Du kender alle de klassiske retter med æg – her er den nye opskrift, du skal prøve
Instagram boomer med profiler, der får mundvandet til at løbe, heriblandt Helene Forchhammers – bedre kendt bag sit alias @eatrealbereal.
Sidste år udgav hun kogebogen ‘Den mad vi spiser’ hos Forlaget Grønningen, og her deler hun en ‘æg’-ceptionel opskrift på tilberedning af fødevaren, som danskerne, ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, i gennemsnit spiser fire styks af om ugen: Æg.
Selvom du måske er tryk i de mere klassiske måder at tilberede dine æg på, vil du ikke fortryde at kaste dig ud i denne opskrift på den tyrkiske æggeret çılbır.
Det skal du bruge til fire personer
2 skalotteløg
1⁄2 fed hvidløg
21⁄2 dl yoghurt
1⁄2 tsk. salt til yoghurtblandingen
1 spsk smør til stegning
1 tsk. paprika 1⁄2 tsk. sumak (kan udelades)
1⁄2 tsk. chiliflager
1⁄2 tsk. nigellafrø
1⁄2 spsk lagereddike
4 friske æg (ikke de æg, du har haft i køleren i et stykke tid, de er umulige at pochere)
1 spsk olivenolie til krydderiblandingen
1 spsk smør til krydderiblandingen
Friskkværnet peber
Friske grøntsager og brød til servering
Sådan gør du
Hak løgene fint, og riv det halve hvidløg. Bland hvidløget med yoghurt og salt, og lad det hvile ved stuetemperatur. Kom smørret på en pande, og tilbered de finthakkede løg ved helt svag varme, indtil de er blevet bløde og søde. Tilføj så paprika, sumak og chiliflager. Lad krydderierne dufte aromatisk, og sluk for varmen. Rist nigellafrøene på en tør pande. Sluk, når de begynder at poppe.
Nu skal der pocheres æg. Kom rigeligt vand i en bred gryde. Vandet skal ikke koge, men boble blidt (ved 80°). Tilføj eddiken, som hjælper æggene med at sætte sig. Drej vandet rundt med blød hånd, og slå så dine æg ud i vandet. Hvis gryden ikke er bred nok til alle æggene, så pochér dem ad to omgange. Lad hviden sætte sig lidt i vandet, og skru så ned til en endnu mere sagte boblen (75°). Så er det bare at vente og lade æggets hvide koagulere, altså blive fast. Vi vil ikke have, at blommen koagulerer; den skal være blød og flydende. Det tager i alt ca. 3 minutter, fra du kommer æggene ned i vandet. Tag æggene op, og læg dem på en tallerken.
Kom yoghurtblandingen på et fad, og fordel den rundt. Læg æggene på yoghurten, og giv dem alle et lille drys salt. Kom olie og smør i krydderiblandingen på panden. Varm det kort, så smørret smelter, og hæld så krydderiblandingen over æggene og yoghurten. Drys ristede nigellafrø og lidt peber udover, og du er done.
Forårs- og sommerparate fødder fra 29 kroner
En professionel fodbehandling kan hurtigt gøre dine fødder forårsklare, og med de rette produkter kan du vedligeholde og forlænge resultatet. Herunder guider vi til de bedste køb, der kan holde dine fødder sandal-parate over sommeren.
Mød designeren fra Danmark, hvis brand i eget navn er go-to for Kendall Jenner og Gigi Hadid
@Aninebingofficial
Anine Bing er dansk, men bosat i Los Angeles med sin mand og to børn. Sammen med manden Nico driver hun brandet i eget navn, med over 20 butikker verden over. eu.aninebing.com
Det hele startede i min garage i Silver Lake, Los Angeles, i 2012 hvor jeg lavede en lille kollektion med to par jeans, en læderjakke, støvler og T-shirts. Det har altid været min drøm at starte et moderne modehus. Jeg så et hul i markedet for tidløse garderobe-styles, så jeg besluttede at lave dem selv. Jeg ville designe noget til den moderne kvinde, der føltes imødekommende, ubesværet og ukompliceret. Mange kvinder har et travlt liv med arbejde, familie og børn, så kvaliteten og håndværket er meget vigtigt for mig. Jeg startede med at blogge, da jeg var i 20’erne, fordi der var interesse for min stil, og hvordan jeg miksede vintage med nye brands.
Jeg brugte min blog, Anine’s World, som en måde at vise mine nyeste fund og styling- tips. Jeg havde ingen idé om, at det ville blive så stort, som det gjorde. Senere startede jeg min Instagram, og den brugte vi hurtigt til at bygge en kundebase, da vi startede brandet. På en måde blev mit navn synonym med tidløs stil, og det overførte vi til vores brand, som stadig har rødder til den skandinaviske minimalisme i dag. Vores keylooks er simple med en rock’n’roll-kant: at style off-duty basics i topkvaliteter med læder, tweed med tekstur og workwear-referencer for kontrast.
Jeg er enormt stolt af vores kampagnemodeller, fra Erin Wasson til vores kommende, nemlig Kate Moss, som er vores ultimative muse. Hun har været en inspiration for mig, så længe jeg kan huske og er indbegrebet af tidløs skønhed og ikonisk stil.
Anine Bing er tidløst, ubesværet og klassisk. Jeg elsker en blazer, god denim, en hvid T-shirt og læderstøvler. Det har været min uniform det sidste årti, det er mit go-to-outfit, der kan bruges fra dag til aften og føles nemt, men chikt.
Vores bestseller er vores blazere, denim og vintageinspirerede T-shirts. Det er basics med et tvist, der bygger grundstenene for en moderne garderobe. Tidløshed, alsidighed og exceptionel kvalitet er en fællesnævner, og alle styles er lavet til at mikse, matche og bruge i lag.
Få stilen à la Anine Bing
Kom med indenfor hos Opérasport-medstifter Awa Malina Stelter
Awa Malina Stelter
33 år. Co-founder af mode-brandet Opérasport, som hun driver med partneren Stephanie Gundelach. Awa bor sammen med sin kæreste Jens Wiinblad, der er kommerciel direktør i Opérasport. Sammen har de børnene Alvar og Atlas. Den klassiske københavnerlejlighed er på ca. 90 kvadratmeter, og ligger på indre Østerbro.
Et lysegrønt køkken, en mørkegrøn sofa og et rødt sofabord. En helt særlig sans for farver, der på smukkeste vis komplementerer hinanden lejligheden igennem, er fremtrædende, når man besøger Awa Malina Stelter og hendes familie i lejligheden på Østerbro. Og kunsten, selvfølgelig, der er vel placeret på samtlige vægflader, og som afspejler en forkærlighed for det moderne med værker af kunstnere som Frederik Nystrup-Larsen, John Pilkington og Danielle Orchard. Faktisk leder familien så småt efter en lejlighed med lidt flere kvadratmeter, mest på grund af, at familien er blevet større de senere år, men det ville også være skønt med mere vægplads til samlingen, der også jævnligt forøges. Det er ikke svært at se, at her bor en kreativ familie, og at Awas øje for det enkle og elegante i samspil med noget mere råt og urbant, som kendetegner Opérasports kollektioner, går igen i hendes hjem.
Det var netop med tanke på at starte en familie, at Awa og Jens købte lejligheden for knap fem år siden. Også området blev valgt fra den optik: “Jeg elsker den gode balance af, at det er et familievenligt område, samtidig med at det stadig er tæt på indre by,” siger Awa. Lejligheden bar tydeligt præg af at have dannet ramme for en familie på fem, da Awa og Jens overtog den, så der skulle gøres en del for at få den til at føles som et hjem for dem.
