Den aarhusianske musikfestival Northside er lige på trapperne, og med en vejrudsigt, der dikterer fuld sol og 25 grader over Smilets By, er vi næppe de eneste, der glæder os helt vildt til årets festival.
Northside 2018 kan næsten melde udsolgt, og Aarhus kan derfor godt forberede sig på at byde intet mindre end cirka 40.000 festivalgæster velkommen ved Søren Frichsvej i udkanten af Aarhus fra torsdag den 9. juni.
Udover det altid stærke musikprogram på Northside Festival, så er der også en anden ting ved festivalen, som tæller højt, hvis I spørger os;
Festivalens fokus på økologisk mad og et heraf 100% økologisk madkort.
Derfor præsenterer Northside Festival også en dedikeret madplakat for alle os, der elsker mad og er foodies med stort F.
Årets udvalg af økologiske madboder på Northside spænder vidt, og selvom der er masser af nye madboder at spotte på årets madplakat, så er der heldigvis også en række gengangere, som vi allerede har tabt vores madhjerter til for længst.
Vores favorit – og som vi stadig drømmer om snart åbner i København – er Café Glad, som har de mest smagfulde salater, lækre plantebaserede retter og frisk juice. En sand ELLE-favorit, som vi altid besøger, når turen går til Aarhus.
En af de madboder, vi ser frem til at prøve for første gang, er Oles Gård, som i følge vores bekendte i Aarhus, skulle være verdens bedste pizza. Og vi er næppe de eneste, der har et godt øje til Oles pizzaer.
Oles Gård har tidligere været på Northside, men på grund af den enorme efterspørgsel på de koldhævede surdejspizzaer fra brændefyrede stenovne, er der blevet opgraderet fra to til fire stenovne.
I Northside-app’en kan du finde en oversigt over alle de økologiske madboder til årets festival, men du kan også se med i galleriet, hvor vi har udvalgt de 13 madsteder, som vi glæder os allermest til at prøve på Northside Festival 2018…
Foto: @cafefika
Café Fika er en 100% økologisk café, der til daglig hører til Jægergårdsgade i Aarhus. Til Northside præsenterer de i år en surdejsrulle eller majspandekage med frilandsgris, tomathummus og avocado.
Foto: ELLE Danmark
Vi elsker Café Glad og ja - man bliver altså glad af deres mad! Det er i hvert fald en sand ELLE-favorit. Vi glæder os til et gensyn med deres lækre salater, veganske burger med søde fritter og et havtornshot. Til den søde tand serverer de i år karamelkage, glutenfri rabarberkage og dadelkugler med havtorn - den sidste MÅ vi prøve!
Foto: Restaurant Ferdinand
Restaurant Ferdinand holder normalt til på hotellet af samme navn i Aarhus, og er flere gange blevet hædret for deres velsmagende køkken - og med god grund! Vi besgøte stedet sidste år og kan i den grad anbefale det - særligt hvis du vil sidde i lidt finere omgivelser og har tid til at nyde flere retter. Og hvis man har rigtig meget tid, så kan man gå all-in med "Ferdinands Flight", hvor man får alle retter til deling ved bordet.
Foto: @groedcph
Du kender garanteret allerede GRØD, men måske kender du bedst stedet for deres lækre morgenskåle? Til Northside Festival satser de udelukkende på to retter til frokost eller aftensmad; bygotto med svampe og congee med kylling. Vi kan især anbefale deres bygotto med svampe - haps!
Foto: Kiin Kiin Street
Kiin Kiin Street har en foodtruck på Northside, og hvis du ikke allerede kender den populære Thairestaurant, så er det på tide. Kiin Kiin har nemlig fået intet mindre end en Michellin-stjerne. Så hvis du skal have rød, gul eller grøn karry på Northside, er Kiin Kiin Street stedet at lægge vejen forbi.
Foto: @kumacph
Kuma er en japansk restaurant, som til dagligt hører til i København, men drengene bag stedet tager turen til Northside i år og tager masser af deres lækre yakitori sticks og bento bokse med.
Foto: @lelestreetkitchen
LêLê er en sand favorit i København, og heldigvis er den populære Københavner restaurant vild med Aarhus og Northside, hvorfor de igen er at finde på festivalen. Glæd dig til lækre og lette vietnamiske retter inspireret af det vietnamesiske gadekøkken - vi anbefaler særligt deres vietnamesiske kyllingesalat.
Foto: @letzsushi
Letz Sushi er og bliver en af de lækreste sushisteder, vi kender! Og så er de Danmarks eneste sushirestaurant med certificerede fisk og økologiske ris. På Northside serverer de to sushimenuer, tempura shrimps, wakame bowls og edamame med lime, chili eller gomadressing til den lille sult.
Foto: @nohrlund
... We know! Ikke ligefrem et spisested, men Nohrlunds økologiske cocktails er simpelthen så lækre og velsmagende, at de fortjener en anbefaling alligevel. Og med de temperaturer de lover til Northside i år, bliver det vist også et must.
Foto: Northside Festival
... Pizzaerne alle (både i og udenfor Aarhus) taler om! Vi har hørt så meget godt om de koldhævede surdejspizzaer fra Oles Gård, så nu glæder vi os til endelig at prøve dem.
Foto: Restaurant L’Estragon
Mama drives af ejeren af Restaurant L’Estragon og præsenterer vegetariske retter som spicy kartoffelsuppe med avocado og salsa eller dahl med syltede ramsløg og dukka. Mhm!
Foto: @skaroeis
Med en vejrudsigt der dikterer temperaturer på 25+, skal der selvfølgelig også nydes en masse is til Northside. Vi glæder os til at prøve de økologiske og glutenfri is fra Skarø Is.
Foto: ELLE Danmark
... og apropos is, så skal vi selvfølgelig også besøge vores all-time favorit, når det kommer til økologisk is; Social Foodies. Et stk. økologisk vaffel med jordbærsorbet og vaniljeis toppet med flødebolle, tak!
