde den “helt rette”  og derefter sværger til den længe efterfølgende – hvorimod man er mere tilbøjelig til at skifte mærke, når det fx gælder en læbestift. Så derfor har vi mange ”loyale” kunder, der køber vores foundation igen og igen. 

 

20 år er gået siden Youngblood så dagens lys, og I har oplevet en stor efterspørgsel og succes med produkterne. Hvad er hemmeligheden bag Youngblood succes?

 

Selvom vi har været på markedet I 20 år og er tilgængelig i 45 lande, så har vi faktisk aldrig gjort noget stort ud af at markedsføre os, ligesom vi heller ikke har ladet os opkøbe af nogle af de store makeupvirksomheder. Så helt ærligt tror jeg, at der er tale om ”worth-of-mouth’, fordi produkterne taler for selv, og dermed også sælger sig selv. Derfor har jeg også altid været meget sådan ”prøv det og se, hvad du synes om produkterne” til nye kunder, fordi jeg ved, at produkterne er gode og derfor ikke har følt behov for at “pådutte” folk at købe vores produkter.

 

Kan skandinaviske kvinder lære noget af californiske kvinder, når det gælder skønhed og makeup?

Jeg synes jo, at skandinaviske kvinder er de smukkeste i verden. I har den smukkeste hud og de flotteste kindben. Så jeg synes faktisk, at det er os, der har noget at lære fra skandinaviske kvinder. Vi har måske også brug for lidt ekstra hjælp ift. vores hud, fordi vores hud lider lidt af solskader. Så vi prøver virkelig at få den der sunde og smukke hud, som I har i Skandinavien. Og jeg tror også det er derfor, at Youngblood er så populært  – fordi vores produkter netop kan hjælpe med det.

 

Hvad kommer til at ‘trende’ i 2017 på makeupfronten?

Et minimalistisk look. Vi går væk fra de markante øjenbryn og den tunge contouring og går i stedet efter det mere rene, naturlige og minimalistiske look. Og så er fejlfri, sund og ’glowing’ hud altid populært. 

 

I galleriet har vi samlet nogle af vores personlige favoritter fra Youngblood, og som en bonusinfo kan vi fortælle, at Youngblood i midten af oktober 2017 introducerer læbeblyanten ‘Color Cray Matte Lip Crayons’ i 7 matte farver – et produkt, der giver det fineste matte finish samtidig med, at den er beriget med Vitamin E, som giver bløde læber. Win-win! 

 

Du kan købe Youngbloods lækre produkter i Matas HER og hos Magasin HER.

 

 

Se supermodellernes børn på catwalken under New York Fashion Week

New York Fashion Week er i fuld gang, og der er bestemt én tendens, der er gået igen fra catwalk til catwalk – en ny generation af modeller, der har forældre, som også selv har været fast inventar på verdens største catwalks i tidernes løb. 

Læs også: Her er de bedste Gigi og Bella Hadid-looks fra New York Fashion Week 

Et kendt ordsprog siger, at æblet ikke falder langt fra stammen, og det er da også sandt, når man kigger på hvilke modelspirer, der i løbet af New York Fashion Week allerede har været på catwalken for nogle af de største amerikanske modehuse. 

Onde tunger vil måske hævde, at disse celeb-børn er født med en sølvske i munden, og at det har været legende let for børnene at gøre sig selv til et stort navn, nu da de kommer fra allerede anerkendt familie inden for mode- og modelbranchen. 

Det er dog ikke sandt, hvis man fx ser nærmere på den 16-årige Kaia Gerber, som er datter af den verdenskendte topmodel Cindy Crawford.

Kaia har gennem de seneste mange år kæmpet sig op ad karrierestigen indenfor modelverdenen, og selvom hun allerede har været på forsiden af Glamour og Vogue sammen med sin mor og pt. er kampagneansigt for Marc Jacobs ikoniske parfume ‘Daisy’ i anledningen af parfumens 10-års jubilæum, så er det første gang, at det unge stjernefrø er på catwalken under en modeuge. 

