Selv om vejret ikke helt tillader det endnu, er jeg begyndt at drømme om shorts. Jeg mangler et par i denim, som duer til alt, og disse fra Agolde (som generelt er et af mine aboslut yndlingsbrands, når det kommer til denim), ser ret perfekte ude.
Denne weekend skal jeg bruge på en venindetur til den polske hovedstad Warszawa, og jeg glæder mig særligt til at opleve denne lille restaurant, Bibenda, der serverer retter, der ser ud som noget for mig. Og naturvin.
Det svenske modebrand Acne Studios har netop lanceret sin første duft i samarbejde med den franske parfumerier Frédéric Malle. Tænk appelsin, fersken, sandelwood og en virkelig cute flakon! Fås fra 1.800 kr.
Highstreet-kæden Cos har denne uge lanceret sin nye Atelier-kollektion, der er en mere tidløs og skræddermæssigt mere raffineret kollektion, end den "normale". Jeg synes, det er en af de bedste fra brandet hidtil og tror virkelig på mange styles fra kollektionen som værende nye staples i garderoben.
Det lader til, at der er kommet en bølge af billigere restauranter over København med Boullion på Frederiksberg i føresædet. I denne uge er restaurantkæden Sovinos bud, Le Petit Rouge, åbnet, hvor du simpelthen kan få en forret til 35 kroner og pommes frites til 21,75.
Jeg er jo en fast tilhænger af at dresse cute op i godt active-wear for at komme afsted til træning. Og jeg tror faktisk på, at denne Zip Blouse fra Exercere ville fungere på mig i det henseende.
Ulrikke, Sophie og Cecilie er søstre. Efter at deres forældre blev skilt, blev deres barndomshjem i Jylland solgt i 2018. Men nu har de fået et nyt fælles hjem, som er helt deres ejet i Maristuen. Den gule sommervilla med de grønne døre og det omhyggeligt opbyggede stengærde ud til vejen ligger tæt på skoven og blot en kort gåtur fra Hovedgaden i Tisvilde. I dag er alle søstrene voksne, og den ældste, Cecilie, er gift og har to små børn.
Husets beboere
Ulrikke Skou, lærerstuderende (f. 2000). Sophie Skou, jurist (f. 1993). Cecilie Skou, advokatfuldmægtig. (f. 1991) samt hendes døtre Babara Bøllingtoft (f. 2021) og Cordelia Bøllingtoft (f 2023). Huset, Maristuen, er bygget i 1914 og rummer 220 kvm
”Al inventaret og porcelænet kommer fra vores barndomshjem og har fået et nyt liv her. Det er dejligt at have med, og så har det ikke været nødvendigt at blive enige om, hvad der skulle købes af nye møbler.”
Huset har de fået stillet til rådighed af deres far, som erhvervede det i 2020. Det er fra 1914 og trængte til en omfattende renovering, som er foretaget med nænsom hånd, og den oprindelige rumfordeling er blevet bibeholdt.
INDVENDIGT VINDUE I KØKKENET
I stueetagen er det tidligere ’herreværelse’ og gæsteværelset blevet til soveværelser. På førstesalen er der yderligere tre soveværelser, og det gamle pigeværelse er blevet til børneværelse. ”Bad og toilet er adskilt, og det er en fordel, når man er mange mennesker i huset. Her er der plads til, at vi er her alle tre på én gang og også har gæster heroppe.”
Der er installeret et nyt, snedkerlavet køkken. For at skabe mere lys er der samtidig blevet indsat et stort skydevindue – et såkaldt engelsk sashvindue- i væggen mellem køkken og spisestue. I dagligstuen har søstrene fået renoveret den oprindelige porcelænskakkelovn, så den fungerer upåklageligt.
De originale døre, vinduer og paneler er bevaret. Der er indlagt gulvvarme i stuetagen. Hele huset – inklusive køkkenet med de terracotta-farvede klinker, som er afstemt efter rummets øvrige farver – er blevet farvesat af indendørsarkitekten Josephine Akvama Hoffmeyer.
”Vi føler os meget hjemme, selv om vi kun har haft det i tre år. Og det er ikke kun møblernes skyld. Da vi var små, havde vores forældre et hus her i Tisvilde, så vi er kommet her meget om sommeren. Vi har faktisk lært at cykle heroppe,” fortæller de to ældste søstre.
”Og jeg holdt min studenterfest her i Maristuen,” siger Ulrikke, som er den yngste og aldrig nåede at komme i det gamle hus i Tisvilde.
