Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Når man har været i modelbranchen i over ti år, vil man både have set, hørt og oplevet lidt af hvert, som ellers kun er få forundt.
Det har model Nadja Bender. Hun er en af de mest succesfulde danske modeller herhjemme, og har gået shows for nogle af verdens største modehuse som Alexander McQueen, Chanel, Dior, Lanvin, Versace og mange flere, siden hun blev opdaget som model som 21-årig.
På det tidspunkt læste hun egentlig nanoteknologi på Københavns Universitet, men modelkarrieren tog hurtigt fart og endte med at blive Benders fuldtidsbeskæftigelse. Den historie får du blandt andet i det nye afsnit af ELLEs podcast ‘Klædt på’, hvor Nadja Bender gæster vært Mads Emil Grove Møller.
For det er lidt af hvert, man oplever som topmodel. For Nadja er der dog særligt én oplevelse, der står tydeligt ud blandt andre.
Det var dengang, hun en sommer var inviteret på ferie i Karl Lagerfelds sommerhus i Saint Tropez. Selv om det i sig selv er en oplevelse, selv de færreste får, var de to gode venner privat. Men da han en dag spørger, om Nadja vil med ud og shoppe, er det ikke helt, som det plejer at være.
“Normalt ville det være sådan, at Karl godt kunne lide at se på antikviteter, købe bøger og gå rundt og hygge i byen. Men altså, det kan vi sagtens,” fortæller Nadja, der på tidspunkt ikke havde turdet forestille sig, hvad Karl Lagerfeld havde i tankerne.
Vært Mads Emil Grove Møller og månedens gæst Nadja Bender
“Pludselig står vi foran Chanel-butikken, der ligger i Saint Tropez, og så står hele staben uden for. Men selvfølgelig, det er Karl, of course. Så jeg går bare ind og han går med, og så vender han sig mod mig og siger: “Værsgo. Jeg har fået lukket butikken. Du kan gå shop-amok.” Jeg tror aldrig nogensinde i mit liv, at jeg har været så ukomfortabel og akavet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.”
“Der var så også nogen andre venner med, som gik fuldkommen banjo”
Nadja var dog ikke den eneste, der var med af Karls venner, og mens hun havde svært ved at være i situationen, var andre knap så tøvende. Men de havde i følge Nadja Bender ikke helt gennemskuet Karl Lagerfeld.
“Der var så også nogle andre venner med, som gik fuldkommen banjo, mens jeg gik rundt og ikke vidste, hvor jeg skulle starte. Og der var en af de andre piger, der bare ryddede hylderne. Men jeg kendte også Karl godt nok til, at vide, at det gør man ikke. Det var ikke fordi, det var en test, men han kunne godt lide at gøre sådan nogle ting for at se, om man er der, fordi man vil have noget,” fortæller Nadja Bender om det vilde scenarie, som hun selv havde svært ved at være i, mens hun så andre hive sko, tasker og jakker i alle farver ned fra hylderne.
For Nadja Bender endte det med at blive til en enkelt jakke, mens det for en af de andre, der var med, blev en hel del mere.
“Jeg var helt ekstatisk, da jeg kom ud der. Men hende den anden – hun slæbte ud. De endte jo med at skulle sende en ny bil, fordi der ikke var plads i vores bil til alt det, hun havde købt.
Der kiggede Karl på mig og sagde “Ja, hun bliver ikke inviteret igen. Det er lidt trashy.”
Lyt til det nye afsnit af ‘Klædt På’ herunder, eller find afsnittet der, hvor du normalt lytter til podcasts.
Bea: Jeg synes tit, vi skriver om, hvor stenede singlefyre på datingmarkedet, men jeg tror seriøst nogle gange, at jeg er lige så toxic, som de der fuckboys
Mathilde: OK godmorgen, har du lige siddet og morgenmediteret lidt i dag?
