På besøg hos… DJ og model Ida Daugaard

Kom med på opdagelse i DJ og model, Ida Daugaards, charmerende kolinihavehus.

Tekst: Maria Frederikke Munch // Foto: Gyrithe Lemche // Styling: Louise Lyngbo

Drømmen om at eje et lille kolonihavehus gik i opfyldelse sidste år for model og DJ Ida Daugaard. Fordi hun rejser meget, gav det god mening for hende at have en hyggelig sommerbase, hvor hun kan slappe af enten alene eller sammen med venner og familie. Det er blevet til et farverigt fristed indrettet med sjove ting, som hun løbende finder.

Læs også: ELLE på besøg hos Anne-Dorthe Larsen fra Nué

Meget af Idas sommer kommer til at gå med at passe haven; en sandkasse er blevet lavet om til et grøntsagsbed med gulerødder og ærter, og der er også æble- og kirsebærtræer og vindruer- og hindbærbuske lige uden for døren. Og så er der også masser af krydderurter – især mynte, som Ida bl.a. laver frisk myntete af. Ellers står sommeren på etablering af et udendørskøkken og poolparty med vennerne i et stort badebassin.

Se også: ELLE elsker: La Chance borde

Se alle billederne af Idas fine kolonihavehuset i galleriet nedenfor – brug pilene for at se mere og “swipe” hvis du kigger med fra mobilen.

CHEAP’N’CHIC – Bliv lækker på budget!

Den klassiske skjortekjole er altid et hit – og særligt her i sommer-månederne, hvor man vise sine
solbrune stænger frem.

Læs også: Køb Damien Ravns ‘limited edition’ kollektion i ELLE-shoppen!

ELLEs moderedaktion guider dig her til hvordan, du kan bryde den minimalistiske skjortekjole-trend med sjove accessories, stærke farver og lækre læber. På den måde kan du skabe lidt kant i looket, hvad enten du skal ud og drikke cocktails med veninderne, spise romantisk middag med din kæreste, eller bare har lyst til at se lidt lækker ud til hverdag – og hvem har ikke det? 🙂

Se også: ELLEs 10 favoritter fra webshoppen Henny & My

Du kan se alle de fine styles ved at bruge pilene i galleriet nedenfor – og sidder du på mobilen ‘swiper du bare’!

Her er ELLEs 10 favoritter fra Henny & My

Selvom vi på ELLE-redaktionen nyder de sidste sommerdage, som august (heldigvis!) stadig byder på, kan vi ikke lade være med at glæde os over alle de lækre efterårsvarer, der så småt er begyndt at lande i butikker og webshops.

Se også: 10 lækre loafers, der sagtens kan bruges til efteråret

Vi har derfor udvalgt vores 10 favoritter fra webshoppen Henny & My, der både tæller praktisk overtøj, fine tees, smukke smykker og seje sneakers.

Henny & My er en webshop, der bl.a. fører brands som Stine Goya, Wood Wood, Maria Black og Nike.

Læs også: Moderedaktørens drømmekøb i august måned

Se alle vores favoritter i galleriet nedenfor og få inspiration til dit efterårslook!

Magasin inviterer til Beauty Weeks 2014

Hvis der er noget, som vi på ELLE-redaktionen, ELLEsker – udover mode – så er det skønheds- og plejeprodukter. Mhm… Det kan man jo aldrig få nok af!

Og i anledningen af at efteråret snart banker på døren – og dermed også en ny sæson – er det nu, at vi skal opdateres på alle de nye efterårsvarer indenfor skønheds- og plejeprodukter.

Se også: Essie løfter sløret for de nye efterårsfarver

Igen i år inviterer Magasin til Beauty Weeks i deres forretninger på Kongens Nytorv, Lyngby, Odense og Aarhus i ugerne 34, 35 og 36 – og alle er inviteret!

