Madmagasinet Bon Appétit har leveret det horoskop, vi slet ikke vidste, vi manglede. Nemlig et pastaoskop, der via pastaretter fortæller os alt om, hvad vi, qua vores stjernetegn, har brug for i form af det silkebløde gluten, som vi elsker så meget.
Er du krebs? Så lyder dit pastaoskop således:
“Nogle gange bliver du for komfortabel i din egen lille skal. Det er i og for sig fint nok, men ikke denne måned! Det er tid til at søge kontakt og socialisere sig. Hvem ved hvilke former for kontakter, der venter dig? Tag til events, snak med folk og kom så hjem og få kontakt med en Corn Cacio e Pepe. Den minder om din elskede mac and cheese, men med et smartere navn og mere peber. Ligesom dig vokser den, men er stadig god helt indeni hjertet. Friske majs tager denne ret til et niveau, du slet ikke vidste eksisterede.”
Er du derimod vandmand? Så står der følgende i dit pastaoskop:
”Drama og intensitet er ikke typisk din ’vibe’, vandmand, men hvad end du kan lide det eller ej, så går samtalerne dybt denne måned. Der vil ikke være nogen vej at flygte, når din partner (eller din mor) begynder at belaste din hjerne med en 10-års plan. Se din frygt i øjnene, men mest af alt så lad dig begejstre over, hvad der kan ske. Alt andet i dit liv kan være simpelt denne måned, som denne enkle carbonara. Pålidelig, lige ud af posen og dramafri. Lyder det bekendt?”
Og det bedste af det hele?
Bon Appétit leverer selvfølgelig også opskriften på din ideelle pastaret, så du straks kan spise efter dit tegn. Og så kan du jo passende kigge din kæreste eller venindes pastaoskop igennem og servere den mest passende ret for dem, hvad end det er Cacio e Pepe, One-Pot eller svampe-bolognese.
Psst! Blev du også lækkersulten af al den pastasnak? Vores storby bugner af lækre spisesteder, og i galleriet herunder har vi samlet ELLE-redaktionens 10 yndlingsrestauranter lige nu (hvor der i øvrigt er flere pastabud i blandt):
Foto: PR
Bottega Barlie
Et af indre nyes nyere bud på restaurantscenen med en lækkerhedsskala i top på alle fronter. Vi kommer her både morgen, middag og aften.
Se mere HER.
Foto: PR
Cicchetti
Et lille stykke idyllisk Italien på travle Nørrebrogade.
Se mere HER.
Foto: PR
Il Buco
”Big on sustainability” på Islands Brygge. Lad kokken vælge og læn dig tilbage.
Se mere HER.
Foto: PR
Kødbyens Fiskebar
Østers, kammuslinger og hummer. Lokalt, bæredygtigt og lækkert.
Se mere HER.
Foto: PR
Mangia
Byens bedste pasta og hotspot nummer 1.
Se mere HER.
Foto: PR
Motto
Vesterbros nye trattoria, hvor du kan springe på hovedet ind i det italienske køkken.
Se mere HER.
Foto: PR
Nærvær
Her kommer vi både for den lækre mad (både for smagsløgene og øjnene), men selvfølgelig også for byens bedste og mest zen-agtige udsigt.
Se mere HER.
Foto: PR
Restaurant Tolv
Nyt lokalt åndehul på Vesterbro, der serverer økologisk, bæredygtigt mad. Her er både noget for fiske- og kødspiseren samt vegetaren.
Se mere HER.
Foto: PR
Vækst
Spis Nordens lækre, friske grøntsager og urter i byens smukkeste drivhus.
Se mere HER.
Foto: PR
Østergro
Hver torsdag-mandag fra marts-november serverer skønne Østergro en 6-retters menu tilpasset sæsonen.
Se mere HER.
Sidste sommer lancerende hollandske Tami Kern Europas første webshop, der udelukkende sælger håndplukkede vintagejakker fra Chanel. Og nu, blot ét år efter, åbner hun i samarbejde med hybridhuset The Audo en pop-up shop i København, og du er inviteret med!
KERN1 opstod ud fra Tamis egen kærligheden til vintage – og som hun selv beskriver dem; pre-loved – jakker, og ønskede med sin webshop at skabe en platform, der udelukkende fokuserer på Chanel-jakker og deres betydningsfulde historie. Af samme grund er Tami derfor selv med ind over processen hvor hver enkelte jakke håndplukkes ud fra stand, stil og historie.
Billedet herover viser et udvalg af de håndplukkede vintage Chanel-jakker, der forhandles på KERN1, og du kan se meget mere på Instagram-profilen HER.