Bea: Haha ja 100%, ej men jeg sidder bare lidt i en mystisk situ, jeg har det lidt ambivalent med omkring en fyr
Mathilde: Ud med det skatter, jeg har lige smidt ham fra baren i fredags ud, så ligger bare og laver ingenting før jeg skal på job
Bea: Sådan, han var da også megacute, godt scoret
Mathilde: Ja ja, kom så med dine dommedagstanker
Bea: Ja, jeg har matchet med den her fyr på Tinder (ja, jeg er tilbage, sletter og downloader seriøst den app 10 gange i ugen) og … EJ det er så nederen at sige, men jeg synes bare, han er lidt for på??
Mathilde: Øh. Hvad mener du
Bea: Altså vi skrev lidt sammen, og så var vi ude og gå den klassiske kaffe-rundt-om-søerne-date, havde selvfølgelig fundet på en bagkant
Mathilde: Vigtigt
Bea: Og han bliver bare ved med at skrive “godmorgen smukke” og “jeg glæder mig til vi ses igen” og alle mulige virkelig søde, men måske også bare alt for meget beskeder?? er det mig som er crazy? Jeg er seriøst bare ved at ignorere hans beskeder og efterlade ham på læst hva skeeer der
Jeg er seriøst bare ved at ignorere hans beskeder og efterlade ham på læst
Mathilde: Åh haha det er sgu ikke nemt hva! Tror da vi alle kender det der latterlige spil med, at hvis man er for meget available, så mister man interessen. Alle vil jagtes
Bea: Ja måske er det det, han er sød og lidt ufarlig, og det har jeg nok brug for, men det at han bare hele tiden er kontaktsøgende og finder på undskyldninger for at skrive til mig, det føles sgu bare lidt desperado
Mathilde: Skriv det til ham, kom lige ind i kampen Bea
Bea: Ja … eller jeg overvejer bare aa ghoste ham …
Mathilde: NEJ så er du jo ikke bedre end nogen af de andre idioter, som vi hader hele tiden
Bea: Du har så meget ret, jeg opfører mig som en kæmpe fuckgirl, fandt jeg ud af i morges midt i min første kop kaffe. Der er serøst INTET galt med ham. Måske lidt safe, arbejder med noget økonomital i en eller anden styrelse, meget 9-16 elsker fodbold. Brøndby, gul er bare ikke min farve. Men jeg bliver bare så uinteresseret, når han overøser mig med opmærksomhed og kærlighedserklæringer, why are you so obsessed with me, så spændende er jeg simpelthen ikke
Så er du jo ikke bedre end nogen af de andre idioter, som vi hader hele tiden
Mathilde: Hmmm. Måske skriv til ham at du lige har brug for at være offline i et par dage, så du får et break, og så se, om du synes, han er interessant, hvis han ikke skriver hele tiden? Alternativt så bare mute Tinder
Bea: Ja god ide. Jeg mediterer lidt videre og har besluttet mig for at komme mig over min nye lortementality. im better than that
Jeg mediterer lidt videre og har besluttet mig for at komme mig over min nye lortementality
Mathilde: haha ja det synes han i hvert fald. hjerte hjerte <3 <3
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
En god mascara er et must til dig, der drømmer om at fremhæve dine øjne. Det kan dog være svært at finde det rette mascara-match. For hvad er en god mascara egentlig?
En god mascara, er en mascara, der formår at skabe præcis det look, som du drømmer om. Vi har alle forskellige behov og opfattelser af, hvad en mascara skal kunne. Men hvad end du ønsker længere vipper, mere fylde eller et naturligt look, så er der uden tvivl en mascara, der passer perfekt til dig og dine behov.
I denne artikel guider vi dig til de rigtige produkter og teknikker ved hjælp af Tina Maria, Amie Therese Hagen og Dorrit Bøilerehauges bud på en god mascara.
Vi giver dig desuden gode tips og tricks til, hvordan du opnår det smukkeste resultat. Så gør dig klar til at finde dit mascara-match her.
Find produkterne bag kvindernes mascaralooks lige her.
1. Tina Maria: Lash Paradise mascara
Er du på udkig efter en mascara, der giver vipperne intens volumen og mere længde? Så er Lash Paradise mascara et godt bud til dig. Produktets formel efterlader vipperne med en blød og plejende fornemmelse. Et kæmpe plus er, at mascaraen er velegnet til sensitive øjne.