Pieces har netop lanceret en ny kollektion i samarbejde med den danske influencer Marie Jedig, og den lille kollektion emmer af retro-coolness med et feminint snit, fine pasteller og Maries helt eget take på cat-eye trenden.
Siden 2016 har Pieces givet unge, kreative talenter en platform og en stemme i modebranchen, og der er en helt særlig grund til, at det er Marie Jedig, der denne gang har arbejdet sammen med det danske brand.
Det københavnske stilikon inspirerer nemlig dagligt tusindvis af følgere på Instagram, og så har hun et kreativt øje for sjove, eklektiske og feminine detaljer. Derfor tager den nye kollektion også afsæt i hendes egen stil, hendes store kærlighed til 60’erne og 70’ernes stilikoner, København og mormorens klædeskab:
”Moden i 60’erne og 70’erne har altid været noget helt særligt for mig. Næsten en obsession. Jeg synes, vi har rigtig meget inspiration at hente i fortiden, og jeg har altid elsket at følge min mormor og hendes stil, hvilket for mig har været det sejeste i verden. Men også det københavnske modebillede er en kæmpe inspirationskilde til min kreativitet. Vi kan noget helt unikt i Danmark”, fortæller Marie Jedig.
Pieces by Marie Jedig-kollektionen består af en 60’er inspireret kjole, cat-eye solbriller og et hårspænde, der afspejler Maries øje for trends, men også hendes tilgang til mode og styling, som hun synes skal være sjovt, udforskende og fungere som et frirum:
“Jeg dyrker min kreativitet på tusindvis af forskellige måder. Det er grundlæggende det, der ligger til grund for mine tanker, og jeg elsker at udfolde kreativiteten med mine hænder. Denne kollektion er en direkte afspejling af mig”, fortæller Marie.
Du kan allerede få fingrene i den nye Pieces by Marie Jedig-kollektion i butikker og online fra d. 31. maj 2018. Se hele kollektionen og alle de fine kampagnebilleder med Marie Jedig i front i galleriet nedenfor:
Vi er fan af den aarhusianske festival NorthSide, som for syvende gang finder sted i Smilets By, og udover at deres line-up af musikalske stjerner er imponerede, at de har et 100% økologisk madudvalg og en gennemført stemning, så er vi også ret begejstrede for konceptet om, at det er en festival, der ikke inkluderer overnatning.
Og vi er ret overbeviste om, at der er flere (måske særligt piger), der vil give os ret i, at et dagligt bad, nyvasket hår og et rent sæt tøj hver dag, trods alt er tiltrækkende. Men derfor er der selvfølgelig en masse beauty-produkter, som vi (alligevel) propper i vores håndtaske.
Derfor har vi allieret os med ELLEs skønhedsredaktion, som har udvalgt 8 lækre ting, som du skal putte i din håndtaske til NorthSide og på den måde sikre dig et lækkert, velplejet og frisk look – fra morgen til aften.
Du finder blandt andet den bedste lip-balm, en den nye Gucci Bloom parfume og lidt til kinderne.
Se med i galleriet, hvor vi har samlet 8 uundværlige beauty-produkter, du skal have med i din taske til NorthSide…
Håndsprit, Aesop, 50 ml., 70 kronerPå festival kan det godt knibe med adgangen til sæbe på toiletterne, og derfor anbefaler vi, at du har din egen lille håndspritmed i tasken - og med Aesops skønne duft er du nærmest sikret en lille velværeoplevelse ovenikøbet. What's not to like?
Blush, 'California Blush', Benefit, 295 kronerDenne lille blush fra Benefit fylder intet i håndtasken, men kan friske dine kinder lidt op - og når nu der ser ud til, at solen er begrænset på årets NorthSide festival, kan denne lille blush give lidt glød til kinderne.
Deodorant, Rudolph Care, 165 kroner Det er altid bekvemt at have en deodorant eller parfume i håndtasken, når man er til festival en hel dag. Denne deodorant fra Rudolph Care fylder ikke meget og dufter skønt.
Lipbalm, Tromborg, 145 kronerEn lipbalm er uundværlig til festival, og denne fra Tromborg optimal til læberne, men kan også sagtens bruges på dine kindben for at fremhæve dem eller på amorbuen for at få fyldere læber.
Facial mist, Jurlique, 245 kronerDenne facial-mist fra Jurlique har ikke kun en skøn duft, men giver virkelig også ansigtet et friskt pust. Helt perfekt til festival, hvor det gerne må være nemt, hurtigt - og selvfølgelig lækkert!
"Butterstick Lip", Kiehl's, 150 kronerLækker læbepomade ned farve og spf 25. Et super-koncept med beskyttelse og forskønnelse, som ELLEs Anne P. havde på sin top 10 i ELLEs juni-magasin. Den kan også sagtens bruges på kinderne, så du kan opnå en fin naturlig glød.
Lip Balm, SPF 20, Tromborg, 180 kronerSolcreme er altid nødvendigt - også på læberne. Med denne lille sag fra Tromborg er der ingen undskyldning for ikke at have både fugtede, pæne og solbeskyttede læber under hele festivalen.
Bloom Acqua Di Fiori Edt, Gucci, 50 ml. 670 kroner.
Vi var vilde med Gucci Bloom og den næste i rækken hedder 'Acqua Di Fiori' og er mindst lige så lækker i duften - en anelse mere sensuel i duften, da parfumen har en base af musk og sadeltræ, der giver lidt mere dybde. Perfekt til festival, hvor duften gerne skal holde lidt længere tid ad gangen.
Efter seks år i Los Angeles er den danske sangerinde, Coco O., hjemme igen med bagagen fuld af oplevelser og erfaring. Og nu er hun ude med to nye singer, som viser en helt ny side af den mørkhårede kunstner.