De fleste kender Chanel for det tidløse design og de eksklusive detaljer, men hvad er det, der gør, at Chanel-jakken stadig er top-aktuel til kvinden anno 2019? Vi spurgte kvinden bag KERN1, Tami Kern:
”Jeg tror på, at nøglen til at skabe tidløse designs ligger i at barbere objektet ned til dets grundlæggende træk. Skabe et simpelt design, som er skræddersyet til de menneskelige behov og oversat til de ultimative proportioner – alt sammen forenet i et design. Det vil i min optik altid forblive aktuelt og kunne modstå tidens test.”
Og især Coco Chanels evne til at skræddersy sine designs til de menneskelige behov fremhæver Tami som en væsentlig faktor for, at Chanel-jakken stadig er så aktuel den dag i dag:
”Da Coco begyndte sin karriere i begyndelsen af 1900’erne, var kvinderne i den tid iført trange korsetter, store nederdele og upraktisk tøj. Hun var selv en moderne og aktiv ung dame, der kunne lide sport og at ride på heste, hvilket datidens tøj ikke tillod hende. Så hun begyndte at designe. Chanel forstod, hvad kvinder ville have, fordi hun var en kvinde, og hun designede primært til sine egne behov: hun ville være komfortabel og elegant på samme tid, og hun startede med intet mere end den kvindelige krop og byggede op derfra.Hele sit liv arbejdede hun med at skulpturere den ultimative silhuet for kvinder, og hun vidste, at den menneskelige krop altid er i bevægelse. Dermed er jakkerne et resultat af årtiers undersøgelse af kvinder og deres krops behov, og således giver de absolut bevægelsesfrihed, lyser din figur op på alle de rigtige steder og er pyntet med elementer, der får dig til at se og føle dig chic – det er tidsløst og præcist hvad kvinder vil have,” fortæller Tami Kern.
Pop-up shoppen i samarbejde med hybridhuset, The Audo, opstod ud fra tanken om, at jagten på den helt perfekte jakke er en omhyggelig proces, der ofte kræver, at den både ses, mærkes og prøves på i virkeligheden, før det kan afgøres om lige netop dén jakke er det helt rigtige match. Og hvis du tror, at den slags kun er for særligt inviterede, kan du heldigvis godt tro om igen.
Pop-up shoppen er nemlig åben for alle fra fredag d. 20. september kl. 11-18.00 til lørdag d. 21. september fra kl. 11-14.00, hos The Audo beliggende på Århusgade 130, 2150 København.
Priserne varierer fra 5.225-14.925 kroner, og jakkerne er tilgængelige i et mix af forskellige størrelser, modeller og farver. Så tag din veninde, søster eller mor under armen og gå på opdagelse i et vintage Chanel-univers – og hvis pengepungen ikke rækker til en af de vintage Chanel-kreationer så frygt ej, for du kan stadig prøve, drømme, og hente inspiration – og så kan det jo være, at du går derfra med motivationen til at spare sammen til lige netop dén Chanel-jakke, som du ikke kan leve uden…
Psst! Se med i galleriet nedenfor og få et smugkig på hvad pop-up shoppen bl.a. indeholder:
Mit indre farveladeglade barn kan ikke blive andet, end at blive lykkelig af at både lave og spise sådan et skønt regnbuemåltid, som denne buddha bowl.
Jeg har aldrig sået tvivl om begrebet om, at vi spiser med øjnene – selvfølgelig gør vi da det. Når jeg laver mad og udvikler mine opskrifter, tænker jeg selvfølgelig i smagsnuancer, men i lige så høj grad også i farver.
Farverigt frugt og grønt er spækket med antioxidanter, der hjælper din krop til at holde sig stærk, sund og rask.
Tænd ovnen på 175 grader og kog de røde ris som anvist på pakken.
Gør butternutsquash klar til ovnen ved at skære den ud i mindre stykker, som du vender i lidt olivenolie, samt salt og peber. Bag dem i ovnen i små 20 minutter til stykkerne bliver helt bløde. Jeg vil anbefale dig at beholde skrællen på, men kun hvis den er økologisk.
Vend tomaterne i olivenolie, lidt agavesirup/akaciehonning og balsamico, drys med krydderurter og salt og peber. Bag tomaterne i et ovnfast fad i 15 minutter og lad dem køle lidt af. Lav gerne en stor portion tomater, som du kan opbevare i køleskabet – de smager også godt, når de er kolde.
Steg den sprøde rødkål på en varm pande i lidt kokosolie.
Skær zucchini tyndt på et mandolinjern, skyl spinaten og rist kernerne på en tør pande.
Anret din buddha bowl med lune røde ris, kokosrødkål, frisk spinat, fintsnittet zucchini, bagt butternutsquash, smagfulde tomater, rødbedehummus og ristede kerner.
Knap slog kalenderen september før de kølige temperaturer for alvor ramte os – og hvilken bedre undskyld for at hoppe i (endnu flere) ternede prints?
Så dyk ned i din garderobe, hiv de ternede styles frem i dagslyset og gør din garderobe klar til efteråret.