“Men jeg blev imponeret over de smukke rum, den karakteristiske københavnerstil og den gode rumfordeling,” siger Awa. Renoveringen omfattede etablering af nyt køkken og opdatering af badeværelset. Herudover fjernede de sænkede lofter i hele den ellers smukke, højloftede lejlighed, der manglede skabsplads, skulle males og alle gulve trængte til at blive høvlet godt af. Den største udfordring opstod, da de besluttede sig for at fjerne det gamle linoleumsgulv i køkkenet.
“Vi opdagede, at der lå et tykt lag cement under gulvet, og at plankerne herunder var beskadigede. Vi ville gerne beholde de gamle planker for at bevare den originale charme, så vi gik i gang med en ret omfattende reparation, og endte med kun at udskifte enkelte planker i det smukke, gamle gulv,” fortæller Awa og fortsætter: “Det var vigtigt for os at skabe et hjem, der afspejlede vores personlighed og behov. Heldigvis er Jens ret dygtig til det praktiske arbejde, så vi kunne håndtere en stor del af renoveringen selv.”
Awa beskriver indretningen som ”personlig, funktionel og imødekommende, præget af kombinationen af vintage og design.”
“Vi bor med en harmonisk blanding af nyt og gammelt, hvor vi ikke er bange for at tilføje farver for at skabe liv og dynamik. Vores interiør omfatter en variation af møbler, der spænder fra antikke fund til nyere designs, og vi lægger særlig vægt på, helt enkelt, at føle os hjemme. Jeg elsker både vores stue og spisestue, og synes, vi er lykkedes med at skabe rum, der både fungerer til daglig for en familie med børn, og som samtidig er hyggelige.”
Farver i såvel kunst som på møbler, er med til at skabe netop hygge og personlighed. “Jeg elsker farver, og jeg synes de er med til at skabe liv og gøre et udtryk mere interessant. Jeg kan lide de fleste farver, men dem, der dominerer mest herhjemme, er nok grøn, blå, rød og lyserød,” siger Awa om sine daglige rammer.
Hvornår hun føler sig mest hjemme? “En lørdag eller søndag morgen, når vi alle fire er samlet uden specifikke gøremål.”
Direktør Bianca Brangstrup: “I de perioder jeg ikke bruger dette produkt, føler jeg, at jeg får uren hud”
Kan du sætte nogle ord på dine skønhedsrutiner? Og har de ændret sig gennem årene?
Jeg er vokset op i et ret økoagtigt hjem. Min mor har altid blandet sine egne olier og bruger aldrig almindelige cremer. Jeg gjorde det samme, men med årene følte jeg ikke, det var nok til min hud, det blev for fedt. Nu, hvor jeg er i 40’erne, er jeg er begyndt at bruge nogle produkter, der er lidt mere krudt i. Man kan gøre rigtig meget udefra, men den indvendige sundhed er supervigtig. Jeg prøver at finde nogle cremer, der passer til mine kosttilskud, fordi det indre er det primære for mig. F.eks. spiser jeg meget A-vitamin, så det indeholder en af mine cremer også.
Hvor springer du over? Og hvor springer du aldrig over? Jeg springer aldrig over at tage min makeup af. Når jeg er rigtig god, har jeg også en rutine med at tørbørste kroppen om morgenen, inden tager et bad eller bader i havet. Jeg kan af og til glemme at få det gjort, og det kan jeg se på huden, for jeg får mindre appelsinhud, når jeg tørbørster. Jeg springer ikke over at passe og pleje min hud eller at tage mine kosttilskud; Jeg kan af og til springe det over om dagen i weekenden, men jeg er også så godt fyldt op. Inden jeg går i seng, tager jeg dog altid noget til mine tarme såsom probiotika eller ’Pure Cleanse’ for det er godt at tage om aftenen, hvor tarmen har ro til at arbejde.
Hvad går du mest op i? Hud- hår eller makeup? I hvert fald ikke makeup. Men jeg går både op i min hud og mit hår. Jeg vasker mit hår hver dag, og det er der mange, der siger, man ikke må, men det har jeg altid gjort, og det har været fint for mit hår. Jeg vasker det med gode shampooer fra Hårklinikken, som jeg har brugt de seneste fem år. Jeg får en farveskylning et par gange om året, men hvis jeg løfter lidt op i det, har jeg nogle grå har. Jeg har gennem flere år taget et enzym, der hedder katalase, der gør, at man udskyder processen med, at håret bliver gråt.
Hvad har du flest af- udover kosttilskud? Jeg har mange forskellige produkter til ansigtet, særligt ansigtscremer, og jeg bruger dem lidt afhængigt af sæson, og hvordan min hud lige har det. Jeg har det også sådan – det gælder også for kosttilskud – at hvis man altid bruger det samme, så bliver huden bare vant til det, derfor er godt med noget afveksling.
Hvad har du senest købt? Produkter fra Zo Skin Health. De har en filosofi om, at man skal rense, forfine og ensarte hudens struktur, hvorefter man så kan tilføje et specialprodukt – f.eks. et anti-age produkt. Jeg synes, ensartet hud ser friskere ud, og jeg er vild med den forskning, der ligger bag produkterne.
Hvilket produkt har gjort størst forskel for dig? Det er nok serummet ’Active’ fra IS Clinical. Det bruger jeg både morgen og aften. I perioder jeg ikke bruger det, føler jeg, at jeg får uren hud.
Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger? Det er mit badesalt. Jeg går i karbad om aftenen flere gange om ugen og kommer enten Karmamejus ’Hope’-olie i, eller også bruger jeg magnesiumsalt, epsomsalt hedder det, som udrenser og udskiller tungmetaller fra kroppen. Man bliver også afslappet af det og får en bedre nattesøvn. Min mandelolie fra Natur Drogeriet, som jeg af og til også kommer i badet og bruger til at rense huden med, er heller ikke så dyr.
Hvad har du altid i tasken? Jeg har en øjencreme, læbepomade og lipglosser. Og de dage, hvor jeg træner, har jeg også altid lige en deodorant, en parfume og lidt makeup.
Hvilket produkt har du genkøbt flest gange? Min mandelolie, som jeg køber hos Matas. Jeg har brugt den hele mit liv, og har aldrig fjernet makeuppen med andet. Hvis jeg virkelig skal have helt fedtet hud, kan jeg også finde på at komme den i karbadet.
Hvad er dit yndlings beautyritual? Det er helt klart et karbad om aftenen. Det kan jeg glæde mig til hele dagen. Så har jeg en kop te, et glas vand og en bog. Jeg tænder et stearinlys, og så ligger jeg der en halv time til en time, inden jeg skal i seng. Det gør jeg næsten hver aften. Jeg elsker varmen. Det gør mig helt afslappet, og giver mig en rigtig god søvn. Derudover er det min morgenbadning i havet – det gør jeg flere gange om ugen året rundt. Det giver et kick, det er sundt for immunsystemet, og det er en god måde at starte dagen på.
Hvilke behandlinger får du fast? Inden for det seneste år er begyndt at få behandlingen ‘Restore & Refine’ hos Bloom i Hellerup. Det er dels behandling med IPL (lysenergibølger, red.) til at ensarte hudens struktur og hudtone og dels injektioner med hyaluronsyre, peptider og aminosyrer. Jeg har ventet længe på, at den type behandling skulle komme til Danmark, for andre injektionsbehandlinger med f.eks. Botox er fine, det har jeg bare ikke lyst til. Jeg får også lavet det to gange om året, og det booster hudens byggesten, så jeg kan virkelig se en forskel i form af mere spændstig hud, mere glød, og så er min dybe rynke mellem næse og mundvig er mere udglattet.
