7 sweatsuits til dit efterår

Der er ingen grund til, at sweatsuits kun skal findes frem til filmaftenerne derhjemme. Sættene findes i alle farver og mønstre, og styling-mulighederne er uendelige.

Læs også: Stjæl Victoria Beckhams cool color-blocking look 

For et cool hverdagslook kan du fuldende dit outfit med et par tennis sokker og et par cool sneakers. Tilføj en lang uldfrakke eller trenchcoat til de kolde dage. Glem ikke kasketten som den sidste detalje! Den holder både på varmen, og så ser det supersporty ud.

Du kan også hoppe i en blazer og et par stiletter – måske med nogle fine glimmersokker i det kølige efterårsvejr. Vær kreativ med dine accessories – kun du kan sætte grænser.

ELLEs modeteam har samlet de 7 fedeste sweatsuits til efteråret i galleriet herunder. 

Læs også: Johannes favoritter: 10 items til et cool workwear-look

Cecilie har 99 kjoler – og deler dem alle med dig

Cecilie Thomsen kunne snildt gå i kjoler hver dag – og den mulighed vil hun også gerne give andre kjoleentusiaster, derfor har hun startet udlejningsprofilen ‘Cecilies kjoler.

Læs også: På disse 10 profiler kan du købe eller leje eksklusive designerkjoler og -tasker til din næste fest

For 1,5 år siden havde Cecilie planlagt en længere rejse, men grundet covid-19 pandemiens udfordringer, måtte drømmen om at opleve verden for en stund lægges på hylden.

Pengene blev i stedet brugt som startkapital til køb af eksklusive kjoler, og dermed så ‘Cecilies kjoler’ dagens lys.

Ideen til udlejningsprofilen udsprang af Cecilies egen lidt for store, ubrugte kjolegarderobe.

“Det er jo nærmest blevet en naturlov, at kvinder ikke kan have den samme kjole på to gange. Det er ulogisk, men kan løses på en simpel måde,” fortæller Cecilie.

Derfor skabte Cecilie en udlejningsprofil, der består af et begrænset og håndplukket udvalg af de smukkeste kjoler, der findes på markedet.

Konceptet er skabt med henblik på, at det selvfølgelig skal forblive, uddyber hun.

Læs også: Cecilie Thomsen, kvinden bag ‘Cecilies kjoler’, svarer på 20 spørgsmål i ELLEs venindebog

Foto: @cecilieskjoler Cecilies 99 kjoler

Sådan lejer du en kjole af Cecilie

Helt lavpraktisk bor Cecilie med sine 99 kjoler på et 20 kvm kollegieværelse på Østerbro. Hun vasker sine kjoler i håndvasken, og har altid 5-10 kjoler hængende, mens hun er i bad, for på den måde at dampe dem naturligt.

Bookingsystemet er en iPhone-note, regnskabet findes i et excel-ark, og alle kjolereservationer foregår over DM på Instagram.

Hvis du ikke er bosat i København, men også ønsker at kunne leje nogle af Cecilies eksklusive og alt for smukke kjoler, så er dette bestemt ikke udelukket. Der er den mulighed, at Cecilie sender kjolerne – og på den måde kan hun glæde alle kjoleentusiaster i hele landet.

Udvalget af kjoler på profilen er en smule tilfældigt. Det skyldes, at Cecilie udelukkende køber sine kjoler secondhand, og dermed væbner sig med tålmodighed, når hun skal have fat i kjole-perlerne.

Men med secondhand-køb kan hun altså heller ikke altid selv vælge størrelser eller farver på de ønskede modeller.

“Jeg køber altid kjoler, jeg selv elsker, men jeg prøver også at sammensætte et kjoledrop med så stor diversitet som muligt. Når det så er sagt, bliver jeg klogere og klogere på markedet, og efterspørgsel spiller selvfølgelig også en rolle,” fastslår Cecilie.

I galleriet herunder har vi samlet et udsnit af Cecilies smukke kjoler. Hvis du ønsker at se flere, kan du med stor fordel hoppe ind på hendes udlejningsprofil på Instagram, ‘Cecilies kjoler‘, se hendes brede udvalg og allerede nu booke perlen til din næste festlige anledning.

Læs også: Her er 10 midikjoler, der passer perfekt til både hverdag og fest

Derfor er Gigi Hadid og Zayn Malik gået fra hinanden

Torsdag kom det frem at Zayn Malik angiveligt skulle have slået Yolanda Hadid, Gigi Hadids mor, i sidste uge, og at hun overvejer at melde ham til politiet. Det er endnu uvist, om anklagen er sand, og hvad der udløste hændelsen. Zayn benægter at have slået Yolanda, og kilder har bekræftet over for People, at sangerens seneste Twitter-opslag omhandler sagen.

Læs også: Gigi Hadid deler nyt billede med datteren Khai til stor begejstring hos fans

Zayn skriver i opslaget, at han ønsker et privat og sikkert miljø for sin datter at vokse op i, og at han ikke mener eller ønsker, at private familieanliggender deles med offentligheden.