Leg gerne med sammensætningen af de forskellige ternede prints i fx en lag på lag kombination af de ternede styles, og oplev at kontrasten mellem de forskellige tern skaber dybde og tilfører looket et sanseligt, legende element. Her ville jeg elske at iføre mig den feminine, ternede Lovechild-kjole med de cool ternede bukser tilsat under – eller hoppe i den ternede frakke og kombinere den med den oversized taske i matchende mønster, for at skabe et quirky og kontrastfyldt look.
Chunky støvler er et must dette efterår – og jeg ville elske at hoppe i denne ternede udgave, der med sin chunky sål og de brede snørebånd har en lækker sporty vibe over sig.
En af mine absolutte key-items i egen garderobe er en klassisk ternet blazer til et par jeans og sneakers eller støvler – helt perfekt til hverdagsgarderoben. Find mit bud på både den ternede klassiske blazer samt en opgraderet udgave af selvsamme slags i galleriet nedenfor, sammen med mine øvrige favoritter – og lad dig inspirere hvis du lige mangler dét item til at fuldende din efterårsgarderobe:
Efteråret i Paris er noget helt særligt … Himlens og husenes grå dække, duften af varme croissanter og ristede kastanjer og synet af chikke parisienner, der forener underspillet je ne sais quoi-attitude med raffineret hverdagselegance.
Få kan som de franske femmes få jeans tilsat skjorte og trenchcoat til at se umanerligt luksuriøst ud stylet med flade ballerinaer eller en elegant høj hæl, røde læber og skødeløst hår, der falder på den helt rigtige måde.
Netop derfor er VILAs A/W 2019-kollektion inspireret af modens hovedstad, og med den franske it-girl og model Léa Bonneau i front, kommer essensen af Paris direkte ud til dig.
I kampagnen ses billedskønne Léa Bonneau i Paris’ stemningsfulde gader iført styles fra VILAs efterårs-kollektion, der er i butik og online lige nu. Den franske model er kendt for sin afslappede og chikke pariserstil, der ofte består af jeans, smarte slingback sko og en klassisk jakke eller stik. Hendes personlige stil og særlige franske udtryk gør hende til det oplagte ansigt for VILA-kollektionen. Kollektionen matcher de farver, man oplever, når efteråret indtræder i Paris, og træerne bliver orange og solen får et varmt, gyldent skær. Således byder kollektionen på styles i en behagelig brændt efterårsfarvepallette som okker, karrygul, flaskegrøn og råhvid og rummer styles med feminine detaljer som skjorter med bindebånd og slanke silkekjoler. C’est très parfait!
Stylingtip
Enkelte elemeter i brændte farver giver en sensuel dybde til klassiske sort-hvide items.
I galleriet nedenfor har vi samlet vores favorit-items fra VILAs efterårskollektion, som tilsammen udgør den perfekte efterårsgarderobe til dig, der ønsker at få en lille bid af Paris ind i dine hverdagslooks.
Foto: PR
Kjole, 399,95 kr.
Foto: PR
Strik, 449,95 kr.
Foto: PR
Strik, 299,95 kr.
Foto: PR
Frakke, 999,95 kr.
Foto: PR
Nederdel, 249,95 kr.
Foto: PR
Cropped bukser, 349,95 kr.
Foto: PR
Hoops, 79,95 kr.
Foto: PR
Baret, 99,95 kr.
Foto: PR
Skjorte, 279,95 kr.
Blazer, 399,95 kr.
Nederdel, 499,95 kr.
Kjole, 449,95 kr.
Trenchcoat, 899,95 kr.
Top, 279,95 kr.
De viste items findes i din nærmeste VILA-butik eller på Vila.com. Alle priser er vejledende udsalgspriser.
For de fleste er køkkenet hjemmets mest centrale rum, hvor man samles om alt fra mad til arbejde, stille samtaler og festlige aftener. I det nye ELLE Decoration sætter vi fokus på indretningen af køkkenet, og hvad end du står over for at skulle have helt nyt køkken eller blot vil opgradere indretningen af dit eksisterende, er der masser inspiration at hente med shoppingsider og besøg hos kvinder med de flotteste køkkener. I slutningen af november 2017 besøgte vi Sara Sievers, der ligeså har et køkken, man har lyst til at tilbringe mange timer i. Her bringer vi et gensyn med Sara Sievers køkken, så du kan tage forskud på vores nyeste nummers store køkkentema. Læs også: Efterårets ELLE Decoration er landet
Et stort køkken-alrum stod højt på ønskelisten, da Sara elsker at lave mad og have gæster. Det mørke køkken i røget eg er skabt af Sune Kaas Greve, og fliserne er fra File Under Pop. Keramiklamperne over køkkenbordet er fra Stilleben, gryden er fra Le Creuset, og den smukke kande er skabt af keramiker Mette Winkelmann. Spisebordet i massive, hele træplanker er lavet af snedker Carsten Schultz, og stolene er Mogens Kochs klassiske foldestole. Kopperne på bordet er af den amerikanske Memphis-kunstner Peter Shire og købt i galleriet Les Gens Heureux.
