Nyt ELLE på gaden + ELLE Decoration

Velkommen til september og til det nye ELLE, der netop er på gaden!

September skal emme af efterårets indtræden, men vi byder nu også en indian summer, hvor solen stadig skinner, varmt velkommen, og det er netop begge dele, som det nye ELLE klæder dig på til.

Både via modeguiden hvor vi ved hjælp af fire modemuser guider dig til den perfekte efterårsgarderobe i brune, blå og rosa nuancer, men også via magasinets modeserier, hvor du kan finde inspiration til lag-på-lag-looket, som altid virker til efteråret.

Glæd dig også til at møde modens skabere i form af blandt andre modemusen og topmodellen Caroline Bille Brahe (der pryder forsiden sammen med sin fem måneder gamle datter Sonya), modegiganterne og parret bag Ganni, Ditte og Nicolaj Reffstrup, modeentreprenørerne bag det bæredygtige brand Blache, Mette Fredin Christensen og Melissa Bech, samt modekunstneren og designeren Emilie Helmstedt, der hver især fortæller om modens evolution fra et forskelligt perspektiv.

I september er vi for alvor vendt tilbage på arbejde efter sommerferien, og derfor sætter det nye magasin også fokus på stress. Er det et tegn på, vi lever?

Alt dette og meget mere – fx månedens skoskab, hvor vi besøger CEO for Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark – kan du glæde dig til, når du slår op i ELLEs september-nummer.

Psst… Du får også ELLE Decoration med hvor du kan komme med indenfor i unikke boliger og møde it-kvinden Ana Kraš og kunstneren Karl Monies.

Du kan se med i galleriet herunder og få et smugkig på nogle af månedens historier…

Sådan bliver din september måned

September er lig med efterår.

Dagene bliver kortere, bladene bliver brune og falder til sidst af træerne, og vi kryber os sammen derhjemme med en varm kop te og tæpper i de blødeste materialer. Jo jo, efteråret kan nu også noget.

Men hvor skal du være på vagt?

Er der særlige dage/uger, hvor dine chancer for et vellykket stævnemøde er bedre end andre? Skal du rejse udenlands for at høste septembers frugter til dig, eller gør du klogest i at søge indad og fokusere på dig selv før andre?

Alt det og meget mere kan månedens horoskop forhåbentligt gøre dig klogere på.

September står i jomfruens tegn – men lige meget om du er løve, tvilling eller skorpion kan du læse om, hvordan din måned vil tegne sig herunder:

Månedens stjernetegn: Jomfru 24/8-23/9

Horoskop af: Susanne Taylor

Jomfruens kvinde er den feminine og introverte type. Hendes blik for detaljer og ordenssans gør hende til en dygtig leder i servicebranchen.

Struktur og systemer fungerer upåklageligt i alle livets forhold for hende, og man kan stole på en jomfru-kvinde; hun er garant for både praktiske opgaver og et stabilt familieliv. Garderoben er smagfuld og smuk; tøjet dufter skønt, skoene matcher håndtasken. Delikate jomfruer er bl.a. Kaia Gerber, Lou Doillon, Natasha Goldenberg, Ulyana Sergeenko og Carine Roitfeld.

Swipe løs i galleriet og find dit stjernetegn, hvor du kan læse, hvordan din september måned vil tegne sig…

Få et håndtegnet bogmærke med månedens ELLE

Pause please.

En ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet viser, at omkring 80% af unge kvinder lider af stress, og at det især er den omfattende brug af digitale og sociale medier, som virker stressende.

Det vil vi på ELLE gerne bidrage til at modvirke – blandt andet ved at give dig en kurateret offline pause hver måned, med det nyeste ELLE-magasin. 

… Men vi vil gerne give dig endnu mere anledning til at lægge telefonen fra dig og lade dig oplsuge af andet end sociale medier eller ugens hit TV-serie – omend bare for en lille stund hver dag. 

Med i september måneds ELLE får du derfor et smukt bogmærke, der måske – eller forhåbentligt – giver dit lyst til at læse den bog, du sikkert har haft liggende på natbordet siden sidste sommer.

Bogmærket er illustreret af ELLEs faste illustrator, Mette Boesgaard, og forestiller den internationale topmodel, Kaia Gerber, i et af efterårets stærkeste look fra Chloé.

Udover at være smukt, er det også en opfordring til at tage en digital pause og fordybe dig i glæden ved at læse – uanset om det er ELLE, du læser eller den seneste svenske krimi.

