December er og bliver bare magisk! Efter en veloverstået juletid hvor glitrende grantræer har lyst op i vintermørket, er vi klar til at springe ind i det nye år. Årets største (og sidste) fest skal gerne fejres med glimmerkjoler, boblende champagne i glas med slanke stilke og i selskab med de bedste venner du har. ELLE Decoration har i løbet af december mødt fem skønne kvinder, der fortæller, hvordan december ser ud i deres univers.
Denne fredag kan du møde designer Josephine Akvama Hoffmeyer, der med konceptet File under Pop skaber fliser, tapet og maling i de smukkeste kulører. Når året rinder ud rejser Josephine gerne væk for at koble fra, og få den bedste start på det nye år…
Har du noget særligt du altid gør i december?
Det særlige, som mine børn og jeg gør er, at vi rejser langt væk. Juleferien er det tidspunkt på året, hvor jeg bedst kan holde fri fra mit arbejde. Vores flise- og lavastensproduktion i henholdsvis Spanien og Italien lukker hvert år ned indtil den anden uge i det nye år. De holder en god, lang katolsk juleferie alt imens vi flyver ud i det varme blå.
Hvordan ser dit hjem ud omkring juletiden?
Jeg har altid en adventskrans. En super enkel en af slagsen. Og jeg elsker at pynte op med julepynt hvert år. Jeg har samlet meget fint julepynt sammen igennem mange år, og hvert år køber jeg en eller to nye ting til samlingen.
Hvad er tre ting, der hører til enhver nytårsfest?
Samvær med dejlige venner, skøn mad og den berømte spørgerunde, hvor man gør status over året, der gik: Hvad var det værste, og hvad var det bedste? Og hvad har man af forhåbninger til det nye år? Jeg bruger helt klart nytårsaften til at sætte en streg i sandet og holde mig for øje, hvad jeg ønsker mig af forbedringer og fornyelser i det nye år.
Hvor skal du fejre nytår i år? I en lille by ved navn Auroville i Sydindien sammen med min veninde og min søn.
Hvilke boligitems ønsker du dig til dit hjem i 2018?
Jeg har mange boligønsker; en kæmpe foldeterassedør til mit sommerhus, et bord med striber af Pierre Brichet og især lamper – blandt andet Achille og Pier Giacomo Castiglionis gulvlampe ’Arco’, og jubilæumsudgaven af bordlampen ’Snoopy’.
Foto: PR
’Snoopy’, limited edition jubilæumsmodel, Achille og Pier Castiglioni for Flos, 10.995 kr.
'Vent Contraire', taburet, BrichetZiegler by Hands, 3.797 kr.
Foto: PR
'Arco', gulvlampe, Achille & Pier Castiglioni for Flos, 15.100 kr.
Foto: PR
Sengetøj, Shuj hos Yoye, pudevår, 465 kr., dynebetræk, 2.400 kr.
Foto: PR
'VV Cinquanta Suspension', lampe, Vittoriano Viganò hos Astep, 15.545 kr.
ELLEs moderedaktion har derfor taget et kig i smykkeskrinet, og fundet inspiration til 20 festlige favoritter i ædelstenenes klare, rene farver og de metalliske fatninger.
Juvelfarverne giver en ubesværet elegance og eksklusivitet, og farverne kan med lethed matches på kryds og tværs. Tænk ædelstensfarver såsom smaragdgrøn, rubinrød, citrongul, safirblå og ametyst lilla, gå festplanken ud og lad et par funklende similistensøreringe fungere som prikken over i’et.
Og hvis bare ben bliver for koldt i den klare december-nat, kan du vælge at hoppe i et suit eller det safirblå sæt fra Baum und Pferdgarten. Og når festlighederne har lagt sig, kan du sagtens style den blå skjorte med et par cool jeans til hverdagsbrug.
Swipe dig gennem galleriet nedenfor og få årets sidste funklende juvel-inspirerede favoritter fra ELLEs moderedaktion. Vi tager dermed afsked med et fantastisk år i modens tegn, og ser frem til at give dig endnu flere fashionable guides og tips i det nye år. Godt nytår!
Øjenskygge, Mac hos Matas.dk, 185 kroner.
Skjorte, Baum und Pferdgarten, 1.200 kroner.
Bukser, Baum und Pferdgarten, 1.200 kroner.
Taske, Gucci hos Mytheresa.com, 6.625 kroner.
Kjole, & Other Stories, 950 kroner.
Kjole, H&M, 700 kroner.
Øreringe, Uterqüe, 490 kroner.
Kjole, Fiorella Pratto, 4.390 kroner.
Sko, Notabene, 1.895 kroner.
Øreringe, Glitter, 250 kroner.
Skjorte, By Malene Birger, 2.000 kroner.
Nederdel, Mango, 400 kroner.
Øreringe, Lizzie Fortunato hos Matchesfashion.com, 2.150 kroner.
Bukser, Zara, 550 kroner.
Blazer, Zara, 800 kroner.
Sko, Heartmade, 3.500 kroner.