Bianca Brangstrup
48 år, CEO og medejer af Vitaviva, der producerer og sælger kosttilskud. For 10 år siden, da Bianca Brangstrup trådte ind i firmaet, satte de ind på ikke kun på almindelige vitaminer og olier, men også kosttilskud, der fokuserer på skønhed bl.a. hud og hår. Følg hende på @bbrangstrup
Josephines ønskeliste
Layal Freije om at sætte et dansk-palæstinensisk barn i verden
Hvordan besluttede I, at I ville være forældre? Jeg har aldrig været sikker på, at jeg skulle være mor. Jeg har ikke haft en børnevenlig livsstil. Som Mellemøstkorrespondent var en del af mit arbejdsliv at rejse rundt og dække det, som skete i regionen, så det ville betyde, at jeg skulle sætte mit arbejdsliv på pause i en periode, og det var jeg ikke klar til. For to år siden begyndte tankerne alligevel at melde sig: Måske vil jeg gerne have et barn? Min kæreste og jeg begyndte at tale seriøst om at blive forældre, uden at vi traf en endelig beslutning om, at nu skulle vi have et barn.
Hvornår fandt du ud af, at du var gravid? I februar 2023 var jeg i det sydlige Tyrkiet for at dække det vold- somme jordskælv, der ramte Tyrkiet og Syrien. Jeg gik rundt blandt murbrokker i stanken af lig og havde voldsom kvalme. Jeg var selv- følgelig påvirket af de forfærdelige omgivelser og troede, at det var en reaktion på det. Da jeg kom hjem til Istanbul, fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Og ja, så skulle vi jo være forældre.
Hvad har overrasket dig mest ved forældreskabet? Det har overrasket mig, hvor meget jeg nyder at være på barsel. Når det er sagt, så er Mellemøsten min passion, jeg elsker at fortælle historier fra regionen, og lige nu sker der så meget i Israel og Gaza, og det påvirker mange lande i regionen. Det frustrerer mig, at jeg ikke er med til at dække begivenhederne. Jeg var hele tiden i gang med noget, som handlede om mig selv og mit arbejde. Lige pludselig blev det sat på pause, fordi min datter blev den vigtigste.
Hvad har det lært dig? Jeg er som udgangspunkt et utålmodigt menneske. En af mine ven- inder sagde til mig: ”Hun er kun så lille en gang, du skal huske at nyde det.” Og det ramte mig, så jeg har lært at være i nuet på en an- den måde end nogensinde før. Om nogle få måneder er jeg jo allige- vel tilbage på arbejdet, så jeg prøver at nyde tiden med min datter. At jeg er blevet decideret rolig, er måske så meget sagt, men jeg har helt klart fundet en anden ro – og en ny og mere tålmodig side af mig selv.
Hvad har været det hårdeste ved at blive forældre? For mig har det mest udfordrende ikke været at vænne mig til et nyt liv, det har mere været de omstændigheder, jeg har fået et barn i. Jeg er danskpalæstinenser, mine forældre var palæstinensiske flygtnin- ge i Libanon, og mine bedsteforældre blev fordrevet fra det historiske Palæstina i 1948. Jeg fødte min datter i slutningen af september, og en uge efter udførte Hamas et terrorangreb i Israel, og så startede Israel en krig mod Gaza. Siden er dødstallene steget og steget. Jeg har dækket krige før, været i flygtningelejre og interviewet krigsofre, men det at sætte et danskpalæstinensisk barn i verden i en tid, hvor det folk, hun stammer fra, bliver dræbt og udsultet, er svært at være i. Det har været forfærdeligt at se videoer og billeder af børn, der li- der. Der dør. Over 28.000 palæstinensere er dræbt, 10.000 af dem er børn, og her sidder jeg med et palæstinensisk barn, som ligger trygt og smilende på sofaen og ligner de børn, der lider. Det har været barskt at tænke på, hvordan jeg skal forklare hende den situation, som mange palæstinensere lever under, når hun bliver ældre. Hvor- dan skal jeg give den palæstinensiske identitet videre til hende, uden at den kun bliver en offer- og lidelseshistorie?
Ja, hvordan kan du det? Når ens familiehistorie er bundet så meget op på lidelse, er den svær at give slip på. At mine forældre var flygtninge i Libanon, har jo påvirket den måde, de er på, og dermed også mig. Fordrivelse, flugt og eksil er en del af vores identitet, men vi skal passe på, at det ikke kun bliver en offerfortælling og huske på, at der ud af traumet også er kommet noget unikt. Palæstinensisk litteratur og poesi er noget af det stærkeste og smukkeste, jeg har læst, og det er den også, fordi den er skrevet af folk, der har lidt. Inden 1948 boede der mennesker i Palæstina, hvis livshistorie i dag risikerer at blive glemt, så deres fortællinger er jeg begyndt at opdrive, så de kan gives videre til de næste generationer. Sammenholdet blandt palæstinensere verden over er unikt, fordi vi alle er en del af den samme diaspora. Det fællesskab håber jeg at give videre til min datter, ligesom hun også skal besøge familiemedlemmer i flygtningelejrene i Beirut og Tripoli for at blive eksponeret for de forskellige palæstinensiske liv, som også var en del af min opvækst. Jeg har ikke så meget familie tilbage i regionen, men min datter skal da se, hvor mormor og morfar er vokset op.
Jeg ser det som en styrke at komme fra to kulturer. Det er med til at skabe et menneske, som ser på verden fra forskellige synsvinkler. Men det kan også skabe en identitetskrise, som jeg tror, at mange danskere med minoritetsbaggrund har oplevet, men jeg tror også, at det kan skabe nogle ret unikke mennesker, der har et helt særligt syn på verden. Min datter får den danske kultur ind med modermælken, fordi jeg jo også er dansk, hendes far er jysk, og vi bor i Danmark, så jeg er meget bevidst om, at jeg skal lægge energi i at lære hende at tale arabisk. Det har så farverigt og nuanceret et ordforråd, at det kan udvide hendes forståelse for, hvad man egentlig kan med sprog.
Hvilken verden, håber du, din datter kan vokse op i? I en verden med sameksistens, hvor der ikke som nu med jævne mellemrum opstår krig mellem palæstinensere og israelere. Hvor fjendebilledet blandt de to befolkningsgrupper ikke længere eksisterer, og hvor palæstinenserne kan leve i fred og i frihed. Det er noget, jeg drømmer om, men om jeg tror på det … Det ved jeg ikke.
Layal Freije
32 år. Uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Har været Mellemøstkorrespondent for Weekendavisen med base
i Istanbul, tidligere ansat på Politiken og som freelancer skrevet for danske, norske og svenske medier. Bor i København med sin kæreste og datter på fem måneder.
Mød den amerikanske stylist, der klæder verdens største celebs på
Dani Michelle
37 år. Amerikansk stylist med base i Los Angeles. Er særligt kendt for sit arbejde med celeb-styling med en fast kundebase, der bl.a. tæller Kendall Jenner, Kourt- ney Kardashian og Hailey Bieber. Privat er hun gift med fotograf Ian Morrison og mor til deres fælles søn, Madx. Følg hende på @danixmichelle.
1. Hvad er dit første modeminde? At få et par ‘petal pushers’ i 6. klasse og føle mig så forud for tiden.
2. Dit første designeritem? Alt, hvad jeg kunne tage fra min mors skab. Jeg ville altid gerne låne hendes Fendi-baguettes.
3. Hvordan kom du ind i styling? Jeg boede i New York City og arbejdede i accessory-afde- lingen på et modemagasin. Jeg vidste ikke, at styling var en karrierevej, før jeg fik muligheden for at være med på en skydning og forstod, at det virkelig var et job. Da jeg først lærte det, var det det eneste, jeg ville. Jeg flyttede derefter til L.A. og begyndte at assistere, og 16 år senere er jeg her.
