6 fejl du begår, når du tager parfume på

En god parfume kan man nærmest få et forhold til, fordi en duft bliver så personlig. Men en gang i mellem kikser det også. Det kan være noget så enkelt som, at parfumen ikke dufter lige så godt på dig, som den gjorde på veninden – men det kan også være fordi, du tager den forkert på.

Find ud af, om du begår en (eller flere) af disse helt klassiske fejl, når du vælger og bruger parfume:

6 ALMINDELIGE PARFUME-FEJL

1. Du gnider dine håndled sammen
Det er nok noget, de fleste af os gør nærmest automatisk – vi sprøjter lidt parfume på håndleddet og gnider derefter håndleddene sammen for at fordele duften.

Og hvordan kan det så være et problem? Der sker det, at parfumen ikke får lov at kunne alt det, den egentlig kan. Ved at gnidde håndleddene sammen, knuser og overopheder man duftnoterne, så de ikke får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dup i stedet dine håndled forsigtigt mod hinanden.

2. Du bruger kun parfume på håndleddet
Det er jo ikke en fejl, men det kan have nogle ulemper at nøjes med nogle af de dyrebare dråber lige dér. Duften slides væk af tøj, når vi vasker hænder, og når vi tørrer dem igen – altså ender duften med at forsvinde lidt for hurtigt.

Det bedste at gøre er at spraye parfumen i en vifteform i luften og så ”gå ind i skyen”, så duftpartiklerne fordeler sig på store dele af din overkrop. Du kan også med fordel putte lidt parfume bag ørene, i knæhaserne – og sågar i håret.

Læs ogå

5 fejl, vi begår, når vi fjerner makeup

3. Du bruger ikke den rigtige dufttype
Det er vigtigt at teste en parfume på kroppen, før du beslutter dig for, om den er noget for dig. Du har sikkert prøvet at forelske dig i en duft, som din veninde, mor eller søster bruger – blot for at opdage at den dufter helt anderledes på dig.

4. Drop papiret, når du tester parfume
Man står der i butikken i en skov af parfumer. I små glas står der aflange papirstrimler, som vi kan spraye parfume på for at teste duften. Men drop dem – papiret tillader ikke parfumen at udvikle sig, som den skal og derfor får man ikke det rigtige indtryk af duften, hvis man kun tester den på papir.

5. Du opbevarer parfumen forkert
Du ved sikkert udmærket, at parfumer ikke holder evigt, men opbevarer du parfumen forkert, kan du faktisk halvere dens levetid. Og særligt de meget eksklusive parfumer med mange naturlige ingredienser er udsatte her. Vi er nok mange, der har brugt de smukke flakoner som udsmykning på badeværelset på hylden eller i vindueskarmen – men det er ikke så smart (omend det ser pænt ud).

Lyset i en vindueskarm nedbryder faktisk duftmolekylerne, så med mindre din flakon er uigennemtrængelig, er det altså ikke godt for holdbarheden at sætte den der. Det samme gælder varmen. Det bedste sted at opbevare parfumer er et køligt sted uden direkte sollys (og ikke køleskabet!) – måske er dit soveværelse et godt sted?

6. Du sprøjter parfumen på lige inden, du går ud af døren
Ideelt set skal parfumen på, inden vi klæder os på, og så må den gerne hvile i 10 minutter, før den kommer i kontakt med tøj. Det er fordi parfumen har bedst af at udvikle sig uforstyrret på din hud.

Læs ogå

5 ting, der ødelægger dine negle

Kom til gratis yoga hver tirsdag med ELLEfit og YO Studios i København

Måske har du allerede lagt mærke til, at ELLE hver tirsdag træner yoga i Magasin – og måske har vi sågar allerede haft glæde af at se dig på yogamåtten i Kong Hans salen sammen med os?

Vi er nemlig ELLEvilde med yoga, og derfor har vi startet ELLEfit yoga som et kollektivt nytårsforsæt om at starte året med fokus på indre velvære og øget fokus – og ikke mindst gøre det sammen med vores læsere.

Nytårsforsættet blev til ELLEfit Yoga, hvor vi hver tirsdag fra januar til april træner tilbyder gratis yogatræning.

