Dansk designer nomineret til prestigefyldt modepris

Selvom dansk mode i den grad er blevet internationalt anerkendt for sin originalitet og kvalitet, er det alligevel stort, når en dansk designer eller et dansk brand får anerkendelse udenlands for sit arbejde.

Det er netop nu tilfældet ved årets International Woolmark Prize, der siden 1950’erne har været en af verdens mest prestigefyldte modepriser skabt af australske The Woolmark Company for at støtte unge designtalenter.

Her er finalisterne netop blevet offentliggjort, og for første gang siden 2014 er der en dansker iblandt de otte nominerede  nemlig A. Roege Hove, der har gjort sig bemærket med sine innovative og artistiske strikdesigns.

I den anledning fangede vi designer Amalie Roege Hove til en snak om, hvad det betyder at blive nomineret og hvilket råd hun vil give til andre aspirerende designere.

Hvordan det var at blive nomineret til International Woolmark Prize 2023? 
“Meget overvældende!”

 Hvad er det vigtigste, du har lært, siden du startede dit brand i 2019? 
“At prioritere, og vigtigheden i at have gode mennesker omkring mig!”

Foto: Copenhagen Fashion Week

A. Roege Hove SS23.

Højdepunktet i din karriere indtil videre? 
“Der var helt sikkert meget særligt, da vi afholdt vores allerførste show.”

Hvad ville du sige til dit yngre selv og andre yngre kvinder, der drømmer om at starte eget modebrand? 
“Tag det roligt – stol på dig selv og vid, at du arbejder med noget, du virkelig elsker.” 

Hvad ville det betyde for dig at vinde prisen? 
“Det ville være fuldstændig sindsygt – det er jo en kæmpe ære at være nomineret og blive anerkendt for det vi laver, så det at vinde ville betyde enormt meget for mig og brandet.”

Sidst et dansk brand var på listen, var det brandet Tonsure.

To ud af de otte finalister kan være heldige at vinde enten hovedprisen og dermed 200.000 australske dollars, svarende til godt og vel en million danske kroner, eller ‘The Karl Lagerfeld Award’ på godt og vel 100.000 australske dollars, som rundt regnet er omkring en halv million danske kroner.

Blandt tidligere vindere af prisen har været nogle af verdens mest kendte designeren som blandt andre Ralph Lauren i 1992, Karl Lagerfeld i 1954 og Yves Saint Laurent i 1953.

Læs ogå

Kristian Hindø-Lings anmelder: A. Roege Hoves næste kollektion bliver forbudt på Instagram

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

1
Foto: PR UGG støvler

Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle tilbage til bamsestøvlen, men nu er de klikket hjem, og jeg glæder mig til en vinter med varme fødder.

Støvler, Ugg, 1.340 kr.

2
Foto: PR the Garment strik

Strik, The Garment, 2.010 kr.

3
Foto: PR levis jeans

Jeg har længe flirtet med de løse jeans, som jeg synes giver en flot silhuet.

Jeans, Levis, 900 kr.

4
Foto: PR little liffner taske

Taske, Little Liffner, 2.940 kr.

5
Foto: PR birgitte herskind top

Lingeri-tendensen fortsætter ind i den nye sæson, og jeg vil bruge toppen til vinterens fester under en oversize blazer. 

Top, Birgitte Herskind, 1.000 kr.

6
Foto: PR arket skjorte

Skjorte, Arket, 490 kr.

7
Foto: PR lie studio øreringe

Giv din chunky hverdagsskjorte et elegant touch med et par markante øreringe.

Øreringe, Lié Studio, 1.800 kr.

8
Foto: PR asics sneakers

Sneakers, Asics, 850 kr.

9
Foto: PR toteme frakke

Jeg drømmer om at investere i en smuk frakke fra Totême, som jeg kan glæde mig over at finde frem sæson efter sæson.

Jakke, Totême, 6.000 kr.

10
Foto: PR cos hue

Cashmere hue, Cos, 580 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: Sæsonens bedste huer, halstørklæder og vanter

Margot Robbie cementerer sin nye Bottega-æra med bukser, der er en optisk illusion

Modeguderne har endelig lyttet og sat den billedskønne Margot Robbie fri af sin kontrakt med det franske modehus Chanel.

Siden 2018, altså i knap fem år, har den australske Barbie-skuespiller været bundet af en aftale med Chanel, der gjorde, at Robbie på den røde løber har været svøbt i lag-på-lag flæser, blomster, matrosstriber, bronzeknapper og des lige udelukkende fra Chanel. 