VORES KØKKEN er et afgangsprojekt fra snedkerskolen og er skabt af Sune Kaas Greve. Komfuret og emhætten er fra Smeg. Da vi overtog huset og skiftede køkkenet ud, valgte vi at beholde det gamle gaskomfur. Folk, der har induktion, himler over, hvor lang tid det tager at koge en gryde med vand. Men jeg synes nu, at det er meget hyggeligt.
VI VALGTE RØGET EG til køkkenet, fordi vi ønskede lidt kontrast til de lyse gulve og hvide vægge. Vi har været med til at bestemme træsort og det overordnede udtryk, men ellers er det måske lidt tilfældigt, at det ser præcis sådan ud.
VI HAR REVET VÆGGEN ned mellem køkken og stue, så køkkenet er holdt forholdsvis enkelt for at integrere det i rummet. Stilen er varm og hyggelig, og køkkenet indbyder til at sidde ved spisebordet og snakke eller lave lektier, mens der bliver lavet mad. Jeg kan godt lide, at stilen er afslappet, og at det er et køkken, der er skabt til at blive brugt.
JEG KUNNE SAGTENS BRUGE dobbelt så mange skuffer til køkkenmaskiner, gryder, pander og krydderier. Men jeg har et viktualierum i kælderen, ekstra køleplads og et skab til alle de køkkenmaskiner, som jeg ikke bruger hver dag. Jeg kan nøjes med at have det allervigtigste oppe.
KOGEBØGER I KØKKENET skaber stemning. Jeg er vild med kogebøger og bruger dem ganske meget. Jeg følger både opskrifter og finder inspiration – plukker lidt her og der. Jeg har en del tallerkener fra Royal Copenhagen, både Hvid Kant og Mågestellet, og fra Bing & Grøndahl, men jeg mikser dem gerne med loppefund og arvestykker.
KØKKENET I MIT HJEM ER … husets samlingssted og her, jeg bruger det meste af min tid, når jeg er hjemme.
Det lysegrå vitrineskab er fundet på et loppemarked og rummer en del af Saras samling af glas, service og keramik. De ikoniske glaspendler er oprindeligt designet til Radiohuset af Vilhelm Lauritzen. I dag er de i produktion hos Louis Poulsen.
De indbyggede skabe er designet til at matche den oprindelige stil i køkkenet. Både stolen og billedet, der er malet af kunstneren Albert Bertelsen, er arvestykker. Den stribede pude har Sara selv syet, mens den blomstrede er fra onlinebutikken Sentaku. Keramiklampen fra Søholm har Sara arvet fra sin morfar. Lampen har fået ny skærm fra Helle Thygesen.
Sommerkjolerne er så småt skiftet ud med jeans og striktrøjer, men det behøver ikke at betyde, at dit outfit bliver kedeligt.
Tvært imod kan du let og elegant pifte dit efterårsoutfit op med et par voluminøse øreringe i enten guld eller sølv, gerne pyntet med perler, diamanter eller kæder.
Lad dit hår længe løst omkring de funklende øreringe for et svævende og ubesværet look – eller saml det i en lav opsætning for virkelig at fremhæve smykket. Start evt. dagen med det løse hår og sæt det op, når du skal ud om aftenen.
Kig med i shoppegalleriet nedenfor hvor ELLEs moderedaktion har samlet 10 bud på det perfekte øre-bling – og der er både de let tilgængelige versioner fra high-street-mærkerne og de ultimative drømmekøb dryppet i diamanter:
De to mest åbenlyse er, at du sparer penge, da ‘pre-loved’ varer for det meste er billigere end nye varer, og du sparer miljøet for yderligere belastning, idet du køber en vare, der allerede er produceret.
Men hvad giver det mening for dig at shoppe second hand, når nu køb og salg af brugte varer er blevet så populært, at diverse salgssider bugner med produkter?
Dét har onlineplatformen Vestiaire Collective, der faciliterer køb og salg af brugte luksusvarer, undersøgt.
Vestiaire Collective er det administrative bindeled, når private såvel som professionelle sælgere lægger deres brugte såvel som nye premium- og luksusmode til salg. Og det gør de i stor stil. Vestiaire Collective modtager nemlig over 35.000 salgsannoncer om ugen. Herefter kan købere over hele verden erhverve sig en vare, der, så snart den sælges, sendes til kontrol for kvalitet og ægthed, inden den finder vej til sin nye ejer.
Salgssiden er dykket ned i sin egen data for netop at kunne sige noget om, hvilke brands der er mest populære på siden lige nu, da det dermed er disse brands, der trender, og som sandsynligvis er på vej til at blive klassikere.