Få lange vipper med masser af volumen. Lash Paradise kan fås for 139,95 kr.
Mascaraen er desuden en af Tina Marias favoritter – og vi forstår i den grad godt hvorfor. Herunder kan du se et før og efter-billede, der tydeligt illustrerer mascaraens vilde egenskaber.
– Jeg elsker at Lash Paradise Mascara altid fremhæver mine øjne. Det er virkelig en nem mascara at bruge. Børsten er virkelig god, og du får ikke en følelse af at vipperne klumper sammen. Det er et produkt jeg altid har I min makeupskuffe, siger Tina Maria.
Telescopic Mascara er perfekt til dig, der længes efter en klassisk længdemascara. Med den fleksible og smalle gummibørste, har du mulighed for at adskille vipperne – og fremhæve dine øjne på smukkeste vis.
Den gode børste giver dig desuden mulighed for at nå ud til alle vipper. På den måde kan selv de korteste vipper opnå den vildeste længde. Mascaraen er derfor super nem at anvende, og efterlader et fint og ensartet look. Et godt tip er, at du med fordel kan påføre flere lag for at opbygge mere fylde.
Telescopic Mascara er altså et godt match til dig, der håber på længere og definerede vipper.
Få lange smukke vipper med Telescopic Mascara. Produktet kan købes for 149,95 kr.
Den lækre mascara er en sand favorit hos Amie Therese Hagen. Du kan se mascaraens effekt på et før og efter- billede herunder.
– Jeg elsker virkelig mascarabørsten på Telescopic, den er meget præcis og lille og er meget nem at anvende. Mascaraen gør mine vipper længere og separerede, siger Amie Therese Hagen.
Volume Million Lashes er efterhånden blevet en klassiker i makeuppungen. Den er kendt for at give masser af volume, og formår desuden at separere vipperne på fineste vis.
Formlen er beriget med kameliaolie og sort orkidéekstrakt, der får produktet til at føles blødt og behageligt på vipperne. Den ikoniske gummibørste består desuden af korte og lange børstehår, der sikrer et smukt resultat.
Børsten giver dig i høj grad mulighed for selv at bestemme looket. Så hvis du ønsker et ægte festlook med masser af intensitet og volumen, så kan du nemt og enkelt påføre flere lag – og lade mascaraen gøre sit job. Hvis du derimod hellere vil have et naturligt look, kan du nøjes med at påføre et enkelt lag.
Få masser af volume med Volume Million Lashes. Mascaraen kan købes for 159,95 kr.
Mascaraen får desuden en varm anbefaling af Dorrit Bøilerehauge. Se det flotte resultat på før og efter-billedet herunder.
– Volume Million Lashes Mascara er meget nem og smidig at påføre. Den får virkelig mine vipper til at vise sig fra deres bedste side. Jeg vil anbefale den fordi mine vipper bliver smukt definerede og separerede. Den her mascara lever op til sit navn, siger Dorrit Bøilerehauge.
De tre forskellige mascara-looks er et levende bevis på mascaraens vilde effekt og egenskaber. Når du har fundet det rette mascara-match, er det tid til at påføre produktet. Med den rette teknik har du mulighed for at opnå det bedste resultat.
Vi har samlet et par generelle grundregler, som er gode at følge:
Tag børsten ud af mascaraen uden at pumpe. På den måde undgår du at udtørre produktet.
Påfør mascaraen i zigzagbevægelser fra rod til spids. Med denne teknik undgår du klumper og sikrer, at vipperne separeres.
Pas på med at påføre for meget produkt af gangen. Forsøg i stedet at bygge dit look op med flere strøg. Metoden sikrer, at du kan skabe præcis det look, du ønsker.
Fjern først dine mascara-fejl, når produktet er tørt. Der er ingen grund til panik, hvis mascaraen er endt på huden. Når mascaraen er tør, kan du fjerne pletten med lidt makeupfjerner. På den måde undgår du at tvære mascaraen yderligere ud i ansigtet.