Kjole, Gai + Lisva hos Magasin.dk, 1.900 kroner.
Kjole, Yas hos Magasin.dk, 600 kroner.
Læbestift, Max Factor hos Matas.dk, 110 kroner.
Kjole, Galvan hos Matchesfashion.com, 5.255 kroner.
Så er januar skudt i gang, et nyt ELLE-magasin er på gaden – og derfor får du vanen tro dit månedshoroskop af ELLEs faste astrolog, Susanne Taylor.
For idet vi tager hul på et helt nyt år, er der rig mulighed for at åbne nye døre og tage hul på nye kapitler i livet, og hvorfor ikke lade sig råde af stjernernes magi, så 2018 bliver et fortryllende år?
Måske bliver januar måneden, hvor du skal forny dig og følge med tiden, eller også bliver det måneden, hvor et karriereskift står for døren.
Det kan også være at januar og starten på det nye år får dig til at tænke ud af boksen, og nye idéer og eventyre vil springe dig i møde.
I januar måned står stjernerne i stenbukkens tegn, men er du født i et hvilket som helst andet stjernetegn, kan du stadig få stillet din nysgerrighed, når vi på baggrund af stjernernes visdom stiller skarpt på din januar lige her…
Månedens stjernetegn: Stenbuk 22/12 – 20/1
Horoskop af Susanne Taylor
Du kan stole på en stenbukke-kvinde – hun er ærlig og siger tingene lige ud. Sommetider brutalt. Hendes karriere er stabil; hun indtager først direktørstolen i en moden alder.
Hun vælger en kærlighedspartner, der kan få hende til at blomstre med børn i trygge og rolige rammer. Tøjstilen er smagfuld og holdt i et væld af sarte nuancer.
Cool stenbukke er bl.a. Helena Christensen, Sienna Miller og Diane von Furstenberg.
Find alle månedens horoskoper i galleriet nedenfor…
MARC JACOBS - Vædder: 21/3 - 20/4
Kærlighedslivet skal udforskes. Du har trang til frihed uden ansvar og ønsker at dele dit erotiske liv med ligesindede. Når du udlever dine drømme, bliver du glad og let om hjertet. Karriereopgaver skal løses med struktur og disciplin. Du kan møde magtfulde personer, der kan sikre dig et bedre job. Hvis du vil frem på første række, så vis dit værd. Nu!
MIUCCIA PRADA - Tyr: 21/4 - 21/5Gør det, du synes er smukt og dejligt. Ønsker og drømme kan blive til virkelighed, når du arbejder systematisk og målrettet. Brug din jordforbindelse og din fornuft til at udføre ambitiøse studier og projekter. Anerkend, at du behøver andre lige så meget, som de dig. Udtryk dine svage sider. Du får positiv respons, når du er hudløst ærlig. Rejs. Vær glad.
ALBERS ELBAZ - Tvilling: 22/5 - 21/611.–31.01.18 kan blive en tung, men også lærerig periode. Forretninger skal indgås med stor forsigtighed. Lyt til din intuition, og få fat i mavefornemmelsen, inden du underskriver kontrakter. Kunsten at samarbejde og få indflydelse vil kræve mere, end du regner med. Tænk ud af boksen, og de gode idéer vil springe dig i møde. Hvad venter du på?
GIORGIO ARMANI - Krebs: 22/6 - 22/7Ræk ud efter den, du elsker. Konflikter skal løses her og nu. Dialogen skal være konstruktiv og føre til handling. Dit arbejder fylder. Undgå opgaver, du ikke magter. Der kommer mere flow omkring dig sidst på måneden. Hold fri og vær selskabelig med dine børn, familie og venner. Dyrk positive tanker og få nogle gode oplevelser. Naturen vil gavne dig.
COCO CHANEL - Løve: 23/7 - 23/8Dit arbejde kan bekymre dig mere, end godt er. Sænk ambitionerne og prioriter anderledes. Der kan opstå situationer, som du ikke helt forstår omfanget af. Tal din egen sag, selv om det kan være hårdt. Træthed og stress kan melde sig. Et livsmønster med dårlige vaner bør brydes. Bed om hjælp, så energien kommer tilbage. Vid, at du ikke kan kontrollere alt.
KARL LAGERFELD - Jomfru: 24/8 - 23/9Alvor og humor skal følges ad. Brug dine pædagogiske evner til at få børn og unge i tale. Dine idéer skal være skudsikre, hvis du skal forhandle dig til varige resultater. Hold hovedet koldt ved mistro og kritik. Stå fast og brug lidt kvindelist og charme. Du kan møde din skæbnepartner, før du aner det. Alt kan ske med et åbent hjerte. Du vågner op til skønne dage.
DONNA KARAN - Vægt: 24/9 - 23/10Hav tillid og tålmodighed. Sæt tempoet ned; overanstrengelse nytter ikke. En flytning eller boligforandring kan blive aktuel. Tag ansvar for, hvad du gør. Tænk kreativt og originalt, så har du vundet meget. Tag favntag med livet og vær ubekymret. Dit mod fører til nye eventyr. Din familie vil følge dig og stå dig bi. Karriereskift er muligt. Tænk dig godt om.