… og nu, godt en måned inde i forløbet, kan vi allerede fornemme, at ELLEfit Yoga på ganske kort tid er blevet en rungende succes – og det skyldes i stort omfang, at yogaundervisningen hver gang faciliteres af de dygtigste trænere fra et af Københavns ubetinget bedste yogastudier, YO Studios.

Yogaundervisningen til ELLEfit Yoga varierer fra gang til gang, så man altid har mulighed for at prøve en ny yogastil, og ikke mindst møde de inspirerende og imødekommende yogainstruktører fra Yo Studios, der hver eneste gang bringer en unik energi og rumglæde (og positive yogaudfordringer) med til undervisningen.

YO Studios, der har studier i København (Sturlasgade 14, Kbh S) og Aarhus (Margretepladsen 4, Aarhus C), tilbyder nemlig en bred vifte af yogaklasser, så der altid er noget for en hver smag, hvad enten man er til den restorative og afslappende yin-yoga eller dynamisk Vinyasa eller Strala Yoga. Særligt Strala-yogaen er unik for YO Studios, da de var de første til at bringe netop denne yogaform til Danmark. Strala er en særligt energifyldt og dynamisk yogaform, hvor der er fokus på et bevægende flow, der opbygger styrke, smidighed og balance i kroppen, som en slags dansende yoga.

Læs også: Videoopskrift | Vegansk buddhabowl med røde ris og tahindressing

Til ELLEfit Yoga kommer vi gennem alle YO Studios yoga-former som Hatha, Vinyasa, Yin, Slow Flow, Rocket Yoga, Ashtanga, Yang Yin og Power Vinyasa. Med andre ord er der god grund til at komme med hver gang, hvis man vil udfordre sin yogahorisont eller prøve noget nyt. Men man er også velkommen til at melde sig til blot en enkelt gang, hvis der er en særlig yogaklasse eller underviser, der tiltaler ens gemyt. Fælles for alle ELLEfit Yoga-klasser i samarbejde med Yo Studios er, at alle kan deltage uanset alder, form eller kendskab til yoga – og at det er gratis at deltage.

… Og hvis man bliver bidt af træningen eller underviseren, kan man altid dyrke interessen videre hos YO Studios, der har fordelagtige medlemstyper og ikke har opretningsgebyr eller bindingsperioder. Læs mere om medlemskaber hos YO Studios her og se holdplaner og beskrivelser her.  YO Studios tilbyder ud over yoga også barre, ballet og diverse coreklasser på den fyldige holdplan!

I samarbejde med YO Studios har vi udviklet en yogavideo med tre gode øvelser for nakken, som du let kan bruge, hvis du mangler en lille afspændende pause fra skærmen i hverdagen. Se med her:

Om ELLEfit Yoga i samarbejde med YO Studios

Der er 30 pladser hver gang og tilmelding er først til mølle. 

Tidspunkt: Hver tirsdag kl. 17 – 18 i perioden 16. januar – 3. april 
Sted: Kong Hans Salen i Magasin
Mødetid: Kl. 16.50 

Hold dig opdateret på ELLE Sundhed på Facebook og @ELLEsundhed på Instagram, hvor ELLE løbende deler informationer om undervisningen, og deler link til den kommende uges tilmelding.

Generel information

  • Kom gerne 10 – 15 minutter før, så undervisningen kan gå i gang kl. 17. 
  • Afmelding skal ske senest 24 timer før. 
  • Der er yogamåtter til rådighed til alle, så du skal ikke medbringe din egen måtte. 
  • Til hver time vil der være en vand fra Kildevæld og en snackbar til dig. 
  • Fra gang til gang vil der også være små overraskelser i form af
    samples eller konkurrencer. 
  • Vi anbefaler du kommer omklædt til undervisningen, da omklædningsfaciliteterne er begrænsede. 
  • Benyt eventuelt toiletterne i Magasin. 
  • Der er ingen badefaciliteter. 
  • Der er mulighed for garderobeopbevaring på eget ansvar.

Jennifer Aniston og Justin Theroux skal skilles

Bedst som vi gik og nød denne solskindsfyldte fredag, kom en nyhed som fik dagen til at føles mørk, grå og regnfuld! 

Det er nemlig lige blevet offentliggjort, at et af Hollywoods mest højprofilerede par skal skilles.

Det er friends-stjernen og Hollywood darlingen, Jennifer Aniston, og manden Justin Theroux, der efter to års ægteskab har besluttet at gå hver til sit.

