Ivy Rosenauer: “Jeg tænkte aldrig over at gå alene hjem fra byen som mand, men det gør jeg nu”

Som yngre turde jeg ikke date dem, jeg ville, fordi jeg ikke følte mig hjemme i min krop, heller ikke i starten af min transition fra mand til kvinde, fordi min krop ikke var den, jeg gerne ville have endnu. Der var meget usikkerhed forbundet med sex og dating. Nu, hvor jeg føler, jeg er landet i min krop, er jeg meget mere sikker på min identitet.

Jeg har altid haft en stor appetit på sex og har sexappeal, det har ikke som sådan ændret sig, men i og med at jeg er mere sikker i min seksualitet og sikker på, hvad jeg har lyst til, kender jeg mine grænser. Det kommer også med alderen. Man finder ud af med tiden, hvem man er som seksuelt væsen, og hvad man kan lide.

Som kvinde får jeg en helt anden opmærksomhed nu, men jeg føler mig også meget mere sårbar. Jeg tænkte aldrig over at gå alene hjem fra byen som mand, men det gør jeg nu. Der er gader, jeg ikke går hjem ad, og det er en tydelig forandring. Det er svært for mig at acceptere, at jeg hele tiden bliver dømt på udseender og på, om jeg er sexet klædt. Jeg bliver set som et objekt af mænd omkring mig. Jeg bliver gramset på, hvis jeg er i byen. Jeg synes, at mange mænd i Skandinavien føler, at de har et ’white privilege’, altså at de har magt og ret til at gøre, som de vil, og dermed overskride kvinders grænser.

Jeg får mange beskeder på Instagram og Snapchat, hvor mænd sender nøgenbilleder af sig selv, men bare fordi jeg har sexet tøj på og kan lide at gå klædt sådan, betyder det jo ikke, at jeg er interesseret i sex med dem. Jeg burde kunne gå nøgen rundt hver dag, uden at nogen skal tro, at det er en invitation.

Ivy Rosenauer, 31, født i Sverige, bosiddende i København, er både sanger, model, radiovært og tv-personlighed, bl.a. kendt fra den prisbelønnede DR-serie ‘Hunkøn’.

Der ligger et enormt pres på transkvinder generelt for, at man gerne vil være så feminin som muligt. Altså, du skal være smukkere end en bio- logisk kvinde for at kompensere for det, du har været før. Det har jeg virkelig ofte følt. Men alt, hvad jeg har gjort, har jeg gjort for mig selv, alle operationer, hormoner osv. Jeg føler mig stærkest og mest sexet, når jeg har trænet og taget lækkert undertøj på, lagt fuld makeup og sat hår og virkelig kan mærke mig selv. Det, der er sexet for mig, er måske noget andet for andre – vi er forskellige, og det er smukt.

En af de bedste oplevelser, jeg har haft, var med to tyrkiske mænd, hvor jeg havde bind for øjnene og håndjern på, og de virkelig tilbad min krop med alt, hvad de gjorde. Men jeg har da også prøvet at være pissestiv i byen og vågne i sengen hos en fremmed, som gjorde ting, jeg ikke kunne lide. I dag kan jeg se, det var et over- greb, jeg var kun 18 år og gjorde ikke noget ved det, jeg meldte det ikke.

Hvis man ikke elsker sig selv eller kan finde ud af, hvem man er, bliver man et let offer. Det siger mange transkønnede desværre, som jeg har talt med. Mange mænd ved jo ikke, at jeg er transkønnet, og når de så finder ud af det, behandler de mig rigtig dårligt. Det er meget diskriminerende! For inden kunne de jo lide mig for den, jeg er – vi har lige spist en treretters menu og haft det skønt, og nu kan du ikke lide mig på grund af min fortid. Men jeg har lært at leve med, at det er sådan. Jeg ønsker, at mennesker generelt kunne se hinandens gode sider i stedet for at lade usikkerheden tage over. Tænk på, hvor langt vi ville komme, både personligt og samfundsmæssigt.

Der er mange tabuer i forbindelse med at være en stærk kvinde, der kan lide at dominere rent seksuelt – en dominatrix. Det er sjældent kvinder, der står frem i seksuelle rollespil, og gør man det, bliver man spurgt: ”Hvad er der galt med dig?”.

Samtidig er det også stadig et tabu, at mange heteromænd kan lide at blive bollet i røven. Hvorfor kan vi ikke bare tale åbent om det? Hvis vi giver os selv lov til at prøve ting af, kan det jo være, vi opdager sider af os selv, vi ikke kendte. Og hvis vi holder op med at dømme og bruger kræfterne på at tale om sex på en åben måde, er der heller ikke noget at skjule. Det handler jo om lyster. Man må udforske sig selv, og hvordan skal man finde ud af sine lyster, hvis man ikke prøver sig frem? Det gælder både som mand og som kvinde. Seksualitet og identitet hænger så tæt sammen.

Læs ogå

Fotograf vil bryde med illusionen om den perfekte krop: ”Idealerne på sociale medier stiller urimelige krav”

Pernille Harder: “Da jeg var yngre, manglede jeg selv nogle kvindelige idoler at se op til”

Da jeg var 10 år, begyndte jeg at drømme om, at jeg gerne ville på landsholdet. Jeg drømte om at blive professionel fodboldspiller, jeg ville leve af at spille fodbold, og jeg ville være en af de bedste i verden. Når man vil det så meget, og man har så stor en dedikation, er man villig til at ofre stort set alt. Så er der kun fokus på det, der kan gøre en bedre, så man kan opnå sit mål. Jeg rejste til udlandet, da jeg var 19, og det betød, at skulle væk fra min komfortzone og ud af mine trygge rammer. Jeg har også givet afkald på alt fra familiefødselsdage til bryllupper.  

Kvindefodbold i Danmark var lidt usynligt, da jeg var yngre. Det var ikke nogen steder. Det var ikke med til forskellige sportsgalla, og det var nærmest ikke at finde i tv, radio eller aviserne. Det gav mig en uretfærdig følelse i kroppen, fordi jeg selv elskede sporten. Så jeg havde et mål om, at hvis jeg kunne blive en af de bedste, og hvis jeg kunne vinde nogle store priser ude i Europa, så kunne man i hvert fald ikke se igennem fingrene med det i Danmark. Så da vi kom tilbage til Rådhuspladsen i 2017, efter vi havde vundet sølv til EM, og den var helt fyldt med mennesker, der kunne jeg godt mærke, at det lidt var en drøm, der var gået i opfyldelse – at vi havde fået så mange menneskers accept og anerkendelse. Det var en fantastisk følelse.  