Udskift din mascara efter tre til seks måneder. Når mascaraen begynder at drysse, er det tid til en udskiftning. For at undgå en udtværet mascara, er det vigtigt at udskifte mascaraen, når den er blevet for tør.
Prøv dig frem, og kast dig ud i mascaraens kunst. Med en god mascara og de fem tips er du godt på vej til at kunne fremhæve dine øjne præcis, som de fortjener.
Jeg var ikke engang fyldt 2 år, da disse Prada-sko fra SS96-kollektionen kom ud, men i dag, ca. 27 år senere, holder de totalt. Følg i øvrigt @oldprada for mere arkivmateriale.
Det ikoniske danske brand Georg Jensen og det nyere, konceptuelle strikbrand A. Roege Hove har slået pjalterne/håndværkene sammen. Jeg elsker et overraskende colab, der resulterer i et produkt, ingen af de to parter kunne have skabt alene, og A. Roege Hoves bud på Georg Jensens 'Moonlight Grapes'-kollektion er præcis det. Kollektionen er lanceret denne uge.
Jeg får lavet negle hvert 2.-3. uge, og jeg vælger altid præcis det samme: en klassisk, fransk manicure. Men forleden, i stolen i neglebiksen, blev jeg grebet af stor spontanitet (ironi kan forekomme) og valgte en mørk rød. Jeg synes faktisk selv, resultatet blev ret chikt.
15
Leopard
Jeg elsker den er cute minikjole i leopardprint og skal nyde weekendsolen i den. Når temperaturen falder igen, vil jeg bruge den med ribbede strømpebukser og højtskaftede støvler.
I forbindelse med mit yndlingsparfumebrand Le Labos årlige City Exclusive-event (hvor du kan købe de dufte, der normalt er forbeholdt særlige byer rundt omkring i verden), var jeg denne uge forbi butikken, hvor kok Eva Hurtigkarl havde lavet de sødeste og smukkeske kanapeer, jeg nok nogensinde havde set. Lad os være ærlige: Jeg kommer aldrig til at lave noget, der bare minder tilnærmelsesvist om dem, men måske dine kulinariske evner er større end mine, og du kan lade dig inspirere. Læs mere om Le Labos City Exclusives via linket herunder.
“By All Means, Move At A Glacial Pace. You Know How That Thrills Me”
Et af citaterne fra 'The Devil Wears Prada' jeg kan identificere mig med. Hvis du vil have et gensyn med klassikeren, kan du joine de kreative konsulenter Sidsel Alling og Frederikke Toftsøs 'Smart Filmklub', der viser netop The Devil Wears Prada i næste uge - bl.a. i kombination med en talk med stylist og indkøber Kristian Hindø-Lings (der har en fortid på danske modemagasiner), som jeg altid synes, siger kloge ting. Læs alt om eventet via linket herunder.
Jeg havde denne uldbolero på den anden dag, og det er virkelig lang tid siden, jeg har fået så mange spørgsmål om et stykke tøj. Svaret er Cos, og den findes også i navyblå.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Christy, Naomi, Linda og Cindy. Hvad der lyder som fire forholdsvis almindelige navne, er i virkeligheden fire af verdens mest kendte – i hvert fald hvis du, som os, elsker mode(historie)
Der er selvfølgelig tale om modellerne Christy Turlington, Naomi Campbell, Linda Evangalista og Cindy Crawford, der i 90’erne blev ansigterne på en helt ny slags model – nemlig supermodellen. Med flere magasinforsider, modeshows og luksuskampagner bag sig end de fleste, har de siden opnået ikonstatus for deres imponerende arbejde og aftryk på den tid, de blev ansigter for. På godt og ondt.
Nu samles de fire ikoniske kvinder for første gang, mens de er i deres 50’ere for at tage os med bag facaden. Det gør de i dokumentarserien ‘The Super Models’, hvor de gennem fire episoder tager os med gennem hver deres historie om magten, berømmelsen og ikke mindst deres arv. Og nu er traileren endelig landet.
