Var du vild med ‘Pose’, vil du elske denne konkurrence-serie

Serien ‘Pose’, hvor vi følger en række såkaldte huse dyste mod hinanden til ballrooms i 80’ernes New York, var på mange måder banebrydende. For det første er det den serie i verden med det allerstørste cast af transkønnede kvinder nogensinde. For det andet er det en serie, der portrætterer et miljø, hvor størstedelen af den drag- og queer-kultur, vi kender i dag, har sit ophav.

Serien er skrevet og instrueret af Ryan Murphy, der blandt andet står bag serier som ‘Glee’, ‘American Horror Story’ og ‘Scream Queens’. Han identificerer sig selv som homoseksuel, og det er måske netop derfor, han har et særligt indblik i, hvor vigtig repræsentation er i tv og film. Det forklarer også, hvorfor seriens skildring af dansen kaldet vouging, ballroom-kulturen og de medvirkendes skæbner bliver gjort med så meget respekt.

‘Pose’ blev en succes og sikrede, at MJ Rodriguess som den første åbent transkønnede vandt en Golden Globe for bedste skuespiller for sin rolle som ‘house mother’ Bianca Evangalista. Og noget tyder på, at ‘Pose’ har været så stor en succes, at seere og producenter på ingen måde er færdige med ballroom-kulturen. Det kan du blandt andet se med konkurrence-serien ‘Legendary’, der i den grad også byder på masser af vouging, death drops og vild mode.Den havde første gang premiere i 2020 og kører nu på anden sæson på HBO Max.

Om ballrooms

Ballroms er en form for klubber, der opstod i 1920’ernes New York. De var safe spaces for særligt sorte og latinamerikanske queer- og transpersoner, der på det tidspunkt var – og stadig er – enormt udsatte for vold, fattigdom og misbrug på grund af samfundets stigmatisering af queer-personer.

Den drag-kultur, som mange i dag forbinder med RuPaul, stammer fra disse ballrooms, hvor såkaldte houses dyster i kategorier som vouging, mode, hår og ansigt foran en række dommere for at vinde eftertragtede pokaler.

Da Vogue i 2019 afholdte sit årlige Met Gala med temaet ‘Camp: Notes on Fashion’ var det anset som en tilkendegivelse af, hvor vigtig en betydning ballroom-kulturen har haft for mainstream populærkultur og mode. Det blev særligt understreget ved, at Vogues pre-party foregik på Stonewall Inn, hvor Stone Wall-optøjerne startede i 1969 og ledte til det, som vi kender som Pride i dag.

I konkurrence-serien dyster otte huse, som de selvvalgte danse-familier bliver kaldt i ballroom-kulturen, mod hinanden i forskellige kategorier for til sidst at vinde pokalen og de medfølgende 100.000 dollars. Blandt de otte huse er blandt andre House of Ninja, der blev grundlagt i 1980’ernes New York af den legendariske Benny Ninja, der bliver kaldt ‘The Godfather of vouging’. Han var med til popularisere den særegne dans, som Madonna brugte som inspiration til sit hit af samme navn til stor kritik fra ballroom-miljøet, der mente, at sangerinden tog ejerskab på en kultur, hun ikke selv var en del af. 

I hvert afsnit af ‘Legendary’ dyster husene i forskellige klassiske kategorier fra ballroom-miljøet som blandt andet hår og ansigt, men også i temaer som Atlantis og Det Vilde Vesten. Her gælder det om, at dans, hår, outfit og generel attitude går op i en højere enhed for at sikre en sejr hos dommerne og undgå eliminering. Og det er ikke hvem som helst, der er at finde blandt dommerne i programmet. Megan Thee Stallion er fast dommer, mens både model Winnie Harlow, skuespiller Taraji P. Henson og Pose-skuespiller Dominique Jackson gæster undervejs for at bedømme de mange talenter.

Så var og er du vild med ‘Pose’, vil ‘Legendary’ uden tvivl vil efterlade dig gagging for more, hvis du heller ikke kan få nok af vouging og vilde performances. Du kan streame serien på HBO Max, hvor der lige nu er to sæsoner tilgængelige, mens en tredje er undervejs. Se en trailer for programmet herover. 

Ballroom-ordbog

  • Vouging: Dans opkaldt efter magasinet Vogue, da man danser med en slags poseringer.
  • Death drop: Særligt dansetrin, hvor man danseren falder til gulvet i en form split.
  • Hus: En gruppe af venner, der fungerer som en selvvalgt familie med en mother eller father i spidsen.
  • Realness: At man ligner det, man optræder som.
  • Gagging: At man er helt vild med noget.
Læs ogå

Fra politisk spin til dating-reality: Det skal du streame i februar

Eksperten: 4 vigtige hudplejesteps til dig, der vinterbader

Det er efterhånden ingen tvivl om, at vinterbadning er populært. Ifølge Rådet for Større Badesikkerhed er det endda blevet så populært, at der er mere end 70.000 organiserede vinterbadere i Danmark.

Det kolde gys giver et endorfin-kick i hele kroppen, men det påvirker også din hud positivt. Vi har bedt en ekspert forklare hvordan.

Stella Nisreen Kanaan er både kvinden bag skønhedsuniverset Beauty Avenue og en flittig vinterbader. Hun har nydt godt af både det kolde gys og sauna i mere end 12 år:

”Det giver også den flotteste hud at vinterbade,” siger hun og uddyber:

”Vi øger blodcirkulationen og sætter gang i forbrændingen, når vi synker ned i det kolde vand og efterfølgende varmer os i saunaen. Det er med til at gøre vores hud glødende, fordi der kommer ilt til cellerne, og hudens processer speedes op. Min appelsinhud er mindsket efter de 12 år, jeg har vinterbadet, og jeg er ikke i tvivl om, at det skyldes den bedre cirkulation.”

4 hudplejetips til vinterbadere

1. På havnekanten, badebroen eller i vandkanten bider den kolde, tørre luft ekstra hårdt i huden, og derfor anbefaler Stella Nisreen Kanaan altid at smøre den tynde hud på læberne ind i en fed læbepomade, bruge en god håndcreme til hænderne og en beskyttende olie i ansigtet, før du hopper i bølgerne.

1
Foto: PR

Lip Balm, Tromborg, 160 kr.

2
Foto: PR Naughty Alchemist olie

Moonlight Renewing Serum, 30 ml, Naughty Alchemist, 550 kr.