Parret tog allerede beslutningen i midten af år 2017, men de har i lang tid formået at holde nyheden for sig selv, selvom rygterne om et muligt brud har floreret i medierne.

Nu har parret valgt at offentliggøre nyheden om deres brud, som både har været gensidigt og kærligt. I et statement til Associated Press fortæller de om beslutningen: 

 ”Normalt ville vi holde det [skilsmissen, red] privat, men i betragtning af at sladderindustrien ikke kan modstå en mulighed for at spekulere og opfinde, ønskede vi at formidle sandheden direkte. Uanset hvad der bliver trykt om os, som ikke kommer direkte fra os, er en andens fiktive fortælling. Frem for alt er vi fast besluttet på at opretholde den dybe respekt og kærlighed, som vi har for hinanden”, sagde de.

Aniston og Theroux mødte hinanden til optagelserne på filmen ‘Wanderlust’ i 2011, og de blev allerede forlovet i august 2012. Tre år senere, den 5. august 2015, giftede de sig, ved en hemmelig ceremoni i Los Angeles.

Læs også: Se de kendtes vilde baby-navne

Bryllupsfesten blev holdt i parrets eget hjem i Bel-Air, og i marts 2016 fortalte Jennifer Aniston om deres nye liv til Harper’s Bazaar:

Vores liv som gift er så normalt og sjovt og ikke meget anderledes. Vi har følt, at vi har været gift meget længe”.

Nyheden om parrets skilsmisse er blevet offentliggjort kun få dage efter, at en artikel om Anistons og Therouxs liv – og overdådige hjem – er blev udgivet i Architectural Digest. I artiklen siger Jennifer:

Når jeg ser på min mand, mine to hunde og vores hjem, er der ingen andre steder, jeg hellere vil være”. 

I det sidste halve år op til nyheden om deres brud, har parret brugt meget tid hver for sig. Jennifer Aniston er nemlig blevet boende i Los Angeles, mens Theroux har brugt meget tid i New York, efter at have medvirket i optagelser til filmen ’The Spy Who Dumped Me’ i Budapest sidste sommer.

Det tydeligste tegn på en kommende skilsmisse, skete på Jennifer Anistons 49 års fødselsdag. Søndag den 11. februar fejrede den smukke skuespillerinde nemlig dagen med flere veninder, heriblandt ’friends’-veninden Courtney Cox. Theroux var ikke hjemme for at fejre sin kone, men blev derimod blev spottet til modeuge i New York.

Den smukke skuespillerinde har tidligere været gift med Brad Pitt, men it-parret blev skilt i år 2005, efter fem års ægteskab. Han blev senere gift med Angelina Jolie, men de to gik fra hinanden i 2016.

Der har været mange Hollywood-par, som vi var helt sikre på var meant to be, og Aniston og Theroux var et af dem – men sådan skulle det ikke være.

Her på ELLE-redaktionen er vi kede af parrets brud, og vi håber, at de hver især finder lykken igen. 

I galleriet nedenfor kan du se den altid smukkke Jennifer Aniston, i de bedste øjeblikke fra den røde løber:

De 10 mest populære badeværelser på Instagram

De sidste par år har Instagram været centrum for nye og spændende tendenser, specielt når det gælder mad og drikkevarer. Farverige bowls, latte art, isvafler formet som roser, og andet Instagram-worthy mad overtager vores Instagram-feeds – og det er ikke til at komme uden om, at de billedskønne måltider gør sig godt på billeder og derfor også på Instagram. 

I dag handler en god restaurant derfor ikke kun om at levere delikat mad og lækre drikkevarer – noget der er lige så vigtigt for en restaurant er også at byde på en smuk indretning med masser af farver, detaljer og små dekorationer eller prints. 

At have billedskønne omgivelser giver nemlig restauranter en stor fordel, når det handler om at være synlige og tiltrækkende for deres gæster. Og det er der nogle restauranter og hoteller, der har forstået at udnytte ved skabe smukke og unikke lokaler, som både gæster, kameraer og blitzlys kan boltre sig i.