Sangene, der går under den samlede og eksotiske titel ’Dolceaqua’, blev til under en rejse til Brasilien i efteråret, hvor mødet med lokale musikere og et knust hjerte blev første skridt mod sangerindens første solo-udgivelser. Og med de nye sange, der ulmer af sensuelle guitarroller og har tekster om hjertesorg helt i front, går den anerkendte sangerinde en travl sommer i møde.
Hun skal nemlig både spille sin nye musik på Heartland Festival, i musikhuset i Aarhus og i DR Koncerthuset – men først og fremmest skal hun bare nyde duften af den danske sommer og ligge nøgen og spise jordbær på Charlottenlund Søbad.
Mød den smukke sangerinde til en snak om de nye sange, hendes inspirationskilder og hendes forhold til den danske sommer lige her…
Hvor finder du inspiration til din musik – og hvor har du fundet inspiration til dine to nye singler ’Bled For You’ og ’A Minor Detail’?
”Det er lidt forskelligt, hvor jeg finder inspiration, men jeg har erfaret, at der er noget liv, der skal leves. Lige pludselig kommer det, når man bare lever. Hvis der går lang tid mellem musikken, så tænker folk ’hvad laver du?’, men det er sådan, at jeg lige skal have nogle erfaringer, inden jeg har noget at skrive om. I det her tilfælde tog jeg til Brasilien, fordi jeg havde lyst til at undersøge, hvordan man laver akkorder, for jeg er ret vild med meget brasiliansk musik – og i Brasilien blev jeg rigtig forelsket i en mand, men så kom jeg hjem, og så dumpede han mig. Så jeg har fundet mest inspiration i vores break up”.
Det er din første solomusik. Hvordan har det været at arbejde med din musik alene?
”Jeg synes, det har været meget blandet. Det har egentlig været enormt fedt at prøve at kunne styre det hele selv – ikke fordi jeg er enormt kontrolfreak. Men bare det der med, at når der er et helt blankt billede, og det kun er mig, der kan bestemme, hvad der skal på, så kræver det noget mere af min hjerne. For når man har en sparringspartner, hvilket jeg også elsker, så skal vi blive enige om, hvornår det der godt. I modsætning til nu, hvor jeg bare kan vælge at indspille noget på min telefon lige nu og lægge det ud, hvis jeg har lyst – og det synes jeg, har været ret befriende – i hvert fald sjovt og legende. Men det har også taget mig lang tid at komme til det sted, hvor jeg er med det nu. I starten følte jeg mig lidt alene, fordi jeg troede, at jeg skulle have en, der kunne hjælpe mig. Jeg troede ikke, at jeg kunne alene. Men så har jeg prøvet en masse ting af, og fundet ud af, at jeg faktisk er okay alene. Det har været vildt vigtigt”.
Til sommer skal du selv spille på Heartland Festival på Fyn. Hvad er din egen bedste festivaloplevelse?
”Jeg tror helt klart, at mine bedste oplevelser har været, når jeg selv har spillet. Da jeg spillede på Roskilde var det ret overvældende lige pludselig at stå på scenen, når man har været til festivalen som yngre og været fan! Men jeg vil faktisk sige, at sidste år på Roskilde var første gang jeg, hvor jeg virkelig følte ’the orange feeling’. Jeg så nogen, hvor jeg ikke normalt tænkte, at det var fedt – men så havde jeg det sådan, ’Dét der, det er virkelig fedt!’. Jeg elsker at høre musik, som jeg ikke normalt bliver introduceret for. Men jeg kan også huske sidste år, hvor Icecube spillede, og solen endelig kom frem, og hele publikum jublede”.
“Jeg tror, at det er noget med, at man skal overgive sig til festivalens præmisser. Dér havde jeg det bare sådan: ’Nu er jeg her, og jeg er her uanset, hvordan vejret er’ – og så tog jeg hjem og sov. Men det var okay bare at være der og at have det lidt dovent og lidt slubsk, fordi jeg havde tømmermænd – det var en virkelig, virkelig god oplevelse”.
Hvad skal du lave denne sommer?
”Jeg skal spille på nogle festivaler, og så har jeg en gæsteoptræden, som er hemmelig på nogle andre festivaler. Så jeg skal egentlig bare på festivaler, har jeg tænkt mig – og så har jeg faktisk en uge, hvor jeg skal til Grækenland med 17 medlemmer fra min familie. Det bliver rigtig hyggeligt. Men jeg elsker Danmark om sommeren. For mig handler det bare om at være her. Jeg rejser om vinteren, og så vil jeg gerne bare være her om sommeren”.
Du har boet i L.A. de sidste seks år, og er nu hjemme igen. Hvad glæder du dig mest til ved den danske sommer?
”Jamen jeg elsker, i modsætning til L.A. som jo er en ørken, at den danske sommer på en eller anden måde føles fersk. Duften af græs og smagen af jordbær. Og så elsker jeg at bade i Danmark, hvor vandet faktisk er fuldstændig stille. I L.A. er der kæmpe bølger, og jeg elsker at bade, men når der er så store bølger, så kan man ikke rigtig ligge derude og svømme rundt. Jeg elsker allermest at tage ud på Charlottenlund Søbad og ligge nøgen i dameafdelingen og kigge på læderhud og læse bøger og spise jordbær. Det er mit liv!”
Noora fra ”SKAM” fik salget af rød læbestift til at eksplodere og ”Fifty Shades”-serien har fået mange kvinder til at sukke efter pandehår.
Popkultur er med til at inspirere os på beauty-fronten, og du er måske en af de mange, der har haft et billede med til frisøren for at få en helt særlig frisure.
Kan du huske, dengang alle ville ligne Kelly og Brenda fra ‘Beverly Hills 90210’? Senere drømte vi alle om hår som Rachel fra ‘Venner’. Sådan har vi ladet os fascinere og inspirere af vores yndlingsstjerner år efter år.
Selv om mange af os er blevet voksne siden de omtalte tv-serier, så er det altså stadig filmstjerner og musikere, der skaber mange af de hårtrends, vi beder frisøren om at efterligne – enten bevidst eller ubevidst.