Foto: MIKKEL ADSBØL
Der er installeret et nyt, snedkerlavet køkken, mens vægge og fliser er i File Under Pops ‘Coral red’.
Foto: MIKKEL ADSBØL
Klinkerne i køkkenet
DERES FAR HAR SAT REGLERNE
Der er ganske få dogmer for, hvordan søstrene deler huset. Men for at undgå eventuel uvenskab mellem dem, så har faren fastsat reglerne, så de hver kan booke det en uge i sommerferien efter først-til-mølle princippet og tre dage ad gangen resten af året.
”Men det har aldrig været noget problem, for vi har alle også et aktivt liv inde i København. Og vi kan også godt være her sammen, hvis vi har lyst. Det er et meget socialt hus, hvor der ofte er mange mennesker og masser af liv. Her er plads. Vi bruger det rigtig meget sammen med vores venner og holder sommerfester, nytårsaftner og fødselsdage”.
”Det er meget mere end et sommerhus. Vi har skabt et nyt fælles hjem her. Det er os tre, der bestemmer, og festerne er med til at give huset sjæl,” siger Ulrikke.
”Der er ikke noget bedre sted end Tisvilde at holde ferie med sine børn. De vil hellere være her end i Sydfrankrig. Og selv om vi søskende lever hvert vores liv, og jeg nu har to små børn, så er der også plads til dem, samtidig med at Sophie og Ulrikke har venner med heroppe,” tilføjer Cecilie, hvis bryllupsreception blev holdt i Maristuen. ”Og vi er tæt på både skoven og vandet. Roen sænker sig, når man kommer herop, og man sover bedre,” konstaterer Sophie.
Foto: MIKKEL ADSBØL
En af soveværelserne i smukke dybe grønne farver
Foto: MIKKEL ADSBØL
Spisestuens gulvtæppe er fundet i Pure Carpet i Hellerup. Over spisebordet hænger VL45 Radiohuspendlen.
Men hvorfor det hedder Maristuen, er det ikke lykkedes søstrene at få opklaret. Den oprindelige ejer var etatsråd Frederik Johannes Ingerslev, som byggede huset i 1914. Han døde i Tisvilde ti år senere, og hans hustru hed Marie Magdalene. Men om hun lød kælenavnet ’Mari’, eller en håndværker er kommet til at glemme et ’e’, da navnet skulle sættes op på husmuren, eller der er en helt anden hemmelighed bag navnet, melder historien ikke noget om. Den opklaring har de stadig til gode.
Foto: ’Flere huse i Tisvilde’, Sidsel Zachariassen, Hurricane Publishing
’Flere huse i Tisvilde’, Sidsel Zachariassen, Hurricane Publishing, 400 kr.
Denne bolig er en del af bogen ’Flere huse i Tisvilde’, som fortæller historien om 18 spændende huse i området og om deres beboere. ’Flere huse i Tisvilde’ er en opfølger på succesen fra 2017, ’Huse i Tisvilde’.
’Flere huse i Tisvilde’, Sidsel Zachariassen, Hurricane Publishing, 400 kr.
Anne-Dorthe Larsen: Da jeg så din praktikansøgning, tænkte jeg straks på dine søstre, som kom i butikken på Gammel Kongevej. Der har altid været noget særligt over din familie – I har sindssygt god stil.
Margrete Berri: Jeg er den yngste af syv, og i min familie går vi me- get op i, hvordan vi klæder os. Vi elsker vintage og at gå på opdagelse i kvaliteter og håndværkstraditioner. Min mor, som er fra Libanon, har altid syet sit tøj selv og mikset og matchet. I Libanon klæder man sig anderledes end i Europa, og det har nok også smittet af på mig.
Foto: Kavian Borhani
Margrete Berri (Tv.) og Anne-Dorthe Larsen (Th.)
ADL: Jeres måde at gå i genbrug på, fascinerede mig virkelig.
MB: Jeg blev også taget godt i mod. Og fik plads til at vise, hvem jeg var. Jeg var typen, der gik ind i prøverummet med kunderne, og fortalte dem min ærlige mening om, hvorvidt tøjet sad godt eller ej.
ADL: Jeg kan godt lide at skabe jobs, hvor der er frihed til at medarbejderen kan udfolde sig og finde frem til sin passion.
MB: Det var heldigt for mig, at Lovechilds designkontor lå inde i butikkens baglokale. Du sagde ret tidligt til mig, at jeg ville komme til at kede mig, hvis jeg skulle stå i butikken for altid.
ADL: At du startede på gulvet i butikken, føler jeg, har været med til at skabe den designer, du er i dag.