ANNA WINTOUR - Skorpion: 24/10 - 22/11Din hersker, Mars, er i dit tegn frem til 27.01.18. Brug de gode kræfter til at gennemføre dine planer. Du opnår succes, når du er handlekraftig og sætter nye projekter i søen. Vær resultatorienteret på alle fronter. Du kan skrive, holde foredrag og undervise med dine forførende trylleord. Du kan manifestere hvad som helst. Smed, mens jernet er varmt!
MANOLO BLAHNIK - Skytte: 23/11 - 21/12Noget nyt og udefinerbart er under opsejling. Du kan få interesse for åndsvidenskab, filosofi, religion og okkulte emner. Spirituelle mennesker kan ændre din livsbane. Men også en pilgrimsvandring giver dig glæde og fordybelse i naturen. Psykologi- og jurastudier kan give dig gunstige vilkår. Søskendeforhold kan udvikle sig i alle retninger – gå forsigtigt frem.
DIANE VON FURSTENBERG - Stenbuk: 22/12 - 20/1Du er populær, og alle vil dit bedste. Du er ambitiøs og sætter store mål. Brug dine evner omhyggeligt. Del opgaver op i flere bidder. De råd, du giver til andre, er måske dem, du selv skal følge. Forny dig og følg med tiden, ellers bliver du overhalet indenom. Du er sej og stærk, men overanstrengelser kan gøre led i arme og ben skrøbelige. Pas på dig selv.
CHRISTIAN DIOR - Vandmand: 21/1 - 18/2Du har sjældent brug for ro og fred, men tiden er inde til at konfrontere dit følelsesliv i stilhed og blive bevidstgjort. Skab et helligt alter med lys og blomster. Et kirke- eller tempelbesøg vil give dig indsigt og udsyn. Tag på kurser, og rejs ud i verden. Tilbyd børn og ægtefælle et nyt og spændende livsindhold. Skab et netværk og få indflydelse. Skab forandring.
KENZO TAKADA - Fisk: 19/2 - 20/3Lyst til frivilligt foreningsarbejde? Så vælg med omhu – gerne inden for den kreative verden. Mal, tegn, sy eller gør noget helt skørt. Overskrid dine grænser for et godt formål. Bliv klog på dig selv gennem samtaler med intelligente personer. Selvterapi kan gavne mod fortidens dæmoner. Tænk på fremtiden med glæde. Du får gode nyheder.
På ELLE-redaktionen er vi ved at være trætte af det grå og kolde vintervejr. Derfor lader vi tankerne glide hen på varmere himmelstrøg og til januar måneds forsideskydning.
Det foregik i den pulserende storby Tel Aviv i Israel, hvor ELLEs Style Director Mie Juel befandt sig for at skyde månedens forside, og ikke mindst den dertilhørende modeserie ”Surf and the City”, som du finder i det nye ELLE magasin, som er på gaden d. 28. december 2017. Her skinnede solen om kap med 2018-forårskollektionernes smukke nuancer, som byder på alle regnbuens farver.
Billederne af den smukke danske model Line Brems blev skudt i både bybilledet og på stranden, hvor hun er iklædt 12 forskellige danske brands, som alle har en sporty reference tilfælles.
For selvom vi har nævnt de sporty referencer et utal af gange i 2017, så bliver 2018 altså ingen undtagelse, da de sporty styles fortsat vil indgå i en atletisk alliance med hverdagsvenlige items.
Tag eksempelvis den store shopper-taske fra Designers Remix, som nærmest er en fusion af den klassiske håndtaske og sportstaske. Den giver illusionen af, at man altid er på farten – og så er der plads til både computer såvel som sportstøj.
Hvad er velvære for dig? Er det altid at tage det rette, gennemtænkte valg i det store billede, så der er plads til improvisation i det lille?
Som f.eks. at handle lokalt frem for globalt, så du kender historien bag hver ingrediens i dit køkken og ved, at alt det grønne har fået præcis den rette modningstid, inden det skulle i din salat? Og i naboernes og venindernes, nu du er i gang?
Du kan nemlig tegne linjer for både det store og det lille billede med din Peugeot 3008 SUV.
Der er mange gode grunde til, at Peugeots 3008 SUV blev kåret til Årets bil 2017 ikke bare i Danmark, men i hele Europa, for der er simpelthen tænkt på alt!
3008 er en crossover, hvor der er tale om en perfekt balance mellem power og elegance, og når du sætter dig bag rattet, vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistancesystemer, der giver tryghed på vejen. 3008 er bl.a. udstyret med automatisk nødbremsesystem, træthedsovervågning, skiltegenkendelse og Front Kollision Advarselssystem.
Du vil uden tvivl blive forbløffet af det spektakulære og næsten futuristiske Peugeot i-Cockpit, som forener intuitiv betjening med en passioneret hightechkøreoplevelse, der kan indstilles til at vise netop de informationer, som du har behov for – radio, aircondition, navigation, telefon og meget mere.