Frisør Mette Storm afslører nu hvilke frisurer kunderne i salonen bliver inspireret af.
Mette Storm fortæller, at hun tydeligt ser en sammenhæng i de trends, kunderne efterspørger og de skuespillere, modeller, musikere og andre kendte, som er oppe i tiden.
Men særligt disse kendissers frisurer er efterspurgt i frisørstolen.
Foto: Fox Broadcasting Company/SIPA/Ritzau Scanpix
Kelly, Donna og Brenda, ”Beverly Hills 90210”
Er du også vokset op med Kelly, Brenda og Donna? Så drømte du sikkert om at få hår som en af de tre.
Foto: Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix
Rachel, ”Venner”
Rachel – bedre kendt som Jennifer Aniston – fik frisuren ”The Rachel” opkaldt efter sig. Men skuespilleren er også hårikon. Hun er ofte blevet omtalt og rost for sine flotte, naturlige og velplejede lokker.
Foto: Marion Curtis/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Serena, ”Gossip Girl”
Farven, længden, stylingen er altid i top hos Blake Lively i rollen som Serena van der Woodsen i ”Gossip Girl” såvel som i virkeligheden. Hendes ”tilfældige” bølger i håret er blevet efterlignet et utal af gange.
Foto: Mega
Anastasia, ”Fifty Shades of Grey”
Bogen og filmen var på alles læber, og Dakota Johnsons pandehår fik mange kvinder til at stikke af sted til frisørsalonen.
Selvom Hollywood-stjernerne er kendt for at leve et liv med fest og farver, så er der faktisk mange af de celebre kvinder og mænd, der helt har skåret alkohol fra i deres liv.
Der er nogle stjerner som Kim Kardashian og Naomi Campbell, der aldrig har været interesserede i at drikke alkohol, tage stoffer eller ryge cigaretter. Simpelthen af den årsag, at det har en negativ effekt på kroppen og helbreddet.
Og så er der stjerner som Zack Efron og Elton John, som tidligere har levet et liv med masser af alkohol, men efterfølgende endt i rehabiliteringsforløb for at komme af med de dårlige vaner, og af den grund nu helt har valgt at leve et liv i ædruelighed.
I galleriet har vi samlet 14 af Hollywoods stjerner, der slet ikke drikker alkohol og giver samtidig en forklaring på, hvad årsagen er.
Foto: All Over Press
Bradley Cooper
Den 43-årige skuespiller og charmør har fortalt om sit tidligere alkoholmisbrug til det amerikanske magasin GQ. Han var så langt ude, at han som 29-årig tænkte: “Hvis jeg fortsætter med at drikke, så vil jeg sabotere hele mit liv”, sagde han.
Foto: All Over Press
Natalie Portmann
Det er ikke så mærkeligt, at den smukke skuespillerinde altid ser så skøn ud. Selvom hun eksperimenterede med alkohol, da hun var ung, har hun som voksen valgt at holde sig fra de gyldne dråber: ”Jeg gik ikke rigtig til fester, da jeg gik i skole, og ja, jeg rørte ikke pot før jeg var i 20’erne… Jeg blev først rigtig fuld, da jeg startede på college. Men det tror jeg på mange måder er en god ting”, har hun fortalt magasinet Spring.St.
Foto: All Over Press
Elton John
Elton John har både været afhængig af forskellige stoffer og alkohol, og så har han også haft en spiseforstyrrelse. Men da AIDS epedemien brød ud i 1990’erne, valgte han at stoppe alle med alle sine dårlige vaner: ”Indenfor seks måneder blev jeg ædru, og det har jeg været i de sidste 28 år”, har han udtalt.
Foto: All Over Press
Zac Efron
'High School Musical'-stjernen og hjerteknuseren, Zac Efron, er idag ædru efter at hans stof- og alkoholmisbrug sendte ham til rehab i 2013. I 2016 fortalte han det amerikanske magasin, Elle, at ”man får kun det, man selv tager, her i livet. At krydse grænser er vejen til succes”.
Foto: All Over Press
Tyra Banks
Ifølge Forbes har supermodellen forklaret hendes valg om ikke at drikke alkohol: “Jeg føler, at jeg er meget heldig, fordi jeg ikke har en afhængig personlighed. Jeg har aldrig taget stoffer, og jeg smagte et lille glas alkohol, da jeg var 12 år, men det er også det”, sagde hun.
Foto: All Over Press
Kristin Davis
Sex and the City-stjernen udtalte til Marie Claire U.K., at hun ikke troede, at hun villle nå at blive 30: “Jeg indså, at det ikke ville ende godt. Jeg gik på skuespillerskolen, det var meget hårdt, jeg havde tømmermænd og jeg klarede mig dårligt i timerne. Jeg tænkte ’Ved du hvad? Det er enten eller. Jeg kan ikke gøre begge dele’”, indrømmede hun.
Foto: All Over Press
Naomi Campbell
I et interview til Life & Style forklarede den engelske supermodel, Naomi Campbell, hvad det betyder for hende, at lade være med at drikke alkohol: ”Jeg opgav alkohol”, sagde hun og fortsatte: ”At lade være med at drikke, gør mig meget gladere”.
Foto: All Over Press
Eva Mendes
Også Eva Mendes har haft problemer med stofmisbrug, men hun var god til at gemme det for folk. Derfor fik alle fik et chok, da den smukke skuespillerinde kom i rehab i 2008 - og hun har sidenhen været fuldstændig ædru.
Foto: All Over Press
Blake Lively
I 2012 afslørede vores yndligs Gossip Girl-stjernetil magasinet Allure, at hun ikke drikker alkohol, og at hun aldrig har rørt stoffer: ”Det er bare noget, som jeg virkelig ikke har lyst til”, forklarede hun.