2. ”Hvis du udelukkende skal bade, og ikke kombinerer det med sauna, anbefaler jeg at tørbørste kroppen, før du går udenfor. Dét for at børste døde hudceller væk, men også fordi det giver en blid lymfedrænage, hvilket aktiverer lymfesystemet og hjælper kroppen af med affaldsstoffer, virker væskedrivende og styrker immunforsvaret. En anden fordel ved det lille før-ritual er, at du forbereder dig på at bade. Lidt som en lille meditation. Jeg har selv mærket forskellen de dage, hvor jeg kun lige har forladt min varme dyne for at hoppet i havet. Det giver mig ikke den samme klarhed, som når jeg har haft to minutter til at ’tune ind’ på mig selv og forberede mig på, at nu skal jeg ud og bade,” forklarer Stella Nisreen Kanaan.

3
Foto: PR Amazing space børste

‘Body Polish Buffer’, Amazing Space, 225 kr.

3. ”Kombinerer du vinterbadningen med en tur (eller flere) i saunaen, vil varmen og dampen hjælpe med at åbne hudens porer og løsne de døde hudceller, så du meget nemmere kommer af dem. Jeg bruger en naturlig loofah-svamp i saunaen til det. Huden blødes op, og fugtigheden gør det nemmere at gnide dem af. Efter endnu en tur i vandet kan du nu udnytte, at huden er helt fri for døde hudceller, og at varmen åbner porerne, for det er her, at en god olie eller balm trænger optimalt ind i huden. Massér den endelig ind så længe, du gider – og nyd den glødende og smukke hud, det giver,” forklarer Stella Nisreen Kanaan.

4
Foto: PR Loofah svamp

Loofah Svamp, Rawfoodshop.dk, 47 kr.

5
Foto: PR Karmameju Calm Balm

'Calm Balm 02', Karmameju, 279 kr.

4. Efter vinterbadning og sauna anbefaler Stella Nisreen Kanaan, at man efter sit brusebad giver en god omgang fugt og pleje til huden:

”Jeg er personligt glad for olier, der beskytter huden, men det vigtigste er, at huden får fugt og næres af de produkter, du er glad for at bruge.”

6
Foto: PR Aderma

Body Lotion. Exomega Control Lotion, A-derma, 173,50 kr.

Læs ogå

10 flotte kendisoutfits, vi kigger efter for inspiration til vores julefrokostlook

Her er de sødeste Hollywood-par lige nu

Se alle de forelskede par i videoen nedenfor og bliv samtidig lidt klogere på parrenes kærlighedshistorie – fra de mødte hinanden første gang og frem til i dag.

Video og stills: Justin Steffman / MEGA, Dave Allocca/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Broadimage/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix, Splashvideo/Splash/Ritzau Scanpix, Doug Peters/PA Images/Ritzau Scanpix, KCS Presse / MEGA, Jackson Lee/Splash/Ritzau Scanpix, Veeren -Christophe Clovis/Ritzau Scanpix, Perusseau – Da Silva/Ritzau Scanpix, Zz/AP/Ritzau Scanpix, Jim Ruymen/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix,  Matt Baron/Shutterstock/Ritzau Scanpix, jOCE/MEGA, Janet Gough / AFF-USA.com / MEGA, Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix, Ettore Ferrari/EPA/Ritzau Scanpix, Diggzy/Shutterstock/Ritzau Scanpix, Elder Ordonez/Splash/Ritzau Scanpix, Theimagedirect.com/Theimagedirect/Ritzau Scanpix, Tyja/Backgrid/Ritzau Scanpix, Ggre Cltn/Backgrid/Ritzau Scanpix, Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix, Jen Lowery/Splash/Ritzau Scanpix

Læs ogå

11 nye kærlighedsfilm, du skal se

Søskendeparret bag (di)vision: ”Det er en blåstempling af dit mærke at blive Kendall Jenner-approved”

Artiklen blev først bragt i ELLE Danmark, Januar 2022

27-årige Nanna Wick og 25-årige Simon Wick får det til at lyde nemt at skabe et nyt tøjmærke med stor succes. Det begynder med, at man vokser op i et parcelhuskvarter i Solrød Strand syd for København i en tryg tilværelse med en mor, der er redaktør på et fagblad for dyrlæger, og en far, der er direktør i et firma, der renser vand. Ren idyl, ingen problemer, bare en ”straight forward tryg opvækst mellem en mose og en strand”, som Simon Wick opsummerer barndommen. Her binder de bånd, søster og bror, på drengeværelset, der nærmest er indrettet med det ene formål at game World of Warcraft. Så det gør de konstant. Her begynder fascinationen af digitale universer og våben, veste og andre accessories, man vælger til sine karakterer i spillet. Da Nanna er 11-12 år, går hun på biblioteket hver dag efter skole og læser tykke bøger om programmering og om, hvordan man laver hjemmesider i HTML. Hun bruger alle sine lommepenge på domænet nanzseh.dk, hvor hun skriver om sit liv: at spille computer og lytte til Panic! at the Disco og Tokio Hotel.

Nanna Wick er god til at gå i skole og bliver samme dag, som hun får huen på, optaget på en designskole. Hun søger praktik og er vildt begejstret for at blive ansat hos det rebelske designkoryfæ Ivan Grundahl. Det er en lille virksomhed med få mennesker på kontoret og stor medbestemmelse. Nanna, der ikke er fyldt tyve endnu, får lov til at hjælpe med shows, lave prototyper til nye styles, og en dag, hvor hun har siddet og nørklet, ifølge chefen alt for længe, med en syning, kommer Ivan Grundahl med en stor saks, klipper det hele midtover og siger: ”Så, nu er det bedre!”

”Jeg lærte ikke at blive for fokuseret på detaljerne, slå mig mere løs, se de store linjer og overlade noget til tilfældighederne. Jeg var alt for nervøs for, at alt ikke var perfekt,” siger hun i dag.

Simon Wick gør gymnasiet færdig fast besluttet på, at det er hans sidste officielle uddannelse. Han er også færdig med Solrød Strand; han vil bo i København og have et arbejde. Han lægger ikke store planer, men tager et skridt ad gangen ud fra en filosofi om, at det ene nok fører noget andet med sig.