Stylingen har i årevis fået Margots fans til at hyle og beklage sig, og de har sågar opfordret skuespilleren til at fyre sin stylist, Kate Young, blot for at slippe ud af kontrakten.

Men nu synes Chanel-sløjfen at være blevet løsnet.

Til weekendens Governors Awards 2022 ankom Robbie til den røde løber i en ultra-elegant og meget enkel gudinde-inspireret Bottega Veneta-kjole i krokodillefarvet silke. Kjolen var asymmetrisk over brystet, og de skrå snit gik igen over kjolens liv, hvor den delte sig over taljen og blot var hæftet med et diskret gyldent spænde i form af Bottegas symbolske knude, før underdelen faldt smalt hele vejen ned til gulvet.

Styling var i øvrigt holdt til et absolut minimum – modsat under Chanel-regimet, hvor Robbie ofte led under vildt boheme-hår – med diskret, gylden makeup, glat 90’er-hår og tunge hoops fra Bottega Veneta. Æstetisk. Simpelt. Godt.

Foto: Ritzau/Scanpix

Og noget tyder altså på, at Margot Robbies ’Bottega-æra’ er kommet for at blive.

Den 16. november 2022 blev skuespilleren nemlig spottet i et chikt og enkelt ’off-duty’ ensemble bestående af blazer, hvid tanktop, guldkæde, en mosgrøn ’Cassette-bag’ og jeans – alt fra Bottega Venetas SS23-kollektion.

Foto: Ritzau/Scanpix

Men lad os zoome ind på de såkaldte jeans, for de er ikke umiddelbart, hvad de giver sig ud for at være.

Det, der ligner denim, er nemlig pertentligt indfarvet læder, der er skabt til at give illusionen af et par forvaskede, brugte jeans. Med disse jeans har Bottega Venetas nye chefdesigner Matthieu Blazy, som viste de bedrageriske bukser første gang til sin AW22-debutkollektion, forlænget det italienske luksushus’ læderarv og genfortolket husets luksuriøse take på afslappet skrædderkunst.

Bukserne optrådte også på Bottega Venetas SS23-kollektion, hvor de, båret af supermodellen Kate Moss, var stylet med en skovmandsskjorte, der sjovt nok heller ikke var skabt i det klassiske flannel-materiale, til trods for skjortens fluffy-udseende overflade, men også var et stykke læder-illusionskunst.

Foto: Ritzau/Scanpix

Optiske illusioner til side, så er Margot Robbies to seneste looks fra Bottega Veneta netop det, vi ønsker at se mere af fra Robbie Margots (og stylist Kate Youngs) side.

For i al sin enkelhed, så fungerer de noget så fint på den smukke skuespiller, der ikke har brug for eksorbitante mængde blonder og blomster for at stråle.

Læs ogå

Katie Holmes omfavner det våde vejr med sæsonens populære ’ugly shoes’

Her er TikTok-negletrenden, der er som skabt til det kolde vejr

Du kender slugging som hudplejetrenden, hvor man om aftenen lægger et tykt lag fedtet creme i ansigtet, f.eks. vaseline, for at holde på hudens fugt. Men slugging kan med fordel også bruges andre steder end ansigtet, nemlig på negle og neglebånd.

Med de faldende temperaturer, slud og sne kunne timingen til trenden heller ikke være bedre til hårdt prøvede negle og knastørre neglebånd, for nail slugging styrker nemlig negle og plejer neglebåndene.  

Fremgangsmåden er nem, og du har måske allerede alle produkterne på hylden derhjemme.

Du skal bruge en scrub, en negleolie, en balm og også gerne et par bomuldshandsker, så du undgår at smitte af på dit sengetøj.

Først eksfolierer du negle og neglebånd let. Så smører du dem grundigt ind i negleolie og afslutter så med at massere den fedtede creme godt ind.

Har du ikke lige produkterne på hylden derhjemme, har vi samlet inspiration til, hvad du kan gå efter herunder. 

11
Foto: PR L:A Bruket

'246 Restorative Algae Hand Peeling', L:A Bruket, 120 g, 300 kr.

12
Foto: PR Kure Bazaar

'Rose Infusion Nail Oil', Kure Bazaar, 10 ml, 295 kr. 

13
Foto: PR Dermaknowlogy

'MD01 Lipid Balm', Dermaknowlogy, 75 ml, 90 kr.

Læs ogå

Eksperten guider: Sådan laver du selv de flotteste negle

Lindsay Lohans søster overrasker med sin stil: Men hvem er hun?

Efternavnet Lohan forbinder du højest sandsynligt med skuespilleren Lindsay Lohan, der i år gør sit comeback med julefilmen ‘Falling for Christmas’ på Netflix.