Vi håber, at du vil nyde månedens ELLE og få glæde af dit nye bogmærke – og måske mærke, hvordan et digitalt time out er et tiltrængt afbræk i en travl, digitaliseret hverdag.

Psst… Husk at ELLEs Editor og inhouse bog-guru, Malou Wedel Bruun, hver måned guider dig til tidens bedste læseoplevelser. I september måned anefaler Malou, at du læser “Mælkemanden” an Anna Burns og “Henrik” af Vigdis Hjort. Køb ELLEs september-magasin og få både bogmærket og månedens boganbefalinger. 

Hår- og makeupartist Sidsel Marie Bøg: “Her er det bedste råd, jeg kan give mod uren hud”

Hvilket produkt anbefaler du oftest?

“Det er et produkt fra Malin+Goetz, der hedder Resurfacing Pads med 10 % frugtsyre i. Det er genialt til at lave din egen hjemme-ansigtsbehandling.”

Foto: PR

“Man får den fineste glød, huden strammes op og fine linjer minimeres. Hvis jeg skal til en stor fest, så plejer jeg at gøre det aftenen inden. Efterfølgende bruger jeg et godt serum f.eks Malin+Goetz Replenishing Face Serum – Vupti så har du smuk strålende hud.”

Foto: PR

Hvornår fortalte du sidst en lille hvid løgn?

“Når jeg siger, jeg renser min hud hver aften….. Jeg er så træt med en lille dreng, og jeg løber så stærkt, så den smutter tit….. “

Hvad er din favoritmascara?

“Jeg elsker min økologiske mascara fra kult LA brandet ’Ilia Beauty’. Den er god til både fyldige vipper og længde. Jeg tåler ikke så godt mascara, så det er vigtigt, at den er 100 % uden noget, men samtidig at den giver noget volumen, og det får man her.”

Foto: PR

Hvad er din guilty pleasure?

“Rosevin om sommeren i en solstråle…. Ahhhh livet føles sjovt nok af mere…”

Hvilken solcreme foretrækker du?  

“Mesoestetic laver de mest geniale Dermatologiske solcremer, der ikke tilstopper porrer eller giver fornemmelsen af solcreme på huden…”

Foto: PR

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har givet?

“At droppe mælkeprodukter, hvis du har uren hud. Det virker næsten hver gang…. “

Foto: Privat

Hvilken superkraft ville du ønske, du havde, og hvad ville du første gang bruge den til?

“Jeg ville bruge den til at forlænge døgnet, så man kunne nå det hele, og sove lidt længe, hvis muligheden bød sig, siger den håbefulde… “

Læs også: Sine Ginsborg er Danmarks mest prisvindende makeupartist, og her er de produkter hun sværger til.

Hvilket produkt synes, du er mest undervurderet?

“Frugtsyre…. det er helt vildt, hvilken effekt den har på huden. Faktisk synes jeg ikke, det får opmærksomhed nok.”

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

“At leve i nuet, være tilstede og ikke hele tiden kigge frem eller tilbage, da man glemmer at leve fuldt lige nu.”

Hvilket hudplejeprodukt sværger du til?

“Jeg elsker min Hyaluron Serum fra Malin+Goetz. Den er kølig på hud, frisker op, og på samme tid gennemfugter den huden … “

Foto: PR

 

Back to school på budget

Mens vi lige nyder det sidste af sensommeren, er de fleste ved at være tilbage på jobbet. Med mindre den står på studiestart? 

ELLEs Fashion Editor Fie Vørts Andersson har fundet 10 favoritstyles, der kan gøre dig helt parat til at komme tilbage til virkeligheden efter ferien – også på skolebænken.

Et par gode sneakers er altid godt, og i noget tid nu har Converse-sneakeren fået sit helt store comeback. Vælg et par i en farve i stedet for de helt klassiske, de kan nemlig være med til at give det sidste touch til dit look.

Læs også: Her er Instagrams pt. sjoveste profil, der beviser at størrelsen har en betydning.

En vamset strik er din bedste ven på vej hen mod efteråret. Vælg en der kan bruges til forskellige ting og gå derfor efter en neutral farve á la denne fra Weekday – det kunne også være en grå, sort, hvid, brun.

Brug den også udover den ribstrikkede kjole, så der leges med lag på lag og samtidig med et helt tone-i-tone-look.

Kombiner med en stor taske, hvor der er plads til alt det praktiske som computer og bøger. Tasken giver looket lidt kant og den seje oversize facon gør det kun mere cool.