4. Hvordan kom du ind i celebrity styling? Jeg brugte flere år på at style musikere og flyttede derefter over til tv, som så naturligt gik over i celebrity-styling.
5. Hvad er nogle af dine yndlingslooks, du nogensinde har lavet til dine kunder?
Der er så mange øjeblikke, jeg har været så stolt af, og det ville være umuligt kun at vælge nogle få, men dem, der bety- der mest for mig, ville nok være overraskende. Det er et me- get personligt spørgsmål. Dem, der betyder mest, har mine egne baghistorier og minder knyttet.
6. Nogle specielle items, som du stadig drømmer om? Der er denne her The Row-taske, der er helt ‘revet’ og så unik for dem, som jeg ville elske at have. Der er også en ny Balenciaga taske på vej ud, som jeg kan ikke vente med at få! Jeg vil også altid elske Fendi baguettes, de er som at samle små kunsthistorier.
7. Hvad er processen med dine celeb-kunder fra idé til endeligt look? Før enhver ‘fitting’ inspirerer placeringen eller begiven- heden selve attituden og øjeblikket. Så laver vi en masse research for at finde de bedste muligheder til det øjeblik. Vi bruger tid på at ringe rundt, forespørge, shoppe og skabe ”den verden”. Så prøver vi på, tilpasser og øjeblik- ket kommer til live. Derefter begynder returprocessen.
8. Forbereder du looks til specifikke begivenheder for dine kunder eller også til hverdagsbrug? Jeg gør alt, hvad der er nødvendigt for mine kunder.
9. Hvor mange af jer arbejder i teamet? Jeg har fire modeassistenter, en-to praktikanter, en agent og en business manager.
10. Har du oplevet nogen mode-SOSer? Hver dag er der noget på den ene eller anden måde. Alt hvad vi gør, er at løse problemer.
11. Hvordan adskiller du outfits og stilen for dine forskellige kunder? Deres personlighed er det, der inspirerer looket. Jeg tager mig selv ud af det, så det bare er mit syn på dem. Det hand- ler altid om dem.
12. Hvordan vil du beskrive din personlige stil? Komfortabel og chik. Jeg er en klassisk pige: jeans, hvid T-shirt og gode jakker og sko.
13. Hvad ville du aldrig have på? Aldrig sig aldrig, men måske en beret?
14. Hvad er dine yndlingsmærker? Maison Margiela, The Row, Khaite, Proenza Schouler, Acne, Bottega Veneta og St. Agni.
15. Hvad er noget personligt om dig, vi ikke ved? Jeg er meget overtroisk, især med numerologi.
16. Hvem er dit stilikon? Kate Moss i 90’erne vil for altid være min ultimative muse.
17. Fortæl os om din egen smykkelinje, Méga? Jeg skabte Méga i 2023 og lancerede med min mor som min partner. Den er inspireret af vintagekollektioner og items, der føles tidløse, modige og stærke. Det er en let tilgængelig kollektion i sølv og 14 karat guld og smykker, du kan bære stablet sammen hver dag.
18. Arbejder du med nogle danske mærker? Nogle favoritter? Jeg arbejder med Stine Goya, Rotate og Ganni. Og sikkert flere.
19. Hvilke forårstrends for 2024 skal vi fokusere på? Modig ‘color blocking’, firkantede snuder, store tasker og gode bælter.
20. Hvad er din drøm for fremtiden? At bruge så meget tid med min familie som muligt
Manager og mor Aneke Rune: “Jeg har aldrig haft en opfattelse af, at fordi et barn dyrker elitesport, så fratager man barnet et almindeligt børneliv”
Aneke Rune
52 år. Manager for sin søn, tennisspilleren Holger Rune, og stifter og ejer af firmaet Waterpoint, som leverer drikkevandskølere til andre firmaer. I dag har datteren, Alma Nødskov Rune overtaget ledelsesansvaret i firmaet. Bor i Charlottenlund, nord for København, sammen med sin mand, Anders Nødskov, men har også en lejlighed i Monaco i samme ejendom, hvor Holger Rune bor. Her tilbringer hun en del tid, når arbejdet for sønnen kalder.
Jeg er kommet dertil, hvor jeg siger, at jeg er ved siden af Holger i resten af hans tenniskarriere i en eller anden form. Han har et mål om at blive nummer et i verden og vinde alle fire Grand Slams og OL, og jeg har sagt, at jeg gerne vil hjælpe ham, og så længe han har brug for min hjælp, så hjælper jeg. Ikke på selve tennisdelen; hvad han skal gøre på banen, det er der andre, som står for. Han får selvfølgelig en high five og et kys på panden, inden han går ind til en kamp, men det er trænerne, som sætter ham op til kampen. Jeg er trygheden og fundamentet i Holgers team. Jeg er den, som altid giver ham et ærligt svar. Jeg tager ikke nogen løn for mit arbejde, jeg har ikke nogen økonomisk interesse i ham, faktisk har jeg ikke andre interesser end, at han skal udleve sin drøm.
Jeg tager mig også af alle de lavpraktiske ting. Jeg koordinerer med trænere og behandlere, jeg bestiller flybilletter og hoteller til alle turneringer, jeg står for mediekoordinering. Der er rigtig mange fra hele verden, som byder sig til. Jeg har de første 45, som vil lave en dokumentar om Holger, og det er min opgave at sortere i mulighederne. Nu har vi lavet noget med Netflix, og jeg skal vurdere, om det forstyrrede Holger for meget. Jeg sidder med kalenderen og får Holgers program til at gå op. Når han spiller turneringer, skal han også træne, lave interviews, deltage i lokale events og måske noget velgørenhed. Det er ved Gud ikke let at få til at gå op, for der er fully booked.
Holger har lige sendt mig en besked, hvor der står: ”Hvor skal vi spise, og skal vi spise med teamet?” Vi har besøg af hans ketcher sponsor, Babolat, som har noget nyt udstyr, Holger skal prøve. Nike kommer også forbi her i Monaco, hvor Holger bor, og så skal vi koordinere med dem, så det passer ind i Holgers træningsprogram. Jeg tror, at det er rart for ham at have mig til at tage sig af alt det her. Jeg arbejder i døgndrift. Også på ferier skal jeg lige booke en rejse til Brisbane og få styr på det ene og det andet. I dag bruger jeg 95 procent af min tid på Holger og resten af tiden på mit eget firma, hvor den i starten nok hed 80-20 i mit firmas favør.
Jeg har da overvejet, om vi skal ansætte en PA til at tage sig af alt det lavpraktiske, men så dukker spørgsmålet om tillid op. Du kan stole på din familie. Din mor og far har ikke andre interesser end kærligheden til dig. Hvor udefrakommende kan have en masse andre grunde til, at de er her. For at tjene penge og opnå succes, og der er meget andet, som er vigtigt for dem. Så kan de ikke arbejde, fordi de skal til deres tantes fødselsdag. Den slags små ting, som pludselig får stor betydning for Holgers præstationer på banen, hvis der opstår uro. Det er nok derfor, at der er så mange tennisspillere, som har forældre som træner eller manager. Det er fandeme vigtigt, at spilleren har dyb tillid til de nærmeste i teamet, ellers kan de ikke præstere optimalt på banen.
I starten var Anders (Aneke Runes mand, red.) ikke så involveret, fordi han havde travlt med sit arbejde, men nu tager han sig af al det juridiske og alle kontrakter, fordi han er utrolig grundig og god til den slags. Holgers søster Alma ved alt om franske og amerikanske skattesystemer, fordi hun står for Holgers regnskaber sammen med E&Y og skatten i Holgers indtægter. På den måde er hele familien kommet mere og mere indover, hvor det i begyndelsen af Holgers tenniskarriere primært var mig, som var med. Nu hjælper alle til.
