Britney Spears er blevet gift: Her er alt, du skal vide om brylluppet

I september sidste år offentliggjorde Britney Spears, at hun skulle giftes med sin kæreste, den 27-årige skuespiller og model Sam Asghari. 

Og under et år senere er Britney Spears altså officielt en gift kvinde, efter hun torsdag den 9. juni sagde ja til sin forlovede. 

Det skete ved et bryllup i parrets hjem i Los Angeles, hvor gæstelisten talte navne som Madonna, Paris Hilton, Drew Barrymore og Selena Gomez.

Også Donatella Versace var inviteret til begivenheden, og det var der en helt særlig årsag til.

Da den ikoniske ’Toxic’-sangerinde sagde ja til Asghari, var hun nemlig iført en speciallavet kjole fra Versace med langt slæb.

I et post på Instagram skriver Donatella Versace selv, at Britney Spears har haft en særlig plads i hendes hjerte siden den første gang, de mødte hinanden, og at det derfor er faldet hende helt naturligt at designe både brudekjolen og Sam Asgharis jakkesæt til den store dag.

Den 40-årige sangerinde har selv offentliggjort en video fra brylluppet, hvor man blandt andet kan se, at hun ankommer til brylluppet i en karet dekoreret med lyserøde roser. Se hele videoen herunder.

Det var ikke det eneste vilde ved popstjernens bryllup. For til den store dag greb hende og Madonna chancen for at genskabe deres legandariske kys fra VMA’s i 2003, hvor de to ikoner udvekslede et heftig kys fra scenen og skabte pophistorie. 

Det var dog ikke helt uden drama, at brylluppet gik sin gang. For Britney Spears’ eksmand, Jason Alexander, forsøgte nemlig at crashe brylluppet, da han tvang sig adgang fra sangerens have, mens han filmede det hele. Han blev dog anholdt, inden han formåede at ødelægge den store dag.

Læs ogå

12 kendte brude, der bar lårkort til deres bryllup

Vil du være modepraktikant på ELLE?

Interesserer du dig for de nyeste trends og tendenser og drømmer om et job i modebranchen? Elsker du mode og shopping, og er du på fornavn med tidens allerstørste designere?

Så er du måske ELLEs nye modepraktikant.

Som ELLEs modepraktikant vil du få et unikt indblik i modebranchen, blive en del af redaktionen og opleve hverdagen på verdens største modemagasin.

Det indebærer praktikantstillingen:
– at hente/aflevere tøj til ELLEs modesider
– at hjælpe til på fotoskydninger
– at skaffe priser og billeder af produkter
– at koordinere danske såvel som internationale modeuger
– forefaldende arbejde på redaktionen

Vi forventer, at du er:
– Flittig
– Ambitiøs
– Engageret
– Struktureret
– Fleksibel
– Udadvendt
– Modeinteresseret
– Min. 18 år

Praktisk info:
Stillingen er 4 dage om ugen fra kl. 9-17 af minimum 6 måneders varighed. Vi søger løbende og vil gemme din ansøgning til, vi igen mangler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send en mail til os på  viitus@elle.dk med:
– Ansøgning
– CV
– 3 ting, du ønsker dig lige nu (gerne med billeder)

Derfor er denne læbestift gået viralt på TikTok

Det sker på ugentlig basis, at produkter til hår, negle, vipper og bryn går viralt, men det er ikke alle produkter, der giver os lige meget lyst til at hoppe med på trenden. 

Det er dog tilfældet med Cliniques læbestift ’Black Honey’, der, takket være TikTok, er blevet så populær, at den løbende bliver udsolgt.

Ved første øjekast ser den nærmest sort ud, og det er ifølge Nordic Senior Artist hos Mac, Vilde Feste, netop det, der gør læbestiften dragende. Men når den så kommer på læberne, er den transparent og fremhæver din egen læbefarve. Derfor fungerer den ifølge Vilde Feste både på lys og mørk hud, hvor den giver et ’no makeup makeup’-look. Også derfor bliver der solgt exceptionelt mange af netop denne læbestift lige nu. 

@alissajanay1 Obsessed is an understatement @Clinique black honey almost lipstick ? #blackhoneylipstick #cliniqueblackhoney #obsessedwithit #fallmakeuplook #SoundcoreGoForGold ♬ original sound – Alissajanay

Vilde Feste tipper om at bruge en læbe-primer, f.eks. ’Prep + Prime’ fra Mac under ’Black Honey’ – eller andre læbestifter for den sags skyld – for at få den til at holde så længe som muligt. 

1
Foto: PR Clinique

I Danmark er læbestiften lige pt. ikke udsolgt på Cliniques egen hjemmeside
’Almost Lipstick Black Honey’, Clinique, 195 kr.