Foto: Maria Thornfeldt

Nanna fortæller sin bror, at der er en ledig stilling hos Ivan Grundahl som lagerdreng/personlig assistent og altmuligmand. Simon får jobbet, og her rykker søskendeparret igen tæt på hinanden. Simon bliver sat til alt – og elsker det. Han køber frokost til chefen, kører ham steder hen og ”joiner Ivan, til hvad han nu skal”. Han styrer varelageret, webshop-ordrer, sender tøj ud, laver logistik, er piccolo på kontoret. Og før han har set sig om, er der gået to år, og han er oplært i de fleste aspekter af, hvordan en tøjvirksomhed opererer. Han kender processen, fra ”at Ivan sidder og tegner en eller anden tegning, til der kommer nogen og laver en sample, man har møde med stofleverandører, til der lige pludselig er en hel kollektion, og man sælger tøjet på en messe, varerne kommer hjem og bliver sendt ud i forretningerne.”

Nanna fortæller sin bror, at der er en ledig stilling hos Ivan Grundahl som lagerdreng/personlig assistent og altmuligmand. Simon får jobbet, og her rykker søskendeparret igen tæt på hinanden. Simon bliver sat til alt – og elsker det. Han køber frokost til chefen, kører ham steder hen og ”joiner Ivan, til hvad han nu skal”. Han styrer varelageret, webshop-ordrer, sender tøj ud, laver logistik, er piccolo på kontoret. Og før han har set sig om, er der gået to år, og han er oplært i de fleste aspekter af, hvordan en tøjvirksomhed opererer. Han kender processen, fra ”at Ivan sidder og tegner en eller anden tegning, til der kommer nogen og laver en sample, man har møde med stofleverandører, til der lige pludselig er en hel kollektion, og man sælger tøjet på en messe, varerne kommer hjem og bliver sendt ud i forretningerne.”

Foto: Maria Thornfeldt

Med tiden har (di)vision lært, at de ikke behøver at gøre alting selv: bygge hjemmeside, have egen produktion af tøj, lave photoshoots osv. ”Det er først for nylig, at vi er begyndt at lægge mere ansvar fra os. Nu ved vi, at vi ikke er de bedste til alting, og at vi kan stole på, at andre leverer noget, der er bedre, end vi selv kan.”

Modeljob i Paris
I de to år, Simon Wick er i firmaet, frem til Ivan Grundahls pludselige død i maj 2016, bliver han også introduceret til mange af chefens venner, blandt andre Bente Lundquist fra Scoop, og sådan bliver han pludselig model og færdes hurtigt hjemmevant i den del af branchen også. Imens Nanna arbejder videre som designer, tager Simon til Paris med sin roommate i tre måneder. Et par dage inden afgang finder de en lejlighed i et arrondissement, Simon ikke lige kan huske nummeret på, og på dag et i Paris bliver han signet hos et fransk modelbureau, hvilket finansierer opholdet. Det, Nanna husker fra perioden, er julen 2016, hvor hun sidder alene med sine forældre hjemme i Solrød Strand, og Simon sender billeder af sin julemiddag – en nudelret – hvorefter han tager på natklub og drikker Patrón.

Nu mangler Simon bare retailer-aspektet for at have været hele turen rundt i branchen, og der tegner sig mere og mere et billede af en plan. Som sidste led i sin selvgjorte uddannelse søger han job i sin yndlingsbutik Storm i København; konceptbutikken, hvor man kan købe T-shirts fra Carhartt til 300 kr. eller Céline-jakker til 50.000 kr. – og alt derimellem. Oplevelsen med at sælge et produkt til en kunde og se, hvad der fungerer, er en lærerig proces.

I mellemtiden har Nanna Wick fået nok af modebranchen og arbejder nu som grafiker, programmør og digital designer. På KEA, hvor hun har læst sustainable fashion design, er hun blevet helt modløs af al den snak om, hvor meget modeindustrien belaster klimaet.
”Der bliver bare lavet mere og mere tøj, og det var, som om ingen ville tage ansvar for hvordan, og det havde jeg ikke lyst til at være en del af,” siger hun.

En aften sidder hun og Simon hjemme hos deres forældre. På Simons computerskærm kan Nanna se et billede af to militærcamouflage-jakker. En blå og en sort. Simon sidder længe og bare kigger på jakkerne. Nanna spørger nysgerrigt, hvad han laver. Han spørger, om man ikke kan sætte jakkerne sammen på en eller anden måde. Jo, siger Nanna, man kan da bare klippe dem op og sy dem sammen igen. Nåja.

Bomberjakken er (di)visions første og stadig mest populære produkt. Hvis en kunde har fået en forkert størrelse og returnerer en jakke, går der typisk bare tyve minutter, før den er solgt igen via hjemmesiden – uden at det er blevet annonceret.

Nanna arbejder videre som grafiker, og Simon lejer et lille lokale i Esbern Snares Gade på Vesterbro med en ven.
”Vi har ikke rigtig noget at lave der, men jeg tænker sådan her: Hvis jeg finder et atelier, kan det være, at der sker noget andet, ligesom hvis man tager til Paris, kan det være, at der kommer noget sjovt ud af det. Der er meget kort fra tanke til handling oppe i mit hoved. Jeg er også lige blevet korthåret. Det var en idé, jeg fik søndag aften, og mandag eftermiddag var jeg korthåret.”

Hver dag møder Simon troligt på arbejde i det lille lokale, og Nanna, der er begyndt at kede sig på sit arbejde, kommer forbi hver dag, når hun har fri. Simon tænker videre over de to camouflagejakker og muligheden for at splejse dem sammen til én flot jakke. Nanna tager sin symaskine med til det lille kontor, så de rent faktisk kan begynde at lave noget og ikke bare snakke om det. Med stor tålmodighed (en, han ikke havde i skolen) gennemtrawler Simon alle de søgeresultater, uanset sprog, der kommer frem, når man skriver variationer over ordkombinationen vintage wholesale supplier på Google. Tyske sider kører han gennem Google Translate, og efter en hel del research finder han frem til en guldgrube af militære overskudslagre. Bunker af tøj, der allerede eksisterer, og som rummer et stort potentiale, hvis man skiller det ad, giver det en kreativ behandling og sætter det sammen på ny.

Foto: Maria Thornfeldt

Militærjakkens indtog
Søskendeparret har nu det, Simon fra sin tid i Storm har lagt mærke til fungerer godt: et koncept. Nanna får lige så stille lyst til at komme tilbage til den branche, hun er uddannet i, fordi det ud fra et bæredygtighedsperspektiv for hende giver mening at lave nyt tøj af noget, der allerede eksisterer. Og fordi det er vildt sjovt at lave det med Simon. Det er et lille eventyr, og det er kun lige begyndt.