MB: Det bruger jeg stadig i dag. Hvis jeg har tegnet for meget hurlumhej, så ved jeg bare, at kunderne vil sige: ‘Ej, det er for avanceret til mig’.
ADL: Jeg er købmand, så der skal altid være et aspekt af, at vi skal tjene penge på det, vi laver.
MB: Jeg ved også, at for hver detalje, jeg putter på, så bliver produktet bare dyrere og dyrere. Altså, vi ville jo alle sammen gerne lave noget, som koster 20.000.
ADL: Jeg har ofte den hæmsko, at jeg gerne vil have at tøjet, vi laver, skal passe ned i en særlig boks. Og det har du slet ikke. Du blander det hele, hvilket giver en personlig stil. Og det har skubbet meget til mig. Da du ville lave nylonshorts, tænkte jeg: ‘Ej, det er for sporty for os’. Men du pressede på, og det endte med at blive ‘the shit’, og det bedst sælgende produkt. Eller da du ringede og sagde, at du ville brodere emojis på T-shirts. Jeg var bare sådan: ‘Det gider jeg ikke have!’ Men til sidst gav jeg efter: ‘Okay, fuck, vi gør det bare’. Og de blev udsolgt sådan her.
MB: Jeg har da haft nogle vilde fashion-kiksere en gang i mellem, men det er jo bare tøj. Jeg elsker at kigge på andre mennesker – jeg bruger helt klart for meget tid på Instagram på at lure andres stil. Men det har betydet, at jeg nogle gange var lidt foran moden og ram- te plet.
ADL: Til sidst kunne vi fuldføre hinandens sætninger. Vi vidste lige præcis, hvad den anden tænkte, når der skulle sættes farver på et print, ikke?
MB: Jeg savner at læse dine tanker. Jeg satte også meget pris på, at de fleste idéer fik lov til at leve. Alt blev selvfølgelig ikke til noget, men så affødte det måske en ny og bedre idé.
ADL: Hvorfor var det lige du skulle et andet sted hen og arbejde?
MH: Det var mega en megasvær beslutning at sige op. Det var 10 år, som sluttede. Jeg har virkelig fortrudt, at jeg ikke fik sagt op direkte til dig, fordi du sad til prismøde. Men du kunne se på mig, at der var noget galt.
ADL: Jeg løb efter dig ude på gangen. Men jeg forstår det godt. Jeg tror, at firmaet holdt op med at se dine kvaliteter. Efter jeg solgte Lovechild og Nué Notes, har vi skulle definere vores DNA, og det har gjort designarbejdet lidt mere forudbestemt. Vi er ikke længere impulsive, som jo kan være det, der skaber det interessante. Men du tog et lille stykke af mig med ud ad døren den dag.
MB: Du var den anden, jeg ringede til, da jeg fik tilbudt mit nuvæ- rende job hos Baum und Pferdgarten. Det var vildt fedt, at jeg kunne spare med dig, og da jeg sad til den anden samtale, følte jeg mig rolig, fordi jeg var blevet peppet op af dig.
ADL: Jeg elsker jo, når nogle af mine medarbejdere får vinger og flyvere videre på et tidspunkt, fordi min virksomhed måske kommer til kort. Du blev sat fri.
MB: Der er nogle numre, som jeg ofte lytter til for at komme til- bage til stemningen på kontoret og få fornemmelsen af den lækre æstetik, som herskede her. Når jeg hører Frank Oceans ’Lost’ er jeg direkte tilbage i butikken på Gammel Kongevej, og det der Agnes Obel-nummer gør, at jeg kan dufte kontoret på Vesterbrogade.
ADL: Ja, jeg havde en periode med Agnes Obel. Hendes musik gav mig en følelse af at være groundet. Der er kollektioner, der er skabt på glæde, men der er også dem, som er funderet mere på fordybelse og melankoli. Jeg hører hele tiden dig sige: ‘Kom nu, vær lidt modig. Hvad er det værste, der kan ske? Live a little’.
ANNE-DORTHE LARSEN – 43 år. Ejer af Nué, Another Nué og The All Studio og medejer af Lovechild 1979 og Nué Notes. Bor i København med sin kæreste og søn. MARGRETE BERRI – 36 år. Senior designer hos Baum und Pferdgarten. Var i 2012 praktikant hos Nué og Another Nué og blev senere ansat som designer for virksomhedens mærker Lovechild 1979 og Nué Notes. Har også arbejdet som designer for børnetøjs- mærket Konges Sløjd. Bor på Frederiksberg med sin mand og tre børn.