Med andre ord: Den nye Peugeot 3008 SUV er bilen, du skal gå det nye år i møde med.
Du kan læse meget mere om Peugeot og Peugeot 3008 SUV HER.
Efter en forhåbentlig veloverstået jul, venter den næste store begivenhed lige om hjørnet – endda en endnu mere festlig en af slagsen.
Vi taler selvfølgelig om nytårsaften, som traditionen tro, er en aften, hvor der skal være masser af lækre cocktails og gerne flere forskellige af slagsen på det pæne bord.
Hvis du tør prøve kræfter med nogle lidt mere utraditionelle drinks til fordel for den sædvanlige G&T, Mojito og Strawberry Daiquiri, så er denne ‘Greenery’-cocktail lige noget for dig!
Foto: Barbora Kralovicova
Opskrift: Talisker Skye-cocktail
(1 drink)
Det skal du bruge:
35 ml. Tanqueray 10
15 ml. Ginger sirup
17,5 ml. Lemon juice
1 tsk. matcha powder
Pynt: Kumquat skive
Sådan gør du:
Bland ingredienserne og bland det godt sammen med is. Top med en skive Kumquat.
Har du et spot i dit hjem, der fordrer ro og afslapning, hvor du kan sætte dig i yndlingslænestolen og lade bekymringer og travlhed forsvinde for en kort stund? ELLE guider til de fineste fund til læsekrogen..
I årets koldeste måneder er det særligt skønt at kunne putte sig med en varm plaid og en god bog, i omgivelser der gør noget godt! Selv hvis du ikke er den store læsehest, handler læsekrogen meget mere om at sætte tid af til dig selv, og koble fra i en travl hverdag. Du har måske allerede stolen, der står i centrum af dit hyggespot, eller kunsten på væggen der gør dig særligt glad, men mangler de sidste detaljer, der sætter stemningen helt på plads.
ELLE har samlet 10 fund, der kan være med til at danne rammerne for dit hjems hyggeligste hjørne. Fine stole, der er lige så behagelige at sidde i, som de er at se på, en plaid med smukke striber i varme farver og et sidebord med plads til både tekop, tekande og levende lys. Se alle vores favoritter i galleriet herunder…
Foto: PR
Designer Nina Bruun står bag en ny serie af grafiske print, der hylder farver og det gode, de gør ved os som mennesker.
'Colour Crafted 01', Nina Bruun hos Paper Collective, 215 kr.
Foto: PR
Gå vinteren i møde med yndlingspuden i ryggen og en hel stabel bøger ved din side...
Svensk vintage-lænestol, Axel Einar Hjort hos The Apartment, pris på forespørgsel
Foto: PR
Det fineste pynt skabe i 1965 af Alexander Girard
'Girard'-messingornamenter, Vitra hos Paustian, 130 kr. pr. stk.
Foto: PR
Som et lille sidebord til din tekop og din bog er Shristophe Delcourts keramik-toppe vinterens mest cool drømmekøb.
Se mere på Christophedelcourt.com
Foto: PR
Bogen til dit bord må gerne være farverig, kreativ og ganske inspirerende - denne byder på tegninger af Andy Warhol fra de tidlige dage af hans karriere
Andy Warhol: Seven Illustrated books 1925-1959, Taschen, 1.250 kr.
Foto: PR
Unikapuder syet af fine franske tekstiler og det, der ligner, er lige nu stilsætter nummer et i din bolig.
Stribet pude, Helle Thygesen, 1.500 kr.
Foto: PR
Ilse Crawfords enkle messinkammerstage er blevet en nyklassiker af den slags, der er svær at komme udenom, særligt i december, hvor et lys på bordet giver meget mere end bare mening.
'Ilse'-kammerstage, Georg Jensen, 729 kr.
Foto: PR
Skab liv og lys med friske blomster i en fin, fin vase...
'Dagg'-glasvase, Svenskt Tenn, 2.250 kr.
Foto: PR
'M16'-stol med armlæn, De Padova, 4.575 kr.
Foto: PR
Det kræver mindst to plaider at komme igennem vinteren. En til dig selv og en ekstra til ham eller hende, du inviterer med i sofaen.
'stribet strikplaid', Ferm Living, 999 kr.