I den næsten 3 minutter lange trailer er det tydeligt, at dokumentarserien kommer til at byde på nogle ærlige og indsigtsfulde beretninger fra de fire kvinder om deres tid i modebranchen og hvordan nådesløse kommentarer på alt fra vægt til hudfarve påvirkede dem.
Men der er også gode anekdoter at se frem til. Som når du får historien om, hvordan de fire venner blev en del af George Michaels ikoniske musikvideo til ‘Freedom’, der for alvor gjorde dem til ansigterne på 90’ernes utopiske livssyn og med et forandrede alle fire kvinders liv.
Samtidig spæder flere eksperter og modeindustriens helt store mastodonter til. Designere som Marc Jacobs, Donna Karan og Isaac Mizrahi er med i serien og er med til at understrege, hvilken betydning de fire supermodeller har haft ikke bare for dem, men i særdeleshed også for hele modeindustrien i dag.
Der er altså en hel del at se frem til, hvis du også vil med bag kameraet på nogle modens mest kendte billeder opg. mennesker, når ‘The Super Models’ får premiere den 20. september 2023 på Apple TV+.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
For selv om SKIMS-skaberen om nogen er vant til at være foran kameraet, så er det alligevel en hel del år siden, hun sidst var med i en fiktionsserie. Faktisk så længe siden, at de fleste nok har glemt, at hun faktisk har haft små roller i serier som ’CSI: NY’ og ’Drop Dead Diva’.
Så da den lille teaser-trailer udkom tilbage i juli, var det med at have det skarpe blik på for at få øje på realitystjernen, der var noget nær umulig at genkende.
Men nu kan du endelig få et bedre smugkig på stjernes rolle i den serie.
Den fulde trailer til sæson 12 af serien er nemlig netop landet, hvor Kim Kardashian spiller overfor Emma Roberts, der tidligere har haft bærende roller i tidligere sæsoner af ‘American Horror Story’.
I den nye sæson indtager Emma Roberts så igen hovedrollen, hvor hun spiller en af verdens største superstjerner, der kæmper med at få sit aller største ønske opfyldt – at stifte familie. Det er dog ikke helt nemt, og med hele verden som tilskuere, inklusive fanatiske fans og farlige forfølgere, skal det hurtigt vise sig at blive mere kompliceret end som så.
Med sæsonens omdrejningspunkt i Hollywoods spotlight med røde løbere og blitzende paparazzier, ser det ikke helt ud til at være så langt fra Kardashians virkelig liv. Selv om det her med al sandsynlighed er hel del mere dramatisk end det, stjernen ellers er vant til.
Udover Kim Kardashian og Emma Roberts byder rollelisten også på Cara Delevingne og ’Pose’-stjernen Michaela Jaé Roderiguez.
Den nye sæson får premiere på Disney+ den 20. september 2023.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Du har skrevet med en person på en dating-app, I har aftalt at mødes på en date, som du tropper op til på det aftalte sted og tidspunkt.
De første 15 minutter uden skyggen af din date undskylder du med, at personen nok bare er fanget i trafikken eller midt i en tøjkrise. Pludselig har du bare siddet og spyttet i din flade og lunkne øl i en time. Det går op for dig, at du er blevet brændt af. Og at du er blevet ghostet.
Men nu skal det være slut med den slags usympatisk adfærd. I hvert fald hvis det står til folkene bag datingappen Bumble, der derfor netop har opdateret deres retningslinjer for at komme fænomenet til livs.
De nye retningslinjer, der også gælder Badoo og Bumble For Friends, “fraråder no-show-adfærd ved at forbyde handlingen med ikke at møde op til et personligt møde på trods af klare planer, der er aftalt af begge parter.”
Det vil sige, at hvis man brænder en date af eller ghoster vedkommende, kan det med de opdaterede politikker nu blive kategoriseret som mobning og krænkende adfærd.
Ifølge Bumble kommer de til at kigge på de brugerrapporter, de får ind fra deres medlemmer angående dårlig opførsel.