RH: Jeg var i chok da H&M kontaktede os- men på den gode måde. Det er en kæmpe milepæl for os, for H&M har samarbejdet med så mange fantastiske designere. De gav mig frihed til at lege med mine idéer, så vi kan udbrede Rokh til hele verden. Det har været en rigtig god proces.
Fortæl om inspirationen?
RH: Min inspiration hos Rokh kommer altid fra situationer fra det rigtige liv, og min evige reference er den arbejdende kvinde. Om det er min mor, eller Phoebe Philo som jeg arbejdede med hos Céline- kvinder, workwear og kontormiljøet fylder altid, og det har det også gjort i dette samarbejde med H&M. Vi har leget med accessories, der er som taget ud af et kontor, nemlig tasker som dokumentmapper til at have papirer i.
ASJ: Vi har holdt øje med Rok Hwang, og hvad han har gjort med Rokh i nogle år nu- han fangede vores opmærksomhed, fordi han har en interessant måde at arbejde med skrædderkunst. Det er dekonstrueret og konceptuelt på mange måder, men også meget alsidigt og brugbart, som er en rigtig god balance for vores kunder. Hos H&M er det vigtigt for os at arbejde med både store designhuse og upcoming designere, da vi gerne vil bruge vores platform til at fremme unge talenter. Jeg beundrer hans internationale perspektiv- Rok er fra Korea, har boet i USA, læst i England og viser nu show under modeugen i Paris. Vi prøver altid at overraske vores kunder med samarbejderne og følte, at Rokh kunne tilføje noget helt unikt med sine genkendelige items, der samtidig er nemme at bruge. At Rok og hans team har været så søde og nemme at arbejde med, har gjort det til en virkelig positiv oplevelse.
Hvad er jeres favoritter fra kollektionen?
ASJ: Det er svært at vælge! Blazeren synes jeg er cool, fordi den får et punket element pga. bæltet. Der er flere gode bælter, doublebæltet, som du kan binde to gange rundt om livet eller bare lade hænge, det giver noget cool til et klassisk outfit. Og så er dobbelt-trenchcoaten typisk Rokh, et ´hero piece´i kollektionen. Den glæder jeg mig til at have på.
RH: Jeg har bestilt mange af dokumentmapperne. Jeg er besat af at organisere og kommer til at bruge dem på daglig basis.
Foråret spirer i Italien, og det er endnu engang blevet tid til Milano Design Week og til, at den store designudstilling Salone Del Mobile slår dørene op for en verden af design.
I løbet af den kommende uge vil Milano blomstre med forskellige designinstallationer og nye kollektioner fra kendte designere, som kan få selv de mest vintertrætte øjne til at vågne op igen i indretningens tegn.
Gucci har genfortolket fem italienske designikoner, som kan opleves i brandets flagshipstore i Milano. Fortolkningen af ikonerne er alle skabt i en dyb rød farve, og blandt de fortolkede ikoner findes blandt andet en bordlampe og en sofa. Udstillingen hedder Gucci Design Ancora og er lavet af den spanske arkitekt Guillermo Santomà. Udstillingen af de forskellige designs foregår fra mandag d. 15. april i Gucci-butikken i Milano, hvorefter de vil være til tilgængelig online fra d. 21. april.
Prada udforsker det moderne hjem i Prada Frames Being Home og sætter spørgsmåltegn ved det dynamiske tilflugtssted, som hjemmet også repræsenterer. Præmissen er at hjemmet er i konstant udvikling med nutidige udfordringer. Installationen af Formafantasma tilbyder et uformelt møde med førende forskere indenfor feltet under Design Week, hvor de forskellige designs løbende kan opleves.
Hvis du mangler nyt porcelæn til køkkenet, så har Roberto Cavalli lavet en ny serie, Ray of Gold, som også bliver lanceret under Milan Design Week. Serien har striber og effekter af guld, sort og hvid alle signeret med Roberto Cavallis (der afgik ved døden i sidste uge) signatur. Serien består også af andet bolig interiør i det ikoniske print.
Loewe har lavet sin mest ambitiøse interiørkollektion til dags dato bestående af lamper i alle afskygninger. I forbindelse med Salone Del Mobile har Loewe i samarbejde med 24 internationale artister udviklet en bred palette af smukke og innovative lamper under titlen Loewe Lamps. Disse kan opleves i Loewe Montenapoleone store og i Palazzo Citterio fra d. 15-21. april.