På ELLE er vi fascinerede af kvinder, der tør. Kvinder, der har mod på at gå forrest for at bane vej for andre kvinder. Kvinder, der har været på en personlig rejse – af nød, lyst eller ved et tilfælde – men fælles for dem er, at de har opnået en styrke, en indsigt og et gåpåmod, som gør dem til forbilleder. I det store eller små. Som da vi eksklusivt interviewede Caroline Wozniacki til vores apriludgave. En ung, ambitiøs ’slider’, som i dén grad har sat Danmark på verdenskortet over tennisnationer, som både professionelt og personligt har kæmpet sine kampe – og som forlod 2017 med ikke bare en tredjeplads på verdensranglisten, men også med en 8,88 karat-diamantring på venstre ringfinger. Eller som da vi mødte den unge stjerne Josefine Frida Pettersen, der blev vores allesammens darling som Noora Sætre i kultserien Skam. Hun fortalte ærligt, hvordan hun er sit ansvar som rollemodel ekstremt bevidst, men også sin unge alder og ’manglende’ livserfaring, og derfor endnu ikke har lyst til at dele sin mening om alt på sine SoMe-kanaler. Hun ved, hun har et stærkt talerør, og det skal bruges med omhu og respekt. Læs også:Shoppegalleri: 10 fine og feminine undertøjssæt Eller sidste måneds forsidemodel, Ulrikke Høyer, der blev vraget til et modeshow, men inden da blev budt på, ja, ingenting – og sat på en 24-timers vandkur, fordi hun ifølge showcasteren var ’too fat’. Ulrikke Høyer er en str. 34. Ulrikke valgte at bruge sin oplevelse til at ændre vilkårene generelt i branchen – og det lykkedes. Det er kvinder som ovennævnte, hvis historier vi lægger os i selen for at videregive til dig, fordi det er kvinder, der inspirerer, fascinerer og er med til at rykke os. Til at udvide vores horisont, vores rummelighed og menneskesyn i det hele taget. Og vores nytårsforsæt er at blive ved. Derfor lægger vi i denne første 2018-udgave af ELLE ud med et ærligt, intenst og næsten hjerteskærende interview med den svenskfødte transkønnede Ivy Rosenauer, der, på trods af at have kæmpet med at have følt sig anderledes det meste af sit liv uden nogen at spejle sig i, fremstår med en unik ro og styrke. Der er ingen bitterhed at spore over de mange år med rodløshed og mobning eller over at blive ladt i stikken af dem, hun stolede på; kun kærlighed til livet og et ønske om at hjælpe andre. Lad Ivy være en ledestjerne for 2018.
God læselyst & godt nytår,
Psst… Helt eksklusivt har vi i samarbejde med Lovechild 1979 skabt tre notesbøger i det danske mærkes karakteristiske print- og farveglade look; og du får en af de smukke notesbøger med, når du køber månedens magasin. Fordi vi har brug for offline-pauser, men helst i smukke rammer. Skriv løs!
Kjole, Lovechild 1979, 2.400 kroner.
Babystiletter, Aquazzura, 5.585 kroner.
Shopper, Max Mara, 8.095 kroner.
Solbriller, Ace & Tate hos Arket, 790 kroner.
Jeans, Pieszak, 1.000 kroner.
Tre notesbøger fra Lovechild 1979; du får én af de smukke tre notesbøger med, når du køber månedens magasin.
ELLEs januarnummer er på gaden nu, og vi har som altid fyldt magasinet med det bedste indenfor mode, skønhed og interviews.
Glæd dig til at møde tre filmaktuelle, jordbundne Hollywoodstjerner, nemlig Kate Winslet, Elizabeth Olsen og Rebecca Ferguson. Vi har også mødt og interviewet den skønne, ærlige og modige transkønnede Ivy Rosenauer, ligesom vi bringer et interview med den smukke hollandske model Doutzen Kroes.
Månedens store modeguide har fokus på fire uundgåelige sporty items; luksus-sneakers, bukser med striber, hættetrøjer og vindjakken – og alle de ting, du kan style dem med. Vi har også fundet praktiske (men chikke) shoppere, lækre overgangsfrakker og masser af cool statement-T-Shirts.
Glæd dig også til at Beauty Editor, Anne P., løfter sløret for årets ELLE International Beauty Awards-vindere – du kan roligt finde notesblokken frem og notere dig årets bedste mascara, creme, foundation, shampoo og duft.
Sidst, men ikke mindst, opfordrer, inspirerer og guider Project Manager & Health Editor, Stephanie Bang, dig også til at sætte tempoet ned og leve et langsommere liv (der bl.a. inkluderer suppe leveret til din dør og forkælelses-retreats).
Rigtig god læselyst.
Psst… Du får også den fineste ELLE x Lovechild 1979-notesbog med månedens nummer!
Foto: Imaxtree
Vi vender et nyt blad i årskalenderen, og det betyder en frisk start med ny energi. Catwalken dikterer sporty referencer som striber, faver og en retro-overraskelse: mave-taskens comeback. ELLE guider til trenden 'sporty chik' fra side 19.
Foto: All Over Press
Oscar-sæsonen nærmer os, og det betyder, at der lige nu kommer nogle af årets bedste film. ELLE har mødt skuespillerinderne Elizabeth Olsen, Kate Winslet og Rebecca Ferguson, der alle er film - eller musical aktuelle; og for alle tre powerkvinder, kommer ro og selvreflektion før fester og stjernestøv.
Foto: Asger Mortensen
ELLE har mødt den svenskfødte, transseksuelle og herboende Ivy Rosenauer til en hudløs ærlig og nærmest hjerteskærende snak om transseksualitet, kærlighed og den operation, hun i dag fortryder bitterligt. Læs hele interviewet fra side 50.