Efter jeg havde vundet titlen som Europas bedste kvindelige fodboldspiller to gange, og jeg blev solgt til Chelsea som den dyreste kvindelige spiller i verden, kunne jeg godt mærke, at der var mange forventninger til mig. Når man står i sådan en situation, handler det om at arbejde med det mentale og have nogle værktøjer, så man kan få vendt det til noget positivt og bruge det som en drivkraft. Man skal også have en god selvindsigt og vide, hvad man er god til, hvad man ikke er så god til, og hvad man skal blive bedre til, når man føler meget pres udefra, Det synes jeg heldigvis, jeg kan, fordi jeg har arbejdet med en mentaltræner, siden jeg var 19 år. 

Der er mange, der har fået øjnene op for potentialet i kvindefodbolden, og vi kan mærke nu, at det er ved at blive stort, og at fremtiden kun bliver endnu større. Vi har kun set en lille del af det potentiale, kvindefodbolden har.  

Pernille Harder. 29 år. Professionel fodboldspiller. Spiller til daglig i den engelske klub Chelsea FC. Er anfører på det danske landshold. 
Pernille Harder er to gange blevet kåret til den bedste kvindelige fodboldspiller i Europa. Da hun blev solgt til Chelsea i 2020, blev hun verdens dyreste kvindelige fodboldspiller. Privat danner hun par med Magdalena Eriksson, der også spiller for Chelsea FC. 

Jeg synes, der er plads til alle i kvindefodbold. Der er plads til, hvem end man er, og hvem man elsker. Man er meget inkluderende, både mellem spillerne og mellem fans. De fans, jeg har mødt indtil nu, har været meget åbne. Jeg synes ikke, at jeg personligt har mærket meget hate fra fans.  Der er selvfølgelig noget med transkønnede, som stadigvæk skal accepteres, men jeg mærker ikke ret meget racisme eller homofobi i kvindefodbold, og jeg tror også meget, det er det, som kvindefodbold står for. På den måde er vi faktisk lidt forbilleder – og nok mere end herrefodbold fx er.  

Da billedet af Magda og mig blev taget (et billede af Harder og hendes kæreste, Magdalena Eriksson, der kysser efter en kamp til VM i Paris i 2019, red.), og det gik viralt, blev jeg først lidt overrasket. Det var jo ikke lige det, der var meningen. Men da vi kunne se, hvor positiv indvirkning det havde på mange, gik det op for både mig og Magda, at vi faktisk har en platform, og at der er mange, der ser op til os. Det var der, vi fandt ud af, at vi kunne bruge vores stemme og vores platform til at gøre en forskel, så den oplevelse var faktisk lidt en øjenåbner for mig. 

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Pernille Harder og Magdalena Eriksson til VM-slutrunden i Paris i 2019.

Det giver mig rigtig meget, at jeg kan hjælpe andre mennesker. For mig handler det ikke bare om at spille fodbold og blive så god, som jeg kan blive. Det handler faktisk også om, at i og med, at jeg spiller fodbold, og jeg bliver så god, som jeg kan blive, at så får jeg en større platform, og der er mennesker, som ser op til mig. Jeg kan så give de mennesker noget tilbage. Det betyder meget for mig, og det giver mig utrolig meget. Da jeg var yngre, manglede jeg selv nogle kvindelige idoler at se op til, fordi der ikke var så meget eksponering, så det gør selvfølgelig også, at jeg føler, at det er endnu vigtigere, at jeg kan være det idol, jeg ikke selv havde, og at jeg kan vise vej ud fra de værdier, jeg tror på.  

Hvis jeg selv skulle bestemme, hvordan kvindefodbolds fremtid så ud, skulle alle professionelle spillere kunne få en løn, som de ikke bare kunne leve af, men som de også kunne spare op af. Det ville gøre, at man ikke havde den samme stress over, hvad der skal ske, når man er færdig med fodbolden. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skulle have en løn, som herrerne får nu , der er det næsten for meget, men bare så man har en sikkerhed, når man stopper. Jeg ønsker også, at der var en masse talentakademier rundt omkring, så talentudviklingen kunne komme ordentligt igang. Der er så mange talenter derude, der ikke ved, hvordan de får udlevet deres potentiale, fordi der ikke er nogen rådgivning. På den måde taber vi simpelthen så mange fantastiske talenter på gulvet. Det drømmer jeg også om at bruge min tid på, når jeg er færdig med selv at spille – at jeg kan bruge min erfaring fra min egen karriere til at guide andre i forhold til træning, mentalitet og karrierevalg. Jeg tror, jeg vil kunne være med til at skabe en masse godt. 

Jeg forventer, at vi går ud og giver den hele armen til EM i London. Vi skal ud og give den en masse energi. Vi skal være modige. Selvfølgelig drømmer vi om, at stå på Wembley og spille finale, men vi ved også godt, at vi har to gode modstandere i gruppespillet, som vi skal forbi først, men der er ingen tvivl om, at vi tror på det, og vi drømmer om det. Det er også vigtigt at sige, at  lige meget hvordan resultatet bliver, skal vi stå tilbage med en følelse af, at vi har givet alt, og de mennesker, som har set os spille, skal have en følelse af, at vi har givet alt, og at vi har været modige.  

Læs ogå

Filippa og Safina Coster-Waldau spiller over for hinanden i ny serie: “Vores efternavn arbejder lige så meget imod os, som det er med os”

Hertuginde Kates Wimbledon-garderobe var én lang hyldest til 80’erne

Enkle, skræddersyede snit, plisserede detaljer og store skulderpuder. Det kan måske lyde som noget, du kender fra 80’ernes klassiske garderobe, der er blevet udødeliggjort i serier som ‘Dollars’ med blandt andre Joan Collins som den stilfulde Alexis Colby på rollelisten  og selvfølgelig også med prinsesse Dianas ikoniske stil.

Specielt sidstnævnte er blevet hyldet for sin status som stilikon, hvor det ser ud til, at  særligt hertuginde Kate på det seneste har fundet stor inspiration i den afdøde prinsesses garderobe. 

I hvert fald at dømme ud fra hendes smukke kjoler under sidste uges Wimbledon, hvor hun flere gange viste sig i silhuetter, der trak på kendte detaljer fra 80’er-garderoben tilført moderne elementer.