Læs også: Her er stjernerne før og efter plastikkirurgi 

Der er især ét rum, som har fået mere opmærksomhed på disse restauranter og hoteller, end vi er vant til. Og det er badeværelset…

Lyserøde vægge, smukke gulve og spændende vægophæng, er bare nogle af de ting, der kan gøre det normalt private rum til en hel instagram-sensation.

I galleriet nedenfor har vi samlet 10 unikke badeværelser, der alle sammen er blevet populære på de sociale medier, og vi forstår det godt… For de er i dén grad Instagramable. 

Skønhedsredaktionen anbefaler: Boost din vintertrætte hud

Når der, som i disse dage, står frostgrader på termometeret, kan vores fine og til tider sensitive, skandinaviske hud være ekstra tilbøjelig til at fremstå tør, irriteret og måske endda direkte trist.

Heldigvis er der råd og nemme løsninger at hente for at få den gennemfugtede hud, der stråler af sundhed og skønhed, som vi alle går og drømmer om – men især har brug for på netop denne tid af året. 

Læs også: Her er de 6 bedste hårmasker til vintertørt hud 

Vi pakker os ind i varme jakker, halstørklæder og handsker for at modstå den kolde vinterkulde, men faktisk har vores hud brug for samme opmærksomhed, og med de helt rigtige produkter kan vi beskytte både krop og hud mod den bidske vinterkulde.

Det første, der er nødvendigt, er at rette blikket mod andre produkter end dem, vi bruger om sommeren. Vores hud har brug for en federe, mere nærende og ekstra fugtighedsgivende creme her i de kolde måneder. At investere i en anden creme end den, du bruger om sommeren, er en rigtig god investering – din hud vil nemlig takke dig langt ind i det nye år for den mere nærende omsorg, du viser den netop nu.

Læs også: Skønhedsredaktøren: 10 februar-favoritter 

Dog er markedet for ansigtscremer nærmest uoverskueligt, og det er svært at regne ud, hvilken creme der er bedst lige nu og hvilken der passer til netop din hudtype. 

ELLEs skønhedsredaktion har derfor gjort det nemt og fundet frem til 7 behjælpelige skytsengle, der vil redde din vintertrætte hud for kuldens konsekvenser. Det eneste du skal gøre er, at vælge din nye favorit.

Swipe din vej gennem galleriet og kom din hud til undsætning…

Lagom er den svenske erstatning for hygge

Hygge er et ord, der inden for de sidste par år er blevet brugt flittigt af boligeksperter, både i Danmark og i udlandet. Det danske ord har bevæget sig vidt omkring, og den hyggelige betydning har rodfæstet sig i både boligindretning og livsstil rundt omkring i verden. Ordet har endda fået en plads i den engelske ordbog, hvor det fint beskrives som ’en følelse af tilfredshed og velbehag’.

Med over 3 millioner tags på Instagram, har det danske ord #hygge været en dominerende boligtrend over længere tid, og her på ELLE-redaktionen troede vi næsten, at ordet var kommet for at blive.

Men nu ser det ud til, at vores svenske naboer har gået og gemt på et ord, der vil overtage pladsen som den skandinaviske boligindretnings ukronede konge. Svenskernes favoritord, Lagom, er nemlig nået langt udover det naturrige lands grænser, og ordet er allerede blevet et keyword, når talen falder på skandinavisk design, indretning og arkitektur.

Læs ogsåDesign, kunst og kultur i februar

Lagom har dybe rødder i den svenske livsstil, og i alt sin enkelthed betyder ordet ’ikke for meget, ikke for lidt’. Lagom. Lige tilpas! Ordet beskriver den svenske måde at leve et balanceret og lykkeligt liv på – og mon ikke vi også kan tage det til os?

Vi er næsten blevet vant til, at der skrives bøger om det danske ord hygge, og det har været med en følelse af stolthed, at vi har givet betydningen og brugen af hygge videre til vores naboer.

Men nu er det os, der skal lære!

Både BBC, Vogue og The Guardian har nemlig konstateret at #lagom er det nye #hygge, og det svenske ord bliver allerede bredt eksponeret gennem bøger, artikler og – især – hashtags.

Lagom er et livsstilskoncept, en filosofi og en måde at være til på. Det er et ord, der er så dybt rodfæstet i den svenske kultur, at der ikke findes en direkte beskrivelse af det. ‘Lagom’ er ligesom ‘hygge’ en følelse – og du kan godt begynde at lære følelsen at kende allerede nu.