Foto: All Over Press
Kendrick Lamar
Den succesfulde rapper drikker hverken alkohol eller tager stoffer, selvom mange af hans sange handler om lige præcis dét. Rapperen voksede nemlig op i et hjem, hvor stofmisbrug var en del af hverdagen, og han har derfor valgt at tage afstand fra det, har han fortalt i et interview til magasinet GQ.
Foto: All Over Press
Kim Kardashian
Hvis du har set det populære realityprogram, 'Keeping up with the Kardashians', så ved du sikkert at dronningen af reality, Kim Kardashian West, slet ikke rører alkohol. Og det er ikke kun på tv, at hun holder sig fra champagne og drinks. Hendes søster, Khloe Kardashian, har nemlig fortalt det amerikanske magasin, Elle: ”Kimberly drikker slet ikke alkohol. Gravid eller ej, hun har aldrig haft lyst til det”.
Foto: All Over Press
Brad Pitt
Skuespilleren fortalte for nyligt i et interview med det amerikanske magasin, GQ Style, om hans tidligere afhængighed af alkohol. På et tidspunkt fik han nok, og valgte derfor fra den ene dag til den anden, at holde sig fra alkohol: ”Jeg havde ikke lyst til at leve på den måde mere”, forklarede han.
Foto: All Over Press
Jennifer Lopez
Tilbage i 2003 fortalte den smukke sangerinde til magasinet, Instyle, hvorfor hun ikke rører alkohol eller ryger cigaretter: ”Jeg mener, at det ødelægger ens hud”, sagde hun, og fortsatte: ”Selvfølgelig, når noget skal fejres, siger folk altid ’Du kan ikke skåle med vand’. Så jeg skåler med alkohol, og tager en lille tår”.
Foto: All Over Press
Chris Martin
Forsangeren af Cold Play har indrømmet til den amerikanske avis, The Guardian, at han og bandet havde en vild periode, da de begyndte deres karriere. Men nu har Chris Martin valgt at leve sit liv uden alkohol eller stoffer.
Festivalsæsonen med (forhåbentlig) solrige dage fyldt med musik og gode stunder er lige om hjørnet, og ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, giver dig her 10 items til et casual, praktisk og ikke mindst chikt look.
Gå efter fine sommerfarver, og kombinér en feminin kjole med sneakers og retro denim eller en småblomstret nederdel med en sweatshirt, som nemt kan bindes om livet, når solen skinner.
Gossip Girl har fået de fleste af os til at drømme om at bo i New York og hænge ud med den blonde skønhed, Serena Van Der Woodsen, den intrigante Blair Waldorf og den følsomme Nate Archibald.
Men hvem minder du mest om af de velkendte Upper East Siders?
Med inspiration fra livstilsmagasinet Unwritten har vi kigget på de 12 stjernetegn og fundet ud af, hvilke Upper East Side-kvaliteter du besidder og hvilken af de populære personer fra serien, du er ud fra dit stjernetegn.
Er du den charmerende Chuck Bass, den stolte Lily eller en helt tredje Gossip Girl-karakter?
Se med i galleriet nedenfor…
Foto: All Over Press
Vædderen: Chuck Bass
Som vædder er du fuld af vildskab og liv. Du kan ikke lide at tage ordrer fra nogen, og du er en fantastisk ven for dem, som du beslutter er dit venskab værd. Når du falder, falder du hårdt, og du kan aldrig rigtig give slip på din første store kærlighed. Du er god i sengen, og du elsker at tage kontrollen – fuldstændig ligesom charmetrolden Chuck.
Foto: All Over Press
Tyren: Blair Waldorf
Du er stædig, nøgtern og viljestærk, og du oplever tit, at andre kvinder ikke bryder sig om dig. Du hader forandring, og alle dine venner kommer i de samme sociale kredse som dig. Du kender din værdi, og hvis tingene ikke går, som du vil have det, så får du dem til det. Selv Queen B får konkurrence, hvis du kommer til New York.
Foto: All Over Press
Tvillingen: Jenny Humphrey
Som tvilling kan du være snedig og lidt af en drillepind. Du lader ikke folk komme for tæt på, og du kan godt finde på at ændre dig selv for at imponere andre. Det ene minut kan du være deres bedste ven, det næste kan du være deres værste fjende - men det er jo det, der gør livet interessant, ikke? Når noget ikke går, som du har planlagt, så bliver du ikke sur. I stedet tager du hævn, helt ligesom den lille Jenny Humphrey.
Foto: All Over Press
Løven: Serena Van Der Woodsen
Som løve elsker du at være i centrum. Dine venskaber varer for evigt, og du vil gøre alt for dem, du elsker. Du er ikke bange for at stå op for dig selv eller at fortælle folk, når de går over dine grænser, selvom det selvfølgelig betyder, at der vil være nogle, der ikke kan lide dig. Du har en udadvendt og venlig personlighed, der gør dig til festens midtpunkt ligesom den smukke Serena Van Der Woodsen.
Foto: All Over Press
Krebsen: Penelope Shafai
Som skytte kan du være svær at læse, da du kan tage mange forskellige ansigter på, for at tilfredsstille andres behov. Du har det med at følge andre og idealisere folk, du ser som stærke. Du sætter pris på en god sladderspalte, og du elsker at få de seneste nyheder om dine venner og de kendte. Ligesom Penelope er du trænet i at navigere i de sociale medier, og du kender alles hemmeligheder som den første.
Foto: All Over Press
Jomfruen: Lily Van Der Woodsen
Du er kreativ, delikat og omsorgsfuld. Du vil gøre alt for din familie, også selvom det indebærer at holde på hemmeligheder. Du er intelligent og observant, hvilket betyder, at du af og til kan virke dømmende på andre. Du er en ægte Lily Van Der Woodsen.
