Identitet

Jeppe Grosmann, Head of PR & Marketing hos Saks Potts, om inspiration

- 18/04/2024

Head of PR & Marketing i Saks Potts, Jeppe Grosmann om ulæste smser, udsalgsgul og Church’s-sko

Jeppe Grosmann

32 år. Head of PR & Marketing hos det danske modebrand Saks Potts. Har tidligere arbejdet med retail for Prada Group og Group 88. Opvokset på Østerbro i København, hvor han stadig bor i dag.

Min første kulturoplevelse fik jeg gennem min mormor. Hun hed Eva, men jeg kaldte hende besser. Fra jeg var lille, tog hun mig altid med rundt i København og viste mig alt fra slotte til museer og gamle, skjulte smukke baggårde og hemmelige haver. Vi var aldrig bare hjemme og se film, men altid ude.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg arbejde med blomster, som jeg også har gjort lidt i det små. Det er en interesse, jeg har haft, siden jeg var lille, som kun er vokset mere og mere. Tidligere lavede jeg blomster til Go’ Morgen Danmark. Min yndlingsblomst ændrer sig hver måned og med sæsonen. Jeg finder meget ro i at lave blomster og bruger det til at slappe af, så det ville selvfølgelig være noget helt andet, hvis det var et job, jeg lavede hver dag.

Jeg kan ikke komme i tanke om en gadget, jeg ikke kan leve uden, udover min telefon. Den rummer både mit arbejde og mit privatliv, så jeg er dybt afhængig af den og går aldrig et sted uden den. Det er faktisk lidt skræmmende. Hvis jeg går fra den, føler jeg, at jeg mangler noget i løbet af et øjeblik.

Jeg ved ikke, hvad der stod, i den sidste sms, jeg sendte. Jeg tror at mine venner vil beskrive mig som en rigtig god ven in real life, men virkelig dårlig på sms. Jeg har lige nu 495 ulæste sms’er. Jeg er nødt til at skrive ’læs sms’er’ på min to do-liste, ellers glemmer jeg det.

Foto: Kavian Borhani

Jeppe Grosmann

Bedste gave jeg har givet, er en tur til Wien i 30-års fødselsdagsgave til min veninde. Jeg planlægger også at give min bedste ven billetter til teaterstykket Arven. Jeg så den sidste år, og det er en forestilling, alle bør tage ind og se. Den siger så meget om aids- epidemien og livet som homoseksuel i nutid, datid og fremtid. Og så er det en ret unik oplevelse at være i teatret i 8 timer.

Når jeg har brug for inspiration, tager jeg op i mit sommerhus i Ordrup Næs. Der er så fredeligt, smuk natur, det er mit yndlingssted i verden. Det er et godt sted at samle tankerne, og jeg er ofte blevet inspireret til noget nyt deroppe. Jeg bliver også altid meget inspireret, når jeg besøger folks hjem, uanset om jeg kan lide deres stil eller ej. Vi skød for nylig en Saks Potts-kampagne med Tish Weinstock og var hjemme hos hende i London en hel dag. Hun boede så vildt med ting overalt. Det var et meget personligt hjem og derfor meget inspirerende.

Skønhedsproduktet jeg bruger igen og igen er Tromborgs ’Holger Wax’. Den har jeg brugt, siden jeg var teenager. Ellers er jeg stor tilhænger af Amazing Space-produkter.

Læs ogå

Kunstner Liva Streich: “Jeg prøver at holde det åbent for ikke at give svar”

Mit forbillede er alle de megamodige mennesker, der har kæmpet for homoseksuelles rettigheder gennem tiden. Dem beundrer jeg helt vildt meget. Det er dem, der har gjort, at jeg kan leve sådan en privilegeret liv, hvor jeg føler mig lige med størstedelen i samfundet. Der er stadig lang vej, og vi skal blive ved med at kæmpe. I Danmark er det én ting, men i mange andre lande i verden, er der stadig en virkelig lang kamp foran, for at andre kan leve deres liv, sådan som jeg kan i dag.

Mit største materielle ønske er et værk fra Eva Helene Pade. Jeg så hendes soloudstilling hos Galleri Nicolai Wallner sidste år, og jeg har aldrig været så betaget af kunst før. Men det er et drømmeønske, for jeg kan slet ikke komme i nærheden af det.

Min personlige stil er lige nu ret influeret af mit job hos Saks Potts. Før i tiden havde jeg altid habitbukser, en skjorte og Church’s-sko på. Ret klassisk. Nu består min uniform af Saks Potts- items som Salma-jeans, William-shirt, som jeg har i alle farver, og her om vinteren Ada-jakken. Jeg elsker, at vi er begyndt at være et brand, der favner lidt bredere. Det behøver et kvindebrand ikke at gøre, men jeg elsker at der også er ting, jeg kan bruge. Jeg har dog holdt fast i mine Church’s-sko.

Foto: Kavian Borhani

Saks Potts’ Ada-jakke er en del af uniformen.

Foto: Kavian Borhani

Church’s-skoene kommer på stort set hver dag.

I min taske er der altid en trøje i frygt for at komme til at fryse. Derudover må guderne vide det. Jeg er ret meget et rodehoved – bare ikke i mit arbejdsliv.

Den bedste duft i verden er de dufte, der minder mig om dejlige ting. En rose om sommeren, gran i december, at gå forbi noget eller nogen, der dufter af en, man holder af.