Læs ogå

Her er mascaraen, der går viralt på TikTok

Ugens udvalgte med Josephine Aarkrogh

2

Et par dansesko

Eller måske nærmere middags-sko? Mine nye høje hæle venter bare på, at jeg bliver inviteret ud …

Sandaler, The Attico, 3.870 kr.

3

Skål!

Jeg er gravid, og jeg må indrømme, at jeg savner et glas vin indimellem. Heldigvis har jeg hørt godt om Muri Drinks, som jeg straks vil afprøve.

Muri-drinks.com

4

Nanushka på Ibiza

Det cool mærke Nanushka er ’poppet op’ på Ibiza med en sommerresidens i strandhuset El Silencio. Udover en pop-up butik med særlige Nanushka-sommervarer, er poolområdet pyntet med puder lavet særligt til anledningen, og så laver de alt fra solnedgangs-drinks til vandreture indtil 18. august.

Læs ogå

10 bæredygtige badetøjsbrands, du skal kende

5

Cargo-cool

Jeg har været på jagt efter et par cargo-bukser et stykke tid og har endelig fundet disse fra Ganni, der med elastik i taljen også er til at vokse i.

Bukser, Ganni, 1.699 kr.

Sommercravings

… eller bare en gravidcraving? Uanset hvad, så har et af mine yndlingssteder, Sonny, deres jordbærtærte på menuen igen, og jeg skal helt sikkert forbi asap.

Instagram.com/sonnycph

6

Body

Jeg er for nyligt faldet over danske Bene, der laver bodystockings af deadstock-materialer. Denne brune med cutout i ryggen er en ny favorit.

Bodystocking, Bene, 1.560 kr.

7

Magda Butrym tasker

Den polske designer Magda Butrym har netop lanceret sin første taskekollektion – og den er oplagt til sommerens fester.

8

Luksus til neglene

Chanels nye negleolie er netop landet på mit skrivebord, og jeg kan ikke vente med at teste den.

Negleolie, Chanel, 255 kr.

Læs ogå

Ugens udvalgte med Sidsel Alling

10 bæredygtige badetøjsbrands, du skal kende

1. Lido

Opkaldt efter den lille ø af samme navn i Venedigs lagune og produceret i Norditalien med en mission om at kombinere et klassisk look med moderne – bæredygtige – materialer.

9
Foto: PR

Bikini, Lido, 1.410 kr.

10
Foto: PR

Bikini, Lido, 1.410 kr.

2. Anemos

LA-baseret brand startet af Lauren Arapage og Joshua Shaub, der har en fortid hos hhv. Stella McCartney og Moda Operandi. Deres signaturstyle er ’Balconette’-bh’en, og de bruger udelukkende bæredygtige materialer, øko-venlig emballage og følger hvert skridt af produktionen for en ansvarlig sourcing.

11
Foto: PR

Badedragt, Anemos, 2.500 kr.

12
Foto: PR

Bikinitop, Anemos, 1.450 kr & bikinitrusser, Anemos, 1.350 kr.

13
Foto: PR

Bikinitop, Anemos, 1.450 kr. & Bikinitrusser, Anemos, 1.350 kr.

3. Copenhagen Cartel

Efter en tur til Bali blev stifter Katrine Lee Andersen opmærksom på, hvor meget plastic der flyder rundt i havene – og det besluttede hun sig for at gøre noget ved. Alle hendes produkter er derfor produceret af genbrugsplastik.

14
Foto: PR

Bikinitop, Copenhagen Cartel, 500 kr. & Bikinitrusser, Copenhagen Cartel, 500 kr.

15
Foto: PR

Badedragt, Copenhagen Cartel, 1.100 kr.

4. Bower

Alle Bowers materialer er produceret bæredygtigt, blandt andet i genbrugsmaterialet Econyl, og de producerer på en italiensk fabrik, både for at kunne besøge den tit og for at sikre gode arbejdsforhold. Derudover donerer de 1 procent af alle ordrer til Healthy Seas-initiativet. Deres stil er minimalistisk, men i markante farver.

16
Foto: PR

Badedragt, Bower, 1.040 kr.

5. Faithfull The Brand

Du kender måske allerede det australske mærke for deres geniale sommerkjoler, men deres badetøj er lige så godt. Brandet er B Corp-certificeret, hvilket bl.a. betyder, at de lever op til særlige krav med hensyn til klima og miljø samt deres medarbejderes trivsel.

17
Foto: PR

Bikinitop, Faithfull the Brand, 460 kr. & Bikinitrusser, Faithfull the Brand, 480 kr.

18
Foto: PR

Bikinitop, Faithfull the Brand, 585 kr. & Bikinitrusser, Faithfull the Brand, 585 kr.

19
Foto: PR

Bikinitop, Faithfull the Brand, 510 kr. & Bikinitrusser, Faithfull the Brand, 510 kr.