Foto: All Over Press
Vægten: Nathaniel Archibald
Som vægt er du det mest tiltrækkende af alle stjernetegn. Folk bliver tiltrukket af dit smukke ydre, og så har du en fantastisk personlighed. Du har mange venner, og du er både generøs og kærlig overfor andre. Du kan nogle gange være stædig, men du er god til at fokusere på det positive – og vigtigst af alt: Du bærer ikke nag. Du minder meget om Nate Archibald, der ikke kun ser godt ud, men også er den mest ærlige af alle vennerne fra Upper East Side. Vidste du, at han er den eneste, der aldrig har sendt sladder til Gossip Girl?
Foto: All Over Press
Skorpionen: Georgina Sparks
Du er modig og viljestærk. Du har det med at være hemmelighedsfuld, og du har altid et motiv bag en god handling. Du kan virke rolig og afklaret, men din vilde sider viser sig en gang i mellem. Selvom du er intens og fuld af liv, kan du af og til virke selvglad. Men det er okay, for det viser bare, at du hviler i dig selv. Og ligesom Georgina har du en blød side, som kun få mennesker får lov til at se.
Foto: All Over Press
Skytten: Vanessa Abrams
Du elsker din frihed, og helt ligesom Vanessa Abrams har du en kunstnerisk side. Du er en kreativ sjæl, der er glad for at udtrykke dig på mange forskellige måder. Når du elsker nogen, så gør du alt for at beskytte dem, også selvom det betyder, at du træder folk over tæerne i processen. Måske er der nogen, der ender med at blive sure på dig, men hvem har egentlig også brug for dem?
Foto: All Over Press
Stenbuk: Eric Van Der Woodsen
Som stenbuk kan du af og til virke alt for seriøs, men du er fuldstændig selvstændig, og du er ligeglad med hvad andre tænker om dig. Folk har altid brug for dine råd, fordi de ved, at du er ærlig. Dine venner ved, at de kan stole på, at du er der for dem. Ligesom Eric giver du de råd, som folk gerne vil høre.
Foto: All Over Press
Vandmanden: Daniel Humphrey
Du er poetisk, loyal og viljestærk. Du vil gerne slås for det du ønsker, og du giver aldrig op. Du er både indadvendt og livlig. Du har en tør humor, og en mindre gruppe af venner, som du betragter som din familie. Du er generøs, og du ser altid det bedste i alle mennesker. Derfor ligner du den gode Dan Humphrey. Men pas på, det var præcis det, der fik Dan i problemer med en lyshåret skønhed.
Foto: All Over Press
Fisken: Rufus Humphrey
Som fisk handler du altid ud fra, hvad du synes, der er rigtigt, også selvom andre ikke er enige. Dine værdier er vigtige for dig, og du giver altid din mening til folk omkring dig – mest fordi du håber, at de vil træffe de rigtige beslutninger. Dine venners problemer er dine problemer, og du giver altid gode råd, også selvom det ikke er let. Ligesom den faderlige Rufus Humphrey er du selvsikker, og du fortryder ingenting.
Varmen er allerede over os, dagene er blevet længere og en festlig sommerstemning er så småt begyndt at fylde i gadebilledet – men har du helt styr på trenden inden for hvilke farver, der skal på neglene?
ELLEs skønhedsredaktion har samlet 7 inspirerende sommerfarver til den forhåbentlig (for)blivende danske sommer. Se dem alle i galleriet her:
Foto: PR
’Master Plan 78’-neglelak, Essie, 99,95 kr.
Foto: PR
’Sweet Caramel NLD 44’-neglelak, OPI, 125 kr.
Foto: PR
’Maliblue’-neglelak, Nailberry, 155 kr.
Foto: PR
’Ballerina 167’-neglelak, Chanel, 205 kr.
Foto: PR
’Miracle Gel 510 Game of Chromes’-neglelak, Sally Hansen, 109,95 kr.
Foto: PR
’Coral Crush’-neglelak, Dior, 200 kr.
Foto: PR
’Color Riche Blanc De Lune 112’-neglelak, L’Oréal Paris, 79,95 kr.
Sommeren er kommet! Juni måned er begyndt, og med de varme temperaturer vi har allerede nu, kan det kun blive en god måned.
Juni står i shoppingens tegn, og du kan blandt andet finde alverdens godter til garderoben, når Trendsales og Tradono holder et kæmpe Fashion Flee Market på Israels Plads i København.
Læs også: Månedens goodiebag: Vind Gannis ’Gallery’-taske og sommerskønheder fra Proenza Schouler
Du kan også finde lækre smykker, når Dyrberg/Kern holder kollektionssalg, hvor de både sælger ud af gamle og nye kollektioner.
Hvis du har lyst til at forkæle dig selv, så kan du også køle kroppen ned med en helt særlig og lækker substans, når Moët og Chandons champagnebar indtager det danske sommerlandskab.
Med andre ord kan du få den bedste start på sommeren med de mange events, der er planlagt i juni måned – men hvor skal du sætte dit kryds i kalenderen? Find ud af det i galleriet nedenfor:
Foto: PR
Dyrberg/Kern holder kollektionssalg
Kom med, når Dyrberg/Kern holder kollektionssalg på Prags Boulevard. Du kan spare op til 75 % på tidligere kollektioner - og som noget helt nyt, vil der blive solgt eksklusivt ud af samples på den nuværende SS18-kollektion.
Hvornår: Torsdag den 31. maj og fredag den 1. juni kl. 12:00-19:00 og lørdag den 2. juni og søndag den 3. juni fra kl. 10:00-16:00.
Hvor: Prags Boulevard 80, 2300 København S, 4. sal
Foto: PR
Fashion Flea Market // Trendsales X Tradono
Søndag den 10. juni kan du stille shoppetrangen, når Trendsales og Tradono holder et kæmpe Fashion Flea Market i hjertet af København med kendte modebloggere. Israels plads bliver fyldt op med 70 håndplukkede stadeholdere, hvor du kan gå på opdagelse i nogle af byens mest fashionable garderober, som fx Mille Dinesens, Maria Kragmanns, Josefine Haanings og Karoline Dalls. Entré er gratis.