– Når en hændelse er rapporteret, vil en menneskelig moderator så faktatjekke oplysningerne, før der skrides til handling, siger en Bumble-talsmand ifølge Engadget.
Bumble hævder at være den første dating-platform, der forsøger at gøre op med problemet.
Og det er ikke bare, fordi det er pinligt at sidde og vente i en time på en bar, uden ens date dukker op, at det er et problem.
Ifølge Bumble peger eksperter på, at det at blive brændt af eller ghostet “kan have en dyb indvirkning på en persons mentale sundhed, hvilket fører til følelser af depression, angst og lavt selvværd.”
Derfor er det nye forbud et forsøg på at fremme “et samfund, der er sikkert og fremmer gensidig respekt,” lyder det.
Et andet problem, Bumble retter sig mod med de seneste retningslinjer, er brugen af bots. Fra nu af forbyder Bumble, Badoo og Bumble For Friends alle forsøg på kunstig at påvirke matches, samtaler eller engagement gennem brug af automatisering eller scripting.
Så enhver, der bliver taget i at bruge ChatGPT til at prøve at virke interessant over for et match, bliver muligvis ikke på Bumble ret længe.
Det samme gælder for dem, der bruger appsene til at promovere en OnlyFans-side eller profiler på lignende tjenester.
Der er nu “et generelt forbud mod promovering af voksenindhold på profiler, herunder forsøg på at sælge, reklamere for eller købe seksuelt indhold for voksne.”
I løbet af dette år har Bumble blokeret mere end 8,2 millioner konti på tværs af sine apps, hvoraf de fleste blev opdaget og fjernet af deres automatiserede systemer.
Denne artikel blev første gang bragt på femina:update.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
I disse dage er moden sat så meget på turbofart, at en trend nærmest går i graven, før den overhovedet er født.
Derfor er det også desto mere overraskende, når man spotter gengangere i garderoben hos verdens førende stilikoner. En titel, man i den grad kan sætte på Hailey Bieber.
Rhode-indehaveren er garant for at sende bølger gennem modeverdenen, hver gang hun fører an med en ny trend.
Men et helt særligt smykke har dog, efter alt at dømme, fået fast plads i hendes garderobe. Nærmere bestemt en ankelkæde, som Hailey Bieber er blevet spottet med ved adskillige lejligheder denne sommer.
I både looks af en strømlinet LBD (Little Black Dress red.), i en rød off-shoulder kjole eller i et 70’er inspireret outfit med neonorange detaljer, så er ankelkæden at finde som fast inventar på stilikonets venstre ankel, hvor den ligeledes retter opmærksomheden mod hendes misundelsesværdige skosamling.
Foto: MEGA
Foto: RW/MPI/Capital Pictures / MEGA
Foto: Lele, Nino Pema/Backgrid/Ritzau Scanpix
Og her tilføjer den velvalgte accessory den helt rette nedtonede elegance, som den chikke Hailey Bieber efterhånden er blevet synonym med. Du passende gøre stjernen kunsten efter og smykke dine ankler til sensommerens bare ben eller det tidlige efterårs stumpebukser.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
Morgenerne bliver mørkere, ærmerne længere og farverne i gadebilledet har dæmpet sig i takt med temperaturerne. Med andre ord: Efteråret er kommet til landet, og hvis ikke du allerede har styr på sæsonens overtøj, er det på tide, at du får det. Efterårets jakke skal være varm, men ikke alt for varm, og så er det vigtigt, den er stor nok til at rumme outfittets lag, uden at den mister sin pasform. Desuden er farverne afdæmpede – men da jakken fungerer som outfittets visitkort, må den gerne have noget karakter.
Netop dét gør den klassiske varsity jacket perfekt til den sæson, vi er på vej ind i. Jakkens sporty udtryk åbner for en verden af stylingmuligheder, der giver kant til alle efterårets outfits. Det gælder, uanset om du fuldender et i forvejen casual look, eller om du bruger din jakke som det sporty spice til den pæne kjole eller den rå nederdel.
