Mullets og masser af farver: Disse tendenser bliver de største i 2022

Fra perler og en ny form for lingerie til gotiske referencer og masser af tern. Det er bare nogle af de tendenser, som Pinterest i sin årlige rapport, Pinterest Predicts, forudser vil dominere modebilledet i 2022. Nogle af dem har vi allerede set en del til gennem det sidste år, mens andre først rigtigt er ved at tage til.

Loungerie

 

Efter meget mere hjemmetid end normalt de sidste to år, er mange af os blevet vant til afslappede gevandter, men ønsker måske at gøre lidt mere ud af det end et par grå sweatpants med knæ. Her tager loungerie joggingtøjet til et nyt niveau. Tænk fine natkjoler og sæt i silke, der både kan bruges til afslapning derhjemme eller til at gøre hverdagsuniformen lidt mere uformel på en chic måde.

Foto: Mega

Kombinationen af klassiske snit og bløde, eksklusive materialer er et godt eksempel på loungerie-tendensen.

Eklektiske elementer 

Farver og mønstre har for længst indtaget vores hjem og garderober, men det tager kun til i 2022, hvis det står til Pinterest. Lad regnbuens palette dominere med farver som klar blå og rig fusia, og miks dem på kryds og tværs for at skabe et eklektisk look, der emmer af god energi.

 

Pinterest kalder selv denne tendes for dopamin dressing, der netop handler om mikse klare farver og mønstre.

Lad håret falde

Det er ikke kun tøjet og hjemmet, der skal være eklektisk og fyldt med farver. Også dit hår skal under kærlig farvebehandling. Særligt bliver 80’ernes mullets mere og mere populære igen, men også helt trimmede frisurer bliver taget til nye højder med klare farver og sjove mønstre som leopardpletter og zebrastriber.

 

Foto: Mega

Ligesom førnævnte tendens, er håret også genstand for det personlige og sjove udtryk i rebel cuts, som Pinterest har døbt tendensen.

Oh my goth

 

Er du ikke den store fan af farver, som de to ovenstående trends ellers dikterer, så frygt ej: Goth-stilen er stærkt på vej ind i det mainstream modebillede. Det er måske ikke helt der, hvor du ville tro, for tendensen gælder særligt arbejdsuniformen, tøj til spædbørn og din pyjamas, der gerne må have et dystert tvist.

Foto: Mega

Chunky støvler, læderdetaljer og den sorte farve er alle elementer fra goth-stilen, der kun bliver mere og mere populær.

Skaktern i alle afskygninger

Fra gulvtæpper og negle til flisedesign og crop tops. Skaktern er for alvor blevet et favoritmønster at ty til, hvilket kun kommer endnu mere frem i løbet af året. Lad dig ikke begrænse af tern i sort og hvid, men kombiner tern i alskens farver, der kan give dit look en ekstra dimension og et stilfuldt touch af humor.

 

Foto: Mega

Om det er sort og hvidt eller pastelfarvet, så giver skaktern dit look et grafisk og utraditionelt udtryk.

Pearl core

Har du ikke allerede gjort det, kan du godt få støvet de gamle perler af og få dem brugt både til hverdag og fest. For perlerne kommer til at dominere på smykkefronten, mens deres smukke perlemorsfarve vil blive endnu mere populært i makeup. Brug perlerne i hverdagen til at give dine basis-items et snert af underspillet luksus eller dekorér dine negle med små perler.

 

Foto: Mega

Brug perlesmykker til at løfte dit hverdags-look, og brug dem med mere moderne elementer for at give deres klassiske udtryk modspil.

Jeanette og Thora fra Rotate: “Det var en stor overraskelse, da vi pludselig så vores kjole på Lily Collins i ‘Emily in Paris’”

Netflix-serien ’Emily in Paris’ har været en tiltrængt pause fra voksende udlængsel, grå regnvejrsdage og uvelkomne notifikationer i Smittestop-appen, når den velklædte amerikaner, der bliver spillet af Lily Collins, har spadseret rundt i de parisiske gader i det ene farverige outfit efter det andet.  

 Den skarpe seer har muligvis allerede observeret, at et af de outfits, som Emily i en episode af serien er iført, er en kjole fra danske ROTATE.