ET ALMINDELIGT BØRNELIV
Som barn gik jeg på Det Kongelige Teaters Balletskole – det var vildt sjovt. Jeg blev afleveret klokken otte om morgenen og hentet sent om aftenen, når forestillingerne var slut. Jeg har blandt andre danset med i ’Nøddeknækkeren’ og ’Et Folkesagn’. Dagene bestod af både skoleundervisning og ballet. Jeg lærte om disciplin, og hvad min krop kunne klare. Jeg var helt vildt optaget af ballet og drømte om at blive solodanser på den store scene. Men da jeg var 10 år, døde min far, og med ét var det skønne, uskyldige og naive børneliv med store drømme slut, og i stedet overtog ubehaget. Vi var en god familie, men pludselig var hverdagen helt anderledes: Huset skulle sælges, og min mor, som kun lige var fyldt 30, stod alene med tre små børn. De omstændigheder overskyggede min interesse for ballet, så jeg kom aldrig tilbage på skolen igen.
Tiden på teatret lærte mig en masse om, hvad en barnekrop kan klare, men den har også medført, at jeg aldrig har haft en opfattelse af, at fordi et barn dyrker elitesport, så fratager man barnet et almindeligt børneliv. Barnet er omringet af en masse andre børn, som har den samme interesse, og børnene lærer utroligt meget både af sporten, den passionerede tilgang og af at rejse rundt i verden. Der ligger en masse skøre og anderledes oplevelser uden for det traditionelle skolesystem. Jeg synes, det er et fantastisk liv for et barn.
Min barndom gav mig nogle erfaringer og oplevelser i bagagen, som jeg gerne ville give videre til mine egne børn, men der var også ting, jeg ønskede at gøre anderledes. For eksempel var det vigtigt for mig, at jeg kunne hjælpe mine børn til at forfølge deres drømme hele vejen. Du kan selvfølgelig ikke gardere dig mod det, som skete i min familie, men jeg synes, at man skal forsøge at holde sine børn i drømmeuniverset så længe som muligt.
Da Holger begyndte at spille turneringer rundt i landet, mødte jeg mange forældre, som brokkede sig over, at de betalte for udstyr og fysiske trænere, og al den tid, de brugte på at køre til turneringer. De råbte ad deres børn, når de tabte: ”Tag dig sammen og vind, du har lige fået ny ketcher.” En dag spurgte jeg en af dem, hvorfor han så gjorde det. Vi er jo voksne mennesker, vi bestemmer selv over vores tid. Hvis du ikke er interesseret i at hjælpe dit barn og ikke er nysgerrig på det, barnet oplever, så bliv hjemme. Ellers skaber du et under- ligt gældsforhold til barnet, som skal føle dårlig samvittighed over, at forældrene dybest set ikke har lyst til at betale for tingene. Og føle at det skal præstere med ansvaret for forældrenes økonomi hængende på sine skuldre. Det går ikke. Som forældre træffer man et valg, og så fuldfører man det – uden at pive.
DIN ROLLE SOM FORÆLDRE
Når man beslutter sig for at få børn, påtager man sig også et kæmpestort ansvar, og man er forpligtet til at tage sig af dem til sin død. Det er sådan, jeg ser forældrerollen. Det handler meget om at lytte til sine børn, og mærke hvordan de har det. Ikke bare sidde og spise aftensmad, men rent faktisk kigge dem i øjnene og være opmærksom på, hvordan de opfører sig, og hvordan de har det. Hvis du følger dine børn, hvis du er opmærksom på dine børn, jamen, så har du også en god fornemmelse for, om de trives eller mistrives. Når du fanger dem i noget, hvor de stortrives, så er det din rolle som forældre at opdage det.
I Holgers tilfælde og sådan set også i Almas – var det jo tennis, som virkelig vækkede noget. Alma begyndte til tennis et års tid før Holger, men Holger ville altid med ned og se hende spille. Når Alma var ude og spille turneringer, var Holger også med, og hvor de andre småsøskende blev utidige og gerne ville hjem, sad Holger helt oppe foran hegnet til banerne og så både drenge og piger spille kampe – han var ikke til at rive væk igen. Derhjemme begyndte han at se en masse tennis på YouTube, og han stod i haven med ketcher og skumbold og slog op ad væggen, mens han forestillede sig, at han var Rafa (Rafael Nadal, red.) eller Federer (Roger, red.). Han måtte først starte til tennis (i Skovshoved Tennisklub, red.), når han fyldte seks, men da han først fik lov, havde han i princippet spillet tennis i et år, og det var helt tydeligt, at han var meget passioneret omkring det.
Holger spurgte mig tidligt, om jeg ville følge ham til træning og se ham spille. Når jeg reflekterer over det i dag, så spurgte han jo, fordi han gerne ville have en at dele sine oplevelser med. Han vidste meget mere om, hvor besat han var af det, og hvor god han gerne ville være – så på sin egen seksårige måde spurgte han, om jeg ville tage del i det. Jeg kunne have valgt at sige: ”Nej, det gør far”, eller ”det må du tale med dine venner om,” men han valgte at spørge mig, fordi han havde et behov for, at jeg så den gode forhånd, han slog, så vi kunne tale om det bagefter. Allerede på det tidspunkt sad mange af hans skolekammerater og spillede PlayStation, og de ville være pisseligeglade med, om han havde en god forhånd, så Holger havde brug for en af dele det med. For mig at se, er det de små områder, hvis du lytter til dine børn, som gør, at du er på bølgelængde med dem.
AT VÆRE SAMMEN
Om aftenen ville Holger tit have, at vi skulle se tennisklip på hans iPad, og så lå vi under dynen i hans seng og så en eller anden kamp mellem Rafa og Roger, eller et klip med del Portros (Juan Martín del Potro, red.) forhånd. Og så pointerede jeg, at Holger skulle lægge mærke til del Portros benarbejde, fordi det var derfor, han ramte bolden så godt hver gang. Det kunne Holger så bruge til sin næste træning. Når Holger sov, sad Alma og jeg ofte i sofaen og drak te, mens hun fortalte mig om det, hun havde tænkt sig at skrive om i sine skoleopgaver, og så diskuterede vi frem og tilbage, så hun fik en masse inspiration.
Det er jo dejligt at lave noget sammen med sine børn. Om du så går i haven og planter blomster eller spiller Ludo. Næsten hver fredag aften eller lørdag formiddag sad Alma og Holger på bagsædet, og så drønede vi afsted mod en eller anden tennishal i Hillerød. De kan stadig huske nogle af sangene, vi sang højlydt med på. Vi stoppede ved tanken og købte kanelboller, som de guffede i sig. Det var nogle hyggelige øjeblikke, som vi havde sammen. Sådan var det også, da vi gik ombord på flyveren til Paris, da Holger som 11-årig skulle spille sin første turnering i udlandet. Vores tilgang har altid været en ydmyg uvidenhed. Både Holger og jeg var jo nye i gamet, men vi var nysgerrige på det. Holger tabte sin første kamp i Paris, og så spillede han en bonusrunde, som han også tabte, og jeg tænkte: Nå, men så har vi prøvet det.