Se de 10 back to school-styles på budget i galleriet herunder: 

10 styles i neon nuancer

Pink, limegrøn, pang-turkis, citrongul og knaldorange – ja, kært barn har som bekendt mange navne – og neonfarverne er ingen undtagelse.

Og netop neonfarverne ses i øjeblikket mikset ind i et utal af styling-kombinationer og outfits hos influencerne, som her hvor danske Frederikke Thiberg har stylet en neongrøn silkenederdel med en blazer og et par cool sneakers:

Under den københavnske modeuge i starten af august gjorde de neonfarvede nuancer sig også bemærkelsesværdige i gadebilledet.

Og særligt danske Emili Sindlev satte en tyk streg under, hvor übercool de neonfarvede nuancer er, da hun troppede op i et blændende, pink Saks Potts-jumpsuit til et af de mange shows under modeugen:

Læs også: Spottet på Instagram: Farverige fødder

Også norske Annabel Rosendahl er gået all in på tendensen, og var på en nylig ferie hoppet i en frisk neonfarvet Ganni-sag, tilsat en par skønne snørre-sandaler:

Neonfarverne kan bidrage med at tilføre til dit look et friskt, opsigtsvækkende pust og være det legende element i din styling.

Spice fx et par basic jeans up med en neon strik eller tilsæt et par neonfarvede sneakers til dit suit og opnå herigennem et cool, men casual look med sporty referencer.

Har du ligeledes mod på at hoppe ud i at eksperimentere med de neonfarvede nuancer? Så se med i galleriet nedenfor, hvor ELLE Fashion Coordinator Siw Melchiorsen har udvalgt sine 10 favoritter i de neonfarvede toner:

Her er Instagrams pt. sjoveste profil, der beviser at størrelsen har en betydning

Instagram er et sandt mekka – både når det kommer til reel inspiration, men så sandelig også når du trænger til at trække på smilebåndet via en af de mange originale, humoristiske profiler.

Og lige netop her kommer Instagrams pt. sjoveste profil ind i billedet.

Profilen hedder @thebigbagclub og den Milano-baserede grafiske designer, der står bag profilen, får os til at klappe på lårene af grin med sine billeder, hvor hun har forstørret diverse it-bags med et par størrelser eller to.

Læs også: Her er 6 street style Instagram-profiler, du skal følge.

Alle profilens billeder fremviser altså influencere – og der er da også et par danskere i blandt – med tasker i størrelse XXL.

Og det bedste af det hele? Thebigbagclub poster også originalbilledet, så du virkelig kan se, hvor komisk det ser ud, når en Chanel Trendy Top Handle har fået vokseværk.

Profilens første billede er postet den 4. februar 2019, og dermed fylder vores Instagram-crush snart 7 måneder.

I den spæde levetid har thebigbagclub været vidt omkirng, og således kan de ca. 3.300 følgere nu se billeder af influencere som danske Jeanette Madsen, norske Annabel Rosendahl og spanske Blanca Miró – alle iført tasker i størrelse XXL fra brands som Simon Miller, Boyy og Chanel.

Som sagt er Instagram spækket med sjove profiler, og mange af dem er særligt henvendt til os modeinteresserede, der snildt kan se det sjove i en forstørret taske.

Kan du også det, så kig også med HER, hvor vi stiller skrapt på profilen, der sammenligner billeder af mode og mad – eller på profilen HER hvor McCarbie bliver iklædt catwalkens nyeste trends.

Psst! Nu hvor vi ved, du er taskeentusiast- og du har set op til flere Chanel-tasker pustet op – er det så ikke på tide at blive lidt klogere på de virkelige modeller? I galleriet herunder har vi fx samlet alt, du skal vide om Chanels klassiske tasker: Flap Bag, 2.55 og Reissue – så scroll løs:

 

 

 

Khloé Kardashian er den nyeste Kardashian-søster til at kaste sin kærlighed på dansk designet tøj

De fem Kardashian/Jenner-søstre, Kourtney, Kim, Khloé, Kendall og Kylie er vilde med tøj designet af danske brands.

Vi har fx tidligere set både Kendall og Kims datter North iført Saks Potts – ligesom Kendall også flere gange har vist sig i tøj fra Ganni, Designers Remix og Rosemunde.

Og nu har en ny Kardashian-søster så kastet sin kærlighed på dansk designet tøj.