I forbindelse med premieren på den nye film, som er den første, Lindsay Lohan er med i som hovedrolle i mere end ti år, har skuespilleren været på en stor presse-tour i hjemlandet USA med både premierer og talkshows.

Har du set billederne fra turen, har du mange gange kunne spotte ‘Mean Girls’-stjernen med et fast greb i hånden på en kvinde, der konstant har været ved hendes side. Og det er lillesøster Aliana Lohan, også kendt som bare Ali.

Foto: Ritzau Scanpix

Sammen med søster Lindsay Lohan efter 'The Drew Berrymore Show'.

Selvom det i den grad har været Lindsay Lohan, der har været i centrum, så har vi ikke kunne få øjnene fra Aliana Lohan, der ellers har overladt store dele af rampelyset til storesøster. For det er ikke kun Lindsay Lohans nyfundne stil, der har overrasket, men ligeså meget Ali Lohans øjensynlige talent for sin garderobe.  

Men hvorfor er hun med som sin søsters kompagnon på presseturen? 

Foto: Ritzau Scanpix

Ali Lohan med sin mor Dina Lohan i New York.

Udover at have en lille rolle i ‘Falling For Christmas’-filmen, hvor hun spiller stylistassistenten Bianca, så er det også Ali, der har skrevet og indspillet sangen ‘Without You’ til filmens soundtrack.

Det er ikke første gang, hun har været at se på skærmen. Hun har både været med i ‘Forældrefælden’ og været at se i storesøsters reality-program ‘Lindsay Lohans Bech Club’. Samtidig har hun udgivet flere singler og et julealbum  dog ikke med nævneværdig kommerciel succes. 

Hun har dog haft succes med sin stil, der hurtigt har vist sig at være en kraftpræstation af enkle snit og klassiske silhuetter, der til presseturen har fået følgeskab af en page-frisure, som for tiden gør sin retur i modebilledet.

Foto: Ritzau Scanpix

I kjole fra Versace til premieren på 'Falling for Christmas'.

Tilbage i 2019 så vi også et glimt af Ali og hendes stil, da hun sammen med storesøster Lindsay overværede Saint Laurents FW20-show i Paris, hvor hun var iført en sort, plisseret kjole og en skarpskåret, sort frakke.

En stilretning, som hun altså har holdt fast i under presseturen, hvor særligt hendes hvide look under besøget til talkshowet ‘The Drew Berrymore Show’ cementerede hendes fortsatte sans for enkel, men effektfuld stil.

Foto: Ritzau Scanpix

Ali og Lohan til Saint Laurent FW19.

Om hun har fået en hjælpende hånd af Lindsay Lohans stjerne-stylist Law Roach, kunne man godt være forfalden til at tro. Men det gør det bare endnu mere interessant at se, hvad hendes næste stiltræk bliver fremover.

Læs ogå

Lindsay Lohan er tilbage – og hendes nye stil markerer hendes comeback

Med dette geniale trick kan du bruge dine Ugg-støvler i regn og sne – uden at de bliver våde

Det er vådt og koldt og alt, du har lyst til er at futte rundt i lune, bløde bamsesko. Men ak, alle der ejer et par Ugg-støvler ved, at vådt vejr og pelsede støvler er et mismatch af dimensioner.

For nok er de varme, men hyggen dør hurtigt, når lammeskindet omkring tæerne bliver gennemvædet med kontakt med den første regndråbe.

Og så ender den lykkelige fortælling om sko, der er bløde som en sky og lune som en vintervarm kamin, når de ikke dur til gedigent dansk vintervejr, der i sin grundform er vådere end vådt. Men Ugg-guderne har endelig hørt vores bøn om vandfaste bamsestøvler, hvor 00’er-æstetik og vamsede-vibes stadig er intakt.

Løsningen er noget så simpelt som en gummi-form, der er skabt af Ugg til den klassiske Ugg-støvle.

Gummiformen, der i sig selv ligner en ballerina-sko, fungerer såre simpelt som en regnfrakke, du sætter udenom Ugg-støvlens nederste del, og så kan man – uden at mærke anden forskel end tørre tær – gå ufortrødent ud i alt fra regn til slud.

Den geniale tilføjelse til skogarderoben hedder ‘Ugg Boot Guard’ og koster blot 320 kr., hvilket jo er et fund til fordel for tørre fødder. Den kan købes i tre farver – sort, beige og hvid – og passer derfor som hose over fod til dine Ugg-støvler, uanset støvlefarve.

Og sneakers-entusiasterne har desuden testet dem over sneakers, hvor de vandfaste futter også fungerer.

