Tomato, strawberry, donut. Det lader til, at trends i både mode- og skønhedsverdenen lige nu ikke kan få nok af at hente deres navne i den kulinariske afdeling.
Dette understreges ikke mindst i ’latte’-trenden, der lige nu går sin sejrsgang hos både modemedier og stilikoner.
Og der findes snart sagt ikke nogen i Hollywood, der er en mere ivrig fortaler for ’latte-looket’, som tager sit navn efter caffe lattens brune nuancer, end stilikonet Hailey Bieber.
Det satte hun endnu en gang streg under i weekenden, hvor hun ankom til Kim Kardashians 43-års fødselsdag.
Til fødselsdagsfejringen havde stilikonet valgt et simpelt, men stilsikkert look af et karamelbrunt miniskørt i læder og hvid t-shirt. Ensemblet fik følgeskab af en boxy kanelfarvet læderblazer, der med sin oversize længde skabte en uniformeret kant til miniskørtet.
Nuancerne af brun gav nik til både latte-trenden og det klassiske tone i tone look, hvor blazerens lysere nuance af brun skabte fin kontrast til det en tand mørkere miniskørt.
Og endnu en gang et look, der understregede, at Hailey Bieber vitterlig er den ukronede dronning af ’latte’-trenden.
Foto: celebcandidly/Splash/Ritzau Scanpix
De velvalgte accessories af spidse slingbacks og taske i bordeauxrød, som er en anden af sæsonens populære farver, fuldendte den changerende farvepalette a la efterårets løvfald. Og får os næsten til at udråbe Hailey Bieber til sin generations Meg Ryan.
Og siden har stilikonet og indehaver af beautymærket Rhode været en ivrig bannerfører for makeup i snart sagt alle nuancer af brun. Hvor både hendes personlige makeup look såvel som produkter fra hendes eget beautybrand har kredset om de karamelbrune nuancer.
Det er dog ikke kun i kosmetikpungen, at stilikonet har taget ‘latte-trenden’ til sig. Hendes lokker har hun for nylig lade farve i en brun nuance, der er blevet døbt ’Cinnamon Brown’.
Og så er der selvfølgelig tøjet, hvor ovenstående eksempel er langt fra første gang, at Hailey Biebers looks har vidst os, hvordan man bedst iklæder sig ’latte’-trenden. Ikke mindst som farven på den nye LDB.
Men er ’latte’-trenden så ikke bare at iføre sig brune klæder, tænker du nok.
Og jo, det kan næppe krediteres Hailey Bieber at opfinde tøj i brune nuancer.
Alligevel inspireres vi af stilikonets eksempel på at iføre sig et tone-i-tone look og lege med nuancer af farvepaletten i såvel garderobe som hår og makeup.
Og vi fristes til at versionere hendes festlook til vores egen (efterårs)garderobe. Også selv om de færreste af os har en fødselsdagsfejring for Kim Kardashian i kalenderen den kommende tid.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Markante skuldre, logoknapper og pænt leopardprint. Denne cardigan vil være så flot til et par klassiske jeans. Cardigan, Rotate Birger Christensen, 2.300 kr.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Mode er en kunstart, og som alle former for kunst handler det om inspiration for den, der skaber værket, og for den, der bærer værket – men også for den, der fortæller om værket. At købe en kjole er mere end bare at have den på. Den giver mulighed for at udtrykke personlighed, stil og værdier, og dit outfit kan hjælpe med at få dig til at føle dig som en del af et fællesskab.
I disse tider, hvor information og trends er omskiftelige som aldrig før, bliver det vigtigt at involvere køberne i skabelsesprocessen og danne en forbindelse. Netop det er, hvad Zalando har besluttet at gøre med lanceringen af den helt nye inspirationssektion på sin hjemmeside, der forvandler shopping til en fordybelsens kunst.
Stories på Zalando, som blev præsenteret sammen med Charli XCX ved et eksklusivt event i Berlin i september, skal være et samlingspunkt for inspirerende indhold, der tiltrækker og involverer brugere fra alle generationer, når de køber online. Det præsenterer en ny måde at formidle mode gennem storytelling, så dit nye indkøb bliver til mere end bare et klik i kurven. Platformen bliver også hjemsted for interviews med kendte mennesker, der med sit talent har formået at etablere sig og repræsentere egne inspirationskilder, som de deler ud af til Zalandos brugere.
Ambitionen er, at dit nye køb også bliver opdagelsen af en ny stilart, trend eller et brand, som du kender til, fordi du har ladet dig inspirere gennem en historie, du har læst på Zalando Stories.
Foto: PR
Foto: PR
Stilen ifølge Charli XCX
I forbindelse med lanceringen af Stories på Zalando mødte ELLE Charli XCX til et interview for at diskutere stil. Den britiske singer-songwriter og Grammy-kandidat er nemlig omdrejningspunktet i de første coverstories på Zalando. Her udforskes hendes udvikling i løbet af karrieren gennem både stilvalg og inspirationskilder.
Hun påpeger, hvor vigtigt det er for en kunstner at have sin egen stil og identitet, der gør, at man er genkendelig:
“Jeg tror, at tøj er den mest umiddelbare ting, folk kan prøve at analysere dig ud fra. Du har et outfit på, og så tænker folk: ‘Åh, hun må være den slags person’. Jeg kan godt lide at udtrykke, hvordan jeg har det gennem mit tøj – men det er heller ikke så vigtigt. Jeg er den, jeg er, uanset om jeg bærer en gulvlang kjole på en rød løber eller en lillebitte nederdel,” siger Charli XCX om, hvor vigtig mode er for hendes selvudfoldelse.
I øjeblikket er hun sin egen inspirationskilde, når hun vælger sit outfit efter humør og foretrækker minimalistisk tøj i sort. Hun kan godt lide at købe tidløse items, der kan blive i hendes garderobe for evigt, og som har haft et godt liv.
Historierne om mode og livet for mennesker i spotlightet bruger Zalando til at fremme en ny tilgang til shopping, som er tættere på de nye generationer, og som giver kunderne mulighed for at opdage nye kulturelle perspektiver og ideer.
På Zalandos nye Stories-univers, der ligner et socialt feed med sin unge og iøjnefaldende grafik, præsenteres nyt indhold hver uge med korte videoer, der er samlet i fem forskellige serier med et galleri af de looks, som talenterne bærer, som i øvrigt kan shoppes. Det er på mange måder en rejse, der går ud over den traditionelle shoppingoplevelse, hvor du kan lade dig forføre af avantgardistiske personligheder og trendsættere fra forskellige dele af verden.