Fra sin tid som ekspedient har Simon lagt mærke til, at der ud af en kollektion på måske tyve stykker tøj som regel kun er ét, folk virkelig interesserer sig for, og som tager fart. Derfor beslutter han og Nanna kun at lave ét produkt, fokusere på det og promovere det. Bomberjakken bliver første style for deres fælles tøjmærke, der får navnet (di)vision. ’Di’ står for at dividere, altså splitte tøjet op, og ’vision’ står for brandets visionære tilgang til at lave tøj på en anderledes måde. Før Brexit er pundet lavt, og (di)vision placerer sin første ordre: Tyve militærjakker, der har ligget hengemt på et militært overskudslager i England.

Med grov hånd, som Nanna har lært det af Ivan Grundahl, klipper hun jakkerne op og syr dem sammen på ny, tilføjer en lynlås og et label. (di)vision har lavet deres første stykke tøj og lægger det på Instagram: ”Lulu in silver/green split jacket 1.0, reconstructed in Denmark from military surplus ma-2 jackets.” Simon, der stadig arbejder lidt i Storm, viser jakken til sin chef, som indvilger i at sætte 20 styk til salg.

Hype, kødannelse og modeuge
De tyve jakker, der koster 2.400 kr. stykket, bliver udsolgt på en uge. En dag, som Simon husker særdeles godt, møder han ind klokken otte for at åbne butikken, og så sidder der en fyr og venter i kø. Simon og Nanna Wick har altid været meget inspireret af streetwearbrandet Supreme, der er kendt for at have et lille antal af hver vare, hvilket bidrager til hypen omkring brandet og til kødannelse foran dets butikker. Fyren i køen foran Storm har set bomberjakken på Instagram og vil være sikker på at få lov til at købe en.

”Det var ligesom Supreme, bare med én person,” griner Simon Wick, der synes, at det er en vild følelse at svinge eget design over disken. Der kommer endda udenlandske kunder, der ikke har set jakken på Instagram, og køber den. Simon er helt oppe at køre og ringer til Nanna i pausen. De må lægge en plan for at lave flere jakker, men deres koncept om genanvendelse af allerede eksisterende tøj sætter en naturlig begrænsning på, hvor meget de kan producere. De må udvide varesortimentet.

Foto: Maria Thornfeldt

I øjeblikket tæller (di)vision tre ansatte, inklusive de to stiftere, samt nogle praktikanter. De står over for at skulle ansætte flere folk. ”Her er det alfa og omega at ansætte nogen, vi kan stole på, og som brænder for det på samme måde som os.” 

I Holland opkøber de T-shirts og sætter sammen på ny, gamle Levi’s-bukser klipper de over, farver den ene halvdel og syr sammen igen. Deres produktkatalog bliver større og større. Nanna trækker på sin hjemmesideerfaring, fra da hun var 12, og laver en webshop, nu med nyt domæne. Nu er de et rigtigt brand. Det er også deres selvforståelse, da de til modeugen januar 2020 ansøger om en plads i den officielle kalender.

De får et nej. Men et nej er jo kun et nej, indtil man får det lavet om til et ja. Simon skaffer navnene på diverse direktører og sender mails, indtil modeugen skifter mening og giver (di)vision en plads i kalenderen til at lave det, der hedder en præsentation. Det vil almindeligvis betyde, at man som brand laver en fremvisning, hvor nogle modeller står stille en times tid og viser noget tøj frem. Men det gider Nanna og Simon Wick ikke. De laver et show, hvad der ikke er lagt op til, og hvad de egentlig heller ikke har råd til. Derfor slår de bogstavelig talt pjalterne sammen med Adidas, der stiller gamle styles til rådighed for (di)visions saks og visioner. De syr sports- og cowboybukser sammen og trækker fulde huse 9.30 en torsdag morgen i januar på restaurant Høst i Indre By.

”Det var hårdt at udvide vores produktkategorier og introducere nye styles og tiltag.”

I lang tid tænker de over, hvordan de kan præsentere endnuflere produkter og selv styre produktionen bedre – og ikke bare upcycle og lave drops. For at kunne præsentere fire kollektioner om året og tackle den stigende efterspørgsel udvider de konceptet og begynder at arbejde med det, man kalder deadstock, altså rest-metervarer. De opkøber allerede producerede ruller stof, som de bruger til at lave nyt tøj. Når rullerne er tomme, er der bare ikke mere af lige præcis det stykke stof. Det er godt for Nanna og Simon Wicks muligheder for at lave egne styles, og det er heller ikke dårligt for hypen, at også disse styles kun findes i et begrænset antal. Men det er alligevel den sværeste beslutning, de to har stået over for i processen med at ”gå fra at være et Instagram- brand til at tage sig selv seriøst som et rigtigt modebrand,” siger Nanna Wick.

”Det var hårdt at udvide vores produktkategorier og introducere nye styles og tiltag. Pludselig var det ikke kun unikke upcyclede produkter, og det var en smule nervepirrende at skulle introducere vores deadstock-univers. Vi kunne ikke undgå at være nervøse for, om vores kunder kun kunne lide os, fordi alt, hvad vi lavede på daværende tidspunkt, var unikt.”

Foto: Kendall Jenner

Kendall Jenner er ikke den eneste kendte fan af (di)visions fusionsdesign. Sanger Miguel, rapper Pusha T og model Bruna Marquezine går også i tøjet.

Bukser til Kendall
I oktober skriver Vogue en artikel om, hvordan (di)visions bomberjakke er mange modellers yndlingsjakke, når de har fri. Som Simon forklarer:

”Det har været forholdsvist let for os at få dem på modeller. Jeg gav en til min kæreste (Sarah Dahl, der er model, red.) på et tidspunkt, hvor hun gik shows over hele verden. Så så hendes veninder den, spurgte til den, og så blev det virkelig en statement-jakke for mange modeller og er det stadig.”

”Kendall Jenner havde også et sæt på her forleden,” siger Nanna Wick i en bisætning.

Adspurgt skal de da nok fortælle historien lidt mere detaljeret, selv om det bare virker som endnu en dag på kontoret. Kendall Jenners stylist kontakter (di)vision om et par bukser. Der er tale om potentiel gigantisk markedsføring, men søskendeparret har før oplevet at få beskeder på Instagram fra nogen, der gerne vil have eller prøve noget tøj, uden at der sker noget.

”Så når man står med sådan en besked, tænker man fedt nok, men lad os nu ikke hype det helt op. Men på den anden side, hvad har vi at miste? Et par bukser, fair nok. Den risiko vil jeg gerne løbe,” siger Simon Wick.