Da hun besøgte turneringen første gang tirsdag den 5. juli var det således iført en blå polkaprikket kjole fra mærket Alessandra Rich. Med sine plisserede detaljer, det matchende bælte og ikke mindst de diskrete pufærmer var 80’er-referencerne til at tage og føle på hos hertuginden. 

Foto: Ritzau Scanpix

Dagen efter var hertuginden af Cambridge iført en tidløs, solgul kjole fra designer Roksanda Ilinčić, der er særligt kendt for sine arkitektoniske snit og brug af klare farver.

Selvom den enkle kjole, der dog var tilført en stor sløjfe på den ene skulder, var mere moderne i sit snit, var de markerede skuldre alligevel et lille nik til 80’ernes skarpskårne skulderpuder. Og den passede perfekte til den varme sommerdag.

Foto: Ritzau Scanpix

Og da hertuginden søndag på den sidste Wimbledon-dag endnu engang overværede tennisturneringen, var det i en peplum-kjole i midnatsblå med hvide prikker, der igen var fra designer Alessandra Rich.

Foto: Ritzau Scanpix

Vi kunne sagtens forestille os en ligende kjole på hertugindes svigermor Prinsesse Diana  – et stilikon, hertuginden mange gange før har ladet sig inspirere af på sin helt egen måde.

Læs ogå

8 ting, du ikke vidste om Lady Diana

Her er premieredatoen og traileren til ‘The Kardashians’ sæson 2

I april fik første sæson af ‘The Kardashians’ premiere hos Hulu.

Det var nok ikke ligefrem første gang, du stiftede bekendtskab med den berømte familie, der blandt andre består af momager Kris Jenner og hendes børn Kourtney, Kim, Khloé, Rob, Kendall og Kylie. Inden Hulu scorede rettighederne til ‘The Kardashians’, havde de nemlig allerede lavet hele 20 sæsoner af realityshowet ‘Keeping up with the Kardashians’ hos E!

Der er dog stadig masser af kød på ‘The Kardashians’, og i sæson et fulgte vi både med, mens Kim blev forelsket i Pete Davidson, Kourtney blev forlovet med Travis, og Khloé (igen) blev udsat for utroskab fra datteren Trues far, Tristan Thompson. 

Med andre ord: genialt tv. 

Læs ogå

Kim Kardashian bringer 9 år gammel bikini-trend tilbage igen

Det er kun en måned siden, sæsonfinalen løb over skærmen, men nu er både premieredatoen og det første smugkig på ‘The Kardashians’ sæson 2 blevet frigivet. 

I sæson to ser det ud til, vi kan glæde os til at dykke mere ned i Kim Kardashian og Pete Davudsins forhold (… og måske komme med dem i bad), Kylies anden graviditet, Kourtneys brudekjole-fittings, Kris’ helbredsudfordringer, at nogen sagsøger familien for 100 millioner dollars – og meget, meget mere. 

Se teaseren her: 

‘The Kardashians’ sæson 2 får premiere den 22. september 2022 på Disney+. 

Læs ogå

Kim Kardashian er ikke til at kende i ny SKIMS-kampagne

Shoppegalleri: 9 par hvide jeans under 1.000 kroner til din sommergarderobe

Få ting er garderobeklassikere som et par velsiddende jeans, der kun bliver bedre og bedre med årene, når de tilpasser sig din krop og får den helt rette patina.

Og selvom de fleste nok tænker på jeans som værende blå, så kan et par farvede jeans også sagtens være en fast del af basisgarderoben, der kan hives frem, når tøjkrisen rammer.

Er du ikke dens store farvefan, kan du også ty til de hvide par jeans, der lige nu hitter på både catwalks og i gadebilledet. For de hvide og lyse jeans er oplagte til sommeren med deres neutrale og friske udtryk.

Vælg et matchende sæt komplet med hvid denimjakke eller kun i neutrale toner, og giv den lyse farve kontrast med et par chunky eller rå støvler. Du kan også bruge dem sammen med klare farver som azurblå, solgul eller rød for et mere farverigt og sommerligt udtryk.

I galleriet herunder har vi samlet 9 par hvide og lyse jeans under 1.000 kroner, som du med rette kan tilføje til din garderobe.

1

Nukser, Zara, 299 kr.

2

Bukser, & Other Stories, 645 kr.

3

Bukser, Arket, 750 kr.

4

Bukser, Just Female, 899 kr.

5

Gant, 720 kroner.

6

Bukser, Blanche, 839 kr.

7

Bukser, Baum Und Pferdgarten, 999 kr.

8

Bukser, Gina Tricot, 449 kr.

9

Bukser, Weekday, 400 kr.

Læs ogå

Josephine Aarkrogh: Det er på min ønskeliste i juli

10 erotiske fortællinger, du skal læse og lytte til denne sommer

Hvis der er et emne, kulturlivet aldrig bliver færdig med at granske, er det sex, og for tiden flyder æteren over med film, tv-serier, bøger og podcasts, der ikke er bange for at blotte sig.

Vi har samlet 10 erotiske fortællinger, du skal læse og lytte til denne sommer.

Bog: ’Whore of New York: A Confession’ af Liara Roux

Som eftertragtet sexarbejder bevæger Liara Roux sig i de øvre lag af det amerikanske samfund, og i denne erindringsbog tager hun læseren med ind i soveværelset (som ofte befinder sig på et luksushotel). Men bogen byder ikke bare på intime, legesyge sexscener og beskrivelser af et liv i luksus. Den handler også om hendes skilsmisse fra en ældre kvinde, der udnyttede hende, om de sociale og politiske udfordringer, sexarbejdere har, og om, hvordan sexarbejde er en overset måde at yde omsorg på. Med bogen – og sin Instagram-konto, der har over 100.000 følgere – er Roux blevet en slags talsperson for den allermest eksklusive del af escort-branchen.

Foto: PR

Bog: ’Lady Chatterlys Elsker’ af D.H. Lawrence

Tv-serien Bridgerton er nok et af de allerbedste eksempler på, hvordan underholdningsindustrien pludselig har kastet sig over særdeles eksplicitte sexscener med fokus på kvindelig længsel, liderlighed og nydelse, men det er langtfra nyt. I denne sanselige klassiker fra 1928 skriver D.H. Lawrence om en kvinde, der er ulykkelig i sit ægteskab, men følger sin lyst og finder både sex, kærlighed og frigørelse uden for det. På grund af de mange, lange, detaljerede sexscener og bogens dengang kontroversielle påstand om, at kvinder også har en seksualdrift, blev bogen censureret og forfatteren retsforfulgt og udstødt. I dag betragtes bogen som et litterært mesterværk, der var med til at bane vejen for kvindefrigørelse i kunsten, og sexscenerne er – stadig – lige så saftige som et afsnit af Bridgerton.

