Home / Kultur / 20 kvinder, der har skrevet historie de sidste 100 år
Ved du hvilken kvinde, der skrev sig ind i historien i 1920’erne og hvordan? Kloden bugner af cool, stærke kvinder, der hver dag gør en forskel, og ELLE hylder dem ved at kigge tilbage på 20 kvinder, der har skrevet historie de sidste 100 år.
Verden bugner af inspirerende mennesker, der hver dag gør en forskel for børn, kvinder, mænd, dig og mig.
Og heldigvis har det været sådan længe – og igennem de sidste 100 år har det i lige så høj grad som mændene, der dominerede førhen, været kvinder, der skrev historie.
Enten for deres kæmp for kvinde- og menneskerettigheder, deres matematiske kalkulationer, der har sendt folk i rummet, eller deres enestående performances, der har sikret dem priser, som ikke før har været givet til kvinder.
For nogles vedkommende handler det også om race og hudfarve, og i dag kan vi takke en helt særlig kvinde, som nægtede at give sin plads i bussen væk, bare fordi hun var sort, for at have været med til at stoppe race-adskillelsen. Og så¨er der kvinden, der lovliggjorde den allerførste p-pille.
Læs også: Hvis du kun skal se én serie hele efteråret, så lad det være Netflix’ ’Unbelivable’ – ELLE mødte hovedrollen.
Unge som gamle hylder vi det stærke, cool, modige, superseje kvinder, der har været med til at skrive historie.
Og hele 20 af dem er samlet i galleriet herunder:
Foto: MEGA
1920’erne: Amelia Earhart
I 1928 var Amelia Earhart den første kvinde til at flyve over det atlantiske ocean. Hun var den 16. kvinde til overhovedet at få udstedt en pilotlicens. På ulykkeligvis forsvandt hun under en flyvning i 1937, og to år senere blev hun officielt erklæret død.
Foto: MEGA
1930’erne: Eleanor Roosevelt
Da hendes mand Theodore Roosevelt blev USA’s præsident stod Eleanor ikke bare ved hans side, hun forvandlede derimod førstedamens rolle, idet hun advokerede for menneske- og kvinderettigheder, ligesom hun arbejdede for børns vilkår. Hun agerede førstedame fra 1933-1945 og er dermed den længst siddende på rollen. Efter 1945 sad hun som delegeret i FN.
Foto: MEGA
1930’erne: Frida Kahlo
Som kvinde i kunstverdenen provokerede Kahlo hele verden med sin tankevækkende realisme. Hendes selvportræt ”The Frame” fra 1938 blev det første værk af en mexicaner fra det 20. århundrede, der blev vist på Louvre.
Foto: MEGA
1940’erne: Anne Frank
Den unge jødiske pige døde i en koncentrationslejr i 1945, men to år efter udgav hendes far, der overlevede, hendes dagbog fra hendes tid i Holocaust, som hjalp både samtiden og de efterfølgende generationer med bedre at forstå tiden.
Foto: MEGA
1950’erne: Dronning Elizabeth II
Efter Kong George VI’s død blev Elizabeth dronning i 1952. Hun er den længst siddende britiske monark nogensinde, og hun har lavet talrige ændringer i monarkiet i sin lange regeringstid.
Foto: MEGA
1950’erne: Rosa Parks
Tilbage i 1950’erne var reglen i Montgomery USA, at sorte mennesker skulle rejse sig til fordel for hvide mennesker, hvis der manglede ledige sæder i busserne. Rosa Parks nægtede dog at give sin plads væk, og hendes opråb hjalp med at ende raceadskillelsen i USA.
Foto: MEGA
1950’erne: Ella Fitzgerald
Hun var allerede en velkendt amerikansk jazzsangerinde, da hun i 1958 blev den første afroamerikanske kvinde til at vinde en Grammy. Og hun vandt endda to det år.
Foto: MEGA
1950’erne: Althea Gibson
Serena Williams er måske den mest kendte kvindelige tennisspiller i verden, men før hende var der en anden afroamerikansk kvinde, der ledte vejen for fremtiden. I 1951 spillede Althea Gibson Wimbledon som den første afroamerikanske kvinde nogensinde.
Foto: MEGA
1960’erne: Margaret Sanger
Som feminist og kvinderettighedsforkæmper opfandt Sanger termen ”prævention”. Hun åbnede USA’s første klinik for seksuel prævention, og i 1960 fik hun den amerikanske mad- og medicinadministration til at godkende Enovid, som var den første orale svangerskabsforebyggende pille.
Foto: MEGA
1960’erne: Indira Gandhi
I 1966 blev Gandhi den tredje premierminister i Indien, og hun er dermed et af de få eksempler på kvinder, der har opnået magt i landet. Hun fortsatte sin rolle i mere end 20 år, indtil hun blev myrdet.
Foto: MEGA
1960’erne: Katherine G. Johnson
Som matematiker var Johnson en af hjernerne bag de beregninger, der hjalp os med at flyve ud i rummet. I 1968 bidrog hun til at sende den første mand på månen.
Foto: MEGA
1960’erne og 1970’erne: Shirley Chrisholm
I 1968 skrev Chisholm historie, da hun blev den første sorte kvinde nogensinde til at blive valgt ind i kongressen. I 1993 blev hun optaget i National Women's Hall of Fame.
Foto: MEGA
1970’erne: Aretha Franklin
Memphis-fødte Franklin startede som gospel-sangerinde, men arbejdede sig senere ind i soul-genren. I 1987 blev hun den første kvinde nogensinde til at blive optaget i the Rock & Roll Hall of Fame.
Foto: MEGA
1980’erne: Meryl Streep
Meryl har slået sin egen rekord for flest Oscar-nomineringer nogensinde. 21 styks for at være præcis. Hun vandt den første i 1080 for sin rolle i Kramer vs. Kramer.
Foto: MEGA
1980’erne: Sally Ride
Ride blev den første kvinde i rummet i 1983. Astrofysikeren slog mindst 1.000 andre ansøgere, da hun fik pladsen i NASA’s astronautprogram.
Foto: MEGA
1990’erne: J.K. Rowling
Rowling er (som du nok godt ved) kvinden bag Harry Potter-serien. Den første bog udkom i 1997, og i 1999 stod de første tre bøger alle på New York Times’ liste over bestsellere.
Foto: MEGA
2000’erne: Hilary Clinton
Efter sin rolle som USA’s førstedame blev Clinton valgt til senatet i 2000, og i 2016 blev hun den første kvinde til at stille op som præsidentkandidat for et stort amerikansk parti.
Foto: MEGA
2000’erne: Oprah Winfrey
Winfrey startede sin karriere som reporter i Nashville, inden hun blev tilbudt sit eget talk-show på en kanal i Chicago. The Oprah Winfrey Show blev sendt nationalt fra 1986, og i 2003 blev hun den første kvindelige afroamerikanske dollarmilliardær.
Foto: MEGA
2010’erne: Simone Biles
Siden hun trådte ind i rampelyset til sommerolympiaden i 2016 i Rio de Janeiro har Biles slået gymnastikrekorder dag efter dag. Udover at være seks gange verdensmester har hun allerede to gymnastik-skills opkaldt efter sig (Biles on floor og Biles on vault).
Foto: MEGA
2010’erne: Greta Thunberg
Teenageren Greta er en svensk klimaaktivist og miljøforkæmper. Hun startede den første skolestrejke til fordel for klima og miljø i august 2018, og i december talte hun ved FN’s klimakonference bare 15 år gammel.