6. Matteau

Stilsikre Matteau tror på, at deres kunder ikke går efter hurtige trends, men i stedet køber badetøj, der holder i mange år. Alt badetøj er produceret af genbrugsnylon lavet af blandt andet fiskenet fra havet, stofrester og industriel plast.

20
Foto: PR

Bikinitop, Matteau, 1.140 kr. & Bikinitrusser, Matteau, 1.140 kr.

21
Foto: PR

Bikinitop, Matteau, 860 kr. & Bikinitrusser, Matteau, 860 kr. 

22
Foto: PR

Badedragt, Matteau, 1.900 kr.

7. Hanne Bloch

Danske Hanne Blochs tilgang til bæredygtighed er, at de kun producerer én gang om året og aldrig med overskud af materialer. De sælger alt det, de producerer – selv kollektionsprøver.

23
Foto: PR

Badedragt, Hanne Bloch, 1.900 kr.

24
Foto: PR

Bikini, Hanne Bloch, 1.900 kr.

8. Underprotection

Danske Underprotection har arbejdet med bæredygtighed, siden før det blev noget, alle gjorde, og ud over at bruge genanvendte materialer er firmaet også B Corp-certificeret.

25
Foto: PR

Badedragt, Underprotection, 800 kr.

9. Peony

Australske Peony er især stærke, hvad angår badetøj med print, der er bemærkelsesværdigt uden at larme unødigt. Siden 2019 har 100 % af de materialer, Peony bruger, været bæredygtige eller genbrugsmaterialer, og i 2021 blev de CO2-neutrale.

26
Foto: PR

Bikinitop, Peony, 670 kr. & Bikinitrusser, Peony, 630 kr.

27
Foto: PR

Badedragt, Peony, 1.520 kr.

10. Hunza G

Britiske Hunza G blev startet i 80’erne og er nok mest kendt for Julia Roberts’ cut-out-kjole i Pretty Woman. I dag er alt Hunza G’s badetøj lavet i deres rynkede signatur-materiale og produceret uden spild – og at de kun laver onesize, gør, at de minimerer overproduktion af størrelser. Desuden er Hunza G et CO2-neutralt firma.

Hunzag.com

28
Foto: PR

Bikini, Hunza G, 1.400 kr.

29
Foto: PR

Badedragt, Hunza G, 1.400 kr.

30
Foto: PR

Bikini, Hunza G, 1.300 kr. 

Læs ogå

Shoppegalleri: 10 flade sandaler du skal gå efter denne sommer

22 gange, Jennifer Lopez lignede en million på den røde løber

Jenny from the Block a.k.a J.Lo a.k.a Jennifer Lopez er primært kendt for sine utallige hits som ‘Let’s Get Loud’ og ‘If You Had My Love’ samt sine skuespilpræstationer i film som ‘Enough’ og ‘Hustlers’.

Men vidste du, at hun også er kendt for at stå bag Google Images? Nok er det Google selv, der skabte tjenesten, men det var på grund af Jennifer Lopez og hendes grønne Versace-kjole til Grammy-showet i 2000, at den billedbaserede søgefunktion blev til.

Kjolen vakte nemlig så stor begejstring, at Google måtte finde på en måde, der kunne hjælpe folk med at søge den frem.

For er der noget, J.Lo kan – udover at synge, danse og spille skuespil, selvfølgelig – så er det at skabe øjeblikke på den røde løber, der er lige til at tabe kæben over. Vi har gennemsøgt arkiverne og fundet 21 øjeblikke, hvor den verdenskendte R&B- og popstjerne lignede en million på den røde løber.

Læs ogå

Cannes 2022: Se alle de flotteste kjoler fra den røde løber

Foto: Ritzau Scanpix

Versace-kjolen fra Grammys 2000, der blev startskuddet på Google Images.

Foto: Ritzau Scanpix

Til Alma Awards i 2000.

Foto: Ritzau Scanpix

Her til premieren på filmen 'The Wedding Planner' i 2001.

Foto: Mega

Til Oscars i 2006.

Foto: Mega

Til premieren på 'El Cantante' i New York i 2007.

Foto: Mega

Her til Met Gala i 2010 med temaet 'American Woman: Fashioning a National Identity'

Foto: Mega

Til Oscars i kjole fra Elie Saab i 2015.

Foto: Ritzau Scanpix

Til Vanity Fairs Oscar-efterfest i 2015.

Læs ogå

Grammy Awards 2022: De bedste øjeblikke fra den røde løber

Foto: Mega

Til Met Gala med temaet 'China: Through the Looking Glass' i 2015.

Foto: Mega

Golden Globe Awards i 2015.

Foto: Mega

Til People's Choice Awards i 2017.

Foto: Mega

Her til Grammy Awards i 2017.

Foto: Mega

Til Met Gala i 2018 med temaet 'Heavenly Bodies: Fashion and the Catholic Imagination'

Foto: Mega

Til Oscars 2019 i kjole fra Tom Ford.