Foto: @simonemoelle
Simone Holland-Møller og Mark Gray er parret, som gør det, de fleste drømmer om: rejser for at leve. De to digitale nomader har hele verden som deres arbejdsplads, og interviewet på side 61 er en fortælling om kun at have brug for stabilt wi-fi - og hinanden.
Foto: All Over Press
Den 20. januar er det et år siden, republikanske Donald Trump indtog Det Hvide Hus i Washington D.C. Med sin indsættelse, fulgte forretningskvinden og datter til Trump, Ivanka Trump med. Samtidig fik USA en førstedame, som en stor del af landet tilbød en kølig skulder. For hvilken indflydelse vil en tidligere fotomodel mon have på landets politik? USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen reporterer fra Washington D.C. fra side 66.
Foto: Sune Czajkowski
I Israels mest pulserende by, Tel Aviv, skinner solen om kap med S/S 2018's klare regnbuefarver, som stråler af ny energi. Og du kan komme med i modeserien fra side 84, hvor 12 danske designers mest sporty outfits folder sig ud på stranden, når modellen Line Brems gør sig som storbysurfer.
Foto: Martin Tanggaard
Fra side 116 bliver du guidet til de bedste beauty-produkter, der alle fortjener en plads på din badeværelseshylde. Intet mindre end 46 ELLE-redaktører verden over er nemlig gået sammen om at kåre de bedste produkter, lanceret i 2017. Her er der altså rig inspiration at hente til din næste læbestift, shampoo, duft ansigtsmaske, mascara, foundation. og meget mere. Vores egen skønhedsredaktør, Anne P., har desuden kåret årets tørshampoo.
Foto: Fotograf: Signe Vilstrup
Træk stikket og rejs væk fra side 126. Her kan du nemlig lade dig inspirere af fremmede kulturer, og opleve verden forfra med taknemmelige øjne; for skønheden er overalt omkring os. Få samtidig masser af inspiration til det smukkeste og mest forførende beauty-look.
Foto: Fotograf: Pia Winther
Melissa Bech åbner sit inspirerende skoskab på side 154. Melissa er grundlæggeren af det nye, danske brand Blanche, og hun elsker vintage-sko. Desuden har Melissa Beck et nytårsforsæt om at gå mere i høje hæle. Bliv inspireret i skostilen, som tæller alt fra Girl Boss-skoene til de uundgåelige sneakers.
Om få dage mødes du garanteret med dine bedste venner og veninder til et brag af en nytårsfest med masser af lyserøde bobler og god mad!
Men hvis du stadig mangler opskriften til en nytårsdrink, som du enten kan servere til maden eller i løbet af aftenen, så er denne rom-cocktail med ananas, grape og honning lige i øjet!
Det skal du bruge til en ‘Scotch & Pineapple’-cocktail
5 cl Johnnie Walker Gold Label Reserve
2 dråber Angostura
1 spsk korianderfrø
1 spsk honning
1⁄2 spsk peber (hvid og sort)
1 spsk olivenolie
10 ml grapejuice
40 ml ananasjuice
Lidt danskvand
Is
Sådan gør du:
I princippet er det her en whisky highball, hvilket betyder en whisky og danskvand – eller ginger ale. Her laver man bare en vinaigrette, som man topper sin drink op med for at give den lidt mere power.
Du starter med at mikse din vinaigrette, som består af korianderfrø, honning, peber, olivenolie, angostura bitter og grapejuice i en separat skål.
Find dine glas frem. Det må gerne være high ball-glas eller andre høje glas. Fyld dem godt op med isterninger, og hæld Johnnie Walker Gold Label i. Fyld nu resten af glasset danskvand, så der er cirka 3 centimeter ”tomt” uden noget i toppen af glasset.
Herefter tilføjer du 5-10 cl vinaigrette på toppen og rører forsigtigt rundt. Du kan tilpasse mængde n efter smag efter smag.
Pynt cocktailen med en skive citron eller nogle af de urter, du har brugt i cocktailen for at forstærke duften.
Julen er og bliver bare magisk! En højtid midt i vintermørket, hvor varme drikke, italienske julekager og glitrende grantræer lyser op og skaber stemning. Ekstra fint bliver det, når du med stjerner og skrøbelige julekugler lader julestemningen flytte ind i dit hjem og ikke mindst åbner dine døre for venner og familie. ELLE Decoration har i løbet af december mødt fem skønne kvinder, der fortæller, hvordan julen ser ud i deres univers.
I denne uge kan du møde tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph, hvis festlige ’CabarELLE’-print dannede baggrund for ELLE Style Awards 2017. Foruden fine print er Cecilie vild med julen, der skal fejres i fulde drag med familie, glitrende pynt og hjemmebagte småkager. Læs med her…
Har du noget særligt du altid gør i december?