Hvornår: Søndag den 10. juni 2018 - kl. 10.00 – 16.00
Hvor: Israels Plads – 1361 København K
Foto: PR
Rullende champagnebiler indtager det danske sommerland
I Juni kan du opleve Moët og Chandons sommerchampagner, når den lille, eksklusive champagnebar ruller ind i det danske sommerland. Smag på champagnerne Moët Ice Impérial og Moët Ice Impérial Rosé, der er perfekte til både varme solskinsdage og lange sommeraftener.
Find din yndlingschampagne, når det rullende champagnebar kommer forbi dig til sommer:
Uge 23: Mortens Kro i Aalborg
Uge 24: Restaurant Address i København
Uge 27+28+29: SKAGEN Fiskerestaurant i Skagen (fra den 5. juli)
Uge 30: Marienlyst Badehotel i Helsingør
Uge 31+32: Restaurant Anker i Aarhus (VM i sejllads)
Uge 33: Piccolo i København
Uge 34: Club Riva i Rungsted Havn (havnefest)
Uge 35: Casablanca i Aarhus (fra torsdag den 30. aug ifm. Aarhus Festuge)
Uge 36: Cafe Kræz i Odense
Læs mere her.
Foto: PR
Find sommerens sko til 499,-
Torsag den 7. juni inviterer Shoes On Sale dig til en 499,-Bazar, hvor du vil kunne finde et stort udvalg af de lækreste sandaler, sko og støvler. Alt koster max 499 kr., og du kan både betale med kontant, mobilepay og dankort.
Hvornår: Torsdag den 7. juni kl. 11:00-19:00.
Hvor: Rosengården 12, 1174 København K
Foto: PR
Fejr Negroni Week på The Jane
Nu har Campari skudt en uge i gang, der i dén grad står i den lækre drinks navn og i den gode sags tjeneste. Negroni Week er officielt begyndt, og en lang række barer i København er hoppet med på den lækre bølge, hvor du ikke kun drikker en lækker Negroni drink, men faktisk også støtter et godt formål på samme tid.
Som en del af Negroni Week giver Campari et forsøg på at lave verdens største tønde Negroni på fredag fra kl. 16:00 på The Jane, hvor der er gratis Negroni til alle barens gæster. Kom og vær med!
Hvornår: Fredag den 8. juni kl. 16:00-22:00Hvor: The Jane, Gråbrødretorv 8, 1154 København
Holdet bag Kadeau er klar med en ny søsterrestaurant i Købehavn, Roxie. Roxie er placeret i det nye boutique-hotel, Herman K, og præsenterer et alsidigt menukort til både den store og lille sult. Du kan glæde dig til alt fra sprøde bornholmske Bahji's og pocheret pighvar til Steak Au Poivre.
Roxie åbner den 8. juni og har adresse på Bremerholm 6, 1069 København K.
Weekenden den 16. og 17. juni fra kl. 10 til 17 byder danske og internationale designbrands velkommen til et stort interiøroutlet. Der vil være mulighed for at få fingrene i både designerlamper, -møbler og -accessories til stærkt reducerede priser. Der vil være produkter fra brands som LightYears, Paper Collective, We Do Wood, Louise Roe Copenhagen, Tom Dixon, Lampe Gras, AYTM, Frama, Made By Hand, New Works, Stellar Works og mange flere med mulighed for at spare helt op til 80%.
Hvor:
Tap 1, Raffinaderivej 10, 2300 København S.
Hvornår:
Den 16.-17. juni 2018
Pris:
Det koster 20 kr. i indgangen
Det danske cashmere mærke, Villao, har netop lanceret sin første webshop, og du kan derfor glæde dig til at shoppe masser af lækre cashmeretøj online.
Villao har en del år på bagen, men har i år skiftet lidt retning i form af, at de ikke decideret har sæson betonede kollektioner længere, men én basis kollektion, som man hele tiden kan købe. På den måd forsøger mærket at komme væk fra 'brug og smid væk kulturen’ og satser på en lidt mere bæredygtig tilgang i deres design process samt produktion i form af at de tænker lidt mere lang sigtet.
Besøg webshoppen her
Den 29. juni - 1. juli 2018 finder kunstudstillingen 'Home is where the heart is' sted i Hellerup. Det er de to kunstnere, danske Mie Mogensen og amerikanske Carissa Potter, der inviterer ind i et privat hjem, som er blevet transformeret til et fiktivt hjemligt miljø. De to kunstnere vil begge være tilstede i løbet af udstillingen.
Hvor:
Ehlersvej 25, 2900 Hellerup
Hvornår:
Lørdag den 30. juni, 11-16
Søndag den 1. juli, 11-16
Birgitte Herskind lagersalg
Hvornår: Fredag den 22. juni kl. 08.00-19.00
Hvor: Østergade 26D, København K
Du kan betale med kort, mobilpay og kontater
Premiere på filmklubben BLÅ TIME på Kunsthal Charlottenborg
BLÅ TIME er en filmklub på Kunsthal Charlottenborg, der viser super8 værker af udvalgte kunstnere. Filmprogrammet er kurateret af Emma Rosenzweig og Albert Grøndahl, der til første udgave af BLÅ TIME har inviteret fire kunstnere til at deltage. Et Super8 kamera er gået på tur imellem billedkunstnerne Ursula Reuter Christiansen, Alexander Tovborg, Emma Kohlmann og Jesper Fabricius, som hver især har skabt fire filmværker. Filmene er uredigerede og premieren afholdes på Kunsthal Charlottenborg den 22. juni kl. 20.00 med efterfest på Apollo Bar.
Læs mere om eventet her
Vi kender ham bedst i rollen som den charmerende Yosef i den norske tv-serie SKAM, men skuespilleren, Cengiz Al, er faktisk først og fremmest danser. Det viser han i den nye kampagnefilm for Puma, der både portrætterer ham og sangeren Oliver Kesi.
