Direktør i gardinvirksomheden Arne Aksel, Sofie Pallma, finder ro i at vide, at hun skal miste alt – på den måde knytter hun sig ikke til ting. Hun lader sig inspirere af at tænke tilbage på sin tipoldemor, der fik Faxe Bryggeri levende gennem 2. verdenskrig, og så søger hun råd hos en af sine spirituelle vejledere, når hun famler. Vi besøgte hende.
Blå bog
Sofie Pallma, 35 år. Direktør i gardinvirksomheden Arne Aksel. Har en Cand.des fra Designskolen Kolding. Bor på Islands Brygge med sin forlovede, Rune, og sammen venter parret deres første barn.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, var på Aarhus Teater, da jeg var omkring fem-seks år gammel. Min farmor har altid gjort meget ud af at give mine brødre og mig nogle gode kulturoplevelser, og den aften står stadig klart for mig. Jeg husker de farverige kostumer, energien i det levende skuespil og følelsen af at sidde helt opslugt i salen. Der var gode grin fra publikum og magi på scenen med det store, tunge scenetæppe.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg nok have en lille hunde-daycare et lunt sted i Spanien eller Italien. Første gang jeg var i Tokyo, lagde jeg mærke til deres hundecaféer og ret vilde hundesaloner. Det hele var meget gennemført, næsten lidt ekstremt. Jeg tror, jeg blev fascineret af dedikationen.
En gadget jeg ikke kan leve uden, er min lacer-opmåler. Jeg har en i alle mine tasker. Og min telefon selvfølgelig.
I den sidste sms, jeg sendte, stod der “Godmorgen – er du vågen? <3” Den var til Arne (grundlægger af Arne Aksel, red.). Vi er i gang med at designe og skabe Arne Aksel Showbox, vores nye showroom i København, og vi skulle koordinere at mødes derinde, så vi kunne lave el-plan klar.
Den bedste gave, jeg for nylig har fået, er min Griegst Cosmos-forlovelsesring. Rune, min forlovede, friede på en rejse til Japan. Den gave glemmer jeg ikke lige.
Den bedste gave, Sofie har fået, er hendes Griegst Cosmos-forlovelsesring. Her holder den på hendes gravide mave, der rummer en lille pige.
Når jeg har brug for råd,ringer jeg til forskellige personer, for det kommer meget an på hvilken fase jeg er i, i mit liv. Oftest taler jeg med Rune, han kender mig og er virkelig god til at gøre det besværlige overskueligt. Jeg tjekker også gerne ind hos en af mine spirituelle vejledere. Det kan være Marianne, min clairvoyant fra Fyn, eller min gode ven Calvin, der er astrolog. Min mor gav mig den gave ret tidligt i mit liv, at have forskellige hjælpere derude. Det har givet mig et sprog, jeg bruger, når livet byder på diverse udfordringer, og det er så beroligende altid at kunne ty til god guide.
Når jeg har brug for inspiration, besøger jeg min veninde Lea Mose og vender næsten altid hjem med en pose fyldt med vintagetøj. Hun har et særligt øje for de ting, man ikke selv ville have opdaget og et lager, der bare står og venter på at blive købt. Jeg synes også, det kan noget at gå ind i en fysisk bogbutik og bare stå og bladre bøger. Det føles som en stille luksus at forsvinde ind i en anden verden uden at skulle noget andet.
Mit forbillede erde kvindelige forgængere i min familie. Min mor, min farmor, min mormor og mine oldemødre. Kvinder, der hver især har stået fast, arbejdet hårdt og taget ansvar – uden nødvendigvis at tale så højt om det. Når jeg indimellem kan mærke, at jeg har skabt lidt for krævende situationer for mig selv, tænker jeg på min tipoldemor Nikoline, som fik Faxe Bryggeri levende gennem 2. verdenskrig. Den form for styrke og vedholdenhed ligger et sted i blodet. Så minder jeg mig selv om, at jeg skal tage tingene chill, og at jeg nok også skal klare det, jeg står i.