Efterfølgende har sangeren udtalt følgende til TMZ“Jeg nægter på det kraftigste at have slået Yolanda Hadid, og af hensyn til min datter afviser jeg at give yderligere detaljer, og jeg håber, at Yolanda vil genoverveje sine falske påstande og  forsøge at løse disse familieproblemer privat.”

Nu har kilder bekræftet, at parret er gået fra hinanden blot 13 måneder efter, at deres datter Khai kom til verden. En ven af Hadid-familien udtaler: ”De er ikke sammen lige nu. Men de er begge gode forældre. De kører deleordning. Yolanda er selvfølgelig meget beskyttende overfor Gigi. Hun ønsker det bedste for sin datter og sit barnebarn.”  

Læs også: Se den søde gave Taylor Swift har foræret Gigi Hadids datter

Parret har ikke selv bekræftet bruddet, men meget tyder på at de efter seks års on and off dating igen er gået fra hinanden. Første gang var i 2018, hvor de begge offentliggjorde nyheden på deres Twitter-konti. Igen i januar 2019 rygtedes det, at parret var gået hver til sit, men bruddet blev aldrig bekræftet af nogen parter.

Mens vi krydser fingre for at Zayn og Gigi løser problemerne, kan du i galleriet herunder se tilbage på nogle af deres sødeste øjeblikke. 

Læs også: Gigi Hadid har fået ny tatovering med helt særlig betydning

Kvindelige skurke, vi elsker at hade

Vi kender alle sammen dét, når man ender med at heppe på skurken, fordi karakteren ofte er den mest interessante.

Og når det kommer til Hollywoods kvindelige skurke, har de desuden ofte et fantastisk look og nogle uforglemmelige replikker, og så er de spillet af nogle af Hollywoods største skuespillerinder.

Vi har samlet de bedste kvindelige skurke, vi elsker at hade i galleriet nedenfor.

Læs også: Her er det længeventede, første klip og premieredato på SATC-reboot

Fans har spottet mystisk fejl i sæson 3 af ‘You’

Intet er overladt til tilfældighederne i den populære Netflix-serie ‘You’. Eller er det?

Hvis du allerede har bingewatchet den tredje sæson af ‘You’, som handler om den mystiske stalker Joe Goldberg og hans kæreste Love Quinn, så har du måske også lagt mærke til en underlig detalje, som har fået en del fans til at skraldgrine!

Læs også: Her er den sande historie bag Netflix’ nye serie om Anna Delvey 

TikTok-brugeren @annabellleryan har nemlig fanget en helt særlig blink-og-du-misser-det-detalje i en scene, hvor Love skriver en besked til Marianne og udgiver sig for at være Joe.

Men, men, men.. Der er vist noget helt galt! I TikTok-videoen kan man se samtalen udfolde sig på skærmen, og man ser dermed Joes billede ud for de beskeder, der afsendes.

Det er dog ikke vores kære ‘You’-skuespiller Penn Badgley på billedet.

Se TikTok-videoen her, og vurdér selv, om du synes, det ligner den morderiske Joe Goldberg aka. Penn Badgley.

 

 

Videoen har i skrivende stund fået intet mindre end 2 millioner visninger på TikTok, og kommentarerne til videoen er næsten lige så sjove som videoen i sig selv.

Læs også: Harry Styles springer ud som superhelt

En fan skriver eksempelvis: “Det er Dan Humphrey,” mens en anden har kommenteret: “Når man bestiller Joe Goldberg fra Wish,” og en tredje TikTok-bruger virker til at være rimelig frustreret over fejlen: “Alle de penge der er brugt på denne serie, og så kunne de ikke engang Google Penn Badgleys billede!”.

Hvis du også sidder og ligner et stort spørgsmålstegn lige nu, så kan vi fortælle dig, at du ikke er den eneste! Hvem pokker er denne mystiske mand, der skal ligne Joe?

Er det mon en fejl, der er blevet overset i klipperummet? Er det Penns stand-in, Danny Waters, eller er det måske meningen, at der eksisterer en “fake Joe” i tilfælde af, at Love og hendes mand bliver afhørt af politiet?

Vi ved, at alt kan ske i ‘You’, og hvem ved – måske får vi et gensyn med denne mystiske person på et senere tidspunkt?

Pssst.. Hvis du er en ægte ‘You’-fan og allerede har set hele den tredje sæson, så kan vi glæde dig med, at der er endnu en sæson på vej! 

Læs også: ‘And Just Like That’ – har Carrie fået en ny fyr? 

Stjæl Victoria Beckhams cool color-blocking look

Color-blocking trenden gjorde et stort comeback sidste år, og at dømme ud fra Instagram ser det ikke ud til at trenden er på vej væk lige foreløbig.

Modeikonet Victoria Beckham, som var en del af pigegruppen ‘Spice Girls’ og designeren bag brandet ‘Victoria Beckham’, er blevet spottet i dette skønne look, og vi er ELLEvilde med det.

Foto: Mega

Læs også: Stjæl Kaia Gerbers look med de perfekte hverdagsitems

Gør som stjernen og kombinér to komplementærfarver og tilføj accessories i en tredje farve for at holde en rød tråd i looket, og du er godt på vej til at mestre color-blocking trenden.

