Julens søde højtid rimer på røde og romantiske nuancer, men hvilket outfit skal du gå julens sidste fester i møde med? ELLEs moderedaktion giver her 20 hjertelige og højtidelige bud på årets fineste og sødeste look - fra yderst til inderst.
ELLEs moderedaktion ser rødt!
Den elektriske røde farve har sat sit præg på det meste af sæsonen, og meget tyder på, at farven bliver hos os lidt endnu.
På SS18-catwalken så vi modeller fra både Stella McCartney og Viktoria Beckham i ‘scarlet red’ fra top til tå, og det gør skam ikke noget, hvis man spørger moderedaktionen – for farven rød er nemlig fantastisk flot, og klæder os alle.
Og farven rød i dens mange forskellige nuancer, er da også julens og hjerternes farve nummer 1. Den dybrøde farve henleder tankerne på romantiske aftener i højtiden, hvor du skal være samlet med dem, du har kærest; og hvad er bedre, end at hengive sig til højtidens søde tid og bære følelserne udenpå tøjet denne jul?
Læs også: Årets sidste fester: 20 sorte og funklende favoritter
Outfits i delikat silke og eksklusivt, tungt velour giver os lyst til at hoppe i de røde styles – og husk altid et par lækre, røde læber som finish.
Farven rød er opsigtsvækkende, men den er også romantisk, og sikrer dig, at du skiller dig ud til årets sidste højtidelige fester; hvad end du kaster dig ud i et top-til-tå look eller blot nøjes med et enkelt item i rød.
Hvis den elektriske røde farve er lidt for intens for dig, kan du i anledning af sæsonen skifte den ud med den lidt varmere julerøde nuance. Heldigvis findes der en rød nuance til os alle!
Swipe gennem galleriet nedenfor, og få 20 bud på årets fineste og sødeste look, med kærlige hilsner fra ELLEs moderedaktion…
Psst… Leder du stadig efter den helt rigtige julegave? Giv et abonnement, som varmer langt ind i det nye år. Klik på banneret herunder for at sikre dig den perfekte julegave til hende (eller ham), du holder mest af.