Ja – alt hvad man kan sætte ’jul’ foran, forsøger jeg at gøre i december! Det er ikke kun fordi jeg hedder Rudolph, men jeg ELSKER ELSKER ELSKER virkelig december måned og alle de mange forberedelser, der er op til jul! Jeg har altid den længste to-do liste over særlige juleting, som jeg gerne vil nå at lave og gøre – fordi det er åh, så hyggeligt og fordi det er nødvendigt, for at kickstarte mit julehumør! Nu er jeg desværre ved at være så voksen, at forventningensglæden, som da man var barn, ikke kommer af sig selv, men må tvinges frem ved diverse julehygge –spredningsskabende påfund. Det skal dog siges, at det er sjældent, at jeg når bare halvdelen af min to-do-liste. December er al for kort, og jeg er mega tidsoptimist!
Hvilke traditioner er det ikke rigtig jul uden?
Der er mange dejlige minder og traditioner fra min barndom og min tid i London, som jeg stadig prøver at håndhæve. Dog er jeg (og heldigvis for min familie) blevet mere afslappet med alderen omkring traditioner, og jeg bliver heller ikke længere børnefornærmet, hvis juleaften ikke er præcis som den plejer. Samtidig elsker jeg også alle de nye traditioner, som min kæreste og jeg skaber sammen. Og så er julen i vores familie generelt fyldt med enormt meget lir, glimmer og glitter, så det er bestemt ikke traditionelt på den måde. Det er også blevet en tradition med vores utraditionelle julemarked! For andet år i træk har jeg været vært for et spektakulært og über-julet julemarked i mit studio. Det foregår i starten af december og er en travl, men også ekstremt hyggelig weekend, hvor jeg og dygtige kollegaer/venner/familie sælger vores kunst og håndværk.
Hvordan ser dit hjem ud når vi nærmer os den 24. decemer?
Der er dømt julestue – to the max! Der er en skøn blanding af eksotisk fake-jul og virkelig smuk gammel julepynt. Det er liret og overdådigt, med masser af pynt, blomster og gran, og her er kogende varmt af alle de mange tændte stearinlys. Julealbummet ”Vi lover hinanden” kører på repeat, og jeg er i gang (selvfølgelig, i sidste øjeblik) med at pakke alle mine gaver smukt ind. I år bliver temaet mit eget design; indpakningspapiret Filigran som jeg har lavet til butikken Stilleben. Køkkenet er sikkert også et stort rod – jeg plejer at have nogle nætter, hvor jeg hører julemusik og laver alt fra klejner til ingefærkager og skotsk shortbread.
Har du et stykke julepynt der altid kommer frem?
Et kalenderlys! Et lille, men hyggeligt juleindslag ved morgenbordet, som fik stor betydning for mig, da jeg boede i London og talte ned til at komme hjem til jul. Jeg måtte på jagt alle steder efter et kalenderlys, og da det er en dansk tradition, var det derfor nærmest umuligt at opstøve. Efter den oplevelse fik jeg folk hjemmefra til at tage et med til mig, når de kom på besøg i efteråret. Jeg har også et polsk juleslot lavet af glitrende karamelpapir, som jeg har fået af min mor, da jeg var lille, og en smuk samling af antikt julepynt, der altid kommer frem.
Hvilke boligitems ønsker du dig til dit hjem i 2018?
Jeg ønsker mig virkelig meget en smuk lampefod, som passer til min nye lampeskærm af eget design. Min veninde har købt en antik og super sej lampefod på Lauritz.com – noget i den stil vil være fantastisk. Og så ønsker jeg mig altid kunst af forskellig slags både tekstil, keramik… Hjemme hos os, er vi ikke altid helt enige i hvor mange genstande hjemmet kan rumme eller hvor meget, der skal op på væggene, men jeg ønsker mig altså stadig foto kunst af Per Krogh. Og i øvrigt også at få ompolstret mine Kai Kristiansen spisebordsstole.
Psst… klik dig igennem galleriet for at se Cecilies ønsker…
I Hollywood gemmer der sig flere kendisser, som ved hjælp af virkelig dygtige stylister, formår på mest overraskende vis at skifte hårfarve fra den ene dag til den anden.
Dronningen af hårforvandlinger må siges at være den yngste Kardashian-søster, Kylie Jenner, der som en vaskeægte kamæleon skifter hårfarve fra blond til brun til blond til grøn til (indsæt en hvilken som helst farve her), faktisk lige så tit som vi andre skifter sokker eller farve på neglene.
Og særligt 16 Hollywood-celebs har gjort sig bemærket de seneste år med vilde skift fra brunette til blond, og endda tilbage igen til den brune, karakteristiske (for mange) farve, blot et par dage efter.
Vi synes, de 16 vildeste forvandlinger fortjener et tilbageblik; for udover at en ny hårfarve kan forvandle et helt look totalt, giver Hollywood-hårforvandlingerne os også inspiration (og måske endda mod) til, at afprøve den blonde farve selv.
Swipe dig gennem galleriet nedenfor, hvor Orlando Bloom, Emilia Clarke, Nancy Wheeler fra Stranger Things og 13 andre celebs viser deres transformationer…
Foto: All Over Press
Selena Gomez
Selena Gomez har for nyligt valgt at 'gå blond'; og da skuespilleren i den forbindelse afslørede, at det tog hele 9 timer i frisørstolen inden hun var helt tilfreds med forvandlingen, vil hun ikke af med den nye frisure lige foreløbig!