Du ved garanteret allerede godt, at en Chanel-taske altid er værd at kigge efter, idet prisen holder lige så godt som cool-faktoren, men hvad med alle de andre og nyere brands. Hvilke skal du kigge efter?
ELLE har samlet Vestiaire Collectives resultater til dig i galleriet herunder, hvor du kan scrolle løs og shoppe de 8 mest populære brands inden for second hand-shopping lige nu:
Foto: Vestiaire Collective
Bottega Veneta
Det italienske luksushus, Bottega Veneta, dominerer i den grad mode-markedet for tiden, og derfor er det selvfølgelig også det mest populære brand, du kan shoppe second hand for tiden. Invester i en af de ultimative luksus-styles, som vi spår en stor fremtid på taskernes "hall of fame".
Clutch, Bottega Veneta hos Vestiaire Collective, 21.622 kroner.
Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Prada
Hvis djævlen går i Prada, har vi ikke noget imod at være sådan en. Find den perfekte nylontaske og tap ind i en af de mest populære trends overhovedet. Eller hvad med en kosmetikpung med det samme cool lille logo?
Taske, Prada hos Vestiaire Collective, 5.390 kroner.
Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Ganni
Det danske it-brand behøver nok ikke den store introduktion. Oprettelsen af salgsannoncer med Ganni-produkter på Vestiaire Collective er steget til vejs på det seneste. F.eks er procenten i oprettelsen af salgsannoncer på Ganni-tasker steget med hele 833% i 2019 sammenlignet med 2018. Kjole, Ganni hos Vestiaire Collective, 1.490 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Rejina Pyo Vestiaire Collective har indtil videre solgt dobbelt så mange Rejina Pyo produkter i 2019 sammenlignet med året før, så skaf dit første produkt fra den Seoul-fødte designer, inden priserne ryger i vejret.
Sko, Rejina Pyo hos hos Vestiaire Collective, 2.950 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Loewe
Det er nok ikke den store overraskelse for dig, at Loewe går godt på salgsiden. Brandet der har stået i spidsen for sommerens besættelse af kurvetasker stiger til vejs på Vestiaire Collective, så overvej om dit næste second hand køb skal være fra kreativ direktør J. W. Andersons hånd.Taske, Loewe hos Vestiaire Collective, 4.427 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Off-White
Et af de mest populære streetwear brands overhovedet, Off-White, er også på listen over de mest populære brands på Vestiaire Collective pt. Og med Louis Vuittons kreative direktør for herrelinjen, Virgil Abloh, i spidsen forstår vi godt hvorfor. Skjorte, Off-White hos Vestiaire Collective, 2.150 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Veja
De økologiske sneakers fra Veja går som varmt brød hos Vestiaire Collective , hvillket ikke er særlig mærkeligt efter en hvis fru hertuginde bar dem sidste år. Se selv HER.Sneakers, Veja hos Vestiaire Collective, 795 kroner.Køb HER.
Foto: Vestiaire Collective
Palm Angeles
Èt af de hurtigst voksende streetwear brands er Plam Angeles, som i 2019 har set en vækst på 196% i salget hos Vestiaire Collective sammenlignet med sidste år. Frakke, Palm Angels hos Vestiaire Collective, 3.655 kroner.Køb HER.
Fredag den 13. september 2019 lander Netflix’ nyeste serie ’Unbelievable’ på streamingtjenesten, og efter at have set miniseriens otte afsnit (op til flere gange) anbefaler vi dig ikke at have for mange planer i dagene efter premieren – for vi garanterer dig, at du ikke vil have lyst til andet end at bure dig inde til en solid omgang ’binge watch’.
’Unbelievable’ er inspireret af de virkelige hændelser, som den Pulitzervindende artikel ‘An Ubelievable Story of Rape’ portrætterede i 2015. Det er en historie om overfald og voldtægt, og hvad der henholdsvis sker når den følgende efterforskning går forfærdelig glat versus hvad der sker, når den går godt.
Den 22-årige amerikanske skuespillerinde Kaitlyn Dever, som du måske allerede kender fra dramaet ‘Beautiful Boy’ (hvor hun spiller overfor den Oscar-nominerede Timothée Chalamet) eller komedien ‘Booksmart’, besidder hovedrollen i ’Unbelievable’, hvor hun spiller teenageren Marie Adler, der i første episode anmelder en voldtægt til politiet, som både efterforskerne og hendes tætteste netværk hurtigt begynder at betvivle sandheden i. ‘Unbelievable’ fortæller historien om den unge kvinde, der langsomt bliver drevet derud, hvor hun indrømmer, at anmeldelsen var falsk bare for at slippe for flere afhøringer.
Mange kilometer væk møder efterforskerne Grace Rasmussen og Karen Duvall (der spilles af Emmy-vinderne Toni Collette og Merrit Wever) hinanden, mens de efterforsker flere lignende tilfælde af overfald og voldtægt, og de begynder hurtigt at overveje, om der er en serievoldtægtsmand løs.