 Men hvordan havner en kjole fra et dansk brand i en stor, international Netflix-serie?

Vi har spurgt Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdottir, der er kreative direktører i ROTATE.

 Hvordan foregår det, når I får et stykke tøj, som fx jeres kjole i ‘Emily in Paris’, med i stor serie eller film?
”Det er meget forskelligt, der er selvfølgelig costume designers, der kontakter os indimellem med henblik på at låne ROTATE til film- og tv-optagelser, men i dette tilfælde med ’Emily in Paris’ var det en stor overraskelse, da vi så vores sløjfekjole på Lily Collins i den første trailer til sæson to. Vi elsker begge to ’Emily in Paris’, og det er jo den ikoniske stylist Patricia Fields, som også stylede alle sæsoner af ’Sex and the City’, der er costume designer på serien, så det var ret fantastisk at se et af vores designs være med.”

Foto: Netflix Lily Collins i Rotate-kjolen i 'Emily in Paris'

Lily Collins i 'Natalie'-kjolen fra danske Rotate i sæson 2 af 'Emily in Paris'.

 Hvordan føltes det for jer at se kjolen i serien?
”Vi fandt som sagt først ud af det, da traileren til sæson to kom ud, så vi var rigtigt spændte på at se, hvilket afsnit kjolen ville være med i. Man får ikke nogen besked inden, så det var en glædelig overraskelse. Det er faktisk ikke det eneste ROTATE-piece, der er med i serien, i samme afsnit har Lily Collins en hvid blazerkjole med frynsedetalje, som også er vores.”

Hvad betyder det for efterspørgslen at have en kjole med i en serie som ‘Emily in Paris’?
”Det betyder rigtigt meget, at en stylist som Patricia Field synes, at vores kjoler passer til karakteren, og det er altid fantastisk, når vi sidder og ser Netflix og pludselig spotter et af vores pieces. Det er jo stort at være med i en af Netflix’ største serier og andre populære shows – der har også været ROTATE-pieces med i serier som ’Keeping up with the Kardashians’, ’Riverdale’, ’Real Housewives of Beverly Hills’ og ’Bling Empire’.

Desværre er det jo ofte pieces fra tidligere sæsoner, der dukker op, fordi de filmer 6-12 måneder før, det bliver sendt. Vi har faktisk fået mange forespørgsler på Emilys sløjfekjole og rigtigt meget omtale på baggrund af serien. Det er heldigvis et af vores signatur-pieces, som også findes i den nuværende kollektion og kommer tilbage i fremtidige kollektioner.”

Læs ogå

Mullets og masser af farver: Disse tendenser bliver de største i 2022

Designsamarbejdet, vi spår til at blive et af årets mest hypede

Intet nyt modeår uden et nyt designsamarbejde, og således er årets første af slagsen landet. Det italienske modehus Prada har nemlig netop præsenteret deres nye kollektion i samarbejde med tyske Adidas. 

Kollektionen, der hedder Adidas by Prada Re-Nylon, hylder bæredygtig innovation med deres miljøbevidste materialer forenet med velkendte styles som Pradas bøllehat og Adidas ikoniske striber.

Du finder alt fra sneakers og tracksuits til frakker og tasker i kollektionen, der nemt kan blive en af årets mest populære. Se den herunder, og glæd dig til at shoppe kollektionen fra torsdag den 13. januar.

Foto: Adidas by Prada Re-Nylon
Foto: Adidas by Prada Re-Nylon
Foto: Adidas by Prada Re-Nylon
Foto: Adidas by Prada Re-Nylon

Adidas by Prada Re-Nylon bliver tilgængelig på Adidas.com/prada eller prada.com fra torsdag den 13. januar.

Disse oversized jeans skal du gå efter – og sådan styler du dem

De super skinny jeans har vi for længst lagt på hylden, men selvom det mere ‘straight’ fit nu er fast inventar i hverdagsgarderoben, har de nyeste jeans på vores ønskelister fået markant vokseværk.

De skal nemlig være oversize og have masser af fylde i benene. Der er noget dejligt befriende ved de supervide jeans, ikke nok med at de er super behagelige, gør de også dit look ubesværet chikt.

Brug dem med en stor strik og sneakers for et casual hverdagslook  eller med høje hæle, hvis du gerne vil have dine ben til at synes ekstra lange.