Foto: Mega

Til Met Gala i 2019, hvor temaet var 'Camp: Notes on Fashion'

Her til CFDA Fashion Awards i 2019.

Læs ogå

Met Gala 2022: Her er alle billederne fra den røde løber

Foto: Mega

Til Los Angeles Film Critics Association Awards i 2020.

Foto: Ritzau Scanpix

Til Critics' Choice Awards i 2020.

Foto: Ritzau Scanpix

Til Screen Actors Guild Awards i 2020.

Foto: Mega

Til Cannes filmfestival i 2021.

Foto: Ritzau Scanpix

Til Joe Biden og Kamala Harris' indsættelse i 2021 i sæt fra Chanel.

Foto: Mega

Til premieren på Netflix-dokumentaren 'Halftime', der omhandler sangerindens karriere.

Læs ogå

Oscars 2022: Her er alle de flotteste kjoler

Så meget har ‘Stranger Things’-stjernerne udviklet sig fra sæson 1 til 4

Den populære Netflix-serie ‘Stranger Things’ om en gruppe venner, der i 80’ernes USA sammen kæmper mod underverdenen, havde premiere i 2016 og fik alle til at længes efter 80’ernes lysstofrør og synthesizer-toner, og gjorde, at serien fik stor indflydelse på popkulturen.

Kate Bushs sang ‘Running Up That Hill’ fra 1985 bliver brugt i sæson fire og er blandt andet gået viralt godt 40 år efter sin udgivelse.

Derudover har serien gennem de fire sæsoner affødt et kuld af nye, unge stjerner. Blandt andre er Millie Bobby Browns popularitet eksploderet, siden hendes medvirken i ‘Stranger Things’ som den overnaturlige karakter ‘Eleven’.

Da serien havde premiere i juli 2016, var skuespillerne ned til 12 år gamle, og gennem de fire sæsoner har vi derfor fulgt dem i deres udvikling fra at være teenagere til unge voksne.

I galleriet kan du se, hvordan Eleven, Will, Lucas, Dustin, Mike, Steve, Jonathan, og Nancy har udviklet sig fra første sæson fra 2015 til sæson fire, som havde premiere i maj 2022. 

Læs ogå

Millie Bobby Brown er ikke til at genkende til premieren på ‘Stranger Things’ sæson 4

4 gode råd: Sådan når du til tops i tech-industrien

31

Når vi ser os om i samfundet, er næsten alt bundet op på teknologi, er det ingen overraskelse, at tech-industrien brager derudaf. Og hvad der traditionelt set har været et karakteriseret som et mandefag, har de seneste år tiltrukket flere kvinder.

En af dem er Martina Wetterhorn, som er strategichef for Accenture i Sverige. Hendes vej til toppen af tech-industrien har været præget af hårdt arbejde og strategiske beslutninger. For hende er det vigtigt at skabe en sund arbejdskultur med plads til mangfoldighed, familie og fritidsinteresser, og hvor alle bliver hørt.

Vi har bedt Martina Wetterhorn give sine bedste tips til, hvordan man når toppen i tech-industrien.

1. Find den rigtige arbejdsplads

Du kan være den mest talentfulde person i rummet, men det er ligegyldigt, hvis din arbejdsplads ikke kan se dit potentiale. Derfor anbefaler Martina Wetterhorn, at man finder en arbejdsplads, som prioriterer medarbejdernes karriereudvikling, og som har værdier, der harmonerer med ens egne. Det kan man ofte mærke til jobsamtalerne.

”Mit råd er først at reflektere over, hvad der får dig til at trives – ikke kun på arbejdet, men også i fritiden,” fortæller hun. ”Se udover jobtitlen, og tænk over, om stillingen vil være et godt match til dig og det, du har brug for, for at blomstre. Jeg vil også stærkt anbefale at have en mentor, som du kan være åben overfor, og som kan guide dig. En god mentor skal motivere dig til ikke at være bange og til klart at udtrykke, hvorfor du vil være den rigtige person til den stilling, du gerne vil have, og vice versa.”

Det er altså en god idé at forventningsafstemme på forhånd, hvis man vil finde den arbejdsplads, som kan gøre mest for ens karriere. Selv lagde Martina Wetterhorn vægt på diversitet og bæredygtighed, hvilket hun synes, hun har fundet i sit nuværende job. At finde why’et gør ganske enkelt arbejdet mere inspirerende.

”Jeg startede ved Accenture for fire år siden, og det stod fra min første dag klart, hvor vigtigt diversitet og inklusion er,” fortsætter hun. ”Jeg elsker, at vi taler om værdien i de ting og fører dem ud i livet hver dag; det er ikke kun noget, vi gør for at opnå KPI’er. Mangfoldighed gør virksomheden meget mere innovativ. Fordelene er endeløse.”