For nyligt postede den 35-årige Khloé Kardashian, der er lillesøster til Kourtney og Kim og storesøster til Kendall og Kylie, nemlig en række billeder af sig selv flankeret af sin 1-årige datter True Thompson – og her var Khloé iført en lyserød slip-dress med blomster fra Ganni.

Khloé parrede sin lyserøde Ganni-kjole med et par hvide sneakers fra adidas Yeezy og enkle guldsmykker, mens håret var flettet i såkaldte ’Cornrows’.

Læs også: Kendall Jenner fejrede sin 23-års fødselsdag iført dansk design.

Khloé postede billedet iført kjolen lige efter sin hjemkomst fra Bahamas, hvor hun holdt ferie sammen med sin søster Kim Kardashian og veninden Lala, og mon ikke også Ganni-kjolen var pakket i kufferten?

Hvis du ligesom Khloé vil gå sensommeren i møde i Gannis lyserøde drømmesag, så kan du stadig nå at få fingrene i kjolen, der er fra Spring/Summer 2019-kollektionen HER eller HER – men skynd dig for der er ikke mange tilbage.

Kardashian-søstrene er som bekendt ikke de eneste, der er faldet pladask for dansk design eller mere specifikt Ganni. I galleriet herunder har vi derfor samlet hele 15 andre bud på stjerner iført Ganni:

 

 

Ryan Reynolds har delt weekendens sjoveste billeder i anledningen af Blake Livelys fødselsdag

Ryan Reynolds og Blake Lively har for længst vundet vores hjerter som et af Hollywoods sødeste og sjoveste par, særligt fordi de mestrer trenden ‘The Spouse Burn’ til perfektion.

‘The Spouse Burn’ handler i alt sin enkelthed om at gøre grin med sin partner på et offentligt medie, og gang på gang beviser Ryan og Blake via denne trend, at deres forhold er fyldt med humor.

Søndag den 25. august 2019 fylde Blake Lively 32 år, og hvis en fødselsdag ikke er en perfekt anledning til lidt spas, hvad er så?

Det må Ryan også have tænkt, for som fortsættelse på parrets vi-gør-grin-med-hinanden-føljeton ønskede han sin kone tillykke med fødselsdagen ved at dele et galleri med hele 10 billeder af Blake.

Læs også: Blake Livelys stiludvikling fra 2007-2019: Fra naboens datter til powerful kvinde.

Og selv om den 32-årige skuespillerinde, der lige nu venter parrets tredje barn, er en meget smuk kvinde, så var det ikke just de kønneste billeder, Ryan havde valgt at dele på fødselsdagen.

Faktisk tværtimod. Hele galleriet forestiller derimod 10 styks mindre heldige billeder af Blake, der enten fremstår med lukkede øjne eller halvt på vej ud af billedet:

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser på Ryans kærlige hilsen til sin kone, og heldigvis går ’pranken’ da også begge veje i ’the Ryan/Lively household’.

Da Ryan Reynolds fyldte år i 2017 valgte Blake fx at ønske sin hubby tillykke med dette billede – der mest af alt fremviser en helt anden Ryan, nemlig mr. Gosling.

Eksempler på Ryan og Blakes ’Spouse Burn’ er der masser af – og du må heller ikke snyde dig selv for dengang Ryan delte et mindre flatterende billede af Blake med teksten #nofilter.

Til Blakes forsvar skal det siges, at hun på billedet er midt under optagelser til filmen ’The Rhythm Section’.

Vi er ikke i tvivl om, at Ryan og Blake har et dejligt forhold fyldt med humor og kærlighed, og derfor er vi også blevet forelsket i parret ved mange lejligheder.

I galleriet herunder har vi samlet 13 øjeblikke, der fik os til at sukke en ekstra gang over Hollywoods sjoveste par, så scroll løs og se med:

Taylor Swift og Stella McCartney løfter sløret for nyt samarbejde

Godt nyt, Swifties: I anledning af at Taylor Swift sender sit syvende album, Lover, på gaden, løfter pop-prinsessen samtidig sløret for et eksklusivt samarbejde med den ukronede dronning af engelsk mode; Stella McCartney.

De to talentfulde kvinder er gået sammen om at skabe en mini capsule kollektion, der består af limited edition t-shirts, sweatshirts, jakker og tasker – og i vaskeægte bæredygtige Stella McCartney-ånd: en genanvendelig vandflaske. Alle designs er inspireret af Swift’s Lover-album og viser vintage graffiti prints, Tay-Tay lyrics og nostalgiske referencer.

