Mode

Britney Spears lancerer ny undertøjslinje for Change

- 12/08/2014

Med undertøjslinjen The Intimate kan 00’ernes popprinsesse, Britney Spears, nu også prale af at have designet og lanceret sin helt egen undertøjs-kollektion i samarbejde med undertøjsfirmaet Change.

I slutningen af juli 2014 annoncerede Britney Spears nyheden om, at hun lancerer sin helt egen undertøjskollektion. Navnet på lingeri-serien bliver The Intimate Britney Spears og vil blive lanceret d. 9. september i forbindelse med Fashion Week i New York.

Læs også: Rihanna vil lancere sit eget tøjmærke

Britney Spears’ undertøjslinje er meget feminin, men tæller også det mere afslappede look i form af ‘loungewear’ som fx jerseyshorts og -sweaters. Derudover vil kollektionen også indeholde vintage-inspirerede kimonoer, der giver kollektionen et twist.

Læs også: Vidste du, at 70% af alle kvinder går rundt med den forkerte BH-størrelse?

Kollektion er lavet i samarbejde med undertøjsfirmaet Change, og det bliver derfor i Change-butikkerne, at undertøjslinjen vil blive forhandlet i Danmark. Undertøjslinjen laves i A-J skål, og priserne kommer til at ligge fra cirka 125-580 kr.