Det er især når det gælder din bolig, at du kan blive rigtig glad for det svenske ord, der allerede er blevet en stor tendens inden for indretning. For med ideen om at leve et balanceret liv handler lagom om at skabe et hjem med et mere minimalt udtryk – men på en varm måde.

Lagom er en ny tendens, som du skal lære at kende, og du kan læse meget mere om den nye minimalisme i det næste nummer af ELLE decoration, som udkommer med ELLE magasinet allerede torsdag den 22. februar 2018.  

Så smalle skal dine solbriller være i år

‘The matrix’-brillen, den smalle brille, hurtigbrillen, cat-eye brillen. Kært barn har mange navne, men ikke desto mindre er det igen blevet på tide at kigge tilbage til 90’ernes modefænomener.

Så lad os sammen skrue tiden tilbage til de gode, gamle 90’er-dage, der gav os mange mindeværdige ting. Blandt andet fik vi her kastet vores første, ubetingede kærlighed på tamagotchien, som (aldrig!) måtte gå en time uden digitalt nærvær. Dette årti gav os også seriøse teenageidoler som Britney Spears og Spice Girls, vi alle vist godt kan blive enige om er verdens bedste pop-gruppe. Like. Ever.

Og bortset fra techtoys og teenage-idoler, sniger nostalgiske 90’er fænomener sig også tilbage i modebilledet idag. For når det kommer til brillen, der første gang så catwalkens lys for godt og vel 20 år siden, så har den lille, aflange brille altså gjort et gevaldigt comeback.

Tilbage i august 2017 så vi blandt andet Rihanna og Bella Hadid, som selvsikkert iført brillen skabte stor hype på den røde løber. Offentligheden var i vildrede – havde popdronningen og supermodellen lige banet vejen for 90’er modens store comeback? Eller var stjernerne blot på vej fra en 90’er temafest, hvor de havde glemt at efterlade brillen ved festen?

Læs også: Jason Wu har designet sin sidste kollektion for Hugo Boss 

Næ, nej. De bittesmå solbriller er tilbage. Og efter at blandt andet Balenciaga viste brillen frem på catwalken til deres menswear SS18 kollektion under modeugen i Paris og brandet Le Specs i samarbejde med designeren Adam Selman designede en hel kollektion dedikeret til den smalle brille, har 90’er dillen derefter spredt sig til diverse highstreet-mærker og bloggere som stilikonet Pernille Teisbæk, der også er blevet set spottet med brillen mere end én gang.

Senest er Gigi og Bella Hadid set med Linda Farrows udgave af 90’er-solbrillen, der blot beviser at moden gentager sig selv på mest fashionable vis.

Foto: All Over Press

Se brillerne, som søskende-skønhederne bar under New Yorks modeuge her og her.

Om den ”nye”, smalle solbrilletrend siger ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh:

”Efter mange år hvor solbrillerne nærmest ikke kunne blive store nok, vælger moden som altid at gå i den totalt modsatte retning. De små, smalle cateye solbriller kræver måske lidt tilvænning og klæder ikke nødvendigvis alle – men de kan være supercool! Mit tip er at starte med et par, der er lidt mindre end normalt – og så gradvis trappe ned i størrelse. Heldigvis er highstreet-butikkerne også med på trenden, så man kan nemt prøve sig med et par ’for sjov’, inden man investerer i et par dyre solbriller.”

Læs også: 27 af Carrie Bradshaws mest ikoniske outfits gennem tiden 

Kækt, kønt, kliché eller knivskarpt? ELLE forudser, at dette er brillen vi alle med garanti kommer til at investere i, når solen langsomt vender tilbage.

Se dine yndlingsmodeller, Anna Dello Russo og street-style darling Pernille Teisbæk iført solbrillen i galleriet nedenfor – 90’erne kalder på dig.

Shoppegalleri: 10 lune og lækre striktrøjer

Vinterkulden fortsætter med at bide sig fast udenfor, og foråret lader altså derfor vente på sig.

Garderoben skal derfor stadig være fyldt med items, der kan give dig et lag-på-lag look; men at holde varmen kan sagtens gøres langt nemmere.