For at fejre 60-års jubilæum for det ikoniske printdesign Unikko har Marimekko i samarbejde med Apartamento overtaget en café under navnet Bar Unikko. Her vises blandt andet en særlig kollektion af limited edition krus, espressokopper og bakker. Bar Unikko er åben fra d. 15- 21. april hos Via Stoppani 15 i Milano.
Hermés præsenterer også en helt ny kollektion til hjemmet under Milan Design Week, som kan opleves fra d. 16-21. april hos La Pelota via Palermo. Sidst, men ikke mindst har Weekend Max Mara teamet up med keramikbrandet Bitossi med installationen On Slowness. Keramikken er udviklet i et samarbejde mellem de to brands, og installationen inkluderer en unik mulighed for at opleve det nye look af Weekend Max Maras nye butik i Milano. Installationen kan opleves fra d. 13-24. april.
Den feministiske debattør Emma Holten har for nylig offentliggjort, at hun udkommer med bogen Underskud. "Det er svært at måle, når omsorgen forsvinder, men det er ikke svært at mærke," skriver hun i den forbindelse, og jeg glæder mig vildt meget til at læse den! Bogen udkommer den 2/5, men der er allerede nu muligt at forudbestille online.
Jeg har været en tur forbi Helges Ost på Værnedamsvej, der lige nu går viralt for deres (virkelig gode) sandwiches, men alt i den biks spiller maks. Gå derind og tal (og smag) dig frem til, hvad du kan lide og skal have med hjem. Jeg endte i hvert fald med at gøre mine ostebordsgæster glade.
Jeg glæder mig til i weekenden at lægge vejen forbi Donna, der er en italiensk restaurant på det nyåbnede hotel Bella Grande. Se lige! Og så i København.
I denne weekend vil jeg også anbefale dig at lægge vejen forbi Skall Studios lagersalg, hvor jeg er sikker på, du kan gøre dig nogle fine køb til bedre priser. Det eneste, du skal trodse, er den ofte lange kø, så tag tålmodighed og kaffe med. Lørdag og søndag på Store Kannikestræde 19, 2. sal. 1169 København K.
Jeg har et kæmpe skocrush på de her croc-Toteme-sandaler pt. og føler ærligt talt, at det er et spørgsmål om tid, før de på magisk vis ender hjemme hos mig ...
Endelig er det, som om vi allesammen er ved at få en smule mere glød tilbage i kinderne og ansigtet generelt, hvilket for mit vedkommende også indbyder til lysten til mindre makeup. Jeg er begyndt at bruge Miilds Natural Mineral Powder, der fungerer godt ovenpå en gennemfugtet hud og efterlader den mat og jævn.
Hvad var din ambition for Karmameju, da du startede for 25 år siden?
Jeg kommer hjem efter 10 år som fotomodel, hvor jeg har boet i New York i syv år, og det, jeg laver i dag er det samme, som jeg brugte min fritid på dengang. Så det firmaet er i dag er fuldstændig i tråd med det, som der lå for mig dengang, nemlig at redefinere velvære. Så vi har altid haft en tanke om, at mange af de produkter som allerede fandtes skulle gøres bedre, mere funktionelle, mere stimulerende og virksomme. Det handler om at gøre folks hverdag bedre.
Foto: PR
Hvad er essensen af Karmameju som brand?
Jeg har en stor, brændende kærlighed til hverdagen, og jeg har aldrig været den, der hungrer efter min næste ferie. Jeg har mistet mange i min barndom, så jeg har altid haft et ønske om, at nå at leve godt i den tid, jeg er her. Det er det, vores produkter skal støtte op omkring. At gøre hverdagen endnu bedre. Ift. hudpleje så handler det om at forbedre folks hud og at anvende mange hundrede år gamle ritualer som tørbørstning, som går ind og stimulerer nerve- og lymfesystemet, blodcirkulationen, fjerner tør hud og stimulerer frigivelse af oxytocin. Det handler om at få velvære ind i hverdagen. Jeg vil gerne have, at alle der bruger vores produkter, har det bedst muligt.
Hvordan skiller Karmameju sig ud fra andre hudpleje brands?
