Bolig

På besøg hos… DJ og model Ida Daugaard

- 15/08/2014

Ida Daugaard fylder sommerdagene med lækker musik og hjemmedyrkede tomater - kom med på visit i kolonihaven…

Kom med på opdagelse i DJ og model, Ida Daugaards, charmerende kolinihavehus.

Tekst: Maria Frederikke Munch // Foto: Gyrithe Lemche // Styling: Louise Lyngbo

Drømmen om at eje et lille kolonihavehus gik i opfyldelse sidste år for model og DJ Ida Daugaard. Fordi hun rejser meget, gav det god mening for hende at have en hyggelig sommerbase, hvor hun kan slappe af enten alene eller sammen med venner og familie. Det er blevet til et farverigt fristed indrettet med sjove ting, som hun løbende finder.

Læs også: ELLE på besøg hos Anne-Dorthe Larsen fra Nué

Meget af Idas sommer kommer til at gå med at passe haven; en sandkasse er blevet lavet om til et grøntsagsbed med gulerødder og ærter, og der er også æble- og kirsebærtræer og vindruer- og hindbærbuske lige uden for døren. Og så er der også masser af krydderurter – især mynte, som Ida bl.a. laver frisk myntete af. Ellers står sommeren på etablering af et udendørskøkken og poolparty med vennerne i et stort badebassin.

Se også: ELLE elsker: La Chance borde

Se alle billederne af Idas fine kolonihavehuset i galleriet nedenfor – brug pilene for at se mere og “swipe” hvis du kigger med fra mobilen.