2. Hold aldrig op med at udvikle dig

Martina Wetterhorn mener, at en stor del af hendes karriereforløb skyldes løbende selvudvikling. Hun har både opkvalificeret sig konstant, opsøgt mentorer og lyttet til yngre ansattes indsigter.

”I mine tidlige år fokuserede min mentorordning på mig som person, og vi arbejdede på redskaber, der kunne gøre mig mere produktiv og tackle min perfektionisme,” siger hun. ”Men som jeg har bevæget mig gennem min karriere, har det handlet mere om at fokusere på, hvordan jeg gør fremskridt på arbejdet og lærer, hvor mine styrker er, og hvordan jeg bruger dem.”

Det kan betyde, at du skal spørge din nærmeste leder, hvilke færdigheder du mangler for at arbejde dig op i lederstillinger og opnå nødvendige forudsætninger for at kunne udvikle dig, blive oplært og bevise dit værd på de områder.

Hos Accenture har hun selv fået mulighed for at udvikle sig og tilpasse sin karriere til de interesser, hun har uden for sit arbejdsliv. Som seniorleder i virksomheden lægger Wetterhorn vægt på, at man også lærer fra yngre ansatte.

”De yngre generationer forstår potentialet af teknologi, bæredygtighed, inklusion og diversitet på en helt naturlig måde, hvilket jeg virkelig beundrer – det er inspirerende at lære fra.

3. Samarbejde er vejen frem

Martina Wetterhorn skal ofte jonglere flere arbejdsopgaver med høj prioritet på én gang. Hun fortæller, at nøglen til produktivt work flow er at samarbejde. Det kan gøres så simpelt som at få et chatprogram, hvor teamet hurtigt kan få fat i hinanden. Men det er også en god idé at inkludere teamet i højere grad.

”Jeg tror, det giver en stor tidsbesparelse at dele sine tanker med sit team i stedet for at holde dem for sig selv,” siger Wetterhorn. ”At være åben og transparent på forhånd gør, at man får brugbar feedback hurtigt, hvilket gør det nemt at ændre kurs, hvis det er nødvendigt.” Det gør, at man oftere betror projekter til sit team og undgår micro-management. ”At have et åbent samarbejde med sine kolleger er afgørende,” siger hun.

4. Skab balance mellem arbejde og fritid

Som for så mange andre gav Covid-19-pandemien Martina Wetterhorn anledning til tænke over, hvilket arbejdsliv hun gerne vil have. Hun har fundet ud af, at hun gerne vil være i en virksomhed med en sund work-life balance, hvor hensynet til de ansatte prioriteres.

”At have en arbejdsgiver, der gør det muligt at være en tilstedeværende mor og hustru, bevare mine fritidsinteresser og samtidig arbejde, er essentielt for mig,” siger hun. ”Jeg har set konkrete eksempler på, at ledere i virksomheden har sagt nej til klienter eller projekter, fordi det ikke passede med deres princip om at sætte mennesket først.

Martina Wetterhorn forklarer, at det er værdifuldt at finde en arbejdsplads, som er modtagelig for feedback. Men det er også vigtigt, at du tager dig af dig selv og kommunikerer det klart ud, hvis din arbejdsbyrde er uoverkommelig.

”Hvis du kan diskutere åbent, hvad der virker, og hvad der ikke virker i virksomheden, hjælper det virkelig til at skabe et arbejdsmiljø i trivsel.”

Accenture

Hvis du er en passioneret person fyldt med idéer, hvis du er opfindsom, og hvis du brænder for at gøre en forskel, så kan det være, du finder din næste stilling hos Accenture.

Fries Before Guys: “Alle, der har sex, ved, at det kan være både akavet og sjovt”

Værterne bag den populære podcast ‘Fries Before Guys’ er ikke bange for at grine af hverken sig selv, deres mange lyttere eller dem, de spotter rundt omkring. For det er ofte når vi tager fat på de ting, vi ellers gemmer væk, at det for alvor bliver sjovt og genkendeligt, mener de to.

Siden 2016 har Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn med udgangspunkt i sig selv og deres erfaringer åbent vendt emner som blandt andet krop, graviditet, forelskelser, identitet og ikke mindst sex i deres podcast. Og det har givet genlyd blandt de mange lyttere, der roser de to værter for at skabe relaterbart og sjovt indhold, der ikke lægger skjul på noget.

Det er også tilfældet med deres faste koncept ‘Kender du typen’, hvor de identificerer en række stereotyper af mennesker, de og deres lyttere har observeret på ferier, i forhold, til jul og i sengen. Særligt sidstnævnte får en kærlig omgang i afsnittet ‘Kender du Knaldetypen’, hvor værterne ikke lægger fingre imellem, når de beskriver de typer af sexpartnere, de er stødt på gennnem tiden.