Det synes jeg, vi gør på mange forskellige punkter. Først og fremmest er det et ønske om at tage naturen og komme den på flaske og bruge fremtidens banebrydende bioteknologi sammen med naturens mest effektive og evidensbaserede ingredienser. Tidligere var hudpleje delt op i det konventionelle og det naturlige, og jeg ønskede at skabe en hybrid mellem de gode ingredienser fra naturen blandet med den nyeste bioteknologi, hvor man virkelig kan gå ind og arbejde med hudens struktur og behov. Vi har f.eks. udviklet produktetHero, som er den eneste af sin slags i verden, som går ind og reetablerer hudens pH-værdi efter kontakt med vand eller håndsprit. Så vi arbejder meget ud over det konventionelle og innovation er essentielt. Karmameju skiller sig også ud ift. det etos vi har som er, at holistisk sundhed er en grundsten. Det er blevet meget mere normalt i dag, men der har f.eks. altid stået “Stay Hydrated” på Karmameju-hudplejeprodukter. Da jeg lavede serien for 15 år siden, så var den slags ikke på dagsordenen, og man snakkede ikke om holistisk sundhed sammen med hudpleje. Hele vores univers omkring Karmameju handler om søvn, kost, hydrering, positiv tankegang, sensualitet osv. Det har altid været en del af vores DNA.
Fortæl om biohacking anno 2024, og hvordan dette kommer til udtryk i jeres produkter?
Vi arbejder meget med aromaterapien, som er en stor del af Karmamejus DNA. Vi bruger kun 100 % naturlige dufte. Vi har et saying: “If you have a bathroom, you have a spa.” Jeg vil rigtig gerne have, at mennesker husker oplevelsen af, at lige meget hvor lille dit badeværelse er, så har du muligheden for at skabe din egen spa derhjemme, hvor du også kan træne hjernen til at forbinde det med, at derude får jeg det godt, og der går jeg ud og er god ved mig selv. Biohacking er dybt fascinerende, for hvordan kan vi hacke kroppen til at have det endnu bedre. Det, jeg godt kan lide ved biohacking er, at meget af det er tilgængeligt for alle. Det er f.eks. god søvn, hydrering, bevægelse, veksling mellem varmt og koldt, tørbørstning og relationer. Der er så mange ting, vi kan gøre for os selv, som ikke kræver en tur til det fineste spahotel.
I anledning af jeres 25 års jubilæum lanceres Storyteller Eau de Toilette. Fortæl om produktet?
Duft har været min vigtige rejsepartner siden jeg var 18 år. Det startede med, at jeg forvildede mig ind i en lille butik i London fyldt med alle verdens magiske dufte fra frugt, bær, blomster, blade, bark og rødder. Jeg blev draget ind i denne her verden, og jeg blev forelsket. Også fordi mine stærkeste barndomsminder er duftsminder. Det er noget med lugtesansen, som altid har været en stor spiller i mit liv. Jeg ser det meget som følelsernes apotek. At man kan skifte sit mindset gennem dufte. Aromaterapi vil altid stå som en af de vigtigste søjler i Karmameju, selvom vi også har en stor parfume-fri serie.
Foto: PR
Hvordan vil du beskrive duften af Storyteller?
Det der var vigtigt for mig ved at lave en duft var, at det skulle være det ypperste inden for parfumekunsten. Det er meget unikt at vi arbejder med naturens ægte dufte, og at vi derved ærer den oprindelige parfumekunst. Det var for os den fineste piedestal, som vi kunne give vores jubilæum. Storyteller havde jeg lyst til skulle være en duft, som er frisk, grøn, let, sød og meget ukompliceret. Jeg oplever, at vi er i en kompliceret verden, og jeg havde lyst til at skabe noget der kan give ro og er sprudlende og lykkebringende. Storyteller bringer den for evigt forandrende natur omkring os. Duften af appelsin, klementin, angelikarod som er toppen af duften og videre til midten af duften bestående af viol, lindeblomst, neroli og kamille, hvor duften til sidst slutter med noter af japansk hinoki og cedertræ. Det er dufte, der sammen kan være med til at fortrylle sindet. Den er “a love letter in a bottle.”
Check in with your skin! Der er ikke to dage, der er ens for huden. Jeg har en base af rigtig gode fugtprodukter, kombineret med stimulerende produkter som f.eks. C-vitamin eller botanisk retinol indgår, og så dybt plejende næring. Jeg ser hud som læder, der skal passes og plejes udefra. En kombination af tørbørstning, fugt, stimulering og næring, sammen med en god renserutine, som er essentielt. Jeg tester selv personligt alle Karmameju-produktioner inden de kommer på hylderne, så jeg sikrer teksturer og dufte er præcis som de skal være. Derudover bruger jeg vores BB-creme som indeholder solbeskyttelse – et must for mig hver dag.
Hvilke produkter har du altid med på farten?