Shoppingsitet, der er førende i Europa, åbner hermed sin virtuelle dør til stilrådgivning, trendsætteres ønskelister, nye brands og interviews med kendte. Det er et sted, hvor du kan blive inspireret og få inspiration til både dine indkøb og gaveidéer, og som giver skabere og kulturelle pionerer mulighed for at udtrykke meninger og erfaringer med et bredere fællesskab.
Foto: PR
Zalando Stories lanceringsevent: En fordybende oplevelse i Berlin
Ved lanceringseventen i Berlin den 13. september 2023 fik deltagerne et eksklusivt indblik i Stories på Zalando og oplevede de forskellige indholdsserier i levende live. Som i et kunstgalleri blev gæsterne guidet gennem en række installationer, herunder et overdimensioneret soveværelse og klædeskab inspireret af Charli XCX og en eksklusiv ‘style rules’-kortfilm. Oplevelsen blev bundet sammen af liveoptrædener af Sega Bodega’s DJs, Only Fire og Juliana Huxtabl i baggrunden. Gæsterne fik en forsmag på, hvad der ville have været online-oplevelsen, da de så performances fra den visionære hårstylist Taiga Sato og blomsterdesigneren Misha Todirascu fra Studio Linné; Begge dele som en forsmag på september måneds ‘Guest Edit’.
Stories på Zalando er den helt nye inspirationshub til dig, der holder af at at fordybe dig i modens forunderlige verden og finder inspiration i trendsætteres garderober, tanker og avantgarde visioner. Sitet er fyldt med artikler om brands at holde øje med, inspirationsportrætter af kunstnere og guides til at inkorporere sæsonens trends i din garderobe.
Gå på opdagelse lige her hos Zalando.
Skoen fra 1988 har dog længe været elsket af celebre kendisser og stilikoner verden over. Og listen er lang og mangfoldig med alt fra Dua Lipa til Chloë Sevigny, der har budt tabi-skoen velkommen i deres personlige stil.
En anden dedikeret fan finder man i den modeglade rapper Cardi B, der ved adskillige lejligheder er blevet spottet i de særlige Tabi-støvler.
Og trods den verdenskendte rapper har et tøjbudget, som de færreste nok kun kan drømme om, så ser hun altså ikke ud til at ville udskifte hendes yndlingssko lige foreløbig.
Foto: Starthestar/Splash/Ritzau Scanpix
Dette understregede hun for nylig, hvor hun igen blev spottet i sine yndede beige Tabi-støvler. Til et event for promovering af hendes mand, rapperen Offsets, nyeste album, troppede ’I Like It’-sangeren op i et afslappet look af meleret jeans, læderbomber og selvfølgelig de velkendte Margiela-favoritter på fødderne.
Til at fuldende looket gik hun med en Hèrmes Birkin bag og understregede, at rapperen har helt styr på sine referencer – og pengepung – når det kommer til ikoniske accessories.
Tabi-skoen har med årene udviklet sig til en hel serie af både ballerinaer, mary-janes og støvler.
Det er dog sidstnævnte, som vi gennem årene har set Cardi B tage til sig i sine farverige looks.
Her har verdensstjernen vist, hvordan Tabi-støvlen kan gå til alt fra ripped jeans og orange lokker.
Rapperens kærlighed til de velkendte støvler blev sågar et omstridt samtaleemne, da stjernen tilbage i 2018 postede dem i et outfitbillede på Twitter, nu kendt som X.
Her viste rapperen, der blev idømt 30 dages samfundstjeneste for et slagsmål på en natklub, hvordan hun valgte at klæde sig forud for det pålagte samfundsarbejde. Det look indeholdte dyre items af blandt andre Tabi-støvler og en ikke helt billig Chanel flap bag.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Uldstrømperne og det varme tæppe kalder på hyggelige aftner foran fjernsynet, hvor du kan booste efterårsstemningen med en række film, hvor du næsten kan dufte sæsonens sprøde luft og smukke løvfald gennem skærmen.
Om så du er til klassisk rom-com a la Meg Ryan, der slentrer gennem efterårets New York eller til de mere rørende dramaer, der bruger sæsonen som den perfekte scene til dybsindige samtaler, så er film sat om efteråret noget helt særligt.
De kan give dig lyst til at slentre gennem orange skove, til at nyde den kølige luft på en fortorvscafé med varme tæpper eller til at krølle dig sammen i uldne sweatre og dykke ned i den melankoli, som for nogle følger med efterårets ankomst.
Runaway Bride (1999)
Stepmom (1998)
Autumn in New York (2000)
The Hours (2002)
You’ve Got Mail (1998)
Mona Lisa Smile (2003)
When Harry met Sally (1989)
Hocus Pocus (1993)
Harry Potter og de vises sten (2001)
Twilight (2008)
The Women (2008)
The Jane Austin Book Club (2007)
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Samarbejdet mellem danske Ganni og islandske 66North er ikke nyt, men det er denne fjerde kollektion, som de to parter har skabt sammen. Det plejer at gå hurtigt, og rygtet siger, at de Ganni girls, der fik fat i den første udgave at den lange dunjakke stadig bliver stoppet på gaden med tilbud fra folk, der vil købe den, så det er nu, du skal slå til ... Se hele kollektionen i linket herunder.
Der er en ny vinbar i byen. Nærmere bestemt på Christianshavn - i de samme lokaler, hvor den nu lukkede Michelinrestaurant Era Ora huserede. Jeg planlægger at lægge vejen forbi denne weekend.
Hvor:Overgaden Neden Vandet 33B, 1414 København K.
Smukke hæle (disse er fra Celine), et par gode jeans og en lækker sweater. Når kvalitet og pasform spiller, skal der ikke mere til. Jeg vil staks kopiere den svenske stylist Hanna MW's look.
Samarbejdet mellem den dansk-israelske smykkedesigner Orit Elhanati og den New York-baserede argentinske kunstner Conie Vallese er lanceret, og jeg ved næsten ikke, hvilket smykke fra kollektionen, jeg bedst kan lide. Måske det alligevel er denne choker på velourbånd. Så poetisk og sexet.
Halskæde, Elhanati x Conie Vallese hos Leah Maria, 3.500 kr.
Jeg var til middag forleden, hvor vinen blev serveret i disse gudesmukke 'Barbro'-glas fra Akua Objects, og selv om vinen smagte dejligt uanset, tror jeg simpelthen på, at den blev endnu bedre på grund af de små kunstværker.