Vi tog en snak med de to podcastere om at åbne op omkring sex, om de mange forskellige typer, de er stødt på og ikke mindst om vigtigheden i at kunne spejle sig selv i andre.

Læs ogå

20 podcasts du skal lytte til

Hvorfor tror I, at dating- og knaldehistorier er så sjove?
“Det er jo fordi vi har god humor. Ej, det er jo fordi, at der næsten ikke findes noget sjovere end at grine af det, der ellers bliver gemt væk. Det er noget, der for mange stadig bliver holdt lidt hemmeligt. Det der med at have sex er ikke noget, vi ser i det offentlige rum, men alligevel er der jo så stor en genkendelighedsfaktor, så det er sjovt. For alle forholder sig jo til sex.”

I afsnittet ’Kender du knaldetypen’ identificerer I en række typer af mænd i sengen – hvorfor lavede I det?
“Vi elsker generelt at tage pis på os selv, vores lyttere og ikke mindst mænd. Og så holder vi jo virkelig meget af den bramfri tone. De sidste par år har der også været en bevægelse i den retning, hvor vi snakker mere åbent og ærligt om sex og lyst og forhold. Særligt den lidt yngre generation snakker mere åbent om det nu, end da vi var yngre. Derfor ville vi gerne forsøge at tage luften og skammen ud af det, og gøre det til noget sjovt, som også kan tages op på kontoret, uden at skulle skjule noget. For alle, der har sex, ved jo, at det både kan være akavet og sjovt.”

“Konceptet med ‘Kender du x-typen’ var noget, vi kom på i 2019. Der er for eksempel afsnit, der hedder ‘Kender du ferietypen’ og ‘Kender du mandetypen’, og de udspringer allesammen af en samtale eller af en person vi spotter, når vi sidder på café. Det er ren gonzojournalistik. Men det bliver jo et spejl af noget, vi allesammen kender. Man er så nysgerrig på andre, men også sig selv. Så det her opfylder begge dele.”

Foto: PR

Nanna Hovgaard (tv.) og Josephine Kuhn (th.) startede deres podcast i 2016, der siden er blevet en af de mest lyttede i Danmark.

Har I tænkt over, om I med afsnittet kunne udskamme nogle?
“Vi talte meget om, om vi kunne komme til at udskamme eller udlevere nogen. Men vi har tænkt så meget over, hvordan vi skulle levere de forskellige typer. Vi var også meget enige om, at det helst skulle være nogle knaldetyper, vi selv havde knaldet med – og det har vi, og er vilde med dem. Og så talte vi om, at vi skulle sige, at vi også selv var en form for knaldetype. For kan man grine af andre, skal man altså også kunne grine af sig selv.” 

“Samtidig har den måde, man indtil nu har snakket om sex på, været at blære sig med sine erobringer. Men der er jo langt mere at fortælle om, hvis man tager fat i alle de akavede situationer, der kan opstå og som langt de fleste har oplevet. Men derfor er det også vigtigt at bevare balancen og netop ikke udskamme nogen. For typerne skal jo gerne være så universelle, at alle kan genkende dem.”

Hvilke af typerne er jeres personlige favoritter?
“Det er svært at komme udenom ‘Mr. Pussy’ her. Han sætter en kæmpe ære i at slikke fisse, så ham vil man jo gerne slå klinge med. Og så har vi en forkærlighed for ‘Tennissokken’, som vi har døbt ham. Ham, der altid beholder sine sokker på, når han knalder. Han kan måske være akavet den første gang, men han gør sig umage og vil gerne lære, så det er jo fedt.”

“Bardunmanden er også en favorit. Han er en fra ‘Kender du mandetypen’, og er sådan en praktisk mand, der altid står klar med det helt rigtige værktøj og kan reparere ting. Og så er han oftest nogen far, der laver sådan nogle dårlig far-jokes og måske også har lidt kaffeånde. Han er bare så ægte, og vi spotter ham så mange steder.”

“Og så er der ‘Gadgetmanden’. Han er oftest over 40 år og har alt. Han er sådan en, der realiserer sig selv gennem forbrug, særligt når det gælder mobiltelefoner, smartwatches og fancy vinoplukkere. Det er det, han møder andre mennesker gennem.”

I er for nyligt rykket til Podimo. Hvad er næste skridt for jer?
“Der er ikke så meget nyt. Vi skal bare lave en masse fede afsnit. Og så skal vi langt om længe skrive en bog til. Vi udgav en bog i 2019, men den her skal handle om kvindeliv gennem generationer. For jo ældre vi er blevet, jo mere er vi begyndt at forstå andre generationer. Det handler jo også om relationer, som vi jo er fælles om. Så det er nemt at relatere til.”