Jeg har altid mine tørbørster med, fordi det er en essentiel del af min hudplejerutine. Det er for mig den mest ærlige og fair pleje af vores hud. Jeg har også min øjencreme, fordi jeg fylder 50 år, og jeg kan se, at det er det område, hvor der skal mest hjælp til. Jeg har også altid et serum med, som passer til min hud alt efter hvilken tilstand jeg ønsker at “løse”. Et andet must er Infinity serum-lotion, der både virker på ansigtet og kroppen. Det er som et glas limonade til huden. Til slut har jeg ansigtscremen Velvet og BB-creme, og så er jeg godt SPF-dækket ind til dagen samt får en smuk hudtone, da den også er en let foundation.
Mette Skjærbæk
Stifter af Karmameju, der blev grundlagt i 1999 sammen med Julie Krogstad. Krogstad forlod mærket tilbage i 2007, hvorefter Mette overtog Karmameju. Karmamejus mantra er “Do You”.
Karmameju fylder 25 år i år og lancerer sin første eau de toilette, Storyteller, samme år som Mette kan fejre sin 50-års fødselsdag
Den amerikanske model Paloma Elsesser har gået Ganni-shows siden 2020. Hvordan kom jeres samarbejde i stand i første omgang?
Ditte: Vi mødte Paloma gennem fælles venner i NYC og fik ideen om at inkludere hende i vores FW20-showcast. Da hun kom til København for at gå i showet, klikkede vi øjeblikkeligt. Hun kom ind til en fitting og havde så fed en energi og udstråling. Og så har hun fantastisk smag. Et par timer inden showet begyndte, fik hun det skidt, det viste sig, at hun havde fået madforgiftning fra et restaurantbesøg aftenen før. Hun insisterede hårdnakket på at ville fuldføre showet og lagde sig efterfølgende i seng. Og jeg glemmer aldrig, hvor dedikeret hun var. Vi har været venner lige siden, og sidste år opstod ideen om et samarbejde, da vi talte om at booke hende til vores SS24-show.
Fortæl om samarbejdet om denne kollektion? Hvordan er den særlig?
Vi fik ideen om at lave en kollektion med Paloma, fordi hun for mig besidder alt det, som Ganni står for. Hun er sin egen, hun udstråler en stærk selvtillid, og så er hun 100 % autentisk i alt, hvad hun gør. Paloma fik frit kreativt spil med denne her kollektion, og jeg elsker resultatet. Og så var det vigtigt for os begge at lave en kollektion, som havde et inkluderende perspektiv, så den er tilgængelig fra str. EU 32 op til str. 52.
Hvad håber du på for kollektionen?
Jeg håber på, at mange forskellige personligheder og typer vil prøve kollektionen og føle sig godt tilpas i den. Målet var at lave en capsule af produkter, der får folk til at føle sig som den bedste version af dem selv.
Foto: PR
Har du et personligt favorit-piece fra kollektionen?
Jeg elsker det ternede look med kjole og bukser til. Jeg synes, det kan bruges i så mange forskellige sammenhænge. Både sammen og hver for sig.
Foto: PR
Hvad er dit eget go-to-outfit disse forårsdage?
For tiden ender jeg meget i jeans og en denimskjorte med vores klassiske westernstøvler og så måske en let strikvest. Det er et supernemt hverdagslook, som jeg nemt kan bevæge mig fra dag til aften i.
Ganni x Paloma Elsesser-kollektionen vil være tilgængelig online og i udvalgte butikker fra d. 17. april. Priserne starter fra 1000 kr.
Tøjmærket Proem Parades blev stiftet i 2018 af iværksætterparret Lærke Nikolajsen og Stine Brynjolf. Samme år stiftede Mille Skat og Kristine Esmer mærket Planet Nusa. De fire iværksættere kender hinanden fra tidligere jobs og har fulgt og inspireret hinanden.
Foto: Petra Kleis
Fra venstre: Stine Brynjolf, Mille Skat, Kristine Esmer og Lærke Nikolajsen
Community i centrum For begge brands er community i centrum, hvilket har været altafgørende for deres forretningsstrategi. Det at lytte har nemlig været grundlaget for, hvad og hvor meget, der bliver produceret.
Planet Nusa bruger en venteliste og får løbende ønsker fra deres community om bestemte farver eller nye styles og fits, hvilke brandet laver deres kollektioner ud fra. På den anden side afholder Proem Parades events, hvor man via kollektionsprøver kan prøve forskellige styles, hvorefter disse sættes i produktion baseret på de ordrer, der kommer ind.
“Vi har en fælles tilgang til at skabe nye kollektioner, nemlig at det er baseret på en efterspørgslen fra vores elskede community/parades, der er omdrejningspunktet for kommende kollektioner. Det er derfor ret fedt, at vi nu kan forene vores visioner i denne kollektion” siger Mille Skat, medstifter af Planet Nusa.