Læs også: 10 vamsede striktrøjer

Istedet for at sikre dig varmen ved at bære to lag eller flere, kan du nemlig med fordel iføre dig en lun strik – og det er heldigt, for der er virkelig mange pæne på markedet at gå efter lige nu!

Gå derfor efter de lune og lækre strik, der holder på varmen på den mest fashionable måde – for ingen fuldendt garderobe uden en smuk og lun strik, som absolut er et musthave!

Striktrøjen er et must-at-have, da den både kan bruges som en del af din hverdagsuniform når kulden melder sig, samt som et stylings-supplement i løbet af foråret og på de kølige sommeraftener. 

Sammensæt din strik med et par lækre jeans, en feminin, plisseret nederdel eller bind strikken rundt om livet, når forårskjolen er fundet frem.

Læs også: Magasin fejrer 150-års jubilæum med særudstilling

Vælg mellem den chunky og grove variant, den mønstrede eller hvad med den mere klassiske udgave med et klassisk snit?

Uanset hvilken udgave du vælger, kan strikken bruges til langt mere end vi umiddelbart lige går rundt og tror, og i galleriet nedenfor har moderedaktionen samlet de 10 bedste bud på striktrøjer, der alle kan styles til enhver lejlighed – blandt andet den mønstrede strik, den broderede strik og striktrøjen med den fineste off-shoulder detalje…

Se hvordan stjernerne fejrede Valentines Day

Den 14. februar stod traditionen tro i kærlighedens tegn, og årets mest romantiske dag blev for alvor fejret rundt omkring i verden – og især på instagram!

Når det kommer til Valentinsdag, findes der næsten ikke noget bedre sted, at erklære sin kærlighed til den man holder allermest af end på instagram – stedet hvor alle kan se ens romantiske besked. 

Og det er de kendte vist enige i. 

For når det kommer til den søde tradition af amerikansk oprindelse, giver stjerner som Bella Hadid, Kim Kardashian og David Beckham alt, hvad de har.

Uanset om stjernerne fejrer kærligheden til hinanden, til sig selv eller til deres familie, forstår de nemlig at gøre den 14. februar til en helt speciel dag – og selvfølglig husker de at dokumentere det hele!

Læs også: Penélope Cruz: ”Det var intimiderende at skulle spille Donatella Versace”

Blomster en masse, kys på eksotiske øer, søde billeder og kærlige hilsner fyldte det populære medie hele dagen i går, og vi har fundet de sødeste og stærkeste beskeder fra de store stjerner. 

Se Josephine Skriver give et shout out til selvkærlighed, Chloé Moretz søde billede af kæresten og de andre stjerners kærlige beskeder her:

David Beckham

Foto: @davidbeckham

 

Bella Hadid

Foto: @bellahadid

 

Kim Kardashian

Foto: @Kimkardashian

 

Millie Bobbie Brown

Foto: @Milliestopshate

 

Josephine Skriver

Foto: @josephineskriver

 

Gisele Bündchen

Foto: @gisele

 

Chloé Moretz

Foto: @Chloegmoretz

 

Reese Witherspoon

Foto: Reesewitherspoon

 

Vanessa Hudgens

 

Foto: @Vanessahudgens

 

Mathilde Gøhler

Foto: @Mathildegoehler

 

Og sidst, men ikke mindst USAs tidligere præsident, Barack Obama…

 

 

Foto: @Barack Obama

 

Og præsidentfrue Michelle Obama #RelationshipGoals

Foto: @Michelleobama

… Vi venter stadig på Trumps kærlighedserklæring til USAs førstedame, Melania Trump. 

Penélope Cruz: ”Det var intimiderende at skulle spille Donatella Versace”

Måske har du allerede set den: Historien om mordet på en af modens største mænd, Gianni Versace, der er omdrejningspunktet for anden sæson af TV-serien American Crime Story – eller også gibber det stadig i dig efter at se den nå den (forhåbentligt) snart bliver tilgængelig på dansk Netflix.

Uanset hvad, kender du sikkert allerede det tragiske og dramatiske epos om ét af 1990’ernes mest famøse (og fashionable) drabssager, hvor grundlæggeren af luksusbrandet Versace, Gianni Versace, blev koldblodigt myrdet foran sit hjem i Miami i 1997 af seriemorderen Andrew Cunanan, der var besat af den udtryksfulde italienske modeskaber.