Foto: All Over Press
Kylie Jenner
Ingen liste over hårforvandlinger uden Kylie Jenner på listen! Den yngste Kardashian-søster er nemlig intet mindre end notorisk kendt for, at skifte hårfarve som vi andre skifter sokker. Hvordan gør hun? Hvordan kan hendes hår holde til det? Hvem er hendes stylist, og hvor booker vi ham eller hende? Vi har mange spørgsmål!
Foto: All Over Press
Kim Kardashian
Hvis Kylie Jenner er dronningen af hårforvandlinger, så er storesøster Kim prinsessen af forvandlinger. Kim undergik en platinum-blond forvandling i september 2017, men det var bestemt ikke hendes første gang som blondine. Også under modeugen i Paris i marts 2015 gik Kim K ned af den blonde vej; men dén omgang varede kun tre uger.
Foto: All Over Press
Orlando Bloom
Denne Ringenes Herre-snack gav os seriøse flashbacks til Tolkiens fantasydrama, da skuespilleren valgte at blive blond i september 2016. Orlando Bloom vil fortsat være Legolas for mange af os, uanset hvilken farve, der pryder hans underskønne ansigt!
Foto: All Over Press
Zendaya Coleman
Den amerikanske skuespiller, model, danser og sanger valgte den blonde udgave af sin ellers karakteristiske brune manke til de britiske fashion awards i december 2017. Og selvom denne blonde top faktisk blot var en paryk, så er det ikke første gang, at denne unge dame har prøvet en blond frits; for Zendaya tyr ofte til den lyse farve, når hun skal til events.
Foto: All Over Press
Emma Stone
Denne Oscar-vindende skuespiller, som ellers er så kendt for sin røde, charmerende manke, gik blond i juni 2017, som hun afslørede til et velgørenhedsarrangement. Det klæder hendes lyse hudtone!
Foto: All Over Press
Kate Mara
Kate, som er bedst kendt fra 'House of Cards', skiftede sine brune lokker ud med en blond udgave - og hun har faktisk skiftet mellem de to hårfarver et par gange siden august 2016.
Foto: All Over Press
Demi Lovato
Demi afprøvede den blonde version i oktober 2016, men skyndte sig tilbage til de velkendte, sorte lokker samme måned.
Foto: All Over Press
Zayn Malik
Zayn blev silver-blond(ine), omtrent samme tidspunkt, han begyndte at date Gigi Hadid, som også er meget kendt for sine lyse lokker. Var det mon den ultimative kærlighedserklæring? Eller foretrækker Gigi blot sin kæreste blond? Det finder vi aldrig ud af - men vi synes nu, at den sølv-blonde version af Zayn er ligeså pæn som den brunhårede udgave.
Foto: All Over Press
Emilia Clarke
Emilia Clarke gav os et seriøst gensyn med 'Dronning Daenerys' fra Game of Thrones, med sine lyse lokker som hun debuterede med på Instagram i september 2017.
Foto: All Over Press
Kristen Steward
Dette er nok den mest markante forvandling på vores liste. For ikke nok med at Kristen valgte at 'gå blond', så valgte hun på omtrent samme tidspunk at kronrage sig selv. Forfriskende!
Foto: All Over Press, @bellahadid
Bella Hadid
Den smukke Hadid-model afslørede sit nye pink/blonde look på Instagram i juni 2016. Det var dog ikke et look, hun beholdte længe, for blot et par dage efter, gik hun Givenchys S/S 2017-modeshow som brunette.
Foto: All Over Press, @lilycollins
Lily Collins
Den 28-årige britiske skuespillerinde afslørede sin nye, blonde frisure på Instagram den 30. november 2017. Forvandlingen var dog kortvarig - for Lily Collins var tilbage på den røde løber et par dage efter som brunette.
Foto: All Over Press, @vanessahudgens
Vanessa Hudgens
Vanessa valgte at afsløre sit nye look på Instagram, og mange fans tabte nærmest kæberne, da hun postede det blonde-billede på det sociale medie. Var det virkelig...? Hun var næsten ikke til at kende. Senere blev det afsløret, at det blot var en paryk.
Foto: All Over Press
Kaia Gerber
Den næste, store supermodel hvis man spørger sådan cirka alle, Kaia Gerber, kan til dagligt prale af de mest misundelsesværdige, brune lokker. Til Halloween klædte Kaia Gerber sig dog ud som 70'er 'bombshell' - og det inkluderede naturligvis en helt platinumblond paryk for at fuldende looket.
Foto: All Over Press
Nancy Wheeler
...Ups, vi mener selvfølgelig Natalia Dyer, som den smukke skuespillerinde hedder i virkeligheden. Vi kender hende som brunette fra Stranger Things, men har siden valgt at ændre sit look en smule. Er det mon et look, som holder helt til sæson 3 af tv-serien? Vi må vel bare vente og se!