Til aftenbrug er de også helt perfekte, for med en blazer og en bh, der titter frem, får du et sexet twist til de baggy jeans  eller du kan bruge en tætsiddende top som kontrast til buksernes volumen. 

Hvis du også vil supersize dine jeans, har vi fundet vores fem favoritter, som du kan shoppe nu. Se dem nederst i galleriet.

Foto: @hoskelsa

Model Elsa Hosk i et cool hverdagslook med store jeans, cardigan, sneakers og kasket.

Foto: @ellenclaesson

Influencer Ellen Claesson i Gina Tricot x Hanna MW-samarbejdet, der viser, at de kæmpestore jeans sagtens kan være sexede med et matchende korset.

Foto: @stephaniebroek

Influencer Stephanie Broek i Samsøe Samsøes nye bæredygtige 'Rebecca'-jeans.

Foto: @hannamw

Stylist Hanna MW i sin egen kollektion lavet i samarbejde med Gina Tricot - der snart kommer på lager igen, så hold øje!

Læs ogå

12 cool sneakers til det nye år

Sådan er Danmarks mest støttede borgerforslag blevet til

Søren Juliussen og hans mand blev forældre til en lille pige i november sidste år på trods af, at systemet endnu ikke er indrettet til at håndtere regnbuefamilier med to fædre. For hvor to kvinder i dag kan dele forældreskabet i regnbuefamilier, er det ikke muligt for to mænd at være ligestillet som forældre.

Derfor indstillede Søren sit borgerforslag ‘Anerkend medfaderskab i regnbuefamilier’ den 7. januar i år. Bare fire dage senere har over 79.000 danskere underskrevet forslaget, og dermed gjort det til Danmarks mest støttede nogensinde.

Først og fremmest et stort tillykke med den store succes af dit borgerforlag. Hvordan har det været at få så stor opmærksomhed på så kort tid?

“Det har været så overvældende at opleve den her opmærksomhed. Men det har også været så fedt at kunne få lov til at fortælle min historie og sætte fokus på det her problem. At gå fra at føle, at man er sat helt uden for samfundet ved ikke være anerkendt af loven til at få støtte fra så mange danskere, føles meget overvældende.”

Hvad var baggrunden for, at du indsendte forslaget?

“Der er mange som min mand og jeg, der før har delt deres historie, men der ingen, der rent faktisk har ageret på det. Der kunne jeg mærke, at jeg ville mere. Inden vi fik vores datter Charlie, kendte vi godt til loven på området. Men som med alt andet tror man jo, at man ved alt, indtil man rent faktisk står i det. Så dag for dag blev jeg ved med at blive mindet om, at jeg ikke blev set som Charlies far – bare for at booke en tid til lægen med hende, skulle jeg bruge min mands oplysninger. Følelsen af ikke at være anerkendt på lige fod af systemet gjorde mere ondt end forventet.”  

På TikTok har jeg delt ud af processen om at få et barn som regnbuefamilie og de overvejelser og tanker, der følger med. Der var interessen helt overvældende – særlig blandt dem, der ikke anede, at der ikke var ligestilling mellem fædre i en regnbuefamilie. Og hvis jeg kan skabe mere optimisme blandt unge homoseksuelle mænd, er det et stort privilegium at have. Så det var der, det hele startede.”

Om Søren Juliussen

  • 32 år
  • Driftassistent hos Greenify.dk
  • Gift med Søren, som han har datteren Charlie med

Det er jo langt fra alle borgerforslag, der får så stor opbakning. Hvad var din forventning til det?

“Jeg tænkte, at jeg ville være tilfreds med et fint antal underskrifter, så vi sendte et signal til politikerne, men jeg turde på ingen måde forventet det her. Men allerede fredag gik det stærkt, og lørdag ramte vi 18.000 underskrifter. Der lovede jeg mine følgere, at jeg ville hoppe i havet, hvis vi nåede 50.000 i løbet af weekenden, for det virkede stadig helt urealistisk. Da vi kiggede igen søndag morgen, ramte vi 32.000, og der var ikke den radiovært eller influencer, der ikke delte det, og så tog det for alvor fart. Så søndag måtte jeg en tur i Roskilde Fjord. Det har  jo været den vildeste rejse, som er stukket helt af, så det er meget overvældende.”