Denne artikel er en del af artikelserien ‘Livets retter’ fra ELLEs septembernummer.
Sildemad
“Jeg er vokset op i et kollektiv i Næstved. Vi boede på et kæmpestort stykke land med en lille sø og uendelige græsarealer. Der var høns, og hunde og katte gik frit rundt. Det var meget idyllisk. Alle familier havde eget hus og have, men vi spiste sammen om aftenen i fælleshuset undtagen i weekenderne. Som enebarn var det fantastisk at knytte så mange søskendebånd. Jeg bliver rørt, når jeg i dag møder nogle fra kollektivet.”
“Det var også hyggeligt at spise alene med mine forældre, men jeg kunne klart bedst lide hverdagsaftenerne, hvor alle var samlet. Der var sådan en opløftet stemning. Det kan jo bare noget, når mange mennesker mødes over et måltid. Middagen blev indledt med en præsentation af maden fra dem, der havde lavet den. Ofte knyttede de også en lille historie til om hvorfor, de havde lavet netop den ret. Vi måtte først spise, når de havde ringet med klokken og sagt ‘værsgo’. Det var meget forskelligt, hvad der blev serveret. Jeg er blevet præsenteret for alt fra traditionel dansk mad med sovs og kartofler til indisk og japansk mad, som min far tit lavede, fordi han havde boet i Japan.”
Foto: Kavian Borhani
“Når vi spiste for os selv, var det primært min far som lavede aftensmad, men jeg husker bedst, når min mor lavede en ’lækker mad’ til mig til frokost. Hun tog bare det, vi nu havde i køleskabet og forsøgte at kreere det bedst mulige smørrebrød til os. Måske havde vi nogle sild, lidt roastbeef og ristede løg, eller kartofler og mayonnaise. Jeg elskede madderne, og det blev en fast ting at spise smørrebrød i weekenden. Mine forældre blev skilt, da jeg var 13 år, og min far og jeg flyttede til København, mens min mor blev boende i Næstved. Det betød også, at smørrebrødet begyndte at være noget, min far lavede, da det kun var ham og jeg.”
“Når jeg ses med min far i dag, så tager vi altid bilen nordpå, går en lang tur i skoven med hans hund og slutter af med at spise sildemadder og drikke en øl. Ofte på Rosenhuset på Strandvejen i Vedbæk, som ligger vildt flot lige ned til havet. Det er blevet en tradition. Som barn havde jeg aldrig en livret, men sildemadder minder mig mere end noget andet om min barndom.”
Livets retter
Det, vi spiser, siger noget om, hvem vi er. For maden rummer fortællinger om vores kulturelle ophav, valg af livsbaner og -partnere, største øjeblikke og de bedste fester. I ELLEs septemberudgave fortæller . udover skuespiller Clara Rosager – digter Caspar Eric, manuskriptforfatter Mona Omar og guldsmed Orit Elhanati fortæller om de retter, som har formet deres liv.
Arabisk feast
“Fra jeg var helt lille, elskede jeg at se film, også meget voksne film, som jeg ikke fattede noget af, men alligevel var helt fortabt i. Jeg elskede ‘Harry Potter’, og da jeg blev lidt ældre, så jeg ’Kill Bill’ og ’Pulp Fiction’. Jeg tror, at jeg forstod noget af ironien i Tarantinos film, det var i hvert fald noget, jeg ikke havde oplevet før. Det var fedt og dragende. Jeg blev også helt opslugt af ´Bram Stoker’s Dracula’ med Gary Oldman som Dracula. Ekstremerne tiltalte mig. Da jeg blev seks år, fik jeg en stærk følelse af, at jeg skulle være skuespiller som voksen.”
“Jeg besluttede, at jeg ville tage min 9. klasse på efterskole. Jeg havde gået til teater i mange år, men da jeg ikke kunne finde en teaterefterskole, besluttede jeg mig for musicallinjen på Musikefterskolen i Humble på Langeland. Efter nogle måneder skiftede jeg til jazzlinjen, fordi jeg ikke kunne holde ud at lave musicals. Det blev for teatralsk, kedeligt og Disney-agtigt til mine ’Kill Bill’-referencer. Her mødte også Nawa, som hurtigt blev min bedste ven og har været det ’ever since’.”
Foto: Kavian Borhani
“Jeg blev meget tæt med Nawas forældre, som er irakiske og arabiske, og blev inviteret hjem til store familiemiddage. De lavede fantastisk mad. Hummus, tabbouleh, baba ganoush, falafler, tahini og en lækker ret med auberginer og tomater bagt i ovnen. Alt det lækre! Det var altid de samme retter, som de også laver i dag. Vi har fejret både nytår og juleaften sammen flere gange, og spist deres arabiske feast. Jeg bliver stadig inviteret hjem til familien i dag, men da de bor i Odense, sker det ikke så ofte længere. Nawa laver heldigvis også selv retterne og inviterer mig ofte hjem til middag.”
“Jeg har måttet erkende, hvor meget jeg er blevet påvirket af medierne, fordi jeg aldrig selv har været i Mellemøsten”
“Nawa er født og opvokset i Danmark, så hun er lige så dansk, som jeg er, men hun har selvfølgelig en stor tilknytning til Mellemøsten, hvor hun også har rejst meget for at besøge familien, som stadig bor der. Som voksne har vi haft mange snakke om, hvordan vestens medier fremstiller mennesker med multikulturel baggrund. Nawa har givet mig et mere nuanceret billede på, hvordan Mellemøstens kultur er. Det er ikke kun krig og terror, som er det primære, medierne fortæller om. Det er så meget mere end det. En stor del af folket gør oprør mod patriarkatet og ønsker mere demokrati i deres samfund, men de er undertrykt af politistyrken. Kulturen er så enorm gæstfri, og så har de selvfølgelig deres fantastiske mad.”
“Jeg har måttet erkende, hvor meget jeg er blevet påvirket af medierne, fordi jeg aldrig selv har været i Mellemøsten. Jeg var ikke klar over, at hvor meget ansvar Vesten har haft, mår det gælder krig og konflikt i området. Det har aldrig fyldt særligt meget i medierne, desværre. Det har lært mig at tilgå mange andre aspekter i livet – alt, hvad jeg ikke selv har følt på egen krop – på en mere mangfoldig måde. Der er en masse fordomme, som er blevet pillet fra hinanden.”