Giannis mord er i sig selv et uhyggeligt og tilpas dramatisk udgangspunkt for at skabe en dragende filmfortælling, men dramaet omkring Famiglia Versace stopper ikke foran Giannis Miami mansion, hvor han mødte sit endeligt. Faktisk har Versace-familien, og dermed også Versace-brandet, altid været subjekt for et utal af spekulationer, konspirationsteorier og anklager om blandt andet at være associeret med den italienske mafia (der ifølge visse konspirationsteorier også var bagmændene bag Gianni Versaces mord), interne familie- og magtkampe om retten til modeimperiet, misbrugsskandaler og mere til.

Med andre ord: Der er god grund til at sætte sig godt til rette, når American Crime Story: The Assasination of Gianni Versace flyder over streamingtjenesterne on demand. Men det, der er seriens power-faktor, er ikke modeskaben, der i sin levetid skabte ikoniske kreationer til kendisser og A-listers som Prinsesse Diana, Naomi Campell (her tænker vi naturligvis på kjolen med print af Andy Warhol’s Marilyn Monroe fra 1991) og Liz Hurleys ’Safety Pin Dress’, og som kan tage æren for at have skabt begrebet ’Supermodel’. Nej, personen, der stjæler rampelyset i The Assisination of Gianni Versace, er derimod hans søster, Donatella, der spilles af ingen ringere end den Oscar-vindende skuespillerinde, Penélope Cruz.

Læs også: Derfor var supermodel-finalen under Versace-showet et stort øjeblik

I anledning af seriens premiere (American Crime Story: The Assasination of Gianni Versace sæson 2 havde premiere 17. januar 2018) har ELLE mødt Penélope Cruz til en snak om, hvordan det er at portrættere en af modebranchens mest berømte og berygtede personligheder. Interviewet (der kan læses i sin fulde længde i ELLEs februar-magasin på side 94-95) fortæller Penélope Cruz blandt andet, at hun altid har været stor fan af Versace, og hvorfor det derfor ikke har været uden ærefrygt, at hun har taget udfordringen og rollen op.

”Der var helt tavst i 20 sekunder, hvor min hjerne begyndte at fokusere på, om Donatella mon ville synes om det. (…) Men da jeg begyndte at lytte, og det gik op for mig, at de ville portrættere hende som en heltinde i serien pga. alt det hun måtte igennem, var jeg på,” fortæller Penélope Cruz i interviewet i ELLEs februar-magasin.

… Vil du vide mere om Penélope Cruz’ rolle som Donatella Versace? Så skynd dig at få fingrene i det ELLEs februar-magasin, der er på gaden indtil 22. februar 2018

(Psst…! Med et abonnement på ELLE misser du aldrig en god historie eller de eksklusive interviews med fascinerende kendisser, som altid er fast inventar i dit ELLE magasin. Få 6 numre fra 199 kr. her)

Hvis du savner lidt ekstra Versace-power, så kig med i galleriet nedenfor, hvor du får et gensyn med supermodel-finalen, der skrev sig ind i modehistorien ved Versaces show under modeugen i Milano i sensommeren 2017. Showet var Donatellas tribute til sin afdøde bror, 20 år efter hans død.

Bæredygtig pelskonkurrence i Milano udnævner det næste store designtalent

Konkurrencen Remix, der er dedikeret til unge, internationale designere, vender i denne måned tilbage til Milano under modeugen.

Og denne konkurrence er ikke den helt almindelige af slagsen. Under ’remix’ deltager internationale, upcoming designere indenfor mode, særligt pelsdesign, om førstepladsen i konkurrencen, der er arrangeret af organisationen ’International Fur Federation’ (Iff).

Konkurrencens principper er enkelte: Hver deltager skal præsentere tøj med integrerede pelsdetaljer, der lever op til de mest etiske standarder for pelsproduktion. Samtidig dikterer det bæredygtige stempel, at de konkurrerende designere kun må anvende de mest miljørigtige materialer, som findes.

Læs også: Jason Wu har designet sin sidste kollektion for Hugo Boss

Siden 2004, året hvor pelskonkurrencen første gang løb af stablen, har Remix været platformen, som har givet over 1000 studerende fra 25 lande muligheden for at kickstarte deres karriere og blive en del af de helt store modehuse. Og konkurrencen har da også sørget for, at blandt andet Roderick Buijs senere blev rekrutteret af Louis Vuitton, at Astrid Andersen kunne præsentere sine helt egne kollektioner under modeugen i London og udnævnt Edda Gimnes som tidligere vinder af konkurrencen, der senest har iklædt celebs såsom Gigi Hadid og Lady Gaga.