Sundhed for mig er balance. Et lidt irriterende ord, fordi det kan betyde alt og ingenting. For mig er sundhed en følelse af fysisk, psykisk og social trivsel. Noget, der skal være til, som en ressource i hverdagen for at skabe det liv, jeg gerne vil leve i. Det handler om at have overskud, gode relationer og en krop, der kan bære mig. I dag er sundhed for mig friheden til at kunne yde det jeg gerne vil, og nyde det jeg gerne vil. Det har ikke altid været sådan. I mine teenageår og 20’ere kæmpede jeg meget med netop det at have lov til at nyde og bare være den, jeg er.
Kærlighed for mig er ubetinget og let.
En egenskab, jeg sætter stor pris på er selvindsigt. Evnen til at mærke efter og tage ansvar for det, man føler. Jeg har erfaret, både hos andre og i mig selv, at når man løber fra det, man inderst inde ved, er ens sandhed – de ting, man faktisk bliver nødt til at tage sig af – så spænder man ben for sine egne muligheder og ofte også for dem omkring sig. Selvindsigt er ikke altid behageligt. Men det er nødvendigt.
Min livret lige nu, hvor jeg er gravid i tredje trimester, er parisertoast. Jeg har nok prøvet samtlige af Københavns caféers bud, og jeg vil mene, jeg godt kunne lave en sofistikeret lille guide til de bedste af dem.
I mit køleskab er der altidParmigiano-Reggiano. Rune er ofte på arbejde i Italien, og i den forbindelse har han næsten altid lidt lækkert med hjem. Derudover har vi altid smør, mælk, hytteost, selleri, champagne og mix til en negroni.
Min yndlingsrestaurant er Hotel Costes i Paris. Ikke for maden, men for viben. Alle er bare lidt ekstra.
Jeg vil gerne spise på … Jamen lad os bare starte i København: Mangia, Osteria 16, Diamond Slice, Fanico, Chow Box, Møntergade, Piola, Bottega Barlito, Bar Vitrine, Bocca, Trianglen 7, Hero Deli og Pirlo.
Skønhedsproduktet Sofie bruger igen og igen er ‘8 Hour Cream’ fra Elizabeth Arden. Hendes mor har også altid brugt den. Hendes yndlingsduft er ‘Molecule 01’ fra Escentric.
Skønhedsproduktet jeg bruger igen og igener ‘8 Hour Cream’ fra Elizabeth Arden. Et levn fra min mor, den har altid været i mit liv. Og så er en god SkinBooster-behandling lavet hos Klinik Virgo altid en god idé.
På min materielle ønskelistestår min kommende brudekjole, som Freya Dalsjø er i gang med at designe. Det er ret svært at lave brudekjole, når man er gravid, skulle jeg hilse og sige … Til sommer skal vi giftes i Modena, Italien og holde vores fest på Casa Maria Luigia. Det er et helt særligt sted, hvor kunst, italiensk gastronomi og vildt værtskab af Massimo Bottura og hans team sætter stemningen.
Min personlige stil ernok lidt ligesom årstiderne. Den skifter, og nogle sæsoner er længere end andre. Jeg har brug for kreativ frihed i min garderobe. Nogle dage er min karakter en boheme farvebombe, andre dage en minimalistisk kontrast til kaosset – enkel, ren og bevidst.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er min vintage Celine-taske med tilhørende Celine newsboy-cap. Jeg elsker en god newsboy-cap.
Sofies bedste køb er hendes Celine-taske med tilhørende Celine newsboy-cap. I tasken er der altid nøglebundt, pung, en lasermåler, så hun altid kan lave en gardinopmåling, lipliner, tyggegummi og Kleenex.
I min taske er der altidmit kæmpe nøglebundt, pung, den føromtalte lasermåler, så jeg altid kan lave en gardinopmåling, diverse forskellige lipgloss, ‘8 Hour Cream’, lipliner, tyggegummi, facemist og Kleenex.
Den bedste duft i verden er ‘Molecule 01’ fra Escentric, som jeg altid vender tilbage til.