Pizza Margherita med chili og dressing
“Som 14-årig blev jeg spottet af to fotografer fra L.A., da jeg stod i kø til Tivoli med piercinger i ansigtet og uglet hår. De ville have mig med i en stor Abercrombie & Fitch-kampagne, så jeg hev piercingerne ud og rejste til New York for at skyde kampagnen. Et halvt års tid senere tog Unique Models kontakt og spurgte, om jeg ville være model hos dem. Det ville jeg rigtig gerne, og jeg rejste utrolig meget, fra jeg var 15-16 år gammel til jeg var 19-20, hvor jeg begyndte at savne at spille skuespil.”
Foto: PR
“Jeg var også blevet træt af at have dårlig samvittighed over at spise en sha (shawarma, red.) eller pizza, når jeg kom hjem fra byen. Ukritisk rettede jeg ind efter andres kostråd og anbefalinger. Det blev så langt ude, at jeg ikke måtte få mælk i kaffen, fordi, uuh, der var kalorier i mælk. Det var usundt for mig, og jeg kiggede på min egen krop med dømmende øjne. Og i bund og grund har jeg altid elsket at drikke vin og spise god mad.”
“Det er virkelig ’bad’. Og herrelækkert.”
“Nu giver pizzaen mig heldigvis ikke dårlig samvittighed længere. Ud over at den er lidt haram. Jeg er kæmpestor fan af italiensk mad, men den her pizza må ikke være fra en god italiensk pizzabar, den skal helst være fra Havnens BBQ i Torvegade eller et andet slum pizzakebab-sted. Det skal være med den helt grove oliechili, som du også får i durum. Creme fraiche, det får du altså ikke nede hos italieneren. Det er virkelig ’bad’. Og herrelækkert. Hvis jeg har arbejdet hårdt i en periode eller været meget social og deltaget i mange arrangementer, så har jeg brug for at bestille en pizza margherita med ’dres’ og chili og en stor cola, og så skal jeg bare ligge foran dummekassen og se ‘Rejseholdet’, som i øvrigt er virkelig godt. Det er nok fjerde gang, jeg ser det hele igennem.”
Havregryn med mandler og bær
“Når jeg skal på filmoptagelser, spiser jeg altid havregryn med mandler og blåbær, banan, og hvad jeg nu har af frugt. Som skuespiller bliver du nogle gange hentet kl. 5 om morgenen, og der har jeg normalt ingen appetit, men det er vigtigt for mig at lægge en solid bund, som kan holde i mange timer, så jeg kan præstere bedst muligt. På ’set’ er det aldrig helt til at sige, hvornår man får tid til at spise frokost, eller hvad der bliver serveret for den sags skyld. Så havregrynene er blevet en fast rutine.”
Foto: Kavian Borhani
“For at udvikle dig som skuespiller kan du jo tage på kurser og workshops, men den bedste øvelse for mig er at få så mange erfaringer i livet som muligt. Som menneske. Jeg elsker at rejse. Opleve verdener, som ikke er trygge Danmark. For eksempel har jeg lige været i Fransk Polynesien for at sejle rundt og bo på en båd i en måned sammen med nogle venner. Jeg har altid holdt af at observere mennesker i helt almindelige hverdagssituationer. Folk i supermarkedet, venner på caféer og kærestepar i parken. Jeg er draget af, hvorfor mennesker er, som de er.”
“Jeg tror, at det gør mig til en bedre skuespiller. Jeg er god til at sætte mig ind i andre menneskers følelser. Det er også vigtigt for mig at spille forskellige roller. Det ville være utroligt kedeligt, hvis jeg altid skulle spille den samme ’girl next door’-type. Jeg får instinktivt en forbindelse til de roller, jeg skal spille. Jeg har aldrig spillet en karakter, hvor der ikke er noget i dens personlighed, jeg kan relatere til. Nu har jeg aldrig slået et menneske ihjel (Clara spiller morder i ’Den som dræber’, red.), men så kan jeg finde andre ligheder i personligheden. Følelsen af at være en outsider og at andre snakker grimt til én kan være med til at fremprovokere nogle af de samme følelser.”¨
“Jeg skal også forstå hvilken kontekst, karakterens liv udspiller sig i. Hvis det foregår i gamle dage som i ’Før frosten’ (spillefilm af Michael Noer, red.), skal jeg sætte mig ind i, hvordan de levede dengang. Som led i forberedelserne havde vi en weekend med Bonderøven, hvor han kom til Frilandsmuseet, hvor vi filmede, og viste os, hvordan man kværner smør, malker en ko, tærsker korn og laver brød helt fra bunden. Det var enormt spændende.”
Pasta al pomodoro
“Jeg havde aldrig smagt en så god pasta al pomodoro, som min kæreste (billedkunstner Mischa Pavlovski Andresen, red.) lavede til mig, da vi begyndte at date for et års tid siden. Han er tidligere kok og er enormt god til at lave mad, så han viste mig alle sine tricks. Som at bruge både pastavand og revet parmesan i saucen og blande spaghetti og sauce sammen på panden. Nu er det blevet vores ret. Den tager ingen tid at lave og smager så sindssygt godt.”
“For os er det luksus at tage på vandretur og sove i et telt eller bo i en oldgammel stenhytte”
“Vi laver selv mad hver dag. Eller han laver mad. Jeg vil også gerne, men hans kokkehjerte er nok lidt større end mit. Hvis man kommer fra et hjem, hvor der altid er blevet lavet mad – jeg hjalp ofte til i køkkenet og i fælleshuset – så føles det enormt trygt at lave mad sammen. Mischa og jeg er glade for at holde middagsselskaber og udvikle store menuer og købe ind flere dage forinden. Mischa fisker også meget, og han har lært mig, hvordan man laver mad helt fra bunden. Samler muslinger og gror sine egne grøntsager. Vi er begge glade for at være ude i naturen, og vi har allerede været på flere vandreture til Norge og Færøerne sammen. Vi trives godt i noget primitivt. For os er det luksus at tage på vandretur og sove i et telt eller bo i en oldgammel stenhytte, som vi lige har gjort i Norditalien.”
Foto: Kavian Borhani
“Selv om jeg elsker bylivet i København, kan det også hurtigt blive hektisk for mit nervesystem. Når der er run på, kan jeg føle mig stresset og få angst. Jeg får hjertebanken og ondt i maven. Min lunte bliver kortere. Jeg sover dårligt om natten, vågner med tankemylder kl. 4 og kan ikke falde i søvn igen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor der er så meget ubehag i min krop. Da symptomerne begyndte for nogle år siden, var jeg ikke klar over, hvad det betød, men nu har jeg lært mine grænser bedre at kende.”