De mest kreative pelsdesigns vil få en prominent plads i ‘International Fur Federations’ globale kampagne, og vinderen vil desuden få muligheden for at specialisere sig indenfor mere end 3.000 forskellige håndværksmæssige teknikker indenfor pels ved en worksom ved ’Saga Fur Design Centre’ i Finland.

Med andre ord; den designer, der når gennem nåleøjet i konkurrencen vil blot dygtiggøre sig endnu mere, og der er altså derfor god grund til at holde øje med Remix under modeugen i Milano – her findes det (måske) næste, helt store talent indenfor fremtidens pelsdesign. At konkurrencen sætter fokus på netop pels, er et bæredygtigt statement; for som bekendt er pels faktisk et af de allermest bæredygtige materialer overhovedet, da materialet er 100% naturligt og nedbrydeligt. 

Læs også: Chris Hemsworth: “Integritet er det vigtigste, jeg vil give videre til mine børn”

Og ikke nok med at de designs, der skal konkurrere i Remix-finalen skal være bæredygtige, så strækker temaet ’bæredygtighed’ sig helt ind i de redskaber, som finalisterne bruger under konkurrencen; for selv mannequinerne er blevet fremstillet så bæredygtigt, at materialerne udgør 24% mindre Co2-skader end normalt fremstillede mannequiner.

Vi ELLEsker den bæredygtige tilgang til pelsproduktion, som også konkurrencens grundlæggere anerkender:

”I år bringer Remix talentfulde designere fra 10 forskellige lande i verden sammen i præsentationen af temaet ’fra natur til natur’. Pels er en af de mest bæredygtige, økovenlige og naturlige materialer derude og som industri er vi dedikerede til de højeste standarder i at holde denne planet grøn. Vi kan ikke vente med at se hvordan de 10 designere vil fortolke deres egne visioner under årets tema,” siger Mark Oaten, direktør for Iff.

Se de 10 designers bud på fashionabelt, bæredygtigt pelsdesign i galleriet nedenfor…

Psst… Mangler du en last-minute valentinsgave til kvinden i dit liv? Giv et ELLE-abonnement fra 150 kr. ved at klikke på banneret herunder.

Jason Wu har designet sin sidste kollektion for Hugo Boss

Jason Wu, den 36-årige designer, som er født i Taiwan, har de seneste fem år stået i spidsen for kvindekollektionerne ved Hugo Boss. Her har hans personlige signatur beriget kollektionerne, som har sat nye standarder for fashionabel og feminin beklædning.

Men nu, efter fem år, slutter Jason Wu’s æra ved Hugo Boss. Designeren, der udover at designe for Hugo Boss også er kendt for at designe kjoler til USA’s tidligere førstedame Michelle Obama, vil istedet koncentrere sig fuldt ud om sit eget brand.

Derfor blev Jason Wu’s sidste womenswear kollektion præsenteret under modeugen i New York, og dette modeshow markerede altså hans afgang som Artistic Director for Boss Womenswear. Om sin beslutning udtaler Jason Wu:

”De fem år, jeg har været hos Hugo Boss, har været en spændende tid for mig. Jeg er særlig taknemmelig for hele Boss Womenswear teamet – for deres passion, deres dedikation og ikke mindst for de fantastiske modeshows og events, som vi sammen has skabt. Nu er tiden kommet, hvor jeg fuldt ud skal koncentrere mig om mit eget brand.”

Læs også: Kom med backstage til Copenhagen Fashion Week 

Jason Wu har siden juni 2013 sat sit personlige præg på kollektionerne og formet Boss Womenswear som vi kender det i dag.

Hugo Boss har endnu ikke offentliggjort, hvem der skal træde til i stedet for Jason Wu. 

Se Jason Wu’s allersidste womenswear-kollektion for Hugo Boss i galleriet nedenfor.

Psst… Mangler du en last-minute valentinsgave til kvinden i dit liv? Giv et ELLE-abonnement fra 150 kr. ved at klikke på banneret herunder.