Foto: PR
Vinrødt læder, statement monogram og traditionstro detaljer, der hædrer den amerikanske sportskultur på college. Lad dig inspirere af GANTs kontrastrige styling, der omfatter elementer af det pæne, det sporty, det rå og det allermest afslappede. Resultatet er et cool og eksperimenterende look, der maler byen rød på en ellers grå oktoberdag.
GANTs varsity-jakke
Lige sin start i 1949 har GANT været toneangivende inden for universitetsgarderobens med stribede poloer og uldne veste, mønstrede jakker og plisserede nederdele. Varsity-jakken har gennem årtier været fast inventar i GANTs kollektioner – og AW23-kollektionen er ingen undtagelse. Tag forbi GANTs nyåbnede flagshipstore på Amagertorv 16 i København og prøv dine yndlingsstyles på, eller find dem på gant.com.
Varsity-jakken, som er inspireret af de amerikanske universiteters sportsuniformer, fås i mange former og farver, men den originale bomberjakke med stribede ribkanter og statement monogram finder du hos GANT, som siden 1949 har været toneangivende i udviklingen af den preppy garderobe.
Dette efterår præsenterer GANT sin signaturjakke i nye varianter, der på én og samme tid udvikler looket og værner om sit DNA. De passer til den moderne skandinaviske stil, men uden at gå på kompromis med det sporty og legende look, som er varsity-jakkens hæderligste bidrag til en efterårsgarderobe, der ellers nemt kan komme til at gå i ét med landskabet.
Jakken er udformet i kvalitetsmaterialer som læder og uld og farvelagt med efterårets pallette. Vinrød dominerer, mens brændt brun og navy også er uundgåelige til looket.
Én jakke, tre farvesprog
Denne sæson kommer GANTs varsity-jakke i en række cool styles, der rangerer fra det originale preppy look til det klassiske efterårslook med et hint af sporty vibes. Herunder ser du tre af vores favoritter.
FOTOS AF JAKKERNE HER
1: Den detaljeorienterede
Elsker du detaljer og opsigtsvækkende farver, erLeather Varsity Jacketperfekt til at male byen rød på en ellers grå dag. Den overdimensionerede bomberjakke er prydet med print og patches, og så er den lavet i 100% læder, som med sit shiny finish giver den ellers sporty jakke et element af glam.
2: Den retro-inspirerede
Den helt traditionelle varsity jakke er udformet i en primærfarve til selve jakken og en sekundær farve til ærmerne. GANTS Padded Mix Varsity Jacket er udformet efter traditionens forskrifter i et look, der er lige så tidløst i dag, som det havde været for 30 år siden. Jakken er lavet i uld med ærmer i læder for det gennemførte sporty look, der fuldendes med den karakteristiske stribede ribkant.
3: Den moderne
Kan du godt lide de sporty elementer, men synes du, det kan blive lidt for dominerende med de mange detaljer og farver, er Wool Twill Varsity Jacketsvaret, du leder efter. Her er de mættede farver byttet ud med nuancer af brun i et look, der bevarer den sporty inspiration, men samtidig passer naturligt ind i garderoben.
Tidløs siden 1865
Varsity-jakken er med sin nysgerrige sammensætning af materialer og farver blevet synonym med ungdomskultur, men i virkeligheden er historien om den ikoniske jakke efterhånden gammel. Faktisk dateres den helt tilbage til 1865, da Harvards baseballhold på ægte DIY-manér begyndte at sy deres universitets monogram på brystet af en almindelig sweater. Alle holdmedlemmer bar sin ’H-sweater’ til kamp som en slags hjemmelavet spillertrøje.
Nogle år senere spredte trenden sig fra baseballholdet til fodboldholdet, og snart bar alle Ivy League-universiteters sportshold en eller anden form for monogram eller symbol, der klart bekendte kulør. Snart prydede bogstaver i versaler hverdagsgarderoben og i 1930’erne fandt den ikoniske Varsity-jakke sin nuværende form. Jakken er inspireret af sweateren med en uldkrop, mens læderærmerne giver jakken sit genkendelige udseende sammen med det obligatoriske monogram, der altid er at finde i øvre venstre side.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.