“Når de kommer snigende, så skal jeg ud i naturen og være omgivet af noget grønt. Det gør bare noget for mig at vågne til fuglekvidder, se noget vand og mærke vinden. Jeg trækker automatisk vejret dybere, når jeg kommer ud af byen. Det er en enorm vigtig opdagelse, jeg har gjort mig. Nu har fået min egen kolonihave, som ligger helt isoleret langt ude på landet. Så når jeg får svært ved at mærke mig selv, tager vi derud og laver mad af vores hjemmedyrkede grøntsager, som vi tilbereder i udekøkkenet og griller over bål. Det giver mig virkelig en følelse af ren zen.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Vi var venner, før vi begyndte at arbejde sammen. Vi ville begge to gerne arbejde med produktion, billeder og fortællinger rundt om mennesker og de miljømæssige ressourcer, vi forbruger. Vi havde begge arbejdet med tøj før, men ville gerne vide mere om fibre og produktion. Så i 2012 lancerede vi Baserange.
Vi brugte en weekend på at tale brandet igennem: Hvilke elementer var vigtige for os? Og i den forbindelse kom vi også op med navnet, der indeholder B (basic), A (aesthetic), S (sustainable) E (easy wear) og range, fordi vi gerne ville arbejde med en ‘range’ af forskellige toner og former. Det var vigtigt for os, at navnet var internationalt og ikke fokuserede på os selv.
Foto: PR
Baserange har flagskibsbutik på Store Kongensgade 95 i København.
Om Baserange
I 2012 lancerede Marie-Louise Mogensen og Blandine Legait Baserange. Marie-Louise, der bor i København, er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og startede derefter sit eget børnebrand. Blandine, der bor i Toulouse, er uddannet fra Institut Français de la Mode og har arbejdet med workwear på en tøjfabrik.
Til at starte med var vi meget fokuserede på fortællingen om kvinder gennem ‘the male gaze’: Hvordan kvinder ifølge mænd traditionelt set skulle opføre sig og se ud. Dengang syntes vi ofte, at ‘kvinde’-undertøj handlede om at gøre sig sexet for andre og ikke så meget om, hvordan bæreren havde det, og hvad der var vigtigt for dem. Vi skiftede fokus til at handle om den, der har det på og personens måder at bevæge sig på – uden at lade sig begrænse af, hvordan man kan ‘please’ andre.
Vores fem bestsellers er ‘Omato Longsleeve’, ‘The Nida Tank’, ‘Missippi Bra’, ‘Highwaist bell pants’, og ‘Dydine Dress’. Vores favoritter fra den nye kollektion, der er ude nu, er ‘Leo Jumpsuit’, ‘Leo Dress’, ‘The Cravat Dress’ og ‘Lou Lou Dress’.
Vi lever begge to i gamle Levi’s-jeans stylet med vores lyocell-T-shirts og en af vores strik. Lige nu arbejder vi på det, vi kalder en ‘sizeable collection’, der er til alle uanset deres køn, alder og størrelse. Du kan bære kollektionens items tætsiddende eller oversized, så det handler ikke om, hvordan noget ‘bør’ sidde, men bare om hvordan du føler dig tilpas i et stykke tøj.
Vi arbejder også meget med overskudsstoffer og reperationer, for vi stiller hele tiden spørgsmålstegn ved vores praksis og produktion. Vi eksperimenterer med at kigge på de ressourcer, vi allerede har foran os, fremfor at fokusere på det tøj eller de visioner, vi havde forestillet os i hovedet. I den forbindelse går vi også fra fire til to kollektioner om året.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
En film af Martin Scorsese er altid en begivenhed i filmverdenen. Alene fordi instruktøren har lavet ikke bare én, men flere mesterværker. Behøver jeg at nævne ‘Taxi Driver’, ‘Raging Bull’, ‘Goodfellas’, ‘The Wolf of Wall Street’ for bare at tage nogle stykker? Rækken er lang.
Med ‘Killers of the Flower Moon’ har Scorsese lavet en ret atypisk film – for ham. En film fuld af harme og indignation, som ikke er set før i hans film, selv om han en del gange har beskæftiget sig med mørke kapitler i USA’s historie. Ligesom han gør i denne.
BASERET PÅ EN TRUE CRIME-BOG
Filmen er inspireret af David Granns non-fiction-bestseller af samme titel. Dog med undertitlen ‘Oil, Money, Murder and the Birth of the FBI’. Som sidste del indikerer, er bogen en true crime-fortælling om de mange mord i Osage County i 1920’erne, der førte til, at det såkaldte ‘Bureau of Investigation’ blev sat på sagen. Af en ung mand, der hed J. Edgar Hoover. Og dermed var grunden lagt til FBI’s fødsel.
Scorsese er dog på ingen måde interesseret i at fortælle den klassiske ‘politiet-opklarer’-historie, tværtimod skal man ikke forvente en spændingsfyldt detektivfilm. Han har selv udtalt, at hvis filmen havde lagt sin vægt på politimanden Tom Whites arbejde, som bogen gør (i filmen bliver White spillet af Jesse Plemons), ville det hurtigt få en lugt af ‘white saviour’ over sig. Af samme grund kommer White først sent på banen i en meget afdæmpet udgave.
RESERVAT MED SORT GULD
At indfødte amerikanere blev tildelt reservater på usle jordområder er velkendt historie. Men lige præcis i Osage-regionen gik det anderledes end for de fleste andre stammer, for jorden viste sig at besidde olie. Olie, der gjorde beboerne så velhavende, at de på et tidspunkt blev nogle af de rigeste mennesker i landet og væltede sig i nye biler, pelse, smykker og andet jordisk gods af guld.
Det er situationen i begyndelsen af 1920’erne, hvor Ernest Burkhardt (Leonardo DiCaprio) vender hjem til sin hjemby i Osage efter at have været i krig (som kok).
Hans onkel, William Hale (Robert de Niro) er byens kvægbaron, mæcen og sherif, som gør meget ud af at være på god fod med både hvide og indfødte.
Onklen ‘nudger’ Ernest i retning af kvinden Mollie, spillet af Lily Gladstone. Ikke for at pleje Ernests kvindeglade sind, men fordi Mollie og hendes mor og tre søstre ejer værdifuld jord.
'Killers of the Flower Moon'
Premiere19. oktober 2023 i biograferne
Genre: Drama
Instruktør: Martin Scorsese
Manuskriptforfatter: Erik Roth og Martin Scorsese. Baseret på en non-fiktionsbog af David Grann
Medvirkende: Robert De Niro, Leonardo DiCaprio, Lily Gladstone, Jesse Plemons m.fl.