Foto: Netflix
Toni Collette og Merrit Wever som Grace Rasmussen og Karen Duvall.
Mini-serien er blandt andet instrueret af Susannah Grant (kvinden bag Julia Roberts-filmen Erin Brockovich), mens Sarah Timberman er executive producer.
ELLE mødte de tre kvinder Kaitlyn Dever, Susannah Grant og Sarah Timberman i København kort før seriens premiere til en snak om ’Unbelievable’:
Interview med Kaitlyn Dever:
Fortæl om ’Unbelievable’ og hvorfor du gerne ville spille Marie?
Da jeg først fik manuskriptet, kunne jeg slet ikke lægge det fra mig, og folk der har set serien, har haft det på samme måde. De har slet ikke kunne stoppe med at se den. Jeg fik manuskriptet, mens jeg arbejdede på komediefilmen ‘Booksmart’, og det er altid meget spændende at få tilstedt noget som det her, for der er desværre ikke mange så tiltrækkende karakterer som Marie. Bare det at få muligheden for at gå til audition på den her rolle var virkelig spændende, men det endte faktisk med, at jeg fik rollen efter første audition, hvilket aldrig nogensinde sker for mig. Jeg plejer at få et ’call back’ til næste audition og igen til næste, men her fik jeg rollen med det samme. Jeg gik direkte i gang med at forberede mig, hvilket var meget spændende. Jeg læste den bogen, som ’Unbelievable’ udspringer fra og lyttede til podcasten om sagen (This American Life-episoden ‘Anatomy of Doubt’, red.). Jeg havde så meget materiale på Marie, og det knuste bare mit hjerte. Jeg havde en instinktiv kontakt til karakteren, og jeg vidste, at det ville blive enormt svært at lave den her serie, men også meget tilfredsstillende, fordi jeg allerede der var klar over, at det her var noget, jeg ville blive stolt over at være en del af.
Foto: Netflix
Hvordan var din oplevelse med denne her karakter i forhold til dit tidligere arbejde?
Jeg kom aldrig rigtig ud af Maries ’mind set’, og det er den sværeste rolle, jeg har spillet i min karriere. Mit hjerte knuste for den virkelige Marie, og jeg følte så meget med hende. Jeg vidste, at jeg måtte glemme mig selv og lægge al min energi i at gøre det bedste, jeg kunne, fordi jeg gjorde det for hende. Det handlede ikke om mig, hvilket jeg hele tiden huskede på. Jeg siger, at det var svært med en meget stor bevidsthed om, at det var svært for mig, fordi det lå så lagt fra det, jeg ellers har prøvet som skuespillerinde, men at det slet ikke kan måles med det, den virkelige Marie var udsat for. Jeg tror, jeg følte den stærke forbindelse, fordi jeg fandt hende så inspirerende. Hun er den modigste person, jeg nogensinde har hørt om.
I første episode skal Marie fortælle selve hændelsesforløbet omkring voldtægten om og om igen. Det er smertefuldt at se på. Hvordan var det for dig at filme?
Det var et chokerende element for mig. Jeg var ikke klar over, hvor mange gange, og til hvor mange forskellige personer, et offer for en seksuel forbrydelse skal fortælle om hændelsen. Det er meget svært, og jeg ved slet ikke, hvordan virkelige mennesker gennemgår det. Hospitalsscenerne lige efter Maries overfald var også meget øjenåbnere for mig. De kreative beslutninger, der blev taget på settet i forhold til, hvordan vi skød de scener, synes jeg, var geniale. Marie får med det samme taget billeder af sin krop og taget blodprøver, og man ser alle de her ting, der bliver taget fra hende, lige efter hun allerede har fået taget noget fra sig. Det er nærmest som om, hun bliver udsat for et overgreb igen. Afhøringsscenerne med efterforskerne var også meget svære. Vi havde sat meget tid af til dem, så der ikke var nogen stress i forhold til at få scenerne i kassen på en bestemt tid.
Foto: Netflix
Som Maries advokat siger, så beskylder man ikke ofre for f.eks. indbrud for at lyve, så hvorfor tror du, det sker med voldtægtsofre?
Der er ikke altid mange beviser efter en voldtægt, og i Maries tilfælde undersøgte de ikke engang beviserne. Forhåbentligt kan serien ændre på måden, vi taler om det her på, og åbne folks øjne, så de ikke behandler ofre som mistænkte med det samme. Jeg håber, serien vil fordre bedre kommunikation og gøre, at folk lytter mere til hinanden.
Hvordan var det at arbejde med så mange kvinder heriblandt den Oscar-vindende instruktør Susannah Grant?