Lidt senere oplevede jeg, hvordan de franske tennisdrenge allerede som 11-12-årige boede på et tennisakademi og rejste alene med deres trænere. Det var godt nok tidligt for de drengebørn, tænkte jeg. Mere selvstændige er de jo heller ikke i den alder. De skulle selv stå for vasketøj, at komme i skole og møde op til træning. For mig var det helt naturligt at være til stede og skabe nogle trygge rammer for Holger. Jeg lærte jo også en hel masse. Vi rejste til Marokko og Kenya og i Sydafrika kørte vi igennem nogle brutale slumkvarterer, og Holger så som 13-14-årig, hvordan mennesker også bor i denne verden. Jeg følte, at min opgave var at sikre, at vi fik så meget ud af turene som muligt. Jeg researchede en masse om landet, vi besøgte, og snakkede med Holger om antal indbyggere, og hvad der var landets primære økonomi – der var ikke den hovedstad, han ikke kunne. Børn har jo en skøn nysgerrighed, så det er bare om at putte en masse viden på dem.
UMAGEHED
Da det blev mere seriøst for Holger, og han stadig gerne ville have, at jeg var med til træning og kampe, også rundt i verden, så sagde jeg til ham, at jeg rigtig gerne ville hjælpe ham og se ham spille, men han skulle gøre sig umage. Han måtte bruge sin tid, som han havde lyst til, men hvis han også skulle bruge min tid, skulle han gøre det ordentligt. Jeg gad ikke være der, bare fordi han gerne ville have det. Og hvis han ikke lige gad spille den dag og ikke orkede kamp den anden, så var det altså ikke mig, han skulle have med.
Børns drømme er fantastiske, og som forældre skal vi gå op i dem, men som voksne, og med den livserfaring vi har, kan vi ikke spille jubelidioter: ”Jamen lille skat, du kan sagtens blive nummer et i verden. Også uden at lave en skid.” Jeg spurgte Holger, om det virkelig var det, han ville. Jeg så det som min opgave at rådgive og forklare ham, at han var nødt til at gøre en kæmpestor indsats. Man bliver ikke den bedste til noget som helst uden at gøre sig ualmindeligt umage og knokle virkelig, virkelig meget. Det samme sagde jeg til Alma, da hun studerede på CBS og tog kurser på Harvard og ville gøre karriere inden for forretningslivet: ”Du bliver aldrig direktør for en stor koncern, hvis du ikke gør dig mere umage end alle de andre.” Både Alma og Holger har altid været velkomne til at ligge på sofaen og spise kage, men så var det bare ikke min tid, de skulle bruge. I dag kommer Holger en gang imellem grinende over til mig med en løftet pegefinger og siger: ”Jeg ved godt, jeg har sjusket, jeg skal nok gøre mig umage nu.”¨
ÆRLIGHED
En musiker fortalte mig en gang, at han altid roste sine børn, når de spillede musik for ham, også selv om det var pivringe, fordi han ville engagere dem. Det vil jeg aldrig gøre. Jeg ser det som bedrag at lyve for sine børn. At sige til dem, at det, de præsterer nu, kan gøre dem til verdens bedste, når det ikke er sandt. Det kræver selvfølgelig, at du følger dine børn tæt, så du rent faktisk kan tillade dig at vurdere deres niveau. Hvis du ingen føling har med, hvor de er henne i sko- len eller på tennisbanen, vil det føles som om, du slår dem i hovedet med en hammer, når du kommer med kritik. Men hvis du har en god forståelse for dine børns evner, kan du godt tillade dig at være ærlig over for dem.
Alma var rigtig dygtig i de fleste fag i skolen hele vejen igennem, og jeg læste de fleste af hendes opgaver. En dag havde hun skrevet en opgave, som jeg syntes var virkelig dårlig i forhold til hendes niveau, og det fortalte jeg hende. Hun blev skidesur og ked af det og stormede op på sit værelse, og jeg måtte hive hende ned igen for at forklare hende: ”Hør her, skat, jeg ville jo aldrig nogensinde sige det, hvis jeg ikke vidste, at du kunne skrive noget, som er meget bedre.” Hun gik op på sit værelse og skrev og skrev og skrev og kom ned igen med en opgave, som var virkelig god. Bagefter var vi alle glade og talte om, at hun havde leveret noget, som var fuldstændigt fantastisk, og hvilken indsats det havde krævet af hende. Hvis man gider tage de her små slagsmål en gang i mellem, tror jeg, at du og dine børn kommer langt med ærlighed.
Jeg synes, vi har en forfejlet frygt for at være ærlige over for vores børn, fordi vi tænker, at vi skal skåne dem for kritik. Jeg tror, det er sundt for børnene, at deres forældre fortæller dem om noget er godt eller dårligt. På et eller andet tidspunkt i deres liv, vil de stå over for modgang og få ting at vide, som ikke er rare. Vi skal klæde vores børn bedre på til at kunne stå imod livets mange udfordringer. Da hun kom i gymnasiet. Hvis vi havde sagt til hende, at hun stadig kunne være perfekt i alt, var hun da gået ned med en depression. Jeg sagde til Alma, at det ikke kunne lade sig gøre. I stedet for at tro, du skal kunne alt til perfektion, så gå all in på de fag, som du virkelig synes er sjove, og som du er allerbedst til, for så vil du løfte overlæggeren på de andre fag helt automatisk. At prioritere det hele med lige stor indsats ender i middelmådighed og leverpostej i stedet for foie gras. Vi skal stille krav, men vi skal også huske at nyde det, vi laver, og give tid og plads til at dyrke de områder, hvor passionen er størst.
Det er klart, at Holger altid har været meget perfektionistisk, det er blandt andet derfor, han er kommet så langt. Han havde svært ved at acceptere sine fejl, også til træning. Ofte var det mig, der måtte sige: ”Nu styrer du dig lige! Det er skidegodt, det du laver, også selv om du laver fejl.” Jeg filmede træningen, så han kunne se, at han faktisk spillede virkelig godt. Da han blev seniorspiller, spurgte han flere af top
Og man skal fejle undervejs. Hvis man ikke fejler, lærer man ikke noget, og at bilde sine børn ind, at de kan være perfekte, er at svigte sine børn. Vi er født med nogle gener, et udseende og nogle fysiske forudsætninger, men det er i høj grad det, vi hele tiden bygger på og bygger på og bygger på, som gør os dygtige til noget. Hvis vi siger til vores børn, at man kan være perfekt til alting, så kan de kun blive en fiasko. Alma ville gerne have 12 hele vejen rundt, samtidigt med hun ville vinde alle tenniskampe, og det lykkedes også et langt stykke op i juniorårene, men da hun blev ældre, stillede skolen større grav, særligt da hun kom i gymnasiet. Hvis vi havde sagt til hende, at hun stadig kunne være perfekt, var hun gået ned med en depression. Jeg sagde til Alma, at det ikke kunne lade sig gøre. I stedet for at tro, du skal kunne alt til perfektion, så gå all in på de fag, som du virkelig synes er sjove, og som du er allerbedst til, for så vil du løfte overlæggeren på de andre fag helt automatisk. At prioterere det hele med lige stor indstats ender i middelmådighed og leverpostej i stedet for foie gras. Vi skal stille krav, men vi skal også huske at nyde det, vi laver, og give tid og plads til at dyrke de områder, hvor passionen er størst.
Det er klart at Holger altid har været perfektionistisk, det er blandet andet derfor, han er kommet så langt. Han havde svært ved ar acceptere sine fejl, også til træning. Ofte var det mig, der måtte sige:” Nu styrer du dig lige! Det er skide godt, det du laver, også selv om du laver fejl”. Jeg filmede træningen, så han kunne se, at han faktisk spillede virkelig godt. Da han blev seniorspiller, spurgte han flere af topspillerne, hvor mange perfekte kampe, de spillede på et år. De fleste svarede, at de have 1-2 kampe om året, hvor alt barer kører fra start til slut. Og de spiller altså 50-70 kampe på et år. Det var godt for Holger at høre, og han indså, at han ikke skal blive pissesur, bare fordi det svinger lidt i løbet af en kamp.