Land: USA
Spilletid: 3 timer og 26 minutter
EN LOVE STORY?
Ernest og Mollie udvikler følelser for hinanden og bliver gift. Om det er ægte kærlighed må man selv bedømme. Men snart begynder Mollies familie at dø, ligesom flere andre Osage-folk er gået bort på mere eller mindre mistænkelig vis. Fælles for dem alle er, at ingen af dødsfaldene bliver efterforsket, og jordene, de afdøde ejer, går til William Hale.
At disse begivenheder og det påfaldende mønster ikke får alarmklokkerne til at ringe kraftigt, siger noget om, hvordan de indfødte amerikanere bliver betragtet, og deri ligger Scorseses kritik.
EN SØLLE MAN
Foto: 2023 Apple
Robert De Niro og Leonardo DiCaprio spiller for første gang overfor hinanden på film.
Hales intentioner er ikke så renskurede, bliver Ernest godt klar over tidligt i forløbet. Men King, som William Hale også bliver kaldt, er virkelig dygtig til at gaslighte, og lagt sammen med Ernests egne dårer som grådighed – ’I looove money’, siger han sågar på et tidspunkt, og en vis portion ubegavethed – Ernest er ikke den skarpeste kniv i skuffen – bliver han en mand, der er let at manipulere med.
Portrættet af Ernest er filmens egentlige omdrejningspunkt. Det er ham, Scorsese interesserer sig mest for. Vidste Ernest, hvad han gik ind til? Hvor meget var han styret af sin onkel, som han var afhængig af på mange måder? Var han et offer eller en skurk?
Det er, med andre ord, først og fremmest et karakterstudie af en sølle mand, Scorsese er ude i. En mand, der ikke engang kan kaldes en antihelt, for der er virkeligt intet helteagtigt over Ernest.
Måske er han snarere prototypen på den gennemsnitlige hvide mand i 1920’ernes Osage, der ikke havde nogen skolegang, var opflasket med en racistisk tankegang om, at indfødte amerikanere var andenrangsborgere og ikke havde andre mål i livet end at få kone, børn, drikke sig en ordentlig tur i hegnet engang imellem og begå røverier eller afpresning for at skaffe penge.
EN AF LEONARDO DICAPRIOS BEDSTE PRÆSTATIONER
Foto: 2023 Apple
Er Leonardo DiCaprios præstation i 'Killers of the Flower Moon' blandt karrierens bedste?
Portrættet af en gennemsnitsmand kunne hurtigt blive et kedeligt projekt, hvis det ikke var for Leonardo DiCaprio. Gang på gang har han (be) vist, at han er en dygtig skuespiller, og i rollen som Ernest leverer han en af de bedste præstationer i sin karriere. Uforfængelig og overbevisende og med styr på hver eneste ansigtsmuskel. For hans skyld alene er filmen værd at se.
I samarbejde med DiCaprio forstår man godt, at Scorsese har valgt at gå med Ernest. Men, og der er et stort men, Scorseses projekt om at være et opråb om den dårlige behandling, som indfødte amerikanere har været udsat for, ville have stået betydeligt stærkere, hvis han havde fokuseret mere på Mollie.
SCORSESE OG KVINDERNE
Kvindelige hovedkarakterer har aldrig været Scorseses stærke side. Bortset fra ‘Alice Doesn’t Live Here Anymore’, der havde Ellen Burstyn i den centrale rolle, har kvinder været forvist til at være bipersoner i instruktørens film.
Det er han, selvfølgelig, i sin frie, kreative ret til selv at bestemme, men i ‘Killers of the Flower Moon’ bliver det til et udtalt problem, for Mollie er, uden tvivl, hjertet og integriteten i filmen.
Det er hende, hendes familie og hendes folk, historien handler om, og det virker derfor som et sært blindt spot, at Scorsese alligevel koncentrerer sig mere om den hvide mand ved siden af Mollie. But why? får man lyst til at spørge.
Det valg fra Scorseses side retfærdiggør, desværre, det spørgsmål, der i stigende grad bliver et omdrejningspunkt i den nutidige debat om repræsentation: Hvem skal fortælle hvis historier?
Er det en hvid, ældre, mandlig instruktør, der skal fortælle Osage-folkets historie? Især når han lader hovedpersonen være en hvid mand, der i historiebøgerne knapt er en parentes. På bekostning af den kvinde, der betalte en uhyggelig stor pris, Mollie Burkhardt.
HVAD TÆNKER MOLLIE?
Foto: 2023 Apple
Lily Gladstone som Mollie i 'Killers of the Flower Moon'.
I filmen bliver hun også en mangelvare. Man savner at komme tættere på Mollie. Der er en kulturel stoiskhed over hendes reaktioner, men Lily Gladstone viser til fulde, at hun kan kanalisere følelser i konflikt hos sin karakter. Derfor kunne man godt have tænkt sig at få et større indblik i, hvorfor Mollie vælger Ernest som ægtemand, og hvorfor hun bliver hos ham.
Er det en ægte kærlighedshistorie, eller er hun en kvinde, der bliver hos en skidt fyr på grund af lavt selvværd – som resultat af århundreders kulturelle overgreb?
AUTENTISK CASTING
Uanset hvad man hælder til efter filmen, kan man ikke være i tvivl om kvaliteten af skuespilpræstationerne. Robert de Niro giver, på linje med Leonardo Di Caprio, en af de stærkeste performances, han har leveret i mange år. Alfaderlig, sympatisk og giftig ad pommern til. Det er en fornøjelse at være vidne til.
Også i sin casting af så mange Osage-folk som muligt, er filmen interessant. Der er andre stammer repræsenteret – Lily Gladstone er f.eks. af Sortfodsfolket – men der er gjort meget ud af at caste så autentisk som muligt.
Nogle af virkelighedens Osage-‘chiefs’ er også med og får en pæn rum taletid. Om det bliver en tand for prædikende kan godt diskuteres, men man forstår bevæggrundene.
TEKNISK HØJT NIVEAU
Teknisk er barren som sædvanlig høj. Flere af Scorseses kendetegnende, stilistiske træk er der: Slow-mo med indfødte amerikanere, der danser i olieregn, krævende kameratur rundt i huset, anakronistisk musikspor, der sætter handlingen i nutidig relief etc.