Foto: PR
Hvad er jeres ambition for kollektionen? “Ambitionen er at samle vores fantastiske communities og invitere dem indenfor til et blik på, hvor meget vi mestrer sammen. Ud fra vores længerevarende relationer har vi igennem årene udviklet en lyst til at skabe noget sammen og drysse lidt shine på hinanden. Dogmet og ambitionerne for kollektionen har været helt konkret, at alle materialer skulle være genanvendte eller økologiske, og alle styles skulle blive til yndlingsprodukter. Det lyder simpelt, men nogle gange er de allerbedste produkter de sværeste at lave, og derfor har alle produkter været igennem denne ‘IRL-tragt’, hvor kun de stærkeste, mest brugbare og smukkeste overlever,” siger Lærke Nikolajsen, Co-founder & Creative Director Proem Parades.
Kort om kollektionen Ambitionen er en kollektion bestående af 10 styles til den aktive kvinde, som skal kunne mestre alle hverdagens forskellige ansigter. En nøje udvalgt kollektion bestående af en forårsjakke, uldsweater, sports- og leisurewear, pyjamassæt, minikjole og små strømper.
Foto: PR
Hvilke elementer af kollektionen er I særligt stolte af? “Vi er vildt stolte af og glade for, at det generelle udtryk af kollektionen står frem med en virkelig stærk signatur af nogle fælles værdier vi har – nemlig at du skal kunne leve, bevæge dig og føle dig fri i vores produkter. Den appellerer til et liv, der leves, og hvor man bare helst vil se nice ud imens. Hvis jeg skal fremhæve ét produkt, må jeg lyse på Georgia1 Jacket. Det er blevet en fantastisk fusion af to universer. Den er oversized og casual, med et hav af funktionelle lommer og elastiksnore i en hårdtspundet økologisk bomuldstwill, som alt sammen rammes ind med tydelige kontraststikninger, der er en typisk designdetalje for både Planet Nusa og Proem Parades. Den kan styles loose og lag på lag, eller mere feminint med indsnøret talje og stor krave,” siger Stine Brynjolf Pedersen, Co-founder & Creative Director Proem Parades.
Kollektionen lanceres søndag d. 14. april. Priserne starter fra 250 kr.
Skønheden i en hjerteformet diamant har altid betaget mig og står som det centrale i Ensemble de Coeur-kollektionen. En hjerteformet diamant er for mig en genspejling af stjernerne og har altid været den perfekte måde at anvende en diamant. Diamanter er de mest magiske sten, og de har drevet mig som smykkedesigner. De varer en evighed og har de smukkeste lysnuancer.
Skønheden i råmaterialerne. Jeg tænker altid: ”Hvor rent kan du vise en diamant?” At skabe den perfekte harmoni mellem stenene ser legende let ud, men kræver utrolig meget arbejde. Medmindre designet er en del af den historie, jeg gerne vil fortælle, må det ikke fjerne fokus fra materialet.
Foto: Kavian Borhani
Hvad er dit personlige favoritpiece fra kollektionen?
Collier de Amis er uden tvivl mit favoritpiece. Jeg elsker at bruge diamanter, som jeg selv vil bære dem: klassisk, men samtidig moderne og eksklusive.
Sophie Bille Brahes egen favorit, Collier de Amis.
Hjerteformen har efterhånden fået en ret fast plads i dine designs: Hvorfor kan du godt lide at arbejde med den?
Jeg har altid elsket hjerteformen og har i mine designs forsøgt at fortolke motivet på ny, så de således er gjort mere moderne, eksklusive og tidløse. Skønheden i en hjerteformet diamant er uden sammenligning og er for mig den perfekte måde at anvende en diamant.
Er der andre former, du gerne vil udforske yderligere i dit fremtidige design?
Jeg kan godt lide at ‘arrangere’ verden omkring mig og har lyst til at skabe ting i forskellige materialer og former.
Skønheden i en hjerteformet diamant er uden sammenligning
Er der noget, du ikke har kastet dig over endnu, som du forestiller dig at skabe i fremtiden?
Jeg elsker at fortolke mine klassikere i nye materialer og arbejder på at udvide kategorien med nye glasobjekter. Jeg har altid været fascineret af, hvordan objekter kan fortælle en historie, og det er for mig en måde at udtrykke mig på i denne verden. Det er mit kærlighedssprog.
Du kan udforske hele Ensemble de Coeur-kollektionen her.