De sender bukserne til LA, og kort efter får de en besked om, at Kendall elsker dem. Et par dage senere poster realityfænomenet og maxi-influenceren en story til sine 200 millioner følgere, hvor hun bærer et par bukser, der er halvt gule, halvt orange fra det purunge, relativt uprøvede danske brand med relativt få følgere.

Hun nævner ikke (di)vision ved navn, men der findes konti på Instagram med millioner af følgere, der videreformidler de kendtes tøj, og som hurtigt finder frem til oprindelsen. I løbet af ganske kort tid modtager Simon og Nanna screenshots fra 40-50 følgere, der har set opslaget. Det starter en lavine, deres telefoner brummer som aldrig før, flere og flere følgere kommer til, blade begynder at skrive om dem, og aktiviteten på webshoppen går amok. Men da Kendall Jenner viser sig i bukserne, er de allerede udsolgt. Heller ikke skidt for interessen.

Ligesom når en te- eller boghandel kan tildeles prædikatet Kongelig Hofleverandør, er det ”en blåstempling af dit mærke at blive Kendall Jenner-approved,” som Simon Wick formulerer det.

Eksponeringen på Instagram gør det lettere at få tøjet ud i flere butikker, og aktuelt forhandles brandets tøj i 28 forretninger over hele verden, blandt andet i Japan, USA og Australien. Telefonen ligger godt i hånden på både Nanna og Simon Wick og deres målgruppe, og det fantastiske ved branchen, synes de, er de tilfældigheder og muligheder et medie, som Instagram byder på for dem.

Foto: Copenhagen Fashion Week

(di)vision holdt det officielle åbningsshow under Københavns modeuge S/S 2022 med smuk udsigt til Marmorkirken.

God energi
Nanna og Simon Wick får det til at lyde nemt, selv om det ikkealtid har føltes sådan, siger de. Deres begejstring og optimisme forhindrer dem bare i at dvæle for længe ved det, der ikke er gået som planlagt. Men hvis de absolut skal nævne et lille ”bump” på vejen i nyere tid, er det, at Nanna for ni måneder siden bragte en lille, sød datter med fine runde kinder til verden – pladask ind i et travlt liv med en arbejdsuge på 60 timer. Efter to velfortjente uger på barsel er hun tilbage på kontoret, hvor hendes kæreste også arbejder – som en form for super-blæksprutte, der holder styr på alt det praktiske i virksomheden. En baby skal der ikke gøres et problem ud af. Hun er bare med, sover på kontoret og bliver ammet til bestyrelsesmøder, alt imens de to stiftere i virksomheden arbejder videre på udbredelsen af deres produkt. De tror på, at der er en plads i verden til deres design, og det driver dem fremad – og det i en vældig fart.

Ved modeugen i august 2021 ansøger de igen om at være med. Hvor de sidst fik et afslag, bliver de denne gang valgt ind af en næsten enig jury: Hele 98,3 procent af juryen stemmer på at få (di)-vision på programmet. De får endda æren af at åbne modeugen med deres show, ligesom lovende artister på Roskilde Festival får lov til at åbne Orange Scene. De er meget beærede og har endelig en følelse af at være blevet accepteret af branchen og vil derfor gerne skabe en følelse af, at ”nu er vi her!” De booker taget af et parkeringshus med udsigt til Marmorkirkens smukke kuppel i baggrunden, hyrer venner og modeller i et overskudsagtigt og alsidigt cast, både hvad angår etnicitet og størrelse. Det er nu, de kan lave noget, der virkelig skiller sig ud, som giver folk en energi, de kan tage med sig. For (di)vision handler det ikke bare om tøjet, de vil gerne vise et ekstra lag af deres brand, en stemning. Modeugen kommer efter en lang, ørkesløs vandring uden koncerter og andre kulturelle inputs på grund af corona, så Nanna og Simon Wick forsøger at give publikum noget af det, de selv hungrer efter. Livemusik. På taget spiller Nannas gamle gymnasiekammerater heavy metal under showet, der ifølge en meget flot anmeldelse på branchesiden Fashion Forum er en magtdemonstration:

”Hvis man var i tvivl før showet, kan man ikke være det mere: (di)vision sigter efter stjernerne. Og hvis de fortsætter på samme overbevisende facon, er der ingen tvivl om, at de når dem.”

Lige inden showet skåler de i Gammel Dansk på parkeringsdækket på etagen lige under, hvor de følger med via en monitor. Efter showet går de med deres mor og far ud at spise morgenmad og får en stor øl. Som Simon siger:

”De har været … ikke efter mig, men en gang imellem sagt: ”Simon, skal du ikke have en uddannelse?” Men jeg har prøvet atfinde min egen vej, og efter det show tror jeg, at de forstod mig og os lidt bedre. De var bare sådan: ”Wow!” stolte.”

Prins Felix debuterer som model

Prins Nikolai har de seneste år gået på flere catwalks verden over – senest dukkede han op i en stor lyserød jakke som afslutningen på Rains’ show til den parisiske modeuge – og nu tyder noget på, at hans lillebror forsøger at gøre ham kunsten efter. 

Prins Felix debuterer nemlig som model i en ny kampagne for Georg Jensen. 

Prins Felix poserer i et palæ i København med sølvsmykker fra den nye kollektion, som har fået navnet ‘Reflect’. 

Kollektionen består af statementsmykker, der er designet af amerikanske Jacqueline Rabun og inspireret af britisk punkkultur. 

Smykkerne fra kollektionen kan købes fra 15. februar.

Se billederne af prins Felix’ modeldebut her. 

Læs ogå

19 elegante looks, der understreger kronprinsesse Marys personlige stil

Skønhedsredaktionen guider: 5 produkter du skal gå efter lige nu

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer.

Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter. Og selv om vi nærmest først lige har skudt det nye år i gang, er der allerede landet flere helt nye serier på skønhedshylderne rundt omkring i butikkerne. 

Generelt tegner det til at blive et godt skønhedsår, for der er blevet lanceret en del produkter, som får alle beautynørders (og andre, der ønsker sig lidt bedre hud) hjerter til at banke lidt hurtigere.

ELLEs skønhedsredaktion har udpeget fem af de bedste.

Foto: PR Kiehl's maske

Hvorfor stoppe, mens legen er god? 