Kaia har dog indtil videre været aktuel på catwalken for både Alexander Wang, Calvin Klein og Fenty x Puma, så noget tyder på, at hendes indtog på catwalken kun lige er begyndt. Og Kaia Gerber er ikke den eneste fra Crawford-familien, der har været på catwalken under New York Fashion Week. Også hendes storebror Presley Gerber var at spotte til Zadig & Voltaires SS18-show. 

Læs også: Kom til ELLE&Dig i København og Aarhus

Kaia og Presley er dog ikke de eneste på vores liste over ‘børn’, der har fået smukke gener ind med modermælken og som er spottet til den aktuelle modeuge i New York. Også vores egen supermodel Helena Christensen kunne stolt sidde på første række under Calvin Kleins SS18-show, hvor både sønnen Mingus Lucien Reedus og nevøen Oliver Sonne havde deres debut på den internationale catwalk. 

Vi glæder os til at se, hvor blandingen af smukke gener og hårdt arbejde tager de smukke, unge stjernefrø – en ting er i hvert fald sikkert: det er kun begyndelse, vi har overværet til New York Fashion Week. Nu venter modeugerne i Milano, London og Paris og mon ikke de unge modeller også vil være at spotte på catwalken her?  

Vi har samlet alle de ‘børn’ af tidligere supermodeller, som indtil videre er spottet på catwalken under modeugen i New York… Og vi kan sige så meget, at der også gemmer sig en dreng, der er søn af en helt særlig rapper, blandt de små supermodeller ‘vol. 2.0’. 

Arket-designer Ingrid Guttormsen: ”Skandinavien ejer ikke længere ’Nordisk Minimalisme’”

Hvis man har været aktiv på Instagram den seneste uges tid, har man knap kunne undgå at lægge mærke til, at H&Ms nyeste koncept-butik, Arket, har sået dørene op for sin første butik på dansk jord. Den nye butik, der ligger i den pragtfulde og komplet nyrenoverede postgårdsbygning på Købmagergade i hjertet af København, er en nordisk oase for alle, der er vilde med rene snit, nordiske linjer og komplet farvekoordinering. Dertil kommer kirsebærret på toppen af den klædelige fornøjelse i form af arkitektoniske herligheder som imposante lokaler med lyse, hvælvede glaslofter, stræbebuer og en hel afdeling dedikeret udelukkende til nips og interiør – og ikke mindst en café med fokus på nordiske og overvejende grønne delikatesser. Med andre ord: Arket appellerer allerede kraftigt til de danske design-dengsers hjerter, og mon ikke at konceptet omkring stilfuld indretning, mode og kaffe samlet på ét sted bliver det nye it-Insta-spot?

I forbindelse med åbningen af den nye Arket-butik, har vi mødt designeren bag kollektionen, som har været med til at formgive Arket-DNA’et lige fra starten. Ingrid Guttormsen, der har boet 16 år i udlandet og har en fortid hos Alexander Wang i New York og Maison Martin Margiela i Paris, kom ved en tilfældighed med ind i opstartsfasen af Arket, da hun var i Stockholm for at forny sit arbejdsvisa, og mødtes med nogle, der barslede med tanken om Arket.

Hvordan var det lige pludselig at være en del af noget helt nyt?

”Det var spændende at starte noget helt fra bunden. I starten vidste jeg faktisk slet ikke, hvad det var, jeg havde kastet mig ud i. Vi var kun fem personer ombord til at starte med, og vi havde alle sammen et væld of opgaver og roller lige fra at designe selve kollektionen, og også bygge hele brand-DNA’et og udtænke butiksdesignet… I dag er vi over 150 mennesker.”

Læs også: Her er den første kollektion fra Arket

Teamet bag Arket i dag er overvejende internationalt, og Ingrid fortæller, at selvom brandet naturligvis har nordiske rødder, så anser de ikke selv Arket som et skandinavisk brand. ”Vi har selvfølgelig stærke nordiske referencer og elementer og respekt for den nordiske arv… Men vi er nok mere påvirkede af livsstilen end selve den nordiske mode i kollektionen – for med globaliseringen er det alligevel efterhånden svært at stedfæste lokale stilretninger, da vi mere eller mindre går ens klædt over hele verden,” siger Ingrid Guttormsen.