Over 79.000 danskere har støttet op omkring dit borgerforslag. Hvorfor tror du, det har fået så meget opbakning?

“Der er to årsager: langt de fleste, jeg er stødt på, troede simpelthen allerede, det var en realitet. Derudover, så var det meget vigtig for mig at kopiere medmødrenes rettigheder, der allerede findes, én til én. Det er for at understøtte, at det her handler om ren og skær ligestilling. Så jeg tror, jeg har gjort noget rigtigt i min formulering af forslaget. Og så betyder repræsentation virkelig noget.”

Du kan læse Søren Juliussens borgerforslag her 

Foto: Søren Juliussen

Søren Juliussen med sin mand og deres datter, som Søren med den nuværende lovgivning først kan søge stedbarnsadoption af, når hun er to et halvt år.

Nu kan du forsikre dine skønhedsprodukter

Nu er der godt nyt til alle klodsede skønhedsentusiaster! Du har formentlig stået i situationen før: Du taber din yndlingsparfume, dit serum eller din dagcreme i glaskrukke på gulvet og produktet splittes til atomer. Og så er der ikke andet for end atter at spare sammen til Prada-parfumen, Bioeffect-serummet eller La Mer-cremen. 

Men nu kan du faktisk inkludere dine skønhedsprodukter i din indboforsikring, og få en dækning på helt op til 100 procent af dine yndlingsprodukters købsværdi. Det svenske forsikringsselskab Hedvig, der sælger forsikringer i hele Skandinavien, har nemlig netop åbnet for denne type dækning. 

Læs ogå

Skønhedsredaktionen: 5 produkter, du skal gå efter i januar

I Hedvigs seneste undersøgelse blandt 20-30-årige i Skandinavien, viste det sig, at 16 procent af de adspurgte kvinder anser make-up og hudplejeprodukter som det mest værdifulde, de ejer. Og hvis de dyrebare produkter f.eks. bliver beskadiget eller stjålet, vil du, ifølge Hedvig, blot kunne få omkring 20 procent af produktets købsværdi tilbage hos andre forsikringsselskaber. 

“Det bemærkelsesværdige ved det her initiativ er, at intet andet forsikringsselskab i verden har skrevet nogle ordentlige vilkår for skønhedsprodukter – på trods af at alle nogen-og-tyve-åriges toiletskabe rummer produkter til en værdi af tusindvis, af kroner,” siger Evelina Rönnung, der er Global Executive Creative Director hos Hedvig.  

I forbindelse med Hedvigs nye forsikringsbestigelser for skønhedsprodukter, har de skabt kampagnen Bring Out Your Beauty, der er instrueret af Anton Tammi, som er kendt for sit arbejde med bl.a. The Weeknd, og Lykke Li. Filmen portrætterer en gruppe unge venner, der lægger makeup i forskellige sammenhænge, og blandt de medvirkende finder man bl.a. den danske model Vincent Beier, der lægger mascara med din telefons selfiekamera. 

Her er sexlegetøjet, du gerne vil have i dit liv

I mange år har onani-produkter som dildoer, satisfiers og vibratorer været præget af mainstreampornoens stigmatisering af den kvindelige orgasme og ikke mindst den skam, der ofte har været forbundet med lyst. Det har en række kvindelige, danske iværksættere sat fokus på med deres pleasure-produkter ved at skabe et sundere billede af, hvad sex, onani og selvkærlighed er og betyder.

Det nåede i går landsdækkende tv, da Melissa Hartelius deltog i programmet Løvens Hule med sin virksomhed Klub Venus og fik hele tre løver med sig ombord som investorer. Men hvem er der ellers på det danske marked? Vi har samlet fire danske virksomheder, der med deres produkter til sex og onani arbejder for at nedbryde tabuer forbundet med selvkærlighed.

1. Peech 

 

Måske du allerede er stødt på online-sexbutikken Peech, der sidste år også åbnede en fysisk butik på Guldbergsgade på Indre Nørrebro. Med alt fra lyserøde vibratorer til smukke glasdildoer ønsker Peech at nuancere opfattelsen af sexlegetøj, hvordan det kan bruges,  hvem det er til og samtidig udfordre de stereotyper, der er forbundet med seksualitet i en mission om at gøre sex langt mere inklusiv – og sjov – for alle parter.