Læs ogå

Filippa og Safina Coster-Waldau spiller over for hinanden i ny serie: “Vores efternavn arbejder lige så meget imod os, som det er med os”

Shoppegalleri: 12 sko du kan danse i hele natten lang

Vi kan endelig feste og give den gas på dansegulvet. Drop de tårnhøje stiletter, og undgå ømme fødder.

Chunky hæle, kitten eller helt flade? Dine sko behøver ikke at være høje for at være festlige. Gå blot efter en smuk farve, en snørre-detalje eller lidt glimmer, og lad hælen være behagelig.

Se med i galleriet, hvor vi har fundet 12 par, som dine fødder vil takke dig for!

32
Foto: PR atp atelier sandaler

Stiletter, Atp Atelier, 2.600 kr.

33
Foto: PR aeyde sko

Sandaler, Aeyde, 2.000 kr.

34
Foto: PR cos sko

Mules, Cos, 1.200 kr.

35
Foto: PR zara sandaler

Sandaler, Zara, 460 kr.

36
Foto: PR jimmy choo sko

Mules, Jimmy Choo, 3.900 kr.

37
Foto: PR dear frances sko

Sandaler, Dear Frances, 3.970 kr.

38
Foto: PR celine sko

Pumps, Celine, 5.700 kr.

39
Foto: PR arket sko

Sandaler, Arket, 1.400 kr.

40
Foto: PR neous sko

Sling-backs, Neous, 4.000 kr.

41
Foto: PR loeffler randall sandaler

Sandaler, Loeffler Randall, 1.745 kr.

42
Foto: PR hm sko

Sandaler, H&M, 200 kr.

43
Foto: PR by far sandaler

Sandaler, By Far, 2.600 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 15 accessories til bryllupsgæsten

Asos kopierer design fra upcoming dansk brand

Det er desværre ikke noget nyt, at store high street mærker nogle gange lader sig inspirere lidt for meget af unge og upcomming brands med mindre ressourcer end dem selv.

Det gælder også den britiske modegigant Asos, der med et af deres nye par sko har fundet lige lovlig meget inspiration hos et mindre brand – og så et dansk af slagsen.

Det drejer sig nemlig om det upcoming brand Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen. Mærket viste i vinters for første gang en kollektion under Københavns Modeuge, og nu er et af deres produkter altså offer for plagiat.

Det er brandet selv, der via deres Instagram har delt et opslag, hvor de sidestiller deres originale sneakers fra 2020 side om side med et par sko fra Asos’ nyeste kollektion, og det er svært ikke at se ligheden mellem de to par sko.

Foto: @iso.poetism_official

Iso.Poetism skriver blandt andet, hvor hårdt de har arbejdet for at komme til, hvor de er i dag, mens de understreger størrelsesforskellen på de to virksomheder og kalder Asos ud for deres ringe forsøg på at kopiere deres produkt.

“Med den størrelsesforskel i tankerne, føler vi os ret flove på jeres vegne over, at I ikke har formået at designe noget på egen hånd. Og for det andet, at I ikke formåede (på trods af alle jeres økonomiske muskler og produktionsressourcer) at gøre et bedre stykke arbejde med at kopiere vores design.”

Samtidig beskriver de, hvordan de har lagt kærlighed og omsorg i designet, og at de har brugt over et år på at udvikle den unikke sko, der er håndlavet og fremstillet i veganske materialer. 

“Derfor er det virkelig trist at se vores design blive revet fra hinanden i et så dårligt forsøg på at efterligne materialerne, og en lige så dårlig kopi af skoens kerneidé og funktion,” skriver Iso.Poetism derfor i opslaget.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Det var i en stemningsfuld Nikolaj Kunsthal, at Iso.Poetism afholdte deres første show under Copenhagen Fashion Week AW22.

Afslutningsvis skriver de i opslaget, at de indtil nu ikke har gjort noget ved sagen, da de holder sig ovenpå gennem noget, designer Mads Nørgaard før har sagt: At man først virkelig har klaret den, når andre begynder at kopiere ens arbejde. 

Det er ikke første gang, at et dansk modemærke oplever at få deres design kopieret af en modegigant. I 2017 dukkede en regnfrakke op i kæden Zara, som umiskendeligt lignede en regnfrakke fra Rains. Derfor stævnede Rains Zaras moderselskab Inditex, der er verdens største modevirksomhed, og først tre år senere, i 2020, blev retssagen afgjort til Rains fordel.

Selvom det er muligt at stævne de store virksomheder for plagiat, kræver det både masser af tålmodig, energi og ikke mindst mange penge. Derfor er det så godt som umuligt for et mindre brand som Iso.Poetism at gå ind i en kopisag af den kaliber.

Læs ogå

Iso.Poetism by Tobias Birk Nielsen AW22: Se hele kollektionen her

Eksperten guider: Sådan bruger du din hudpleje i den rigtige rækkefølge

Hvad er den bedste hudplejerutine?