Mener du så, at kollektionen nærmere er et billede på, hvordan skandinavisk stil opfattes udefra, mere end det er et ægte nordisk produkt?

”Vi taler altid om, at skandinavisk stil er udpræget minimalistisk, men det look er blevet fortolket så meget over tid, at det næsten er blevet en klassisk stilretning i sig selv. Vi [i Norden, red.] kan ikke længere tage ejerskab på den stilretning.”

Spørgsmålet er blot, om vi aldrig bliver trætte af at være så minimalistiske og hylde det simple. Men det er Ingrid absolut ikke bekymret for, da hun mener, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan videreudvikle, fortolke og forny en klassisk stilretning.

Og hvordan gør man så ’basic’, ’hverdag’ og ’minimalisk’ interessant og moderne?

”Det gør man ved at lege med lag, længder proportioner og silhuetter. Vi kan finde på at overdrive eller forstørre originale detaljer, fra den ’oprindelige’ kollektion, så tøjet får et helt nyt udtryk, men referencen til det klassiske DNA forbliver intakt. Vi bøjer konstant reglerne, og bliver ved med at forny og fortolke på det vi har.

Læs også: 10 boligfavoritter fra Arket

Men Arket er meget mere end blot en omfangsrig kollektion, hvor man sæson efter sæson kan finde gode basis-items i nye fortolkninger. En stor del af konceptet handler nemlig også om måden, vi lever vores liv på i dag, og derfor findes der også ting til hjemmet, kogebøger, homewear og café som en integreret del af Arket-konceptet. Den holistiske hverdagsopfattelse er en del af Arkets DNA, og det falder derfor helt naturligt, at det hele findes inden for Arkets butiks-koncept og kollektion.

”Det påvirker jo alt sammen det image, vi dokumenterer hele tiden på Instagram. Det handler ikke længere kun om, hvad man har på, men også hvordan man bor og hvad man spiser. Det tager vi højde for, når vi skaber nye kollektioner, hvor vi indtænker alle de situationer et moderne menneske har i hverdagen; lige fra rejser, til arbejde, hjemmehygge, når man inviterer folk hjem, når man går ud… Der er noget til alle situationer i vores koncept,” siger Ingrid, der understreger, at alle bør prøve Arkets cookies og kaffe, som hun mener, er det lækreste på Arkets’ café-menu.

… Og det kan ELLE godt skrive under på!

Besøg Arket på Købmagergade 33 i København og tag et sneak-peak på kollektionen og cafe-menuen her.  

New York Fashion Week: Kom med front row til Zadig & Voltaire AW18

New York Fashion er i fuld gang, og ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, har allerede været til en masse fine shows fra designere og modehuse som Victoria Beckham, Alexander Wang og Mr. Selfportrait.

Mandag den 11. september står den blandt andet på shows fra Zimmermann og Zadig & Voltaire, og hvis du vil med Cecilie frontrow til Zadig & Voltaire kan du se med her.

Læs også: Kim Kardashian spottet til New York Fashion Week: Fra brunette til silverblond

Zadig & Voltaire åbner nemlig dørene til deres AW18-show i New York klokken 2 pm. svarende til klokken 20.00 dansk tid, og du kan se med live via nedenstående link.

SE ZADIG & VOLTAIRE SS18-SHOW MANDAG DEN 11. SEPTEMBER KLOKKEN 20.00 HER

Her er de bedste Gigi og Bella Hadid-looks fra New York Fashion Week

New York Fashion Week er i fuld gang, og ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, har allerede været til et utal cool shows og set et hav af fine AW18-kollektioner fra de største amerikanske designere. 

Modeugen i New York slutter først onsdag den 13. september, men hvis der er ét søskendepar, der allerede har været at spotte på næsten samtlige catwalks, er det de to Hadid-søstre, Bella og Gigi Hadid.

Læs også: Det budskab alle overså, da Zayn og Gigi Hadid var på forsiden af Vogue

Den dynamiske søster-duo har blandt andet vist farverige looks fra designere som Brandon Maxwell, Prabal Gurung, Alexander Wang, Jason Wu og Jeremy Scott.