 

Foto: PR

Bog: ’Et kød’ af Kristina Stoltz

Det er langtfra kun udenlandske forfattere, der formår at kombinere litterære ambitioner med sexscener, der faktisk er pirrende, og ’Et kød’ af den danske forfatter Kristina Stoltz er et fremragende eksempel på en bog, der leger med begge dele. Bogen består af ti forskellige erotiske noveller, der stikker i lige så forskellige retninger som hovedpersonernes lyst. Der er den modne kvinde, der bliver tændt – med meget mere – af sin mands fysioterapeut, en mand, der har en fetisch for siamesiske tvillinger, og en ung pige, der bliver oplært i elskovens kunst af en ældre, erfaren kvinde. Flere af Kristina Stoltz’ andre bøger, blandt andet den autografiske roman ’Paradis først’, byder også på pirrende scener.

Foto: PR

Bog: ’What Belongs to You’ og ’Cleanness’ af Garth Greenwell

Det er svært at finde en nutidig forfatter, der har lige så mange fans blandt sine kollegaer som Garth Greenwell, og de litterære priser er regnet ned over ham, siden han debuterede med ’What Belongs to You’ i 2016, en roman, der blev efterfulgt af opfølgeren ’Cleanness’ i 2020. Bøgerne handler om en amerikansk akademiker, der flytter til Bulgariens hovedstad, Sofia, i forbindelse med sit arbejde. Uden for arbejdstiden flygter han ud af sin ensomhed og ind i sin lyst ved at have vild sex med manden Mitko på et offentligt toilet på en togstation, og det forhold ender med at ændre ham for altid. Opfølgeren, ’Cleanness’, handler også om de mange forskellige måder, mennesker elsker – og knalder – hinanden på, og som i alt, hvad han skriver, er den litterære kvalitet lige så sitrende til stede på hver eneste side som de erotiske undertoner.

Foto: PR

Bog: ’Acts of Service’ af Lillian Fishman

Før bogen overhovedet var udkommet, havde kultforfattere som Sheila Heti – der i øvrigt selv skriver særdeles saftige sexscener i nyklassikeren ’Hvordan skal man være som menneske?’ – travlt med at rose denne debutroman. Den handler om en ung kvinde, der bevæger sig gennem nutidens New York med sin lyst som kompas og sin drift som drivkraft. Hun er på jagt efter seksuel frigørelse og en måde at leve på, der ikke får hende til at føle, at hun spilder sin korte unddom ved kun at være sammen med ét menneske. Bogen handler lige så meget om forhold og følelser som om sex, og amerikanske medier som Vogue og Lit Hub har kaldt den for en af årets mest ventede litterære udgivelser

Foto: PR

Podcast: ’JA’, Femina

 

Den seksualundervisning, vi allesammen fik i folkeskolen eller på gymnasiet, var ikke bare akavet, den var også halvhjertet og røvsyg. Det forsøger værtsparret, Louise Kjølsen – psykologen, debattøren og danseren, der er bedre kendt som Twerk Queen Louise – og Sebastian Lynggaard, at rette op på med denne podcast, der skal lære os at have bedre sex med os selv og hinanden. Afsnittene handler om alt fra onani og selvkærlighed til samtykke, grænser og ligestilling mellem lagnerne, og tonen er underholdende, informativ og til tider lidt lummer.

Find podcasten her

Foto: Femina

Podcast: ’Hemmeligheder’, DR

 

Denne podcast handler om danskernes hemmeligheder, og danskernes hemmeligheder handler meget ofte om sex. Sammen med kendte gæster som Esben Bjerre, Katherine Diez og Cecilie Beck taler værten, Sanne Cigale Benmoyal, om de hemmeligheder, lytteren ringer til hemmelighedstelefonen med. Det handler eksempelvis om en person, der har sex med fremmede for at dulme sin ensomhed, om en pige, der har været sammen med sin venindes flamme, og en lytter, der har haft sin første gode seksuelle oplevelse med sin papbror.

Find podcasten her

Foto: DR

Podcast: ’Dipsea Stories’, Dipsea

 

For mange er mommy-porn lig med erotisk fiktion, men nu vil appen Dipsea gøre op med forestillingen om, at erotisk fiktions eneste eksistensberettigelse er at fyre op for midaldrende husmødres skrantende sexliv. Med sine sexy audio stories, som de erotiske fortællinger kaldes, vil Dipsea nå ud til unge kvinder, der er trætte af at se porno og gerne vil have historier, der stimulerer lidt mere end deres fantasi. Man kan filtrere fortællingerne ud fra parametre som længde, seksuel orientering, og hvor beskidte de skal være, og fortællingerne tager udgangspunkt i situationer, mange vil kende fra deres eget hverdags- og datingliv. Ifølge stifterne bruger lytterne både historierne som forspil, som soundtrack, når de forlyster sig med sig selv, og når de har sex med deres partnere.

Find podcasten her

Foto: PR

Podcast: ’Fangasm’, Allie Lefevere, Lyndsay Rush & Danny Champman

 

Sexscenerne i populærkulturen har indtil for nylig været ret tamme, og det vil podcasten Fangasm rette op på. I populære tv-serier og film får vi ofte kun lov til at se med før og efter selve akten, og indtil serier som Girls og Bridgerton var hovedpersonerne sjældent helt afklædte. Men hvordan ville det egentlig se ud, hvis vi fik lov til at se en sexscene med Jon Snow og Daenerys Targaryen? Hvad tænder de forskellige Marvel-superhelte på? Hvilke kinks har Harry Potter? Og hvordan er det at have sex i rummet, eller i Star Wars? I denne podcast beskrives de sex-scener, der ikke blev vist på tv, og resultatet er både underholdende og lummert, som showets mange fans vidner om.