Det var fantastisk! Jeg er så glad for at arbejde i en tid, hvor kvinder er en del af så store historier, og vi får muligheden for at fortælle dem. Jeg har også lige arbejdet med skuespillerinden Olivia Wilde i filmen Booksmart, og alle de her kvinder er bare så inspirerende. Jeg tror ikke, de får lov til at være en del af de her projekter, fordi de er kvinder, men fordi de er de bedste til jobbet. At arbejde med Susannah Grant, Toni Collette og Merrit Wever (de to kvindelige efterforskere, red.) var så inspirerende, og jeg sugede til mig fra deres store erfaring og talent. Jeg har ingen scener med Toni Collette og Merrit Wever, hvilket giver mening, når man ser serien, men derimod med flere mandlige skuespillere, men noget af det, der er så fint ved serien er, at det ikke bliver sat op som en kamp mellem mænd og kvinder.
Hvad bringer fremtiden for dig?
Jeg har arbejdet på mange spændende projekter de seneste år, som har været meget betydningsfulde for de mennesker, der har set dem, og det er altid dejligt at lave noget, som får folk til at føle sig set og hørt – og jeg tror, mange mennesker vil have det sådan med ’Unbelievable’. Jeg vil bare gerne være en del af projekter, der skubber til noget, men også blive ved med at have det sjovt, mens jeg gør det.
Interview med instruktør Susannah Grant og executive producer Sarah Timberman:
Fortæl om ’Unbelievable’ og hvorfor I gerne ville lave den her serie?
Susannah: Serien er baseret på bogen “An Unbelievable Story of Rape,” skrevet af T. Christian Miller og Ken Armstrong, som de meget fortjent vandt en Pulitzerpris for. Det er sådan en vigtig historie, der fremstiller en forfærdelig virkelighed, som jeg tror, vi er klar til at se i øjnene. Vi blev enige om, at skabelsen af denne her serie ville være en god måde at bruge et par år af vores liv.
Sarah: Absolut! Alle der har været med i projektet har haft det på samme måde. Jeg ringede til David Stapf, som er chef for CBS TV-studios og bad ham læse manuskriptet, og han ringede med det samme og sagde, at han var med på den. Det ville hjælpe at have en partner, så vi sendte den til Netflix. De læste den om morgenen, og om eftermiddagen var de med ombord. Vi oplevede så meget støtte i forhold til det her projekt. Alt det her skete før ’Me too-bevægelsen’, men desværre er det jo en historie, der er lige så relevant i dag, som den var for 10-20 år siden.
Susannah: Ligesom serien desværre er relevant over hele verden.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Susannah Grant og Sarah Timberman.
Hvordan er det anderledes at arbejde på en sag, der er inspireret af virkelige hændelser?
Susannah: Jeg har prøvet det før. Det er ’tricky’, for det er en balancegang mellem at portrættere den virkelige person og at fortælle historien. Jeg prøver altid at gå til jobbet med forståelsen af, at jeg prøver at ære sandheden i den persons oplevelse. Det betyder ikke, at alle facts skal være 100% korrekte, for det kan man ikke, når man sætter det ind i en dramatisk struktur. Folk lever slet ikke den slags dramatiske liv i virkeligheden, så man er nødt til at ændre på virkeligheden, og i ’Unbelievable’ ændrede vi på mange ting, for at passe på de implicerede parters privatliv.
Sarah: Vi prøvede at være så tro mod den virkelige historie, når det kom til efterforskningen, som overhovedet muligt. Og i den her sag er sandheden desværre lige så dragende og overbevisende, som fiktion normalt er.
I ’Unbelievable’ er det de kvindelige efterforskere, der tager sagen alvorligt, mens de mandlige efterforskere tvivler på sit offers troværdighed. Hvorfor det?
Susannah: Det var sådan, det skete i virkeligheden. Det er nok relevant, men hvad der i hvert fald er relevant, er forskellen på erfaring, som de forskellige efterforskere havde i forhold til at opklare voldtægtssager. Maries efterforsker havde arbejdet på 2-3 voldtægtssager førhen, mens de kvindelige efterforskere tilsammen havde årtiers erfaring. Men det var også vigtigt for os at vise, at kvinderne havde stor støtte fra de mandlige medlemmer af deres team. Jeg ville ikke have, at den her serie skulle blive en kønskamp. Jeg synes ikke, køn er en irrelevant pointe, men det er bestemt ikke den vigtigste.
Sarah: Hele historien kom til os på grund af det grundige arbejde fra to mandlige journalister, og vi bruger også mandlige instruktørerne i serien, så det er ikke det, det handler om.
Hvordan var det at arbejde med Kaitlyn Dever?
Sarah: Jeg har kendt hende og arbejdet sammen med hende, siden hun var 13 år. Hun er velsignet med en enorm gave, og hun har sådan et bredt spekter. Vi sætter virkelig stor pris på det ansvar, hun gik til rollen med. Hun lavede virkelig sine lektier til denne her rolle! Der er mange lag i Maries karakter, særligt på grund af den bagage hun kommer med allerede inden overgrebet, og Kaitlyn gjorde det bare til perfektion.