Magasin sætter fokus på dig og din skønhed med temaerne ‘Hår & Negle”, “Make-up” og “Skincare & Duft”. Der gives lækre tips til nye make-up looks, nye lakker til neglene og råd til hårpleje.

Udover en masse vejledende tips til efterårets nye looks, er der også mulighed for at gå på opdagelse i alle de nye efterårsvarer indenfor dufte, skincare, cremer og pleje af din hud.

Læs også: Magasin lancerer nye plejeprodukter på budget

Der vil være DJ’s og piger, der deler forfriskninger og lækre snacks ud alle dagene.

Mode- og livsstilsbloggeren Emily Salomon vil gæste arrangementet en dag i alle byer, og her kan du få hendes bedste beauty-tips og prøve hendes skønhedsprodukter. Se mere her.

Nedenfor kan du se et præcist program for Magasin Beauty Weeks 2014, og se hvornår de forskellige arrangementer rammer din by.

Hvornår:
Uge 34, 35 og 36. Fredag og lørdag kl. 12-18.

Hvornår:
Uge 34 Kgs. Nytorv: hår&negle, Lyngby: makeup, Odense: hår&negle, Aarhus: skincare&duft
Uge 35 Kgs. Nytorv: skincare&duft, Lyngby: hår&negle, Odense: skincare&duft, Aarhus: makeup
Uge 36 Kgs. Nytorv: makeup, Lyngby: skincare&duft, Odense: makeup, Aarhus: hår&negle

En hyldest til Hollywood-legenden Lauren Bacall

Den glamourøse og talentfulde Lauren Bacall fik sit gennembrud ganske tidligt, da hun som 19-årig var med i filmen To Have and Have Not. Det var også her at den unge skuespillerinde med den karakteristiske stemme, mødte Humphrey Bogart, som hun senere giftede sig med. Sammen fik de to børn og var sammen indtil Humphrey Bogart afgik ved døden i 1957.

Se også: L’Wren Scotts stil i billeder

Efterfølgende havde Lauren et meget omtalt forhold til selveste Frank Sinatra. Senere blev hun gift med skuespilleren Jason Robards, som hun fik et barn sammen med, men de to blev skilt efter otte års ægteskab.

Se også: Kom med til Oscar-night på de sociale medier

I går, d. 12. august 2014 faldt Lauren Bacall om i sit hjem, og hendes død blev bekræftet på Twitter af Bogart Estate:

Facts om Lauren Bacall:
Navn: Lauren Bacall (døbt Betty Joan Perske)
Født: 16. september 1924
Død: 12. august 2014 (89 år) i sit hjem i USA

Karriere: Fik sit store gennembrud som blot 19-årig.

Som barn drømte Lauren Bacall om at blive danser, men blev forelsket i skuespillet. Efter gymnasiet studerede hun derfor på teaterskolen i New York.

Før hun fik sit gennembrud på det store lærred arbejdede hun som model, og det var gennem modelarbejdet, at hun fik lov til at gå til audition på filmen To Have and Have Not, der blev hendes gennembrud., samt starten på forholdet til Humphrey Bogart. De to blev gift i 1945 og var sammen til hans død i 1957.

I 1961 giftede hun sig med skuespilleren Jason Robards, men de blev skilt efter otte års ægteskab. Bacall har medvirket i en lang række film, heriblandt: Confidential Agent (1945), The Big Sleep (1946), thrilleren Dark Passage (1947) og Key Largo (1948). Hun har spillet sammen med Bogart adskillige gange og delt lærredet med blandt andre Marilyn Monroe og Betty Grable i løbet af sin 50 år lange karriere.

Bygningen The Dakota i New York var Bacalls hjem i mange år. Det var her, at John Lennon boede og blev dræbt i 1980. Bacall har fortalt, at hun hørte skuddet, men antog, at lyden kom fra et dæk, som eksploderede.