Find podcasten her

Foto: PR

Podcast: ’Sextras’, Apple podcasts

Sextras lyder lidt som danske Fries before guys, men i Sextras diskuterer de to veninder – som navnet antyder – næsten udelukkende sex. I podcasten diskuterer de, hvordan man finder den type prævention eller kønsbehåring, der passer en aller-bedst, de deler historier om de pinlige sexeskapader, de selv og lytterne har haft, der er dybfølte samtaler om, hvordan begær, lyst og afvisning føles, og der er interviews med sexarbejdere og sexpositive aktivister. Det handler også lidt om dating og forhold, fra de monogame til de meget åbne slags, og om den psykologiske og emotionelle side af sex.

Find podcasten online her

Foto: PR
Læs ogå

20 podcasts du skal lytte til

De smukkeste kjoler og kreationer fra Paris couture-modeuge

Der har været gang i Paris’ brostenbelagte gader, hvor haute couture-modeugen siden den 3. juli har vist nogle af de vildeste, smukkeste og mest eksklusive kjoler og gevandter fra verdens førende modehuse til et hav af kendte mennesker.

Selvom kollektionerne er så eksklusive, at det er meget få mennesker, der har mulighed for og råd til at fingrene i dem, så har man jo lov til at drømme sig væk på en chiffonpolstret modesky. 

Skræddersyede detaljer, imponerende draperinger og broderier med flere tusind timers arbejde bag sig har prydet de mange catwalks, mens særligt den sorte farve har været en favorit hos flere modehuse sammen med toner af rød, turkis og blå.

Vi samler her op på nogle af de smukkeste kjoler og mest mindeværdige øjeblikke fra sæsonens haute couture-modeuge.

Læs ogå

Nicole Kidman, Dua Lipa og Emma Watson: Se alle stjernerne til modeugen i Paris

Schiaparelli
Modehuset Schiaperelli blev grundlagt i paris i 1927 af italienske Elsa Schiaparelli, og i dag er det designer Daniel Roseberry, der er husets kreative direktør.

Mærket er særligt kendt for sine smukke draperinger i eksklusive materialer, og denne sæson var ingen undtgaelse, hvor klassiske silhuetter og et blik mod svundne tider satte stemningen for kollektionen.

Huset har blandt andet klædt Lady Gaga på, da hun skulle optræde ved præsident Joe Bidens indsættelse, mens de også har stået for Adels garderobe til flere af sangerindes koncerter i forbindelse med hendes seneste album.

Foto: IMAXtree

Schiaparelli couture efterår/vinter 2022

Fendi Couture
Det italienske modehus med rødder helt tilbage til 1925, der blandt andet står bag den verdenskendte ‘Baguette’-taske, som Carrie gjorde berømt i ‘Sex And The City’, viste en underspillet couture-kollektion, der både bød på smukke jakkesæt i oversize silhuetter, gennemsigtige kjoler med blomstermotiver og glitrende detaljer.

Chefdesigner Kim Jones havde bundet det hele sammen med brune farver og en neutral farvepallette med toner som okker, karamel og hvid chokolade med små overraskelser som neongul, mørkeblå og sart lyserød.

Foto: IMAXtree

Fendi couture efterår/vinter 2022

Jean Paul Gaultier
Der var høje forventninger til kollektionen fra Jean Paul Gaultier. Det var nemlig tredje sæson, at den ikoniske designer overdrog chefstolen til en anden designer, der denne gang var Balmains Olivier Rousteing. Og den succesrige designer havde taget opgaven alvorligt ved at genskabe nogle af husets mest legendariske looks og silhuetter. 

Den velkendte parfumeflaske formet som en torso blev for eksempel vakt til live som et helt sæt, mens den stribede kjole med åben barm, som Madonna skabte kontrovers med i 1992, også fik en tur gennem tidsmaskinen. Det hele som én, stor hyldest til Jean Paul Gaultiers popkulturelle arv.

Foto: IMAXtree

Chanel Couture
Ingen fransk modeuge uden mastodonten Chanel, hvor designer Virginie Viard siden 2019 har siddet i spidsen for den kreative udvikling. Netop udviklingen er ikke altid at få øje på, når det franske modehus præsenterer ny kollektion.

Der viges sjældent fra det så velkendte DNA, der i særdeleshed består af husets signaturtekstil boucle. Men det hele ligger som bekendt i detaljerne, for flere af de indviklede og smukke mønstre, broderier og applikationer tager tusindvis af timer at skabe. Og så bød kollektionen også på friske silhuetter, der var lige til festgarderoben.

Foto: IMAXtree

Balenciaga
Har du scrollet gennem Instagram og TikTok for nylig, så har det været svært at komme uden om Balenciaga, der nok har været sæsonens mest omtalte couture show. Og det er ikke for ingenting – de havde nemlig flere kendte på catwalken, lancerede en helt særlig taske og skabte et show, som få havde set komme.

Hele seancen var nemlig en hyldest til gamle dages modeopvisninger, der foregik i saloner med en lille, udvalgt skare af kunder, og hvor de såkaldte mannequiner holdt numrene tydeligt fremme, så de hurtigt kunne bestilles af de modesultne gæster.

Derfor var det heller ikke tilfældigt, at flere af de smukke looks var inspireret af – eller direkte rekreationer af – kjoler fra Balenciagas massive arkiv fra 1950’erne og 1960’erne, hvor luksusmærket var kendt for en hel del andet end chunky sneakers og oversize denimjakker.

Foto: IMAXtree

Elie Saab
Kjoleskaberen og designeren Elie Saab, der oprindeligt kommer fra Libanon, er særligt kendt for sine ekstravagante kreationer til begivenheder, hvor der er en rød løber. Derfor har han klædt stjerner som blandt andre Emma Stone, Angelina Jolie, Catherine Zeta-Jones og Beyoncé på til de særlige begivenheder. 

Og det er til at forstå. For de smukke, veludførte kjoler funkler med perler, sten, fjer og broderier, der tilsammen skaber et overflødighedshorn af ekstravagance – men uden aldrig helt at krydse grænsen for for meget. Og det gælder også hans seneste kollektion til couture-modeugen.

Foto: IMAXtree
Læs ogå

Denne overraskende kendis-trio var at spotte på catwalken til Balenciagas haute couture-show

Fra A til Z: Alt om seksualitetens alfabet

Fra weekendkærester og onani til gåsehud og vanvid. Seksualitetens alfabet omfavner og beskriver alt det, det indebærer at være i kontakt med sine lyster og sine behov. Læs Joanne Billes essay ‘Love Letters’ her, og lad alfabetet guide dig til sengen.