Kender du Kiehl’s lette og fugtende ’Ultra Facial Cream’? Det er en af mærkets absolut bedstsælgende produkter, og vi spår dens nye makker, natmasken, samme status. For hvem vil ikke gerne sove sig til velfugtet hud?

’Ultra Facial Overnight Re-Hydrating Mask’, Kiehl’s, 100 ml, 250 kr. Køb her

Foto: PR chanel lip

Har du set?

Chanel har lanceret en ny beautylinje under navnet ’No. 1’. Intet mindre. Serien består af i alt 35 produkter og omfatter både makeup og hudpleje. Værd at bemærke er, at omdrejningspunktet er den hudbeskyttende ingrediens rød kamiliablomst, og at udvalgte produkter fås som refills. 
Priser fra 365-1.120 kr. Køb her

Foto: PR A-derma creme

A-Derma ser rødt 

Det er højsæson for hud, der rødmer eller blusser grundet vejr og tørt radiatoropvarmet indeklima. Franske A-Dermas nye økologiske Biologylinje indeholder bl.a. en parfumefri creme, der plejer huden, samtidig med at den reducerer synligheden af rødme. God timing.

’Biology Anti-Redness Care’, ansigtscreme, A-Derma, 40 ml, 180 kr. Køb her

Foto: PR Dior foundation

Ny og bedre

Diors ’Forever’-foundation kan fejre 15 års fødselsdag i år, og til trods for, at den alle år har været et hit, ikke mindst takket være dens indhold af hudplejeingredienser, er den netop blevet relanceret. Der er skruet op for alt i den nye version: flere hudplejende og naturlige ingredienser, et bredere farvesortiment (der nu tæller 43 nuancer) og en holdbarhed på op til 24 timer (selv om det nok er de færreste, der har brug for at have deres foundation på i hele døgn).
'Forever Skin Glow', foundation, Dior, 395 kr. Køb her

Bodyologist creme

Overset

”Treat your body like your face” er det nye danske mærke Bodyologists mantra, fordi de mener, vi skal pleje kroppen med samme effektfulde ingredienser, som vi bruger til ansigtet. Deres serie, der er produceret i Danmark, består af serum, cleanser, scrub, lotion og cremer. Ingredienserne tæller bl.a. A- og E-vitamin, niacinamid og squalane, der sørger for at forbedre hudens tekstur, tilføre (og holde på) fugt og fedt og beskytte hudbarrieren.

Priser fra 159-399 kr. Køb her

Læs ogå

ELLE kårer årets 16 bedste beautyprodukter

Her er 18 af de bedste looks fra ’And Just Like That’

To årtier efter ‘Sex and the City’ leverede det ene ikoniske modeøjeblik efter det andet,  forsøger rebootet ‘And Just Like That’ at gøre den originale serie kunsten efter.

Det har både budt på gensyn med klassikere fra den originale serie – som fx Carries bryllupssko fra Manolo Blahnik og den ikoniske Fendi-baguette – og nye items, som allerede er blevet til eftertragtede styles.

Læs ogå

Denne taske er blevet et musthave efter sin medvirken i ‘And Just Like That’

Vi har samlet 18 af de bedste outfits fra serien i galleriet her:

Instruktøren bag dansk Oscar-rekord: “’Flugt’ er skabt ud fra et venskab”

Dette er et uddrag af et interview bragt i Dossier januar-februar 2022

Filminstruktøren Jonas Poher Rasmussen er med sin animerede dokumentar ’Flugt’ Danmarks nyeste Oscar-håb. I en blanding af arkivklip og animation skildrer det tegnede vidnesbyrd instruktørens barndomsven Amins flugt fra Afghanistan til Danmark og gennem stregerne Amins søgen efter et hjem, et sted at være sig selv.

Jonas Poher Rasmussen stod i en lufthavn i den amerikanske delstat Georgia, da han fik at vide, at han var blevet indstillet som nationens titeludfordrer til statuetten. At blive endeligt nomineret til Oscar-showet næste år er ikke barnemad. Det sker ikke, hvis man sidder på sine hænder.

Egentlig havde Jonas Poher Rasmussen altid tænkt, at han skulle arbejde med lyd. Enten med radio eller som lyddesigner. Men en tilfældighed voksede sig større og større og større. Han kommer fra et langt slægtstræ af kunstnere. Mosteren var skuespiller, faren musiker, moren billedkunstner og bedsteforældrene forfattere. Heriblandt farfaren, Halfdan Rasmussen, digteren, der var særligt kendt for sine børnerim. Filminstruktøren blev født ind i sine forældres omrejsende børneteater og er med egne ord opvokset i en teatervogn. Hver aften så han moren og farens stykke og blev generelt eksponeret for en verden og kultur, hvor det at fortælle historier var naturligt. Forældrene fandt inspiration i det levede liv og tog alt, hvad de oplevede, med ind i deres historiefortællinger. Modsat mange andre hjem var det at udtrykke sig en naturlighed.

“Jeg havde aldrig drømt om at lave film i Hollywood eller make it big in the US. Det er ligesom bare sket”

”Det at arbejde med film lå langt fra mig. Men da Halfdan døde, samledes hele familien i hans hjem for at lede efter testamentet. Jeg fandt de her gamle VHS-bånd, der var overførsler af smalfilm, han havde lavet tilbage i 60’erne og 70’erne. Jeg satte mig i lænestolen og så filmene, det var en historie og side af min farfar, jeg ikke kendte til, og som jeg blev suget ind i. Halfdan var den sjove farfar, der fyrede jokes af og havde en kasse med sodavand i kælderen. Jeg oplevede, at der var en verden under det, jeg kendte. Noget, der havde været skjult alle de år. Og det fik mig til at lave dokumentaren ’Noget om Halfdan’. Jeg havde aldrig drømt om at lave film i Hollywood eller make it big in the US. Det er ligesom bare sket. Jeg havde ikke regnet med at sidde her, hvor jeg sidder lige nu, for 20 år siden.”

Foto: Oliver Knauer

Et så stort navn som Halfdan Rasmussen kan kaste forventningens skygger over de efterfølgende generationer. Og filminstruktøren har set, hvordan de har lagt sig over faren, der til tider har kæmpet med at være den folkekære digters efterkommere. Men de har aldrig ramt Jonas Poher Rasmussen, tværtimod har det været en mulighed for ham og en måde at kickstarte karrieren på.