Foto: Peech

2. Sitre 

Alt for lang tid har glidecreme været forbundet med skam. Det vil danske Sitre ændre på med en mere ærlig, inkluderende og holistisk tilgang til sex. Det vil de i første omgang forsøge med deres ‘sex gel’, der foruden at være produceret af 95% naturlige ingredienser også er designet til at pynte på dit natbord, så du stolt kan have den stående fremme og bruge den, så snart lysten og behovet indtræffer.

Foto: Sitre

Vandbaseret glidecreme uden parabener, parfume og glucerin, 200 ml., 270 kr. hos Sitre 

3. Venus Spejlet 

Venus Spejlet er et håndlavet intimspejl, der er produceret særligt til at nærstudere dit underliv for at komme tættere på din krop og lære den bedre at kende. Det lille spejl, der er modelleret efter store muslingeskaller, er skabt af Line Søndergaard, der med sit produkt ønsker bryde tabuer og skam omkring underlivet.

Foto: Venus Spejlet

4. Klub Venus

Hos Klub Venus, der i går deltog i den nyeste sæson af Løvens Hule på DR, finder du ikke bare fine og farverige pleasure-produkter, men også en masse inspiration og guides til selvkærlighed og sex. Bag Klub Venus står 25-årige Melissa Hartelius, der gør en dyd ud af at skabe et trygt og fint univers, hvor åbenhed og nydelse er i fokus.

Foto: Klub Venus
Læs ogå

Hun har lavet intime voksbehandlinger på tusindvis af kvinder. Mange gange har hun fået spørgsmålet: “Ser jeg normal ud?”

Vender Desperate Housewives tilbage med en ny sæson?

I 2022 er det 10 år siden, at det sidste afsnit af Desperate Housewives blev sendt, og nu tyder noget på, at jubilæet bliver markeret med et gensyn med Wisteria Lane.  

I hvert fald er der på den officielle Twitter-profil for serien dukket et billede op af Gabrielle, Lynette, Bree, Susan og Katherine med teksten ’Desperately waiting for 2022’. Det har fået flere fans til tasterne, der spekulerer på, om opslaget betyder, at serien er på vej tilbage.

Der er dog endnu ikke kommet en officiel udmelding om, at Desperate Housewives, der udkom i otte sæsoner fra 2004 til 2012, rent faktisk bliver genoplivet, så fans af serien må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.  

Manden bag serien, Marc Cherry, udtalte i november sidste år til Entertainment Weekly, at hvis han skulle puste liv i serien igen, så skulle han have en ny idé til, hvordan serien skulle fortsætte.

Hvis der kommer et reboot, bliver Desperate Housewives endnu en i en lang række af serier, der er vendt tilbage til skærmen efter en længere pause. Senest skete det, da And Just Like That, der er den længeventede reboot af Sex and the City, fik premiere på HBO Max.

Hvis du, ligesom os, har fået akut lyst til et gensyn med Desperate Housewives, kan alle otte sæsoner streames på Disney+.

Læs ogå

5 serier, vi glæder os til at se i 2022

Mens vi venter på anden sæson af Euphoria: Her er Zendayas mest ikoniske looks

Var du også en af dem, der blev grebet fuldstændig af Euphorias rå, melankolske og eksperimenterende univers med den unge teenager Rue, som blev spillet til perfektion af Zendaya?

Så kan du godt glæde dig til mandag den 10. januar, hvor den længe ventede anden sæson får premiere på HBO Max herhjemme – og efter traileren at dømme bliver det ikke mindre dystert i den nye sæson.

Noget tyder på, at livet ikke just bliver nemmere for seriens hovedkarakter. Men hvor den fiktive Rue er mindre heldig, er det gået noget bedre for Zendaya, der siden seriens premiere har lagt den røde løber ned med det ene smukke outfit efter det andet.

Derfor har vi her samlet nogle af de looks, der i den grad har indprintet sig på vores nethinde og manifesteret Zendaya som en af vor tids mest interessante personer – både når det gælder kunsten i at serve looks og på det store lærred.