Den seneste ting jeg har købt, som jeg elsker, er et Issey Miyake Madame-T-sjal i hvid, som jeg vil have med til Italien til dagen efter brylluppet. Jeg har lidt flashback til dengang, jeg skulle konfirmeres og købe de der fulde looks, man ikke måtte bruge indtil den store dag kom.
Den seneste ting, Sofie har købt, som hun elsker, er dette Issey Miyake Madame-T-sjal, som hun skal bruge ifm. sit kommende bryllup i Italien.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til er St. Moritz, hvor jeg var sidste vinter til nogle helt særlige events på isen og en kort skitur. Det var en ret sjov oplevelse og et sted, jeg også gerne vender tilbage til.
Favoritrummet i mit hjem, må være det gule rum, som snart bliver til babyværelse. Vi har ikke brugt det særlig meget, men det kommer vi så til nu.
Hvis mit hjem brændte, ville jeg redde min familie. Jeg læste engang sætningen: “Alt hvad du har, skal du miste.” Den lyder ret negativ, men den har faktisk givet mig en form for ro. Den minder mig om ikke at knytte mig for meget til fysiske ting. Det er en rar følelse, selv om jeg stadig elsker smukke ting.
I Sofies køleskab er der altid Parmigiano-Reggiano. Hends forlovede er ofte på arbejde i Italien og tager lækkerier med hjem.
Favoritrummet i hjemmet er gule rum, som meget snart bliver til babyværelse.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, må være vores virkelig grimme keramiksnegl, som bor inde på det gule værelse. Men den passer på en måde meget fint derinde.
Jeg læsermest faglitteratur. Jeg koncentrerer mig bedst, når jeg får fakta ind. Jeg har ikke én bestemt favoritbog, men lige nu læser jeg mest Harvard Business Review. Alt efter hvor jeg er i livet, skifter min interesse for forskellige typer af viden.
En kunstner, jeg ville ønske jeg ejede noget af, er Laurids Gallée. For eksempel ‘Dots and Flowers Sidetable’ fra 2024, ‘Floral Inferno’ fra 2018 eller ‘Dead Bird’ fra 2022. Første gang jeg så et af hans værker, var hos et vennepar, som virkelig er gode til at kuratere kunst.
En kunstner, jeg allerede har et værk af, og som jeg elsker, er Lia Darjes. På vores badeværelse hænger der nogle små værker af hende. Hun arbejder med dokumentarfotografi, men giver ofte hverdagsscener et lidt skævt og iscenesat udtryk, som er ret fint.
Jeg hører‘Inde I Dit Hoved’ af Dusin på repeat. Den varer kun 1 minut og 18 sekunder, så jeg er næsten nødt til at loope den, for at mærke den.
Min yndlingsfilm er Interstellar. Jeg vender ofte tilbage til den. Ikke kun for historien, men også for stemningen og musikken af Hans Zimmer, som rammer noget helt særligt i mig. Den har en måde at åbne verden lidt mere på, især på de små dage.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville jeg give os et universelt sprog og en forståelse, der bygger på respekt for, at vi er forskellige. Der er så meget larm og utryghed omkring os for tiden. Hvis vi bare i højere grad forsøgte at forstå hinanden, tror jeg også, vi ville have sværere ved at ødelægge verden og hinanden på den måde, vi nogle gange gør.
Det gør mig glad at se tilbage på udfordringer, der engang føltes helt uoverskuelige at skulle igennem og så opdage, hvad de faktisk lærte mig, og hvor privilegeret jeg egentlig er.
Det gør mig vred, når mennesker er uærlige og ikke formår at sætte sig i andres sted.
Min yndlingsfarve erlysegrøn. Ikke sage, men mere frisk grøn. Jeg mangler et lysegrønt rum derhjemme..
Jeg griner af det meste, især sammen med mine venner. Det er den bedste kur mod en tung dag.
I løbet af det næste år vil jeg øve balancen i at være selvstændig, blive mor for første gang og planlægge bryllup med min elskede i Italien. Nogle gange får man altså bare alle de gode madder, man kan spise, på én gang. Jeg glæder mig til at se, hvor jeg er i mig selv et år fra nu.