”’Noget om Halfdan’ var den første dokumentar, jeg lavede. Jeg var 21 år og havde absolut ingen erfaring. Den kunne jeg aldrig have lavet, hvis Halfdan Rasmussen ikke var min farfar. Folk ville have kigget mærkeligt på enhver anden ung fyr uden erfaring, der ville lave den dokumentar. For mig har Halfdans arv kun været en positiv ting og et privilegie. Også det at komme fra en kunstnerisk familie. Jeg har ikke skullet kæmpe mod noget for at få lov til at udtrykke mig, jeg har ikke skullet revolutionere mod mit ophav. Der har været en støtte, hvor mange andre har kæmpet meget mere. Men det har også været kedeligt, at der ikke var noget oprør. Jeg burde jo være blevet revisor.”

’Flugt’ er skabt ud fra et venskab. Jonas Poher Rasmussen opdagede første gang Amin i skolebussen på vej til gymnasiet i den lille sjællandske provinsby, hvor instruktøren er vokset op og hovedpersonen flygtet til. Amin stak ud med sin hudfarve, tøjstil og arbejdsindsats i skolen. De to blev hurtigt venner, og langsomt åbnede Amin sig og fortalte, at han var rejst ind i Danmark med en dækhistorie. I ’Flugt’ undersøger de sammen den sande historie.

Læs interviewet i sin fulde længde i Dossiers januar-februar 2022-nummer

Læs ogå

Hvis du elskede ’Normal People’: Se traileren til ny Sally Rooney-serie

Her er de 10 største tendenser fra Københavns modeuge

Foto: PR

En chokoladedrøm

De sidste mange sæsoner har beige været overalt, og samtidig været det nemme valg i hverdagsgarderoben. Men nu har designerne kastet deres kærlighed på brun, som heldigvis er lige så nemt at bruge til, ja, alt. Gå efter et brunt look fra top til tå, eller miks med – surprise – beige for et tone-i-tone look. Eller gå efter det eviggyldige valg: blå jeans og en hvid t-shirt til din brune frakke.

(A. Roege Hove, Rabens Saloner, Lovechild 1979)

Foto: PR

Kort, kortere, mini

Pludselig var den overalt – miniskirtet. Din nederdel kan ganske enkelt ikke være kort nok. Hverken nu eller til efteråret, hvis du spørger de danske designere. Og der er et miniskirt til enhver lejlighed: fra Martin Asbjørns festlige i metallic pink til The Garments workwear-look stylet med en skjorte eller Baum und Pferdgartens vamsede version i kviltet dun – så længe det er kort, er alting godt.

(Martin Asbjørn, The Garment, Baum und Pferdgarten)

Foto: PR

Eat your greens

Denne sæsons ’Bottega-grønne’ nuance har fået et friskt twist og skal nu være lime. Fra Saks Potts, der stylede lime med mørkeblåt læder og røde sko, til Samsøe Samsøe og Stine Goya, der tror på lime med andre nuancer af grøn.

(Saks Potts, Samsøe Samsøe, Stine Goya)

Foto: PR

Short and sweet

Først røg længden af nederdelen, og nu sker det også med jakken. Hvor blazeren længe har været uundgåelig i garderoben, er den kortere jakke nu at spotte hos mange designere. Brug den med matchende bukser som et sæt (set hos The Garment), eller som en kontrast til et par læderbukser som hos Lovechild 1979.

(Lovechild 1979, Saks Potts, The Garment)

Foto: PR

Bukser er big business

Der er ingen tvivl om, at bukserne har fået vokseværk, for aldrig før har vi spottet så mange brede bukser på catwalken. Men de har også fået hovedrollen i looket: Om det er lommer, materialet eller en særlig farve – fokus er på bukserne, og vi elsker det.

(Tomorrow Denim, Martin Asbjørn, Gestuz)

Foto: PR

Skjorteleg

Vi elsker en god skjorte, og det gør de danske designere også. Denne sæson har de leget med dem, så der er masser af fine detaljer på.

(Skall Studio, Saks Potts, The Garment)

Foto: PR

Læder

Læder er et materiale, der måske ikke er så overraskende i vinterhalvåret. Det nye ved denne vinterklassiker er til gengæld alsidigheden i læderet. Fra By Malene Birgers minimalistiske look til Jade Croppers ultrarå bikerlook – der er et læderlook til alle.

(By Malene Birger, Jade Cropper, Day)

Foto: PR

Pleats, please

Plisseringer var at finde hos blandt andre Day, Martin Asbjørn og Mark Tan. En feminin detalje, der både gør sig godt på toppe og nederdele, og som især er en fin kontrast til en oversize blazer eller en grov ribbet strik.

(Martin Asbjørn, Mark Tan, Day)

Foto: PR

Kropsnært

Du må (stadig) gerne vise hud. Den afklædte tendens, vi allerede ser nu, er lige så tydelig på efterårets catwalk. Om det er i transparente materialer eller cut-outs er op til dig, så længe du viser et stykke med bart.

((di)vision, A. Roege Hove, Jade Cropper)

Foto: PR

Som en slange

Slangeskind – eller det der ligner – var et overraskende indslag på den københavnske catwalk. Den minder om noget, du kan finde i en vintagebutik og ses især på overtøj, men den findes også som helt sæt hos både Soulland og Ganni.

(Soulland, Ganni, Saks Potts)

Læs ogå

Anne-Dorthe Larsen fra Lovechild: ”Hvis jeg skulle investere i tre items fra SS21-kollektionen, ville det være disse”

Hvad er collagen? Dyk med under overfladen

Collagen er et af tidens helt store samtaleemner på skønhedsscenen. HAV of Copenhagen er marinecollagen udvundet af vildtfanget torsk, udviklet i Danmark, og et af de mest hypede collagenbrands på markedet lige nu. Vi har mødt HAV of Copenhagen til en snak om, hvad der gør deres produkt helt specielt, og hvad collagen i grunden er.

Hvad er collagen?

Collagen er et stof, vi allerede har i kroppen, og som kroppen har et stort behov for, men som allerede aftager fra 25-års alderen. Det er en af kroppens vigtigste byggesten, og udgør en tredjedel af alle kroppens proteiner, som er hele grundfundamentet for muskler, knogler, blodkar og sener. Collagen udvundet af fisk optages desuden 1,5 gange bedre i kroppen end animalske varianter fra eksempelvis kvæg, gris eller høns.

Hvordan skiller I jer ud fra de andre brands på markedet?