Personlige udmærkelser: Har modtaget en æres-Oscar i 2010 og har været nomineret til en Oscar for sin rolle i The Mirror Has Two Faces (1996). Bacall har modtaget to Golden Globes-statuetter og har været nomineret til en lang række filmpriser.

Lauren Bacall efterlader sig tre voksne børn.

Kilde: imdb.com

Se flere billeder af det smukke Hollywood-ikon Lauren Bacall i galleriet herunder:

Britney Spears lancerer ny undertøjslinje for Change

I slutningen af juli 2014 annoncerede Britney Spears nyheden om, at hun lancerer sin helt egen undertøjskollektion. Navnet på lingeri-serien bliver The Intimate Britney Spears og vil blive lanceret d. 9. september i forbindelse med Fashion Week i New York.

Læs også: Rihanna vil lancere sit eget tøjmærke

Britney Spears’ undertøjslinje er meget feminin, men tæller også det mere afslappede look i form af ‘loungewear’ som fx jerseyshorts og -sweaters. Derudover vil kollektionen også indeholde vintage-inspirerede kimonoer, der giver kollektionen et twist.

Læs også: Vidste du, at 70% af alle kvinder går rundt med den forkerte BH-størrelse?

Kollektion er lavet i samarbejde med undertøjsfirmaet Change, og det bliver derfor i Change-butikkerne, at undertøjslinjen vil blive forhandlet i Danmark. Undertøjslinjen laves i A-J skål, og priserne kommer til at ligge fra cirka 125-580 kr.

 

 

Cara Delevingne fylder 23 år – ELLE siger tillykke!

Hun er smuk, hun er vild… og så er hun endnu mere smuk! Den ikoniske it-girl, model og nu også skuespillerinde, Cara Delevingne, fylder 23 år idag og ELLE siger tillykke.

Cara Delevingne har i de seneste år været en af de mest omtalte it-girls og hendes kalender har været fyldt med kampagner for de allerstørste designere og magasiner samt filmoptagelser til bl.a. Paper Town, der er i biograferne nu.

Den eftertragtede it-girl er kendt for at pleje sine fans på de sociale medier i en sådan grad, at hun i dag har næsten lige så mange følgere som nogle af de største popstjerner. Helt præcis er der mere end 17.3 mio. mennesker, der pt. følger Cara Delevingnes Instagram-profil.

Læs også: Lær den populære it-model Cara Delevingne endnu bedre at kende

Idag fylder den ikoniske model 23 år, og på hendes Instagram og Twitter har Cara allerede fortalt hendes fanskare, hvad dagen skal bruges på. Med teksten “I could not be happier!!!!! Ahhhhhh we are going to…… Wonderland! 22 here we come x”, sammen med et billede af hende og en flok veninder, er der vist ingen tvivl om, at hun nok skal blive fejret med manér.

Se også: Derfor er Poppy Delevingne stilikon

Til spørgsmålet om hvorfor Cara Delevingne er så efterspurgt, fortæller ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, hvad hendes bud på Caras enorme succes er: “Cara er langt mere end blot en model, når hun poser på catwalken eller foran kameraet – hun formår nemlig i den grad at bringe alle sine talenter i spil og krydre dem med sin varme, levende og drilske personlighed. Og det kombineret med hendes smukke ydre, gør hende helt unik.

… Fra hele ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke med de 23 år til den smukke model!

Se billeder af Cara i galleriet nedenfor.

SHOPPEGUIDE: 10 lækre loafers

August måned er som regel den sidste sommermåned i kalenderen, og det er derfor nu, at de sidste sommer-looks skal luftes.

Pift dit sommer-look op med et par lækre loafers, der uden tvivl er et af dette sommers absolutte musthaves. De seje loafers giver dit outfit et lækkert maskulint udtryk.

Gå efter et par med en chunky hæl og lak for et maskulint udtryk¨, eller vælg den feminine udgave med tynd sål og blødt ruskind.