Afholdenhed
Hvad med at prøve en måned uden sex, siger en velmenende veninde til én, så lærer du dig selv at kende. Og man mærker sin opdragelse stritte imod, ikke forstået som den, man har fået af sine forældre, eller jo, også den, men mest samfundets opdragelse, kulturens opdragelse, vores fælles opdragelse. Den, der har lært os, at det at have sex eller have muligheden for sex er lig med bekræftelse af én som menneske.

Behov
De sidder dybt derinde, under hættetrøjen eller den stramme kjole. I andre tilfælde skal man længere ind, grave en smule eller meget. Behovene er der, hvis man tør mærke dem, det ved jeg. Hvad skal man med sine behov, hvis man ikke kan, tør, vil ytre dem? Min mor sagde engang noget klogt til mig, det klogeste, nogen nogensinde har sagt til mig: Hvis du ikke siger, hvad du har brug for, er chancen for at få det mindre.

Cirkus
Det er, som om det fungerer igen. Den der maskine, eller hvad skal jeg kalde det, ikke en maskine, nogle forbindelser, der sættes sammen, det knitrer igen, det sitrer igen, cirkus er åben igen. Ikke meget, en lille gnist, som det hedder, forstå mig ret, jeg taler ikke om forelskelsens gnist, nej, det er ikke det, jeg forsøger at forklare dig, jeg vil ikke sige: Jeg er forelsket. Vi har set hinanden i 90 minutter, og jeg tror, han synes, jeg er lattermild. Jeg lo meget, nogle gange fordi jeg syntes, han var morsom. Andre gange mumlede han, og jeg spurgte kun få af gangene: Hvad siger du? Resten af tiden lo jeg bare, trillende perlelatter, du må gerne få mig latter. Du må gerne få mig, ikke for evigt, bare for en nat, så må du røre mig, kramme mig, knalde mig, alt det der jazz.

Dejlighed
Og så stod hun pludselig der med al sin dejlighed i sin gule kjole. Jeg undte hende den, dejligheden, jeg begærede den ligefrem. Tænk at tage en gul kjole på sådan en grå vinterdag, tænk at stå der ved baren og som det naturligste i verden bære den, en helt skriggul dejlighed. Først da han gik hen til hende og kyssede hende, forstod jeg, hvem hun var. Så svært det er at blive ved med at unde, når hun, som dejligheden tilhører, kysser på ham, hvis dejlighed engang var din. Mens de stod der ved baren og kyssede, vidste jeg, det skulle være dem for evigt. De forstærkede hinanden, de blev en dejlighedssymbiose, og jeg iagttog dem lidt stjålent, mærkede min kedelige sorte kjole om røven og maven. Hvis jeg havde lidt mere gult i mig, ville han så vælge mig frem for hende? Det var det, der tiltrak mig. Mit begær havde pludselig ingen retning længere eller rettere: Det var rettet mod dem begge og det, de besad.

Efterskælv
Vi kan sige alt til hinanden lige efter en fælles orgasme. Normalt er vores samtaler høflige, søgende, afventende, den slags ting, men i efterskælvet kan det hele lade sig gøre. Jeg husker, hvordan en mand på 46 engang sagde til mig, efter at vi havde knaldet, at han savnede sin mor meget intenst lige der. Hun levede stadig, moren, det var bare nogle uger siden, de sidst havde set hinanden, og jeg tog ham i hånden.

Forkert
Jeg har brugt så meget af mit liv på at føle mig forkert. For liderlig, for tør, for tyk, for højrøstet, for meget mig, for meget i det hele taget. Har du det på samme måde? Løsningen på det er ikke ligetil, det er en kamp, der skal kæmpes hver evig eneste dag, selv når det styrtregner, og bussen er forsinket, og dit vigtigste våben i den kamp starter pudsigt nok også med F. Løsningen er feminisme.

Om Johanne Bille

Johanne Bille (f. 1993) er forfatter og medstifter af forlaget Harpyie. Hun debuterede i 2015 med romanen ’Tænk nu hvis’ og udkom derefter med ’Elastik’. Senest har hun høstet stor anmelderros for ’Når mænd forlader mig’.

Gåsehud
Den lyver aldrig.

Halvt
Kun 65 % af alle kvinder får en orgasme, hver gang eller næsten hver gang de har sex med en mand. Orgasmekløften er mellem os som et krater, den er som helvedesgabet i ’Ronja Røverdatter’. Jeg har stået så ofte og set længselsfuldt over på den anden side, set, hvordan han har vredet og ormet sig, åbnet munden og himlet med øjnene for så at vende sig om på siden og snorke ufortrødent. Lidt mere til højre, lidt langsommere, lidt hurtigere, kan vi prøve igen. Hver gang instruktioner gives nænsomt, tålmodigt, mindskes gabet, hver gang der lyttes, opmærksomt, bliver der kortere og kortere mellem os. Plan B: Fiks det selv, og støn så højlydt, at han vågner. Så kan han i hvert fald se, hvad han går glip af, nu han nægter at springe over kløften.

Ild
Og så er der nogle gange, hvor kløften overvindes, hvor orgasmerne kommer rullende simultant, og det gnistrer mellem os, det brænder mellem os, vi er det samme menneske og samtidig i hver vores lyst. Jeg forfølger ilden, er afhængig af den, måske ender jeg som Ikaros, eller også er jeg lykkelig.

Jagt
Idéen om det seksuelle som en jagt bestående af en jæger og et bytte. Nogen skal overtales, nogen skal hales ind. Den ligger i sproget, idéen, fik du nogen på krogen i går, hun var en god fangst. Drømmen om et andet sprog, hvor ingen er jæger, og ingen er bytte, eller hvor man kan være begge dele. På én gang afventende og udfarende. Vi danser mellem roller, vi ved ikke, hvor det ender.

Kærlighed
K for knald, k for katastrofe, k for kedsomhed, k for klitoris. Nogle gange. Men altid K for kærlighed, den store og den brutale, den lette og den flygtige, den, der kom og gik igen, den, der blev ved. Det hele tæller, saml kærligheden i dine hænder, hold den ganske varsomt, ganske blidt. Kvæl den ikke, tab den ikke, værdsæt den, når den lever, og slip den, når den dør. Sorg er prisen for kærlighed, sagde en præst til mig, og jeg sørger, fordi jeg elskede, og jeg elsker, at jeg sørger.