Og mon ikke vi også får de to Hadid-søstre at se på catwalken hos nogle af de modehuse og designere, som vi stadig har tilgode under modeugen i New York?

Det skulle i hvert fald undre os meget, hvis de ikke de er blandt modellerne, der skal gå shows for nogle af de store modehuse som Ralph Lauren, Michael Kors og Marc Jacobs, som alle viser show senere på ugen. 

Vi har samlet alle Bella og Gigis catwalk-øjeblikke fra New York Fashion Week – so far – i galleriet nedenfor. 

Psst.. Klik eller ’swipe’ dig igennem galleriet…

”Liar” på HBO Nordic er din nye must-see serie til efteråret

Dagene bliver kortere, vejret bliver koldere, og du har mest af alt lyst til at putte dig langt ned under dynen og spole tiden frem til sommeren næste år, hvor du igen kan iføre dig dine yndlings kjoler uden både leggins OG tykke strømper – og hvad stiller man op, når man har udsigt til vejr, der mest af alt inviterer dig til at blive indendøre? Honey, we’ve got you covered.

HBO Nordic lancerer nemlig deres nyeste serie ”Liar”, et must-see drama, som du ikke har lyst til at spole frem i, og som derfor uden tvivl er efterårets helt nye seerhit.

Joanne Froggatt spiller folkeskolelæreren Laura Newell, der netop er kommet ud af et længere forhold, og derfor er en anelse usikker på at bevæge sig ud på dating-markedet igen. Da hun tilfældigt løber ind i Andrew Ellis, der er en anerkendt kirurg og desuden far til en af Lauras elever (Andrew spilles af Ioan Gruffudd), ville man fristes til at tro, at hun har vundet i det helt store lotteri. Andrew er flot, rig, succesfuld og ved første øjekast, meget galant – hvad kunne gå galt?

Læs også: Emilia Clarke og Kit Harington i ny Dolce & Gabbana kampagne

De to hovedpersoner aftaler hurtigt en date, da de begge føler en tiltrækning, som hverken Laura eller Andrew kan benægte. Daten starter med en middag i en romantisk atmosfære, men slutter først næste morgen, da Laura helt fortumlet vågner op i en tom seng – for hvad skete der egentlig helt præcist i løbet af aftenen og natten? Andrew har et helt andet syn på datens udspil end Laura har, og her starter en fortælling, som inviterer seerne ind i et gådefuldt spil mellem sandhed og løgne.

Læs også: Endelig! Her er traileren til ‘Fifty Shades Freed’

HBO Nordic har premiere på sæson 1 af ”Liar” mandag d. 11. september, og i traileren nedenfor kan du se hvad der venter i det mystiske drama mellem Laura og Andrew, der får fatale konsekvenser for dem og deres omverden:

Endelig! Her er traileren til ‘Fifty Shades Freed’

Der er gode nyheder, og så er der de bedste nyheder. Og lige nu har vi en af de bedste til dig – den inkluderer nemlig en topløs Mr. Grey.

Tilbage i maj kunne vi afsløre det allerførste smugkig på den længe ventede og afsluttende film i Fifty Shades-triologien: ”Fifty Shades Freed”. Teaseren, der blot var 15 sekunder lang, gav os et hurtigt indblik i, hvad der venter Anastasia Steele og Christian Grey: Det mest overdådige bryllup, vi længe har set.

Nu er traileren i sin fulde længde til ”Fifty Shades Freed” endelig blevet offentliggjort, og traileren, der er 65 sekunder lang, giver os et indblik i livet som Mrs. Grey: et luksuriøst liv, der udspiller sig imellem frække fantasier og en virkelighed, der byder på langt flere gådefulde hemmeligheder.

Ét er sikkert: vi ved godt, hvad vi skal se i biografen på Valentines Day 2018! Enig?

Se traileren til ‘Fifty Shades Freed’ og få stillet din nysgerrighed her: 

Vi har samlet nogle af Anastasia Steele aka. Dakota Johnsons bedste stiløjeblikke gennem tiden til dig i galleriet nedenfor… 

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.

