Kalenderen viser februar, og vi har samlet det bedste design, kunst og kultur lige nu– fra en festival i København, som afholdes for allerførste gang, til en anderledes kunstoplevelse, en særlig designnyhed og et designjubilæum, der er værd at hylde.
Swipe dig igennem galleriet og få inspiration til det bedste design, kunst og kultur i februar.
Foto: PR

Designbranchen er samlet denne uge i Stockholm for at præsentere og blive præsenteret for alt det nye, som kommer til at kendetegne 2018. Blandt de deltagende er naturligvis HAY, som introducerer en række nye, indbydende møbler. Vi er især vilde med sofaen, som er designet af den danske duo GamFratesi.
Foto: PR

40 lysinstallationer oplyser København hele februar i anledning af Copenhagen Light Festival, og du kan opleve dem ganske gratis. Gå fx tur i en lysende ballonpark ved Kulturhuset på Islands Brygge, oplev kunstneriske videoprojektioner fra kulturtårnet på Knippelsbro, eller gå forbi Louis Poulsens showroom på Gammel Strand 28, hvor kunstneren Jakob Kvist har lavet en lysinstallation til minde om Poul Henningsens evne til at arbejde med alle lysets facetter. Se hele programmet her.
Foto: Mikkel Tjellesen // Styling: Marie Graunbøl

VOLAs smukke armaturer er måske ingen nyhed i sig selv, men det kunne det lige så godt have været. Det klassiske design, som i år fylder 50, er nemlig stadig så tidssvarende, at det passer smukt til det stilfulde, moderne hjem, som her, hvor det er spottet i køkkenet hos designparret bag Friends & Founders. Det tidløse design har hittet lige siden Arne Jacobsen og Verner Overgaard skabte armaturet i 1968, hvor både udseende og funktion var ganske banebrydende. I anledningen af 50-års-jubilæet har Vola lavet en fin video, der giver et smugkig bag kulisserne i en dansk virksomhed i verdensklasse. Se den her.
Foto: PR

Leder du efter en overraskende kunstoplevelse i februar? Så smut forbi Les Gens Heureux i København, hvor 15 kunstnere svarer på spørgsmålet ’How to start an apartment in your gallery?’ i en udstilling af samme navn, kurateret af Mikkel Carl. Oplev den inden 23. februar. Se mere her.
Foto: PR

By Lassen er gået sammen med Kopenhagen Fur om at skabe et møbel, der på en gang er både hyggeligt og stringent, og nyt og gammelt. Således har de reproduceret Mogens Lassens klassiske Saxe-stol fra 1955 i en smuk variant af sælskind. De helt særlige sælskind er leveret af Great Greenland som en garanti ikke blot for fineste kvalitet, men også for bæredygtighed, og resultatet er så eksklusivt, at der kun vil blive produceret 100 stk.
’Saxe’, stol, by Lassen x Kopenhagen Fur, 18.995 kr.