Foto: Mega

Tankerne blev straks henledt på en ung Cher, da Zendaya dukkede op til Oscars i en gul Valentino-kjole og Bulgari-smykker til en værdi af mere end 6 millioner dollars.

Foto: David Fisher/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Til Met Gala 2018, hvor temaet var katolicismen i moden, viste Zendaya sig som en moderne udgave af franske Jeanne d'Arc i en en brynjekjole af Versace.

Foto: Mega

I anledning af Dune-premieren i Cannes lagde Zendaya internettet ned i denne draperet læderkjole fra Balmain, der bliver svær at glemme foreløbig.

Foto: Mega

Zendaya forstår sig om nogen på at skabe mindeværdige øjeblikke på den røde løber. Til Ballon D'Or i Paris gjorde hun netop det med sit unikke spin på en sort Roberto Cavalli-kjole.

Foto: Mega

Er der nogle, der elsker et godt tema, er det Zendaya. Således var denne Valentino-kjole skabt særligt til lejligheden med et spindelvævmønster i sorte rhinsten - selvfølgelig fuldendt med den høje slids, der er blevet skuespillerens varemærke.

Bamsestøvlerne er tilbage: Her shopper vi dem

Bamsestøvlerne – særligt favoritten fra brandet Ugg, der netop har lanceret en kampagne med ingen ringere end Cher som ansigt for dem – var et musthave i 00’erne, hvor du garanteret stylede dem med bedste Paris Hilton-stil med et velour-joggingsæt og similistensbesatte accessories.

I virkeligheden er den kombi ikke længere et levn fra fortiden, for bamsestøvlerne er i den grad tilbage, og det samme er den glossy year 2000-vibe med alt, hvad dertil hører.

Efter mere end et årti væk fra din skohylde er de åh så bløde bamsestøvler garanteret røget direkte ind øverst på din skoønskeliste – og på dit instafeed:

Mest populære er luksus-buddene fra Ugg og New Zealand Boots, men er du faldet over bamsestøvler-trenden, fås den i flere forskellige prislejer.

Læs ogå

Johannes favoritter: 10 items til et cool januar-look

I galleriet herunder har vi samlet fem bud, så du kan gå smart og varm ud i vinteren.

12 cool sneakers til det nye år

Sneakers er efterhånden blevet allemandseje og en favorit i de flestes klædeskab. De er praktiske og cool på samme tid, og så kan de styles i mange retninger.

Læs ogå

Johannes favoritter: 10 items til et cool januar-look

Spil på kontrasterne og giv en kjole modspil med et par chunky sneakers. Tilfør et oversize suit en sporty kant eller sæt et par mere spinkle og feminine sneakers til et enkelt jeans og t-shirt-look.

Se med i galleriet herunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 12 bud på hvilke sneakers, du skal gå foråret i møde i.

25 udsalgskøb der holder langt ind i næste sæson

Med op til 70% på mange af de internationale webshops er det nemt at blive fristet til et lækkert nyt køb. ELLEs moderedaktion hjælper her med nogle tips til at gøre et godt udsalgskøb, der holder langt ind i den nye sæson.

Brug wishlisten. Mange webshops har en wishlist-funktion, og hvis du løbende tilføjer nye drømmekøb til din ønskeliste, vil du nemt kunne se, om de bliver nedsat. 

Gå efter klassikere. En oversize blazer, et lækkert læderbælte, en perfekt hvid skjorte eller en smuk taske – items, du ved vil holde i din garderobe i mange år frem, vil altid være et godt køb.

Tænk fremad. SS22-sæsonen står for døren, og nogle af de trends, vi fortsat ser i den næste sæson, er cut-outs på kjoler og toppe, straight jeans, vesten (både den strikkede og blazer-versionen) og sexede toppe a la bodystockings og korset-lignende toppe. 

Et overdådigt køb. Udsalget er en god mulighed for at få fingrene i noget, der måske ellers ligger over dit budget. Hvis du længe har drømt om den smukke top fra Khaite eller et par overdådige stiletter med funklende stene på, er det måske nu, du skal slå til?

Find moderedaktionens 25 udvalgte udsalgskøb herunder.  Vi tager forbehold for udsolgte varer og prisændringer. 

God shopping!

 

Læs ogå

Johannes favoritter: 10 items til et cool januar-look