Se også: 10 sommerskørter, du ikke kan leve uden

Style dem med en struttende nederdel og chunky sweater eller med et par culottes og en fin silketop.

Se 10 af ELLE-redaktionens favoritter i galleriet herunder:

Drømmekøb… Pyjamas fra Olivia von Halle

ELLEs moderedaktør elsker sæt og drømmer lige nu om dette lækre pyjamas-sæt fra Olivia Von Halle

“Jeg ELLEsker sæt… og er vild med pyjamas looket. Dette er dog rent faktisk en PJ, men jeg ville bruge sættet med et par stilletter og en clutch – for det er næsten for fint til ikke at blive luftet.” siger moderedaktør, Mie Juel.

Læs også: Her er Mie og Cecilies dagbog fra modeugen i København

Silkepyjamas fra Olivia Von Halle, set hos Net-a-porter til 3170 kr. – find det online her.

Se flere af moderedaktørens favoritter i galleriet nedenfor…

ELLE elsker … Arne Jacobsen Grand Prix stole

ELLEs kreative chef Stine har en svaghed for de klassiske danske Arne Jacobsen møbler, og særligt en helt bestemt stol står højt på ønskelisten … Nemlig de skønne Grand Prix stole, der findes i mange variationer, materialer og farver.

Se også: Stilige hjem / På besøg hos Anne Dorte Larsen fra Nué

Om Grand Prix stolene siger Stine:
Jeg har igennem mange år (faktisk årtier) haft en svaghed for Arne Jacobsen (og det er ikke kun pga af vores fælles efternavn). Især Grand Prix-stolen er en stor favorit, som efterhånden fåes i mange delikate og fine varianter af farver og træsorter; valnød er smuk og tidløs men også de mange farver i ask i 9 forskellige farver er super cool meget svære at skulle vælge en favorit i blandt.

Jeg har snart fødselsdag – så det er spændende at se hvilken en det bliver…

Priser fra 2.822 kr. hos Fritzhansen.dk

Her er redaktionens outfits

ELLEs moderedaktion er tilbage på redaktionen efter en hektisk, men helt fantastisk modeuge.

Se her hvad moderedaktør, Mie Juel, og assisterende moderedaktører Johanne Brostrøm og Josephine Aarkrogh har på en helt almindelig tirsdag på ELLE hovedkontor på Havneholmen i København.

Se også: ELLE-redaktionens favoritoutfits fra Copenhagen Fashion Week

Brug pilene for at se billeder og credits i galleriet nedenfor – og hvis du sidder med mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂

Backstage // Designers Remix

Designers Remix’ SS15 modeshow vil ikke kun blive husket for en smuk kollektion med fine styles, men også for at benytte et af de fineste location under dette års modeuge. Designers Remix havde valgt en fin cementhave, der var omgivet af grønne træer og matchede derfor til perfektion det grønne tema, som Designers Remix viste deres SS15 kollektion under.

Se også: Backstage-billeder fra Freja Dalsjø

De smukke modeller, der blandt andre talte den skønne Charlie Bredal, var alle iført kyse – og lignede derfor lidt fine malkepiger – mens de bevægede sig i de grønne omgivelser. Ren idyl!

SS15 kollektionen bar præg af sarte farver, hvor den gennemgående hvide farve blev suppleret med pastelnuancer i blå, gul og lavendel, samt den klassiske grå og sorte farve.

Se også: Redaktionens modeoutfits fra modeugen – dag 3

Keywords for Designers Remix SS15 kollektion blev det klassiske look med skæve detaljer, fine snit og masser af plisseringer. Og det var da også Designers Remix, der blev et af ELLE’s digitalredaktør, Laura Lawaetz’, favoritlooks under dette års modeuge. Se hvilket outfit det blev her.

Brug pilene i galleriet for at se billeder – og hvis du er på mobilen, ‘swiper’ du bare!

[Foto: Luka Roné]