Vi ønskede at lave et produkt, der havde så mange vigtige ingredienser i som muligt. Udover den nøje sammensatte ingrediensliste, har vi gjort os umage med at fjerne bismagen af fisk, som marinecollagen er kendt for at fremkalde. I samarbejde med vores norske laboratorium arbejder vi hele tiden på at videreudvikle kosttilskud, med højeste kvalitet til både ind- og udvendig skønhed.

Foto: PR

HAV of Copenhagen har ingen bismag af fisk, men en snert af forfriskende citrus. Collagenpakkerne er pakket som 30 dagsdoser.

Hvordan bidrager HAV of Copenhagen til de sunde rutiner i hverdagen? 

Vores marinecollagen er spækket med vigtige ingredienser, der styrker kroppen indefra. I collagenpulveret er der blandt andet hyaluronsyre, hybenpulver samt C- og D-vitamin. Vi har valgt, at produktet er på abonnement, da collagenpulver skal tages regelmæssigt for at få det bedste resultat. Abonnementsløsningen sørger for, at vores forbrugere automatisk får en ny portion, når pakken er ved at være tom, så de selv slipper for at huske at fornye deres bestilling. Samtidig passer emballagen i alle postkasser, så man slipper for at skulle jagte pakken i samtlige pakkeshops eller være nødsaget til at blive hjemme hele dagen for at åbne døren, når postbuddet ringer på.

Hvor lang tid går der, før man kan se eller mærke resultater, og hvad skal man forvente?

Som regel kan man allerede se og mærke en forskel efter fire – seks uger, men vi anbefaler at tage det i minimum 12 – 16 uger og helst fortsætter, da det holder effekten ved lige. Mange af vores forbrugere har kunne mærke en betydelig forbedring i forhold til deres led, og mange har bemærket, at deres hår er blevet tykkere, neglene får en hurtigere vækst og huden er blevet mere elastisk.

Foto: PR

RUTINER SOM STYRKER DIT VELVÆRE OG GENERELLE SUNDHED

 

Til det ydre: Vinterbadning

Det kolde gys har fået sit comeback. Vi ser flere og flere, der er begyndt at vinterbade, og det er der også god grund til. Det kolde vand aktiverer dit immunforsvar og din blodcirkulation, derudover stiger adrenalinniveauet i kroppen, som ofte er den rus, vi kan mærke efter et dyp i det blå.

 

Til det indre: Spisevaner

Du kan aktivt sørge for at holde kroppen sund indefra, ved at du får de vitaminer og mineraler, din krop har brug for. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men følger du de generelle kostråd og sørger for at drikke nok vand, er du godt på vej.

Det er en god idé at sørge for at sætte dagens måltider i system, så du altid spiser på nogenlunde samme tidspunkter og i øvrigt sørger for ikke at spise lige op til, at du går i seng. Madplaner er et godt værktøj, eventuelt i perioder, hvor der mangler struktur. På den måde kan vi komme tilbage på rette spor ved at planlægge ugens måltider i ro og mag, samtidig med, at vi er sikre på, at vi får al den næring, vi skal have. Og ikke mindst undgår impulskøb.

 

Til det mentale: Mindfulness & meditation

Mindfulness og meditation handler om at stoppe op og mærke efter. Man kan kalde det en form for selv-status, hvor du giver dig selv et indvendigt kram.

Vi anbefaler, at du starter i det små, men får det gjort hver dag. Indkald eventuelt dig selv i kalenderen, så du husker det. Giv dig selv muligheden for at søge lidt efter de bedste apps eller videoer, og prøv lidt forskelligt. Det kan tage tid at finde det rette match, som du føler dig godt tilpas med. Heldigvis har de fleste apps prøveperioder, så du ikke behøver at købe det fulde produkt til at starte med.

 

HAV OF COPENHAGEN

  • HAV of Copenhagen er produceret i Norden og med norsk torsk. Tilsat bl.a Hyaluronsyre, D- og C-vitaminer mm.
  • HAV of Copenhagen har ingen bismag af fisk, men en snert af forfriskende citrus.
  • HAV of Copenhagen er abonnementsbaseret dvs. at du får leveret din collagen lige i postkassen hver måned, pakket som 30 dagsdoser.
  • Der er ingen binding på abonnementet.

Du kan læse mere om collagen og HAV of Copenhagen her

Her er alt, du skal vide om den nye udgave af ’Keeping Up with the Kardashians’

Siden Kardashian-familien offentliggjorde i 2020, at ’Keeping Up With The Kardashians’ ville rulle over skærmen for sidste gang efter 14 år og 20 sæsoner, har det næsten været utænkeligt, at de aldrig skulle lave reality-tv igen.

Det viste sig da også hurtigt, at Kardashian-klanen ikke var færdige med at være foran kameraet, for familien er snart tv-aktuelle igen med nyt reality-program, der har fået titlen ‘The Kardashians’.

Selvom Kris Jenner og resten af familien ikke har været væk fra skærmen i lang tid, virker det ikke umiddelbart som om, at familien får problemer med at finde indhold til det nye program: Kim er blevet skilt, Kourtney er blevet forlovet, Kylie har lige fået en baby og Kendall er set offentligt med sin kæreste.

Det tyder på, at den nye serie på Disney+ kommer til at minde om ‘Keeping Up With The Kardashians’, men dog er det ikke alt, der er det samme: Kim har fx sagt i et interview med The Wall Street Journal, at den nye serie vil vise en “anden side” af den berømte familie, og den vil også indeholde mere om hendes professionelle liv og juridiske studier.

Kris har i mellemtiden også antydet til Disney Upfronts, at hvis man var en af de mennesker, der var dybt investeret i Kardashians-sagaen under KUWTK, så vil den nye serie ikke skuffe og altså være en fortsættelse af deres historie, hvor man vil se familien udvikle sig sammen.

’The Kardashians’ har premiere på Disney+ 14. april, og du kan se den officielle trailer til programmet herunder.

Læs ogå

En A-Z ordbog over Keeping Up With the Kardashians mest ikoniske citater, fraser og øjeblikke

15 items fra modeugen vi vil have lige nu

AW22-kollektionerne bød på alt fra cool frakker, kjoler med wow-effekt, detaljerede bukser, elegante korte jakker og sexede miniskirts. Favoritterne er mange, men selvom der går lidt tid før, at tingene kommer i butikkerne, skader det jo ikke at opdatere ønskesedlen.

Derfor har vi udvalgt 15 items, som vi gerne vil have hængende i garderoben. Se dem i galleriet nedenfor. 

Læs ogå

5 looks fra Gannis nye kollektion, vi gerne vil have fingrene i