Liderlighed
Bedst at forsvinde ind i om fredagen, værst at udstå om søndagen.

Men
Jeg vil dig gerne, men ikke lige nu, men ikke på den her måde, men ikke bagfra, men ikke uden øjenkontakt, men ikke uden at du bliver og sover. Jeg lever for mine men’er, for mine forbehold, øver mig i at hilse dem velkommen som en brise, der skubber skibet på rette kurs.

Nej
Lad os tale om nej’et som andet end et ord, lad os lære hinanden, at en krop kan sige nej ganske lydløst, lad os lære hinanden, at de nej’er, der sidder fast i halsen, også har værdi, lad os lære hinanden, at det usagte også kan være en afvisning. Når først du lytter efter med hele kroppen, er du sjældent i tvivl.

Onani
Også kaldet selvforkælelse.

Pas på
Vi siger det til pigerne, inden de går i byen. Min far sagde det også til mig, når jeg stod foran ham i den lårkorte nederdel, med det puffede, føntørrede hår, klar til at tage af sted. Kohl om øjnene. Pas nu på dig selv, sagde han og så på mig med et rynket bryn, men egentlig er det ikke det, det handler om. Det handler om at passe på hinanden.

Queer
Ikke det skæve og ikke det underlige, ikke det stridende mod gængse normer, ikke det aparte. Det queer er det bløde og samtidig kantede, det prismeagtigt glitrende og fløjsagtigt sorte. Det queer er det, der kan rumme det hele.  

Revolution
Vil du være med?

Spilleregler
Du må først skrive efter to dage, du må ikke svare efter klokken 22, du må ikke kræve noget, du må ikke være i vejen, du må ikke være for tilgængelig, du må ikke, du må ikke. Jeg vil ikke have flere regler, jeg vil have bedre regler, jeg vil have samtykkelov gange 100, jeg vil have seksualundervisning om grænser, jeg vil have regler, der ikke handler om at narre hinanden, men om at passe på hinanden.

Tempo
Han tog min hånd, og det gik for stærkt. Han kyssede mig, og nu kan det ikke gå hurtigt nok.

Uvidenhed
Muligvis roden til alt ondt. I hvert fald til dårlig sex.

Vanvid
Bær dit vanvid med stolthed, både det monumentale og permanente. Vid, at her, lige her hos mig, er det velkommen. Der er en frisættelse i vanviddet, i at være for meget, i at være godt gammeldags skør. Jeg kan rumme dit vanvid, det lover jeg dig, kan du rumme mit?

Weekendkærester
Mænd, der kun vil ses om fredagen efter midnat, mænd, der ikke vil blive og sove, men som lister ud klokken 5. Er de bange for dagslyset, for at blive set eller bare bange for at blive? Du fortjener bedre end det, jeg siger det til mine veninder, men det er ikke alt, man kan sige til andre, som man evner at sige til sig selv. Vi er weekendkærester, mig og disse mænd, de skiftes til at komme og gå, og nogle gange nyder jeg det, andre gange gør jeg ikke. Sidste fredag skulle vi mødes på en bar. Han blev ved med at skrive, at han var der om en halv time. Jeg gav ham en halv igen og igen, indtil baren lukkede. Først klokken 4 ringede det på min dør, og jeg knaldede ham hektisk, vel vidende at han skulle gå lige om lidt, klokken nærmede sig 5, og så ville han gå, forsvinde ned ad trappen uden at se sig tilbage, forsvinde med sine hævede læber og slappe lem, og jeg ville stå der i gangen og love mig selv, at næste weekend skulle være anderledes, og alligevel ende med at gøre præcis det samme igen.

X
Jeg kalder ham min X, skriver om ham som min X, i mine tanker er han bare det, et stort X. Vi tog til koncert i går, vi stod helt tæt oppe på balkonen og så ned på musikeren, og havde han ikke været min X, havde jeg sagt til ham, at jeg syntes, musikeren var lækker. Men han er min X, eksmand endda, og derfor sagde jeg det ikke. Da det sidste nummer begyndte, lagde han en hånd om min nakke og nussede mig, bevægede hånden derfra og ned langs ryggen, og jeg lænede mig ind mod ham, tog imod. Vi stod sådan i en slags halv omfavnelse, mig mod hans skulder og ham med sin hånd på min ryg, og jeg vidste, at vi havde noget, ingen andre har. X-faktoren er vores, uanset hvor mange mennesker vi knalder, uanset hvor lækre vi synes forsangere er, så var det engang os to, og visheden derom sidder som et kryds i mig.

Yndig
Du ser så yndig ud, sikke yndig du er, er du en yndig lille pige? Jeg hørte det igen og igen som barn, det sidder i mig som et ekko, og nu vil jeg tage yndigheden tilbage, jeg vil være yndig med mine hår på benene, med min dobbelthage, med min delle på maven. Yndigheden er min og også din, hvis du tør lade den være det.

Zoom
Engang sagde en redaktør til mig, at man ikke kunne se et søvnkorn falde fra en øjenvippe, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at han aldrig havde været forelsket. Den forelskede kan zoome, den forelskede ser som ingen anden og er samtidig blind. Jeg ser en lille spytperle lande på hans hånd, jeg ser et usynligt vindpust rykke på hans pandehår, jeg ser hele verden i hans øjne.

Blåt hår, sandaler og en svensker på Mallorca: Ugens udvalgte med Kim Grenaa

10

Der er sjovest i bunden.
Selvom jeg snart fylder 50, vil jeg stadig gerne have det lidt sjovt med moden. Jeg er vild med skøre sko og sandaler, som kan give et twist til et ellers klassisk outfit, og som en lynafleder befinder de sig helt nede i bunden af looket, langt væk fra det rynkede ansigt. Jeg er på vej ned i Prada efter de her Yves Klein-blå plastic fantastic skabninger.
Sko, Prada, 4.800 kr. 

11

Hvor skal vi sove i nat?
I alle de år jeg er kommet i Stockholm, har jeg altid boet på Hotel Nobis, og sidste sommer åbnede det svenske designhotel en lille smuk perle af et hotel på min yndlings Ø Mallorca i byen Palma. Jeg glæder mig til et ophold der i august efter den københavnske modeuge. Det allerbedste er, at hotellet er hundevenligt, så min lille egernfarvede puddel, Hjalmer, skal selvfølgelig med på ferie.