Her er caféen, der laver Ryan Gosling ’Latte Art’

It’s a thing, ladies – latte kunst.

Trenden, der har overtaget caféer verden rundt og ikke mindst vores Instagram-feeds, kombinerer nogle af vores absolut favoritting: Cafébesøg, kaffe og kunst. Uanset om du vælger at få din kaffe med et fint hjerte, et blad, et citat eller nu, et ansigt i midten, sørger den nye trend, latte-trenden, for en gevaldig opgradering af vores Instafeed – we love it!

Nu kan det næste cafébesøg blive endnu mere Instagram-worthy med lattekunsten, der på én bestemt café har specialiseret sig i at putte vores allesammens yndlingsansigt på din næste kaffe: nemlig Ryan Goslings ansigt – og hvem siger nej tak til en kop kaffe med denne underskønne mand vi alle sukkede efter i blandt andet ”The Notebook?” Vi er i hvert fald vilde med tanken om at smage på skuespillerens smukke ansigt og kærligt hviske ”If you’re a bird, I’m a bird”, ned i kaffekoppen.

Læs også: Designerlogo-inspireret kaffe tager dit Instagram-feed til nyt niveau

Hvis du er så heldig at befinde dig i Los Angeles, du derfor slå et smut forbi Melrose Avenue og besøge caféen “Carerra Cafe”, som mestrer Ryan Gosling kaffe-kunsten. Her kan du blandt andet få din latte med Hr. Goslings velkendte ”Hey Girl” meme på, eller endda en en café latte med Ryan, der kærligt husker dig på én af grundende til, hvorfor du burde opdatere det yoga-medlemskab, du har liggende derhjemme i rodeskuffen.

Se mere af de fine latte-art kreationer på caféens egen Instagram lige her 

Psst.. Og når du sidder og nyder kaffen med Ryan, så husk lige at Instagram’e det, så vi andre misundeligt kan sukke over, at det ikke er os, som sidder og nyder den helt perfekte kaffe!

Kan du, som os, heller ikke få nok af den super charmerende skuespiller? Så se med i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet et galleri fyldt med billeder af det canadiske skuespiller-hunk i nogle af hans bedste film…

Oh yes! Nu kan du få lyserød chokolade

Indtil nu har der kun været tre slags chokolade: lys, mørk og hvid, men nu løfter den schweiziske virksomhed Barry Callebaut AG, som er en af verdens førende chokoladeproducenter, sløret for en ny ckokoladevariant, der har været undervejs de sidste 13 år.

 

Den nye variant er lyserød, og det er ikke bare en chokolade med rødt farvestof i, som er set så mange gange før – nej, ‘Ruby’, som hun kaldes, er en chokolade, der er baseret på den rødlige Ruby-kakaobønne, som giver chokoladen en let, syrlig smag med søde og naturlige noter af bær. 

 

Læs også: Chokolade booster hjernefunktionen

 

Og det tør siges, at den schweisiske chokoladeproducent med den nye variant har ramt plet, hvad angår Insta-worthy og præsentabel chokolade. For hvilken gavekurv med champagne og nødder ville ikke se endnu skønnere ud, hvis den var tilsat et stykke med lyserødt chokolade?

 

 

 

Den lyserøde chokolade blev som det første sted lanceret i Shanghai den 5. september 2017, og lanceringsstedet lagt væk fra de schweiziske chokoladegemakker, var bestemt ikke en tilfældighed: Barry Callebaut har nemlig haft særligt god respons på deres testproduktioner af den rosa-farvede lækkerbisken i Kina, hvorfor det var oplagt at byde kineserne på den nye velsmagende herlighed som de allerførste.

 

Desværre er det endnu uvist, hvornår Ruby-chokoladen bliver at finde i de danske delikatesseforretninger, men mon ikke vi får lov at smage den nye tøsefarvede chokolade inden længe!

 

… Fingers crossed!