STØTTE & TRYGHED
I efteråret 2023 tabte Holger 10 ud af 11 kampe, og det var en meget svær situation for ham – men også for mig som mor. Holger var fuldstændig uforstående: Han havde vundet en Masters 1000, spillet finaler hele foråret og havde et dream team af trænere omkring sig, og så fungerede det bare ikke. Hvorfor? Holger er jo voksen, men han havde ikke livserfaring nok til at se, hvad der foregik behind the scenes, og hvordan de forskellige på teamet ikke kunne samarbejde. Samtidigt havde han problemer med sin ryg – så han var ikke ved sine fulde fem, hverken fysisk eller mentalt. Havde alting kørt omkring ham, havde jeg nok løftet pegefingeren og bedt ham gøre sig umage. Men det var ikke ligefrem det rigtige at gøre i den situation. Jeg blev nødt til at stå igennem det med ham og støtte ham hele vejen. Og give ham et kram og fortælle ham, at vi nok skulle komme ud på den anden side.
Det var pissehamrende hårdt at se sit barn gennemleve en så svær periode. Det er min rolle på teamet at hive Holger op igen, når han er helt nede. Som forældre ønsker man altid det bedste for sine børn. Altid, altid, altid. Men man må også være realistisk; Vi har selv været unge, vi ved, at livet ikke bare går op, op, op. Der er masser af knubs på vejen. Om det er dødsfald, kærestesorger, at man misser drømmestudiet – eller hvad unge mennesker nu gennemlever. Det var min rolle at sige, at sådan er livet en gang imellem. Det må man acceptere, men man behøver ikke acceptere at blive i det, man kan vælge at tage action. Hvis vi bliver ved med at gøre det samme, så må vi forvente, at det samme sker. I stedet må vi lave nogle ændringer. Hvilket kan være svært, når man føler sig tryg ved det, man har. Holger har jo haft den samme træner, siden han var seks år.
Holger er blevet 20, så nu er det ham selv, der træffer beslutningerne, jeg kan kun stå på sidelinjen og give ham gode råd. Han må tage konsekvenserne af sine egne beslutninger. Det er en del af livet. Man begår fejl. Man falder på halen, og man begår fejl igen. På et tidspunkt indser man, at man ikke gider begå de samme fejl, og så finder man vejen ud af sine problemer. Da Holger kom og sagde til mig, at han havde tænkt, at vi skulle prøve at sætte holdet sådan og sådan, kunne jeg kun sige, at det lød som en rigtig god idé.
AT STOLE PÅ SINE BØRN
Da Alma studerede, begyndte hun at hjælpe til i mit firma, typisk når jeg var i Japan eller andre steder, hvor tidsforskellen gjorde det svært at arbejde med folk i Danmark. Hun hjalp mig måske 10 timer om ugen, og så blev det stille og roligt til mere og mere. Hun var sindssygt skarp. Hun altid været ekstrem hurtig til at opfatte det, Anders og jeg kommunikerede til hende, så det var med stor tillid, jeg efterlod en masse opgaver til hende. I dag har Alma overtaget driften af firmaet, som jeg startede, da børnene var små. Vi sælger drikkevandskølere til andre firmaer, som står for distributionen og den daglige drift. Jeg tager mig stadigvæk af lortesagerne, som vi kalder dem.
Hvis vi skal lave investeringer eller træffe større beslutninger, så sparer hun selvfølgelig med mig. Nogle gange flyver hun ind til turneringer, og så sidder vi og løber en masse igennem samtidigt med, vi ser Holger træne. Vi har oplevet den samme hygge med arbejdet som dengang, vi sad i sofaen med hendes skoleopgaver. Det har været sjovt for mig at spare med hende, fordi hun er så kvik og lynhurtig til at eksekvere på snak og idéer.
Jeg tror tusind procent på vores børn. Jeg ved, de kan alt det, de sætter sig for, når de lægger flid, entusiasme, kærlighed og energi i det. Når jeg lader Alma styre firmaet, handler det jo om at vise tillid til hendes evner. Det er en stor cadeau til ens børn, at man viser dem tillid. At man tror på dem. Det vokser de jo også af.
Da Holger spillede sin tredje kamp ved sæsonfinalen i november 2023, kunne jeg mærke, at han havde svært ved at holde fokus på sit spil. Når han er nervøs, eller spillet ikke kører, kan han godt komme til at søge for meget hjælp hos mig eller træneren. Nogle gange koncentrerer han sig bare bedre, hvis der er færre referencepersoner i hans boks. Fordi jeg er mor og altid har været der, kan han have tendens til at søge mig først, og derfor vurderede jeg, at jeg måtte liste af og forlade boksen. Det har jeg gjort flere gange. Så ryger jeg nogle smøger, og nogle gange kommer jeg tilbage, men i denne kamp vurderede jeg, at det var bedst at blive væk resten af kampen. Det er også noget, jeg gør for at vise, at jeg stoler på, at han kan klare sig selv: Du kan godt, også uden mor.
Kulturjournalist Lucia Odoom om livretter, skønhedsprodukter og forbilleder
Lucia Odoom
36 år. Kulturjournalist, podcastvært og forfatter. Laver bl.a. Politikens Poptillæg og udkommer senere i år med romanen Cosmos på Gads Forlag. Opvokset i Hillerød, bor i dag på Nørrebro i København med sin 2-årige søn, Erik.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, er en Aqua-koncert i Tivoli i 1997. Jeg var 10 år, og jeg så den med min storebror. Jeg husker det som en særlig popkulturel sommer: Spice Girls, prinsesse Diana og året hvor jeg fik min første cd.
Når jeg tænker over, hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke lavede det, som jeg gør i dag, tænker jeg tilbage på, hvornår jeg har haft det sjovest med at gå på arbejde. Lige inden jeg begyndte at lave radio, arbejdede jeg i en børnehave, og der havde jeg det så sjovt! Jeg crushede lidt på nogle af forældrene. På den måde kan jeg godt være lidt livsstadiemisundelig på nogle af de unge, som jeg afleverer min søn til i institutionen. Og på de ældre pædagoger, som skal være sammen med børnene, lave kunst, lære dem at spire frø og se solsikkerne vokse. Det er meget relationelt – det er mit arbejde jo også, men det er tilsat filter og prestige – pædagoger er bare så uundværlige.
En gadget, jeg ikke kan leve uden, er lige som alle andre mine AirPods. Jeg hører mange podcasts og er især glad for ‘Everything is Fine’: En podcast for kvinder over 40. Igen er det nok noget med at være livsstadiemisunderlig.
Den sidste sms, jeg sendte, var til min ven, forfatteren Moussa Mchangama. Han har lige udgivet bogen ‘Tekster om hjem’, og jeg var til hans bogreception med min søn. Moussas datter var der også, og der var voksne og gamle. Jeg skrev til ham, at det var en meget rørende oplevelse for mig, og at jeg var glad for, at vores børn skal vokse op med sådan nogle oplevelser og sådan en form for litteratur, der ikke fandtes, da jeg var barn.
Den bedste gave, jeg har givet for nylig, var Reggie Watts-billetter til mine brødre. Vi mødes til familiesammenkomster, men jeg vil gerne give dem en fælles oplevelse, og i stedet for at prøve at tvinge mig selv til at forestille mig, hvad der ville være sjovt for dem, giver jeg dem noget, som siger noget om, hvem jeg er. Det kan godt, som voksen, være lidt svært at vise, hvem man egentlig er i familiesammenhænge. Og jeg synes, det er en god idé at give gaver, som understreger, hvad man gerne vil med de mennesker. Så derfor skal vi grine sammen.