Skal jeg have blåt hår denne sommer?
I 90’erne havde jeg alle farver hår. For at opnå det helt rigtige resultat skal håret først afbleges helt hvidt (en meget hård proces for både hår og hovedbund) En af gangene, hvor jeg skiftede fra pink til sølv, blev min frisør pludselig meget stille, mens hun vaskede mit hår… Det var simpelhen blevet “skyllet” af ved roden. Jeg tog det ret roligt og kalder det en kemisk klipning.

12

Design, der fortjener at komme på museum.
Efter lang tids renovering er Designmuseum Danmark i Bredgade i København netop genåbnet. Jeg glæder mig til at se udstillingen og renoveringen af de smukke lokaler – og endnu mere den fantastiske gårdhave, hvor jeg selv tidligere har afholdt modeshows, fester og foredrag. 
 

13

Godt forberedt er ikke en skam.
Jeg forbereder altid outfits inden jeg tager ud at rejse, så jeg sikker på at alt passer sammen, og at fx sko/sandaler og andre accessories kan bruges flere gange i forskellige kombinationer. Det sparer plads i kufferten, og så ved jeg, hvad jeg skal have på hver dag, så jeg kan komme hurtigt ud at opleve… Desuden elsker jeg at stå i lufthavnen med min lille trolley, og alle min rejseledsagere skal tjekke deres kummefryser-størrelse kæmpekufferter ind.
Kuffert, Goyard

Læs ogå

Ugens udvalgte med Sidsel Alling

Shoppegalleri: 8 bud på sæsonens mest populære bukser

Cargobukser er her, der og alle vegne i gadebilledet, og de cool bukser er da også den perfekte tilføjelse til din sommergarderobe.

Lad dem hænge på hoften og kombiner dem med alt fra en badedragt til en lille kort jakke a la franske Celine, eller gå all in på et afslappet look med et par klipklappere til. Bukserne kan også sagtens gå til en aften i byen, hvis du tilføjer en høj hæl.

 

14
Foto: PR frankie shop bukser

Frankie Shop, 1.625 kr.

15
Foto: PR ganni bukser

Ganni, 1.900 kr.

16
Foto: PR carhartt bukser

Carhartt, 800 kr.

17
Foto: PR h&m bukser

H&M, 250 kr.

18
Foto: PR saks potts bukser

Saks Potts, 2.620 kr.

19
Foto: PR h2o fagerholt bukser

H2OFagerholt, 1.800 kr.

20
Foto: PR weekday bukser

Weekday, 480 kr.

21
Foto: PR off white bukser

Off-White, 7.225 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 10 flotte bh-toppe

Mathilde Gøhler debuterer nyt look i Saks Potts-kampagne

Der er gang i forvandlingerne blandt de kendte for tiden. Senest har Kim Kardashian overrasket med et nyt look i sin nye kampagne, og nu er makeover-feberen rykket over atlanten.

I en ny kampagne for det danske brand Saks Potts, der fik store roser med vejen af ELLEs chefredaktør ovenpå deres show under Københavns modeuge tidligere i år, er det model Mathilde Gøhler, der pryder billederne.

Det er dog ikke helt til at se ved første øjekast, for på billederne af modellen og den populære influencer har hun skiftet sit mørke hår ud med lange, blonde lokker. 

Foto: PR
Foto: PR

Kampagnen for det populære mærke, som designerne Cathrine Saks og Barbara Potts står bag, er skudt i forbindelse med mærkets pre fall 2022-kollektion, der kan shoppes nu.

Udover det lange lyse hår, så er Mathilde Gøhler derfor iført den nye kollektion, der blandt andet består af 90’er-inspireret slangeprint, ruskindsjakker og chiffonbluser.

Foto: PR
Foto: PR

Noget tyder dog på, at du ikke skal vænne dig til at se modellen, der ellers er kendt for sit smukke, karamelfarvede hår, med det lyse hår.

For håret er efter alt dømme en paryk, der kun er brugt i forbindelse med kampagnen. Men det kan jo være, at Mathilde Gøhler har fået inspiration til et mere permanent nyt look på sigt. 

 

Læs ogå

Kim Kardashian er ikke til at kende i ny SKIMS-kampagne

Se North West genbruge Kanyes gamle tøj i Paris

Genbrug er guld.

Både når det gælder gode vintagefund i vintageforretninger, men også i ens forældres eller families gemmer, hvis garderober ofte kan gemme på nogle helt særlige fund, der fortjener en moderne renæssance.

Det er vi ikke de eneste, der synes. Couture-modeugen i Paris har tiltrukket et væld af kendte stjerner, hvor realitystjernen og iværksætteren Kim Kardashian selvfølgelig var med – ikke bare som gæst, men også som catwalk-model. Med sig havde hun blandt andre sin og Kanye Wests ældste datter, North West.

Og selvom mor Kim som vanligt har taget meget af opmærksomheden på den franske modetur, så har den 9-årige alligevel stjålet rampelyset flere gange med sin nonchalante attitude og allerede veludførte stil.

For da hun og Kim Kardashian skulle til Jean Paul Gaultier-showet, var North West hoppet i en særlig jakke.

Foto: Ritzau Scanpix

Den blå varsity-jakke er nemlig fra hendes fars, Kanye Wests, gamle garderobe, og som den kontroversielle rapper sidst bar til American Music Awards i 2008.

Den to-farvede jakke med røde detaljer er fra brandet Pastelle, som Kanye West selv stod bag som hans første spring ind i modeverden. Og selvom brandet hurtigt opnåede kultstatus blandt streetwear-fans, blev det aldrig officielt lanceret. 

Med matchende solbriller, lange fletninger og oversize Crocs  selvfølgelig fra skomærkets Balenciaga-samarbejde har North West altså genoplivet jakken og gjort den til sin egen.

Om det er med hjælp fra sin stilfulde mor, er ikke til at sige. Men med Kim Kardashians overvældende garderobe-arkiv in mente, har hun nok haft en finger med i spillet.

Foto: Ritzau Scanpix

North West er dog langt fra det eneste barn af en kendis, der for nyligt har gransket sine forældres garderobe i jagt på gemte skatte og unikke fund.

Blandt andre har model Heidi Klums datter, Leni Klum, genbrugt en af sin mors kjoler, mens også den norske prinsesse Ingrid Alexandra bar sin mors, kronprinsesse Mette-Marits, gallakjole fra 2001 på sit seneste officielle portræt. 

Læs ogå

Heidi Klums datter genbruger sin mors kjole fra 90’erne