Alt sammen så velklippet, at det er en fryd. Naturligvis af Thelma Schoonmaker, der har været Scorseses faste klipper siden begyndelsen af hans lange karriere, og som på trods af sine 83 år stadig leverer upåklageligt og eminent klippearbejde.
ER DEN FOR LANG?
Foto: 2023 Apple
Jesse Plemons dukker op sent i forløbet i 'Killers of the Flower Moon'.
Ingen film er for lang, hvis den er god, sagde den amerikanske filmkritiker Roger Ebert engang, frit oversat. Men med sine tre og en halv time er Scorsese ude i en af sine længere fortællinger. Også for lang.
Men det er samtidig svært at sige, hvad der skulle være røget i en ‘nip and tuck’. Det er tydeligt, at Scorsese i denne film prioriterer de lange dialog-tunge samtalescener, og der er mange karakterer at holde styr på, men ekspositionsdelen bliver simpelthen for overlæsset. Hvilket filmens slutning, ironisk nok, tydeliggør.
Opsummeringen af begivenhedernes efterskvulp bliver iscenesat som et ret underholdende live radioteaterstykke, hvor Scorsese himself dukker op på scenen. Overraskende, et af filmens få direkte bevægende øjeblikke. Måske skulle der have været mere af det som rammefortælling, for at det ville have taget ekspositions-byrden?
BLANDT SCORSESES BEDSTE?
Som filmen er endt, er ‘Killers of the Flower Moon’ et ambitiøst, kompleks værk med mange gode intentioner, prægtige skuespilpræstationer, teknisk håndværk af høj klasse og en hårrejsende historie, der kaster lange skygger op til vores nutids samtaleemner. Elementer, man er nødt til at sætte pris på i en bedømmelse.
Men det er heller ikke en film uden fejl, og i Scorseses samlede filmværk hører den ikke til blandt hans bedste.
Til gengæld kan man mærke hans engagement, og at han denne gang sætter sig selv og sin indignation på spil. Mere end i nogen af hans tidligere film.
På den måde er der en nærmest ungdommelig ånd og friskhed hos Scorsese, der vidner om en instruktør i fuld vigør. En instruktør, der stadig kan lave film som få og med ‘Killers of the Flower Moon’har lavet en must-see-oplevelse.
‘Killers of the Flower Moon’ får biografpremiere 19. oktober.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Dette interview er en del af interviewserien ’15 år med…’ i ELLEs jubilæumsnummer fra oktober måned. I anledning af, at ELLE fylder 15 år har vi taget en snak med dem, der har bidraget til ELLE igennem årene. Her bringer vi interviewet med fotograf Signe Vilstrup, men du kan blandt andet også møde Peter Falktoft og Esben Bjerre, Lotte Tegner Freddie, og Aram Ostadian-Binai i magasinet, der er på gaden nu.
Hvordan så dit liv ud i 2008, da dansk ELLE blev ‘født’? “Jeg husker det som en tid, hvor jeg sagde ja, ja, ja! Jeg var 31 år, arbejde var ikke arbejde, det var en leg – og jeg elskede det. Der var en ubekymret vildskab og frihed til også at skyde modebilleder, hvor det kunstneriske udtryk havde lige så stor eller større betydning som valget af tøjbrands. Det var frigørende for kreativiteten. Jeg havde virkelig mange opgaver i udlandet. Det hele gik virkelig stærkt, efter at jeg som 24-årig fik det første af mine jobs for modemagasinet Grazia. Pludselig fløj jeg rundt i Europa og skød store kampagner og serier for magasiner som Vanity Fair, Vogue og Glamour. Og også til ELLEs første udgave i Danmark. Vi skød i Tivoli med en masse gøgl og farver. Det var begyndelsen på en lang rejse sammen.”
Foto: Kavian Borhani
Hvilken modeoplevelse har været den største de sidste 15 år? “Det er altid en kæmpe (mode) oplevelse at være på skydninger i Italien og Indien. De fantastiske locations, men også de lange rækker glitrende rober, sko og tingeltangel. Det er som at gå ind i en slikbutik. Selv om jeg ikke går op i mode som sådan, er modefotografiet en legeplads, hvor jeg kan iscenesætte og skabe mine universer.
Det smukkeste coutureshow, jeg har set “var Sabyasachi Mukherjee i 2014. Det udspillede sig i et vintage-tog på Taj Palace i Dehli. Togvogne med restaurant, bar, køjesenge og kufferter. Et overdådigt totalteater med modeller, skuespillere og statister. Og tøjet … ren indisk Valentino … blomstrede blazere, tung broderet silke, sarier, perlebesatte Louboutin. Det var så gennemført, og det er det, jeg elsker ved at arbejde i modeverdenen. Når det hele går op i en højere enhed, og man får lov at skabe det her overdådige øjebliksbillede.”
Signe Vilstrup
Signe Vilstrup (f. 1977) er en internationalt anerkendt modefotograf, der i dag bor i København.
Hun har siden 2002 skudt kampagner og modeserier for en lang række udenlandske og danske modebrands og magasiner.
Hun har modtaget DANSK og ELLE Awards for ’Årets fotograf’.
I 2016 modtog hun ELLE Awards ærespris ’ELLE-prisen’.
Et stykke tøj du har gået med i de sidste 15 år. “Jeg er jo slet ikke en fashionista. Min stil har ikke ændret sig de sidste 15 år. Sort, mørk grøn/blå, praktisk.”
Bedste kunst, du har set de sidste 15 år? “I Milano slår jeg altid et smut forbi Corso Como 10. Her har jeg set mange inspirerende fotoudstillinger af navne som Sarah Moon, Francesca Woodman, og Nobuyoshi Araki. Sideløbende med mit arbejde som modefotograf har jeg i mange år eksperimenteret med kunstfotografi. Først var det bare til egen skuffe, men efterhånden har jeg åbnet mere op for at vise værkerne til min omverden. Og jeg har solgt en del. Det giver mig et håb om, at jeg en dag kan hengive mig fuldt og helt til kunstfotografiet.”
“De fleste modefotografer har nok en ambition om at skyde for fransk, amerikansk eller engelsk Vogue”
Musik, du ikke er blevet træt af? “Jeff Buckley, Bob Dylan og alle de mange 80’er hits med Sanne, Anne og Lis.”
Mennesker, der har betydet mest for dig, de sidste 15 år? “Mine venner, venners unger og min familie. Og mange dejlige arbejdskolleger.”