14
Foto: PR
Læs ogå

Der er en helt ny UGG-støvle i byen – og Bella Hadid er allerede fan

Katie Holmes omfavner det våde vejr med sæsonens populære ’ugly shoes’

Katie Holmes er altid garant for et godt efterårslook; fra hendes eksorbitante denim-garderobe, der gang på gang får os til at sukke efter endnu et par til samlingen, til hendes behørige (og misundelsesværdige) bestand af items fra Khaite og de mange, uundværlige frakker i klassiske snit, der løfter ethvert efterårslook op til et chikt niveau.

Katie Homes kan med andre ord finde ud af at fylde sin garderobe op med tidløse, brugbare hverdagselementer, der fungerer fuldkomment uafhængigt af trends og modeluner.  

Og nu, hvor vejret er skiftet og det for alvor er blevet vinter med stort ’V’, viser Katie Holmes endnu engang, hvordan det helt rigtige hyggelook skal skrues sammen, så det er lige dele chikt og komfortabelt.

På en af de køligere dage i det lunefulde New Yorker-efterår gik ’Dawsons Creek’-stjernen all-in på blød komfort; fra det lækre cremefarvede striksæt fra Aerie over en skovmandsskjorte til sæsonens mest populære ’ugly-shoes’, nemlig Birkenstock’s mules, der også tæller fans som Kendall Jenner og Kaia Gerber.

Og ja, selvom det er en ’modesko’, så er det nok ikke trenden, der driver værket for Holmes, der i årevis nærmest egenhændigt har båret Birkenstock-trenden og været uofficielt ansigt for det fodformede mærkes ikoniske ’Arizona’-sandal. Derfor er det kun en naturlig forlængelse at se hende i den halv-lukkede model, nu hvor temperaturerne falder.  

Så uanset hvor (u)smart man måtte finde fodtøjet, så kan vi ikke fornægte, at de i kombination med den lækre, råhvide top-til-tå strik og rulamstasken udsender de helt rigtige ’cosy vibes’ op til vores årlige vinterhi.

Dermed sagt: Vi er klar til at gå hele vejen til nytår klædt blødt og behageligt a la Katie Holmes – og vi lader også op til et gensyn med skovmandsskjorten, som vi spår, bliver en uundgåelig ’casual’ trend næste år, efter at Kate Moss havde en lignende model på til Bottega Venetas SS23-show.

Foto: Imaxtree

Kate Moss på catwalken for Bottega Veneta SS23.

Læs ogå

Lindsay Lohan er tilbage – og hendes nye stil markerer hendes comeback

Governors Awards 2022: Aftenens 15 smukkeste kjoler på de røde løber

Lige så snart vintermørket begynder at indfinde sig, tændes de funklende lys, der kaster glans på stjernerne, som betræder den ene røde løber efter den anden til alle sæsonens awards shows. Og sikken et brag gallasæsonen blev skudt ind med til det 13. årlige Governors Awards.

Ceremonien bliver afholdt af Academy of Motion Picture Arts and Sciences og hædrer nøje udvalgte ‘lifetime-achievement’-vindere (Michael J. Douglas blev i år hædret for sit humanitære arbejde, som han har foretaget med sin Parkinsons-diagnose), som udpeges af akademiets bestyrelse af guvernører.

Og den slags, ja det tiltrækker selvfølgelig nogle af de største og ikke mindst mest aktuelle navne i Hollywood; fra ’Elvis’-aktuelle Austin Butler, der osede moderne sex appeal med opknappet skjorte og sovekammerhår, til Margot Robbie, som havde lagt ’Barbiecore’-stilen på hylden til fordel for et sofistikeret todelt Bottega Veneta sæt i mosgrøn silke.

I galleriet nedenfor har vi samlet de 15 bedste kjoler fra Governors Awards 2022 – fra Ana de Armasi fortryllende Louis Vuitton til Taylor Russell i formidabel Schiaparelli Couture.

Læs ogå

Dua Lipa, Margot Robbie og Jessica Chastain: Her er de flotteste looks på den røde løber i november

American Music Awards 2022: De flotteste looks på den røde løber

Awardshow-sæsonen er for alvor over os og søndag den 20. november, var stjernerne atter samlet igen. 

Denne gang i Los Angeles til American Music Awards 2022.

Aftenens awardshow bød på priser, en masse musik og ikke mindst vilde looks – alt fra Taylor Swift jumpsuit i guldtil Kelly Rowlands kjole i dyreprint. 

Vi har samlet alle kendisserne fra den røde løber nedenfor. 