Susannah: Hun får det til at se så nemt ud, når hun arbejder, det er sådan en fornøjelse at være på set med hende. Hvad man ikke ved, når man ser hende i filmen Booksmart og i ’Unbelievable’, hvor hun spiller to meget forskellige roller, er, at hun indspillede nogle af scenerne på samme dag. Det er utroligt. Hun fik rollen efter sin første audition, for der var absolut ingen i rummet, der overvejede, om der kunne være andre derude til denne her rolle efter vores møde med hende.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann
Kaitlyn Dever.
Susannah du har arbejdet med historier omkring kvinder, der søger retfærdighed før f.eks. med Julie Roberts-filmen Erin Brockovich. Hvorfor er det et vigtigt emne for dig?
Susannah: Jeg tænker aldrig på det som kvinder, der søger retfærdighed. Det handler om magtforskelle i vores kultur. Ofte er de personer, der har oddsene imod dem, kvinder, men der er også masser af mænd, der har oddsene imod dem. Men det, der interesserer mig, er folk, der kæmper for at udjævne de forskelle.
Hvad er jeres håb med ’Unbelievable’?
Susannah: Jeg håber, der er mange mennesker, der ser den.
Sarah: Ja, Netflix er jo i 190 lande. Jeg håber, folk bliver rørt af den, og at den kan være med til at udfase nogle gamle myter om seksuelle overgreb.
Susannah: Jeg føler, vi lever i en tid, hvor folk er klar til at kigge i de mørke kroge af vores samfund. Det er tid til at åbne skabet og hive de ting ud, som vi har gemt væk. Folk har en stor appetit til at rydde op i det, så jeg elsker ideen om at være en del af den bølge.
‘Unbelievable’ lander på Netflix fredag den 13. september 2019, men mens du venter, kan du se traileren til mini-serien herunder:
Bottega Veneta er hot som aldrig før, og hvor det over sommeren har været pumps og tasker der har været på alles ønskelister, er det nu (endelig!) tid til efterårsstøvler. Og selvfølgelig har Bottega Veneta også et musthave der passer dertil.
De chunky støvler som vi så allerførst på catwalken tilbage i februar, er nu begyndt at vise sig på fashionistaer på Instagram. Hvordan skal du style dem? Kig med herunder for lidt inspiration.
Marie Von Behrens styler sine med minishorts, så de virkelig kommer til sin ret.
Matches Fashions nyeste butik hedder 5 Carlos Place og er et helt hus med lækkerier. Lige nu udstiller de en Bottega Veneta-kollektion lavet eksklusivt til Matches, som uden tvivl er et besøg værd.
En massage, et bryn-fix, en blowdry eller bare en manicure? Hershesons i Harvey Nichols sørger for dig, når du er gået shoppekold. Og det samme gør deres in-house cafe Farm Girl (der oprindeligt ligger i Notting Hill), med sunde lækkerier som golden lattes og rawkager.
Det nyåbnede hotel Inhabit ligner et home away from home vi gerne vil bo på! Fokus er wellness, med in-room-aromaterapi, sund og nærende morgenmad og nåh ja, wifi, hvis du altså behøver det.
Hertuginden af Sussex, Meghan Markle, der i maj 2019 blev mor til sin lille søn Archie, har ikke vist sig offentligt mange gange siden fødslen, men når hun har været ude uden sin nyfødte, har hun ved flere lejligheder sørget for at bære Archie tæt på sig, selv om han ikke kunne være med.
Meghan er nemlig blevet glad for initialsmykker, for på den måde kan hun vise sin moderkærlighed til lille Archie, selv om hun må undvære ham for en stund.
Og Archie er da ikke den eneste, som Meghan allerede har valgt at hylde ved at bære hans forbogstav om sin hals. Også hertugindens mand, prins Harry, har været til ære for den fine gestus, idet Meghan både har båret et A og et H om halsen.
Og hvad er finere end at bære et initialsmykke for at ære den, man elsker?
Forkæl dig selv med et smykke med dit barns, din kæreste eller din venindes forbogstav og hæng det til offentligt skue på din hals, håndled eller øreflip som en åbenlys fundering af kærligheden mellem jer.
Du kan også snildt vælge dit eget forbogstav, for der er mere end okay at være stolt af og hylde sig selv.
Gør som Meghan Markle og vælg et fint initialsmykke, som også er den perfekte, betænksomme gave. I galleriet herunder har vi samlet 10 fine bud på et initialsmykke. Scroll løs!
Foto: PR
Charm, Timeless Pearly hos Mytheresa, 1.300 kroner.
Køb HER.
Foto: PR
Vedhæng, Design Letters hos Magasin, 299 kroner.
Køb HER.
Foto: PR
Vedhæng, Pigen og Diamanten, 4.900 kroner.
Se mere HER.