 

Her er de smukkeste, gravide prinsesser med god stil

De fleste piger er vokset op med drømmen om en dag at blive prinsesse – og en verden som består af privatchauffører, ekstravagante kjoler, funklende juveler, enorme middagsselskaber og en billedskøn prins ved sin side lyder da også som den helt ideelle verden, hvis du spørger os.

At blive prinsesse betyder dog ikke kun at en glamourøs tilværelse naturligt følger med. Som prinsesse har man nemlig også et enormt ansvar for blandt andet at fremstå fejlfri og ikke mindst at sørge for, at skaren af tronfølgere bliver bevaret.

Læs også: Se 26 af prinsesse Dianas mest ikoniske outfits

En af de prinsesser der sørger for at den engelske tronfølge er sikret langt ud i fremtiden, er den smukke prinsesse Catherine, hertuginde af Cambridge, der for nyligt offentliggjorde den glædelige nyhed, at hun venter sit 3. barn med Prins William. Den 35-årige Kate vil derfor føde en lille prins eller prinsesse, der kommer til at være den 5. på ventelisten til at overtage den britiske trone.

At den engelske prinsesse igen er gravid betyder, at vi, indtil foråret næste år, vil komme til at se prinsessen i flotte kjoler og andre outfits, der tillader hendes voksende mave at fremstå fashionabelt på den mest fornemme måde. Prinsessen er da også kendt for at være helt fremme på noderne, når det kommer til de nyeste, royale fashion trends uanset om hun er gravid eller ej.

Herhjemme har vi kronprinsesse Mary, der før er blevet spottet i alt fra highstreet mærker såsom H&M til eksklusive sko fra Manolo Blahnik og hun har derfor formået at slå fast, nationalt som internationalt, at hun i dén grad er et vaskeægte royalt stilikon.

Læs også: Kronprinsesse Mary kåret som verdens mest stilfulde prinsesse

Som en hyldest til den glædelige nyhed om endnu en royal tronfølger i England, har vi i galleriet nedenfor samlet nogle af de smukkeste europæiske prinsesser og deres bedste gravide stiløjeblikke. Prinsesser, der alle formåede at kombinere struttende maver med fashionable outfits, der får dem til at fremstå lige så perfekt som vores egen prinsessedrøm.

Psst.. Du kan enten klikke eller ‘swipe’ dig igennem galleriet…

ELLE Decoration anbefaler: Snedkernes Efterårsudstilling

Farverige havestole med påtrykte udsagn som ’Let’s talk about art,’ ’let’s talk about love’ og ’let’s talk about the weather’ inviterer til dialog mellem mennesker. En bænk med små flytbare sæder lader brugeren vælge hvor tæt – eller fjern – man vil være sin sidemand og en gyngestol med plads til to kræver samarbejde, da man må koordinere sine svingninger med sin nabo. 

I Designmuseum Danmarks skønne Grønnegård kan man i disse dage opleve nytænkende og nyskabende fortolkninger af udendørsmøblet til Snedkernes Efterårsudstilling ’Side by Side Outside.’ 

Ud fra temaet ’udendørsmøblets sociale potentiale’ stiller årets udstilling spørgsmålet ’Hvordan kan møbler skabe nærvær mellem mennesker i det offentlige rum?’ Danske designere giver deres bud på et svar i form af 40 smukke og kreative møbler som nu befolker museets grønne have.  Som man bevæger sig gennem udstillingen opfordres man til at sidde, røre, gynge og på anden vis interagere med de udstillede møbler, da netop brug- og holdbarhed er afgørende egenskaber for årets tema. 

Læs også: ELLE Decoration guider: 7 kunstudstillinger du skal opleve lige nu

Er du møbel- og designentusiast kan vi varmt anbefale dig at slå et smut forbi udstillingen i designmuseets have, og er du afsted bør du ikke snyde dig selv for en tur rundt i museets øvrige udstillinger. 

‘Side by Side Outside’ kan opleves fra d. 8. september – d. 5. november 2017 på designmusem Danmark, Bredgade 68, 1260 København K. 

Psst… Lad dig ikke afskrække af navnet – Snedkernes Efterårsudstilling byder på meget mere end møbler i træ.

I galleriet kan du se et udvalg af udstillingens fine møbler.