Foto: Mega

Bebe Rexha

Foto: Mega

Bebe Rexha

Foto: Mega

Gayle

Foto: Mega

Tinashe

Foto: Mega

Becky G

Foto: Mega

Dove Cameron

Foto: Mega

Taylor Swift

Foto: Mega

Anitta

Foto: Mega

Sabrina Carpenter

Foto: Mega

Latto

Foto: Mega

Kim Petras

Foto: Mega

Ellie Goulding

Foto: Mega

Kelly Rowland

Foto: Mega

Lauren Jauregui

Foto: Mega

Meghan Trainor

Foto: Mega

Machine Gun Kelly

Læs ogå

Dua Lipa, Margot Robbie og Jessica Chastain: Her er de flotteste looks på den røde løber i november

15 kendte døtre og mødre der ligner hinanden

Vi har samlet 15 kendte mødre og døtre, hvor der ikke på nogen måde hersker tvivl om, at de er i familie. 

På trods af aldersforskellen, kan det nogle gange stadig godt være svært at skelne, hvem der er mor, og hvem der er datter. 

Det har altid været kendt, at ligheden mellem Miley Cyrus og hendes mor. Tish Cyrus har været slående, og det nyeste billede sætter en endnu tykkere streg under ligheden – her endda med matchende toppe ovenikøbet.

En anden kendt mor-datter duo er Reese Witherspoon og hendes 22-årige datter, Ava Phillippe, som ligner hinanden som to dråber vand. 

Se med i galleriet, hvor du kan se alle de kendte mødre og døtre, der ligner hinanden.

Læs ogå

Se 18 kendte fædre og sønner da de var på samme alder

Høje støvler og merinould: Ugens bedste fund på budget

15

Pyjamasskjorte, Arket, 490 kr.

16

Pyjamasbukser, Arket, 490 kr.

17

Top i merinould, H&M, 349 kr.

18

Nederdel, Weekday, 490 kr.

19

Taske, Cos, 790 kr.

20

Low waist-jeans, & Other Stories, 695 kr.

21

Dunjakke, Uniqlo, 999 kr.

22

Højtskaftede støvler, Zara, 1.099 kr.

23

Tæppe, Monki, 400 kr.

24

Halskæde, Urban Outfitters, 185 kr.

25

Benvarmere, Balletbutikken, 89 kr.

Læs ogå

Dansk model starter nyt modebrand: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

Guide: Disse 8 julemarkeder- og butikker skal du besøge i år

De kolde temperaturer er endelig på vej, og julen banker på døren.

Og det betyder, at alle julemarkederne, julestuerne og andre julerier traditionen tro stille og roligt åbner og byder gæster indenfor.

Der er mange favoritter at vælge mellem, men fordi tiden er knap, har vi udvalgt syv af de julemarkeder og en enkelt butik, vi glæder os til selv at besøge op til jul – som Gisselfeld Kloster, som uden tvivl er et af Danmarks hyggeligste juletorv. Her kan vi blandt andet anbefale, at du bestiller bord i Paradehusets Orangeri til te og kager. 

Se vores anbefalinger nedenfor. 

1. Gisselfeld Juletorv 2022

Hvornår: den 18.-20. november og 25.-27. november 2022, kl. 15.00-20.00 fredage og kl. 10.00-16.00 lørdag-søndag.

Hvor: Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12A, 4690 Haslev

2. Julemarked på Frederiksberg

Hvornår: den 20-21. november kl. 11.00-17.00

Hvor: Frederiksberg Runddel 1, Haveselskabets have, 2000 Frederiksberg

3. Florist Lars Jon i Fredensborg

Hvornår: den 19.-20. november, 26.-27. november og 3.-4. december kl. 11.00-15.00

Hvor: Humlebækvej 14, Fredensborg

Læs mere om programmet her

4. Holmegaard Værk Julemarked

Hvornår: den 19.-20. november kl. 10.00-16.00

Hvor: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Læs mere om programmet her

6. Camilla Plums Fuglebjerggaard

Hvornår: Åbent alle dage kl. 10.00-16.00

Hvor: Jægersborggade 17, 2200 København N

7. Nysted Marked – Jul og eventyr

Hvornår: den 19.-20- november, kl. 10.00-16.00

Hvor: Nysted Marked, Adelgade 61, 4880 Nysted

Læs mere om programmet her

8. Egeskov slot Julemarked

Hvornår: den 19.–20. november, 26.–27. november og 3.-4. december, kl. 10:00-16.30

Hvor: Egeskov Gade 22, 5772 Kværndrup

Læs mere om programmet her

Læs ogå

17 nye julefilm- og serier, du skal se i år