Vi ved, at det kan være svært at navigere i de utallige gode råd til, hvordan du bedst bør behandle din hud inden og efter sengetid. 

Det er vidt forskelligt, hvilke hudplejeprodukter vi har stående derhjemme. Men det gælder for os alle, at der er en optimal rækkefølge at bruge dem i.

Line Friis, kosmetolog og kvinden bag klinikken Dare To Care, forklarer her, hvad den ultimative lag på lag-rutine går ud på.

Og så slår hun fast, at du ikke behøver at have alle produkter i spil altid.

Det er faktisk godt at have perioder, hvor man går “all-in” og har en grundig hudplejerutine, og andre perioder, hvor man “underpræsterer”, hvor man ikke engang gider at rense huden.

“Jeg har flere dage uden rens, og det er rigtig godt, at man har den veksling. Hvis man hele tiden gør det hele, bliver huden irriteret, tynd og doven. Lad i perioder huden få fred og gå all in i andre – det er det sundeste for huden,” siger hun.

Her har vi samlet en trin for trin hudpleje guide, så du nemt og enkelt kan pleje og friske din hud op. Og så du ved, i hvilken rækkefølge produkterne skal bruges. 

1. Rens huden

Om morgenen kan det være en blid omgang rens med et produkt eller en vaskeklud.

Om aftenen kan du med fordel rense med kombineret makeupfjerner og rens eller dobbeltrens med en olie først, som opløser makeup og snavs.

2. Tonic/mist/essence

En mist bruger man primært for at tilføje vitaminer, antioxidanter og fugt til huden, og så kan den kan også neutralisere den udtørrende kalk, vi har i vandet.

Tonere indeholder typisk alkohol eller syre, som har en let peelende effekt, som kan være rigtig fint til f.eks. akne, fedtet hud eller tydelige hudorme.

I gamle dage sagde man, at en tonic var poresammentrækkende, men dine porer kan ikke gøres mindre.

En toner kan hjælpe med at fjerne det yderste fedt eller blokering i talgkirtlen, så man får færre urenheder, og porerne synes mindre.

En essence er en mellemting mellem serum og tonic. Den kommer man på efter toner og inden serum. Mist kan sprayes over huden, mens en toner ofte bruges på en vatrondel.

Morgen vs. aften

Du kan nøjes med din almindelige rens, fx en rensemælk, eller bare en vaskeklud om morgenen, ligesom det kun er om dagen, at solcreme er nødvendigt.
Om aftenen kan huden have brug for dobbeltrens for at fjerne makeup og dagens strabadser fx med en olierens efterfulgt af dit almindelige renseprodukt.
Om aftenen kan du også erstatte en creme med en natmaske eller -creme for at lade ekstra gode aktive ingredienser arbejde om natten.

3. Serum til huden

Du kan bruge et eller flere sera. Brug dem som spot-behandling, f.eks. på kinderne eller i panden imod pigmentpletter, eller brug dem lag-på-lag for opstramning eller imod rødme.

Et serum er typisk det aktive produkt, hvor man kan komme mange aktive ingredienser i, som trives i vandholdige formler.

Se dit serum som den bluse, du gerne vil se pæn ud i, imens en creme er trøjen eller jakken, der skal holde dig varm.

Brug en mængde på størrelse med en ært eller ca. halvandet pump.

Læs ogå

Skønhedsredaktøren anbefaler: Her er selvbruneren, der aldrig fejler

4. Øjencreme

Oven på serum og før creme må en øjencreme gerne falde på huden.

Uanset om det er en eye-gel eller decideret creme, bør den bruges i et tyndt lag og duppes fint rundt om øjet med en ringfinger.

5. Creme

Se din creme som en allround-jakke, du tager på til sidst. Brug lidt mere, end du bruger af dit serum, da den er tykkere og dermed svære at fordele, cirka en mængde som en kidney-bønne.

Smør den på med fingerspidser og undgå at fordele den imellem håndfladerne – de suger bare meget af den creme, der er tiltænkt dit ansigt.

6. Olie

Molekylerne er store i de fleste olier, som gør, at den forsegler fugt i huden – strukturen i en olie holder fugten inden i huden og har en beskyttende effekt uden på huden imod vind og vejr.

Den fungerer som en ekstra hjælper, hvis du er meget tør.

I en daglig rutine vil jeg ikke massere den rundt, men bruge fingerspidserne og duppe to-tre dråber olie på huden efter creme.

7. Solcreme

Solbeskyttelse skal generelt på til sidst. Det vigtigste er, at der kommer nok på, og at den beskytter imod uva- og uvb-stråler.

Brug en mængde svarende til en god teske til ansigt, dekolletage, hals, nakke og ører.

Læs ogå

Skønhedsredaktionen guider: 5 nye produkter, du ikke vil gå glip af