Når jeg har brug for inspiration, ser jeg film og hører musik og læser bøger. Jeg holder mig væk fra kontorlandskaber, hvor jeg får det lidt samlebåndsagtigt og dykker i stedet ned i værker, der kan inspirere mig. Jeg kan ikke lige tage en smuttur til Rom, så inspirationskilden skal være ret umiddelbar, som en film f.eks. er.
Min livret er, lige som alle andre millennials’, pasta. I går spiste jeg pasta med palmekål, citron, mascarpone og ravost. Ravost er mit salt. Det er Nettos svar på vesterhavsost, og det er et kæmpe hack.
Skønhedsproduktet jeg bruger igen og igen, er Niveas ‘Body milk’. Den dufter af sommerdage i 1997. Jeg bruger den også som maske og lægger den i et tykt lag, som selv suger ind. Jeg synes, at mange dyre cremer bare lægger sig ovenpå min hud uden at trænge ind. Det kan være ret svært at have så meget melanin i huden i det her klima, men den her er perfekt og koster ofte 25 kr. på tilbud.
Mit forbillede er Hella Joof. Hun laver film og haveprogrammer, skriver bøger, har hus og hund på landet og holder foredrag. Hun er meget betænksom, men folk kan også godt blive sure på hende, og det tackler hun også godt. Hun er et giga menneske. Vi anerkender hende slet ikke nok. Det er, som om vi slet ikke kan rumme, hvor great hun er.
Min personlige stil er lidt luksushippie-agtig. Jeg kan godt lide orange og varme 70’er- agtige ting, jeg både kan bruge hjemme og til fest. Jeg går helt klart til færre glamourøse ting, end jeg gjorde engang, nu sidder jeg mest hjemme og skriver og er sammen med mit barn. Det er også, som om min ægte stil og min stilopfattelse ikke er helt enige. Jeg vil jo gerne være luksushippe, men måske er jeg mest Krummes mor.
I min taske er der altid rod, kaos, AirPods, en bog, det røde Stimorol-tyggegummi, dameblade, som jeg låner fra min arbejdsplads, og min kalender. Når jeg skriver, har jeg en regel om, at jeg ikke må læse noget, som ikke handler om at skrive, for ellers kommer jeg til at adoptere andre forfatteres sprog og tempo. Det går ikke. Det er inspirerende, men ikke adopterende at læse om at skrive. Alting i min taske er så nusset, fordi jeg er brun, og min makeup er brun, så alt bliver brunt.
Den bedste duft i verden er bergamotte, lavendel og patchouli. Og ellers bål. Alt, der dufter varmt.
En egenskab, jeg sætter stor pris på er generøsitet. Også følelsesmæssigt: Folk, der taler over sig på en det havde de ikke behøvetagtig måde. Der hvor folk måske selv synes, det er pinligt, men jeg synes, det er så fint, når folk ikke er nærige og bange.
Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er et legekøkken til min søn. Nogle venner hjalp med at samle det, så når jeg kigger på det, minder det mig også om en umage, som de har gjort for mig.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til er Gudhjem. Jeg var på Bornholm i sommer og havde det pragtfuldt. I Gudhjem er der en bakke, hvor man kan kigge ud, der er gode spise- og kaffesteder, og der var en amerikansk kvinde, der solgte grilled cheese, som jeg tænkte på resten af sommeren. Det er et magisk sted, Gudhjem, jeg ville gerne bo der, men jeg ved ikke, hvad jeg skulle lave der.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem er bornholmsk honning. Jeg har ikke rejst udenlands siden 2019.
Filmen jeg kan se igen og igen er Terrence Malicks Days of Heaven fra 1978. Den er lige magisk for mig at se hver gang, og jeg er evigt forelsket i Sam Shepard og det lys, der hænger i hele filmen som en smuk drøm.
Jeg kommer altid til at grine af gruppetekstbeskeder. Der er så meget kaos og energi i at tale i munden på hinanden i gruppebeskeder.
Favoritrummet i min lejlighed er soveværelset, hvor jeg kan kigge ud på Nørrebros tage og på graffiti på Baldersgade. Ingen sexisme, anti social sad kid, står der blandt andet.
Den bedste bog, jeg har læst er Selvportræt af Édouard Levé. Det var den bog, der gav mig lyst til at skrive. Jeg havde egentlig altid haft lyst til det, men jeg troede ikke, jeg måtte, ud fra den måde jeg skrev på. Men jeg læste den i 2013 og begyndte at skrive derefter. Jeg var fan af et norsk forlag, Flamme, som havde oversat den fra fransk, så jeg købte den, fordi det er let og sjovt at læse norsk.
I mit køleskab er der altid gulerødder, rødkål og spidskål med appelsiner til råkost, ravost og sprayflødeskum til varm kakao, det er så undervurderet. Der er også øl til gæster, men jeg er selv mindre og mindre en alkoholpige. Jeg drak tre glas vin i fredags og var fuldstændig færdig dagen efter. To glas bobler bliver jeg frisk af, resten river livet ud af mig. Engang havde jeg et stort hul af energi i min krop, men nu er det slut. Jeg føler, jeg nærmer mig overgangsalderen, men jeg synes jo ikke, det er længe siden, jeg var 26. Det er nok fordi, jeg er småbørnsmor. Jeg føler mig ældre end mine 45-årige kollegaer, der har 18-årige børn. De er så veludhvilede.
En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg er Cassie Namoda (@cas_amandaa). Hun maler tit noget med forældre og børn. Der er en ekstrem nærhed i hendes malerier. Hvis jeg kommer til penge en dag, skal jeg have et af hendes værker.
I 2024 vil jeg bare leve indefra og ud.
Lié Studio lancerer eksklusiv kollektion med særlig partner
Hvorfor er Lié Studio og Net-a-porter blevet samarbejdspartnere?
Siden vi første gang gik i ind wholesale, tilbage i 2022, var Net-a-porter det store mål for os. Derfor var det med enorm stolthed og en kæmpe milepæl for Lié Studio, da vi lancerede med dem i juni sidste år. Siden da har vi haft et utroligt godt samarbejde med Net-a-porter-teamet og modtaget fantastisk respons fra deres dedikerede kundebase, hvilket er grunden til, at vi nu er stolte af at lancere en eksklusiv kollektion med dem.
Fortæl om kollektionen?
Vores mål med denne kollektion var at fange vintageæstetik, samtidig med at vi skabte moderne, alsidige smykker, der kan bæres igen og igen. For os er det altid vigtigt at kreere smykker, der er velegnede både til hverdagsbrug og mere festlige lejligheder, hvilket vi føler, vi også har lykkedes med i denne kollektion.
Fortæl om kollektionens designs?
Denne kollektion henter inspiration fra den tidløse elegance i vintagesmykker, som du kan finde på markeder i Italien, og blander sig med Lié Studios eksisterende univers. Hver af de fem styles – en halskæde, et armbånd, to par øreringe og en ring – tager udgangspunkt i sammenbundne vævede kugler, og vi ser smykkerne som en naturlig forlængelse af vores eksisterende kollektioner.
Hvad er jeres yndlingssmykker fra kollektionen?
Uma-øreringene er perfekte til enhver anledning, og så er vi personligt også utrolig glade for Flora-sættet, som vi ser som keypieces for kollektionen. Sættet består af et armbånd og en halskæde, som vi vil elske at bære sammen med en klassisk skjorte.
Hvad kan vi mere forvente fra Lié Studio for fremtiden?
Dette samarbejde markerer endnu en milepæl i vores rejse og bidrager til Lié Studios mål om at udvide sin internationale rækkevidde og udforske nye muligheder.
Kollektionen er tilgængelig online hos Lié Studio og Net-a-porter fra d. 29. april 2024. Priserne starter fra 1.270 kr.