Egenskaber, jeg sætter stor pris på, er selv- ironi, gode manerer og når folk gør sig umage med det, de laver. Man kan være pølsemand eller topdesigner, men jeg beundrer passionerede folk virkelig meget.

Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er mine forældres sommerhus, som jeg lige har købt sammen med min lillesøster, Anna. Det er det sted, jeg elsker allermest, så jeg glæder mig vildt meget over, at min søster og jeg skal dele det resten af livet og gøre det til vores eget igennem tiden.

Jeg elsker at opleve hele verden, så der er ikke en bestemt by, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, men jeg har været meget på Plomari på Lesbos, hvor min bedstevenindes familie har et hus, som vi har været i mange somre. Det er den hyggeligste lille, lokale by, og vi har de dejligste ferier der. Jeg slapper af på en anden måde, når jeg holder ferie et sted, jeg har besøgt før.

Foto: Privat

Jeppe Grosmann elsker at holde ferie på Plomari på Lesbos, hvor bedstevenindens familie har hus.

Favoritrummet i min lejlighed er mit køkken. Især i de mørke måneder, hvor man er mere hjemme og holder middage med venner. Det er virkelig dejligt at mit køkken er connected til spiseområdet. Jeg har mange dejlige aftener her. Lampen over spisebordet fungerer som gæstebog, og alle, der er her, er velkomne til at skrive en hilsen. Nogle gange gør mine venner det, uden jeg ser det, og så elsker jeg at finde en hyggelig hilsen senere.

Foto: Kavian Borhani

Køkkenet er nyrenoveret og favoritrummet.

Foto: Kavian Borhani

Lampen over spisebordet fungerer som gæstebog, og alle, der kommer i hjemmet, er velkommen til at skrive en lille hilsen.

Jeg har netop fået bogen “Forvandlingens metode” Af Édouard Louis, som jeg glæder mig til at læse. Dog må jeg indrømme, at jeg er dårlig til at få læst i det daglige. Jeg gad virkelig godt at være god til det, men jeg har svært ved at bevare koncentrationen, når jeg sætter mig til at læse en bog. På det seneste er min største læsebedrift at arbejde mig igennem Easy Peacy-kogebogen, som jeg dog har “læst” med stor interesse.

Foto: Kavian Borhani

Easy Peacy- kogebogen er den seneste ”læsebedrift”.

Jeg elsker alt tv, der handler om noget fra gamle dage. Særligt The Crown og Downton Abbey.

I mit køleskab er der altid æg, parmesan og citroner. Og Irmas mayonnaise på pose. Det er bare den bedste, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis den forsvinder. Man kan jo ikke tillade sig at sige det her, taget i betragtning, hvad der sker andre steder i verden, men jeg er oprigtigt virkelig ked af, at Irma lukker.

Der hænger lidt forskellige kunstnere og værker på mine vægge, der alle sammen betyder noget for mig. I stuen hænger der tre værker af Suse Hartung, som har betydet meget for mig gennem mine teenageår og min proces med at finde mig selv. Det giver mig meget styrke, at de hænger i mit hjem nu. Ved spisebordet hænger et broderet Sarah Becker-værk, der forestiller en af mine egne buketter, som jeg fik i 30-års gave af mine tre bedste venner. I køkkenet hænger også et værk af Kristian Touborg, som jeg fik i fødselsdagsgave. Hans værker gad jeg godt at have flere af. Jeg har også lidt keramik af min veninde Camilla Skov. Hvert år til sin fødselsdag lægger hun et værk på alles pladser med en hilsen bagpå.

Foto: Kavian Borhani

Værk af Suse Hartung hænger i stuen.

På repeat hører jeg meget monotomt elektronisk musik. Også hvis jeg skal koncentrere mig. Der er aldrig rigtig nogle andre, der gider høre min musik.

Mit bedste tøjkøb er mine Andersen Andersen-trøjer, som jeg på den varmeste sommerdag kommer i tanke om, at jeg glæder mig til at bruge igen. Det er de bedste trøjer i verden. Alle skal købe en! De er så tætstrikkede og fede.

Jeg har mange yndlingsfarver, men jeg vender altid tilbage til den udsalgsgule. Den, der er lige i øjnene på dig. Mit hjem og min base er ret hvid og dæmpet, og så har jeg en masse ting med farver over det hele.

Jeg kommer altid til at grine, når jeg er sammen med mine venner. De har rigtig god humor, og det betyder virkelig meget for mig, at jeg har det sjovt med mine venner. Det er det, der gør, at jeg bliver venner med folk: At vi griner sammen.

Jeg vil gerne blive bedre til at prioritere mig selv. 30’erne er lidt svære at være i. Mange af mine venner ændrer deres liv. De får børn og bliver gift og bliver meget settled. Jeg et helt andet sted, som jeg gerne vil prioritere lige så meget. Selv om jeg selvfølgelig gerne vil være en del af mine venners familier, vil jeg også prioritere at være sammen med dem, der giver mig energi. Man behøver ikke at tage med til alt, der handler om børn. Det er okay at være selektiv i forhold til, hvornår det giver noget for en. Ellers kan man hurtigt drukne i børnefødselsdage og middage hos folk, der ikke er til stede på grund af deres babyer.

Læs ogå

Sofia Lynggaard: “Når man hedder Lynggaard (…), er der mange øjne på en. For er hun der kun pga. sit navn?”