Celebrity style

Den norske prinsesse Ingrid Alexandra genbruger sin mors 20 år gamle kjole

- 21/06/2022

Prinsesse Ingrid Alexandra bærer en smuk gallakjole, som kronprinsesse Mette-Marit bar for første gang for over 20 år siden.

Denne artikel blev første gang bragt på Billedbladet

Fredag udsendte det norske kongehus nye portrætbilleder af prinsesse Ingrid Alexandra i anledning af fejringen af hendes 18-års fødselsdag.

Her kan man for første gang se et billede af den unge prinsesse med diadem og ordener. På billedet bærer prinsesse Ingrid Alexandra desuden en smuk mørkeblå gallakjole.

Men kjolen er ikke ny, for det er faktisk mange år siden, at den blev båret første gang. 

Foto: Ida Bjørvik, Det kongelige hoff

Kronprinsesse Mette-Marit bar nemlig den smukke blå kjole tilbage i maj 2001 til en af sine første kongelige fester som kronprins Haakons forlovede.

Her var Storbritanniens dronning Elizabeth nemlig på statsbesøg i Norge, hvor dronningen for første gang fik mulighed for at hilse på Norges kommende kronprinsesse.

Foto: Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mette-Marit bar også den smukke blå kjole på officielle portrætter i 2003 – og nu i 2022 gør hendes datter, prinsesse Ingrid Alexandra, så det samme.

Læs ogå

Heidi Klums datter genbruger sin mors kjole fra 90’erne