En drøm, du har udlevet? “At arbejde og bo i Indien. I et interview sagde jeg for en del år tilbage, at dét var min største drøm. Ved et sammentræf kontaktede Vogue India min agent ugen efter. Derfra var jeg der nærmest en gang om måneden, indtil jeg i 2016 besluttede mig for at tage springet og flytte til Mumbai. Der havde jeg tre vilde år med 20-mands dansetrupper, Bollywood-stjerner og elefanter foran linsen: “How many elephants do you want, ma’am?” Det er jo ret skørt og fedt at blive spurgt om. De fleste modefotografer har nok en ambition om at skyde for fransk, amerikansk eller engelsk Vogue, men for mig var Vogue India toppen. Landet er for mig en billedstorm. Ligegyldigt hvor jeg kigger hen, føler jeg mig henført.”
Største sorg? “Min mors død, da jeg var 7 år, er en sorg, der har fulgt mig hele livet, og som jeg først nu er ved at forstå omfanget af.”
15 år med ...
Hvordan så dit liv ud for 15 år siden? Kom med dit allerbedste råd til ELLE. Hvilken drøm har du udlevet? Hvad ville du ønske, du havde sagt mere eller mindre? I en artikelserie i ELLEs jubilæumsnummer fra oktober stiller journalist Julie Moestrup nogle af de spørgsmål til gode mennesker, der har bidraget – direkte og indirekte – til magasinet frem til i dag.
Her har vi talt med modefotografen Signe Vilstrup, der har en lang international karriere bag sig. Arbejdet for magasiner som Vanity Fair, Vogue og Glamour har taget hende verden rundt til alt fra Italien og Indien. Hos ELLE Danmark har hun været med fra starten og blandt andet en af fotograferne, der skød til den første udgave for 15 år siden. Siden har hun prydet en lang række sider i magasinet.
Vildeste fødselsdag de sidste 15 år? “Jeg har flere gange rejst ud med Plan Børnefonden for at portrættere piger og unge kvinder i slumområder i Afrika, Indien og Sydamerika. Det er det vildeste ’reality check’ og hver gang den mest givende oplevelse. I 2018 var jeg i Kenya med med organisationen. På min 41-års fødselsdag inviterede Signe Holme fra Plan mig på elefantbørnehjem og havde arrangeret en surprise party på savannen, hvor et lokalt masai-band spillede koncert.”
Sætningen, du ville ønske, du havde sagt mest de sidste 15 år? “Tag det ikke så seriøst. Det skal nok gå.”
Sætningen, du ville ønske, du havde sagt mindst de sidste 15 år? “Åhh, jeg har det så hårdt.”
Hvilket råd ville du give til dit 15-årige selv? “Nyd det!”
Hvor vil du drømme dig hen om 15 år? “I haven på Samsø i min farmors gule hus. Jeg laver kunstbilleder og lever et spartansk, men rigt liv – fuld af kærlighed.”
Kom med dit allerbedste råd til ELLE … “Jeg er et billede-menneske, så det er mit fokus: Mere vægt og plads til mere visuelle og fortolkende fortællinger. Mindre ’tidens trends’ skudt på en hvid baggrund. ”Fashion er nu – stil er tidløs,” har et eller andet klogt menneske sagt. Ja, tak, det vil vi have mere af. Vær modige – og bryd rammerne – også før det bliver comme il faut og en tendens – det gælder hele sammensætningen af magasinet.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
I sidstnævnte kategori finder vi modellen og indehaver af beauty-mærket Rhode, Hailey Bieber, der altid er garant for en stilsikker udklædning. Hvem husker ikke sidste års genskabelse af et ikonisk haute couture look fra Yves Saint Laurent i 1999?
Og selvfølgelig har vi lyst til at tilføje. For det er vel oplagt, at et af verdens førende stilikoner formår at mikse Halloweens legende discipliner med haute couture til UG.
Noget tyder da også på, at den verdenskendte halvdel af ’The Biebers’ selv er svært begejstret for højtiden.
Faktisk så begejstret, at hun i år allerede har taget forskud på herlighederne.
På sin Instagram har Hailey Bieber nemlig netop postet et album fra hendes oktober måned. Og her er det allerede blevet til flere kostumer, trods vi først markerer Halloween på kalenderdagen d. 31. oktober.
Her byder kreativiteten blandt andet på et drabeligt vampyr-look, der får følgeskab af en sexet boudoir æstetik med vinrød blondecorsage og perler.
Det er dog kostume nummer to, der endnu en gang forsikrer os om, at Hailey Bieber har sin stilreferencer i orden. For selvom dette kostume ikke ligefrem giver nik til haute couture, så bygges der alligevel bro til en form for modehistorie.
Iført skotskternet miniskørt og turtleneck er looket nærmest en direkte kopi af et outfit, som vi så Rachel Green i i en af seriens tidlige sæsoner.
Foto: NBC
Hailey Bieber fuldender looket ved at have en kulisse af New Yorks pulserende gadeliv i baggrunden. Og i hånden bærer hun en overdimensioneret kaffekop. En reference, som de indviede vil spotte til en af seriens centrale settings; kaffebaren, Central Perk.
Karakteren Rachel Green blev som bekendt spillet af skuespiller Jennifer Aniston, der forevigede 90’erne og 00’ernes minimalisme med looks, der i den grad stadig holder i dag.
Her fik hun os til at drømme om alt fra delikate slip-dresses, elegante pantsuits og selvfølgelig en lang perlerække af chikke mini-skirts parret med tætsiddende turtlenecks.
Foto: NBC
Og vi er åbenbart ikke alene om at kigge Rachel Green efter i sømmene.
I samme ombæring må det da også tilføjes, at det nok ikke kun er i kostume afdelingen, at Hailey Bieber har taget noter fra de forrige årtiers evergreen.
Her løber alt fra grafiske mavebluser, miniskirts og elegante mini-kjoler også som klare referencer mellem fiktionens Rachel Green og den garderobe som virkelighedens Hailey Bieber i dag er verdenskendt for.
Foto: Perusseau/T.da Silva - Pierre Perusseau/Ritzau Scanpix
Dette understreges ikke mindst af det aktuelle kostumes fodbeklædning, hvor looket fuldendes med hvide sokker i chunky loafers. Et greb som Hailey Bieber også ynder at iføre sig til hverdag, og som ligner noget, der kunne være taget direkte ud af Rachel Greens drejebog.
Vi kan dermed trygt regne med, at Hailey Bieber fortsat er leveringsdygtig i inspiration til den kommende højtids kostumer. Og vi kan jo kun gisne om, hvilke genistreger vi har i vente, hvis dette bare er optakten til den rigtige Halloween dato.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