”Hvis jeg ikke var danser, så ved jeg ikke hvad fanden jeg skulle gøre”, fortæller han med sin karakteristiske, norske udtale i videoen, hvor han opfordrer alle til at tro på sig selv – og til at turde at komme ud af sin komfortzone:
Og man må sige, at Cengiz Al ved, hvad han taler om.
Med sin rolle i SKAM oplevede han nemlig at blive et kendt ansigt på meget kort tid, da han fik mere end 50.000 følgere på Instagram allerede få dage efter premieren i 2017. Men nu er SKAM slut, og det unge talent går en spændende fremtid i møde.
Mød Cengiz Al til en snak om hans fremtid, hans store kærlighed og hans forhold til Danmark her…
Du er med i Pumas nye kampagnefilm. Hvorfor har du valgt at være ambassadør for Puma?
”Jeg valgte Puma, fordi de respekterede mig og mine holdninger. Hele teamet var virkelig hyggelige, og de tog godt vare på mig både som person og artist. Jeg er slet og ret glad for at være en del af Puma-familien”.
Det er din kæreste, som du kysser i videoen. Hvordan ved du, at du har fundet din store kærlighed?
”Vi lærte hinanden at kende igennem dans. Dans betyder rigtig meget for mig, og fordi jeg har fundet hende gennem dansen, ved jeg, at det er ægte. Det føles ægte, og vi respekterer hinandens kultur og job. Det er det vigtigste”.
Hvad betyder det for din hverdag, at du er blevet et kendt ansigt efter din medvirken i SKAM?
”Min hverdag er som den plejer. Jeg arbejder og står op ligesom alle andre. Jeg er stadig mig selv”.
Hvad har været det vildeste ved at være med i SKAM?
”Det må jeg sige er responsen på tv-serien. At mennesker over næsten hele verden pludselig kender mig”.
Hvad er dine planer efter SKAM – vil du satse på skuespilfaget, dansen eller har du andre planer?
”Jeg vil satse på alt det, som jeg er god til, og som jeg gerne vil blive bedre til. Jeg kan godt lide at lave mange forskellige ting”.
Vi har set dig et par gange i Danmark på det sidste. Hvad er det bedste ved Danmark?
”Ooh, jeg elsker Danmark! Jeg kan godt lide menneskene, musikken, at alle cykler og alle cafeerne. Jeg synes, at hele viben i Danmark er så god!”
Måske kan vi være så heldige at spotte Cengiz Al i det danske gadebillede denne sommer – vi krydser i hvert fald fingre. Og én ting er helt sikker… Uanset hvad Cengiz Al finder på at lave i fremtiden, så glæder vi os til at følge ham på hans vej.
Forestil dig en lille ø midt i det svenske øhav på en varm sommerdag, hvor det eneste du kan se, når du kigger ud, er det blå hav og lyden af den svenske natur.
Forestil dig så, at der midt i det hele er stillet langborde op, som er dekoreret med den fineste service, vilde markblomster og de lækreste whiskey-cocktails og sommerretter fra den danske stjernekok Mikkel Karstad.
Det bliver næsten ikke mere idyllisk.
… Og dog.
For hvis du går op på nogle af de bagvedliggende klipper, finder du en af tidens helt store trends, når det gælder rejser og ønsket om at være tæt på naturen; glamping.
Glamping er er populært sagt glamourøs camping med et stort telt, der er indrettet som et rigtigt soveværelse med seng, kommoder og planter.
Lyder ovenstående ikke noget, du bare må prøve på egen krop? Det var i hvert fald den følelse vi havde, efter vi for nyligt var på ‘Scandinavian Detours’ og besøgte Fejan Outdoor i Sverige.
I weekenderne den 15. og 16. juni og 3. og 4. august 2018 kan du selv prøve konceptet, der går under navnet ‘Scandinavian Detours’, som inviterer til en to-dages tur med glamping i Sverige, mad fra den danske stjernekok Mikkel Karstad og skønne whiskey-cocktails – alt sammen i de mest idylliske omgivelser på en ø i Sverige.
Scandinavian Detours er udviklet af det skotske whisky-mærke Talisker og formålet med konceptet er, at opfordre skandinaverne til at gå på opdagelse i den storslåede natur, de er omgivet af.
Og denne sommer lancerer Talisker så en glampingoplevelse, hvor den rå og bjergtagende natur i Sverige møder moderne luksus.
Scanadinavian Detours den 15.-16. juni og 3.-4. august indeholder:
En overnatning i kanvastelt for to personer hos Fejan Outdoor samt en middag under åben himmel, der er sammensat af den danske kok Mikkel Karstad, som har 16 års erfaring på et bredt udvalg af toprestauranter i Europa. Mikkel er flankeret af bartenderen Mate Castlos, der sidste år vandt sølv i den verdensomspændende World Class-konkurrence, og med i prisen hører også en morgenmad samt transporten til en nærliggende ø, hvor den står på vandretur i en bid af Nordens flotteste natur.
Og fordi hele grundkarakteren i Taliskers smagspallette har afsæt i den rå og barske natur ved havet, passer Talisker perfekt til Mikkels måde at gribe en ret an på:
“Det føles fantastisk at være med til at skabe denne unikke oplevelse og forhåbentlig få flere til at deltage og nyde Skandinaviens fantastiske natur. Hele konceptet og ideen bag Scandinavian Detours er meget nemt forenelig med min egen filosofi om at opdage og værdsætte vores egen nordiske natur. Vi har utrolig mange spændende urter, planter og råvarer i Norden, som er oplagte at bruge, når man laver mad. Hele Norden bare så rig på oplevelser. Jeg virkelig håber, vi kan få nogle flere mennesker til at udforske dem,”, lyder det fra Mikkel Karstad.
Glamping-oplevelsen på Fejan koster 2.569 kroner for to personer. Man kan booke billetter på www.scandinaviandetours.com, men der er kun et begrænset antal pladser til rådighed.
I galleriet nedenfor har vi samlet et par stemningsbilleder fra Scandinavian Detours-turen fra Fejan Outdoor…