Særligt to items fra kollektion er værd at fremhæve: Nemlig bomber-jakken og en crossbody taske, der kun sættes til salg i et meget begrænset oplag i udvalgte butikker og online. Begge styles er skabt med ekstra fokus på bæredygtighed. Jakken, der blandt andet er besat med rhinsten og er malet med airbrush-teknik, er lavet i bæredygtig viskose og håndtasken er lavet i østersfarvet Eco Alter-Nappa ”læder”, der er lavet af genanvendt polyester og olie fra grønt affald.

De to limited edition pieces bliver sat til salg på eksklusiv pre-order på stellamccartney.com fra den 22. august og udelukkende i Stella McCartneys egne butikker i London pg New York fra 23. august. Bomber-jakken koster omkring 10.970 kr. og tasken 4.400 kr.

Hele Taylor Swift x Stella McCartney kollektionen – ud over de to eksklusive styles – vil blive sat til salg i The Lover Experience Taylor Swift Pop Up Shop i New York fra den 23. – 25. august og på Taylor Swift’s fansite. Nedtællingen er allerede i gang! 

Se Stella McCartney x Taylor Swift capsule kollektionen i galleriet nedenfor

Louis Vuitton åbner eksklusiv pop-up i København

Alle kender Louis Vuittons genkendelige LV logo, der er mest kendt for at pryde lækre lædervarer i brun-beige nuancer. Men selvom det var tasker – eller rettere kufferter – der udgjorde det etablerende fundament i Louis Vuittons succeshistorie, så rummer luksusbrandet i dag mange flere elementer end ‘fine leather goods’.

Louis Vuitton er nemlig et fuldblodsmodehus med to årlige pret-a-porter kollektioner og dropvise resort-kollektioner. Desværre har de luksuriøse tøjkollektioner været nogle, man har skulle rejse uden for Danmarks grænser for at få fingrene i – lige indtil nu.

Fra den 11. – 25. september 2019 åbner Louis Vuitton en unik pop-up butik i deres store flagship store på Strøget i København, hvor du kan finde et håndplukket udvalg af eksklusive pieces fra Louis Vuittions smukke Prefall-kollektion.

Læs også: Taylor Swift og Stella McCartney løfter sløret for nyt samarbejde.

Som en særlig service, vil man i den periode pop-up butikken er åben booke konsulation med Louis Vuittons client advisors og få personlig rådgiving inden man investerer i de smukke efterårsstyles. 

Til den nye Prefall 2019-kollektion har chefdesigner hos Louis Vuitton, Nicolas Ghesquière, inviteret 17 internationale talenter til at vise kollektionen. 

Listen tæller blandt andet karakterfulde kvinder som Sophie Turner, Alicia Vikander, Léa Seydoux og Michelle Willams.

Få et smugkig på kollektionen og se de smukke kvinder som modeller i galleriet nedenfor. 

Kom med til fransk aften med ELLE og Uniqlo

Er du klar til A/W 2019? Ellers bliver du det, når ELLEs Fashion Editor, Fie Vørts Andersson, inviterer til fransk aften og præsenterer sine favoritter fra UNIQLOs samarbejde med stilikonet Ines de la Fressange. Det er første gang, kollektionen kan købes i Danmark, og du kan købe den før alle andre!

 

Læs også: Uniqlo lancerer kollektion med tidligere Hermés designer. Se den her. 

 

Pariser-ikonet Ines de la Fressange er kendt for sin eviggyldige tomboy-stil, hvor klassikere blandes med kækhed, så looket synes evigt frisk. Glæd dig til at shoppe hendes nye kollektion for UNIQLO, der er inspireret af hendes barndoms skiferier i franske Megève, inkl. alt fra lækre striksager og dunjakker til cool skjorter og bukser. Det er som at træde direkte ind i hendes private klædeskab blot med den afgørende forskel, at du kan købe alt direkte med hjem, endda dagen før alle andre, og med procenter!

 

PSST …På aftenen kan du shoppe Ines de la Fressange x UNIQLO-kollektionen med 20 % rabat

 

Foto: PR

 

TID & STED

Onsdag den 28. august 2019, kl. 19-21

UNIQLO Flagship Store, Vimmelskaftet 38, 1161 Kbh. K

 

Tilmelding efter først til mølle: lotte.skovgaardnielsen@uniqlo.eu – skriv ELLE-event i emnefeltet.

 

Se hele kollektionen her