ELLEs modeteam guider dig til, hvordan du stjæler Victoria Beckhams cool color-blocking look i galleriet herunder.

Læs også: Stjæl Elsa Hosks casual efterårsstil

Her er den sande historie bag Netflix’ kommende serie om Anna Delvey

Nu er der glædeligt nyt til alle serieelskere! Til januar næste år forventes Netflix’ nye 9-episoders dramaserie ‘Inventing Anna’ nemlig at have premiere.

Serien omhandler svindleren Anna Sorokin, der foregav at være en velhavende tysk arving ved navn Anna Delvey og snød New Yorks elite i årevis, og de første billeder af Julia Garner i rollen er netop blevet offentliggjort.

ELLE giver dig hele historien om virkelighedens Anna Delvey.

Læs også: Netflix lander snart sin første queer-julefilm

Denne artikel er første gang bragt i ELLEs aprilnummer 2021.

I 2013 dukkede en kvinde ved navn Anna Delvey op i New York. Hun var 22 år og havde arbejdet på Purple Magazine i Paris, og så var hun på nippet til at få adgang til 600 millioner kr., som stod i hendes navn i en bank i Tyskland, hvor hendes rige familie havde sin oprindelse. Gennem Purple Magazine havde hun sine kontakter i orden, da hun landede i New York iført vanttig dyrt designertøj og en pudsig europæisk accent.

”Første gang, jeg mødte Anna, var i maj 2014 i The Hamptons, hvor jeg var booket som DJ,” fortæller producer og DJ Elle Dee, der i løbet af Anna Delveys femårige svindelnummer havde flere bizarre møder med hende. ”En dag bankede nattelivspromoteren Tommy Saleh på døren med en pige ved sin side, som var ekstremt overdressed til stranden. Han introducerede hende som Anna og spurgte, om hun kunne bo hos os,” har Elle Dee fortalt til BBC. Dee og hendes veninder udvekslede blikke, der enstemmigt sagde ’hell no’.

Hun virkede ikke venlig, og i løbet af udvekslingen havde hun ikke sagt så meget som hej. Kun da en af pigerne kommenterede, hvor flot hendes kjole var, kom der et enkelt ord over hendes læber: ”Balenciaga”. Tommy Saleh, der havde introduceret Anna Delvey til DJ’en, fortalte, at hun var en ekstremt velhavende europæisk arving, men at hun manglede venner i New York. Kvinderne fik medlidenhed med hende og tilbød at finde en luftmadras, men det skulle Delvey ikke nyde noget af.

Næste formiddag fandt Elle Dee Anna Delvey sovende på bagsædet af en bil på parkeringspladsen. Og hun undrede sig over, hvorfor en milliardærarving ikke kunne finde et hotelværelse. I de efterfølgende måneder dukkede Anna Delvey op til alle events i New York. ”Hun (Delvey) brugte det ældste trick i bogen, hvor hun ventede på, at en fotograf kom forbi, og pludselig stod ved min side, mens der blev taget et billede. Det var tydeligt, at hun gjorde alt for at manifestere sig i byens festmiljø,” fortæller Dee til BBC.

Delvey havde talent for at identificere folk med indflydelse, og snart havde hun etableret et overfladisk netværk af prominente kontakter: ’Alene hjemme’-stjernen Macaulay Culkin, Purple Magazines chefredaktør, Olivier Zahm, ejeren af den eksklusive natklub Le Baron, André Saraiva, promoteren Tommy Saleh og den kinesiske kunstmillionær Michael Xufu Huang.

Hun begyndte at arrangere middage, hvor hun inviterede alle, der kunne bekræfte hendes status som en ægte socialite. Elle Dee blev også inviteret. ”Da jeg kom, sad hun alene i baren. Da folk ankom, var det, som om de kun var overfladiske bekendtskaber, som hun kun havde mødt få gange før ligesom med hende og mig,” fortæller Dee, som for øvrigt fik lov til at betale for de drinks, Delvey havde fået i baren. Anna selv ’havde glemt’ sin pung på værelset.

Venedig

Hendes modus operandi var simpel: Hun udså sig et offer, inviterede dem på dyre middage eller rejser, lod dem lægge ud med forsikring om, at hun ville betale tilbage. Og det virkede næsten. Alt omkring hende skreg jo, at hun var stinkende rig. Når hun gav drikkepenge, var det kun 100-dollarsedler. Hun gik kun klædt i Supreme, Balenciaga og Saint Laurent. Hun boede permanent på chikke hoteller og var fast inventar på it-restauranter som Sadelle’s, Mercer Kitchen og The Standard Kitchen.

Hun så de ’rigtige’ mennesker. Hun holdt møder med investorer og ejendomsmæglere, der viste hende penthouselejligheder til 90K dollars per måned. Og alle vidste jo, at hun havde en milliardopsparing et sted i Tyskland, og at hendes familie var blevet rige i techindustrien. Eller var det solenergipaneler? Olie, måske? Eller var de efterkommere af det tyske monarki? Det varierede lidt, afhængigt af hvem man spurgte, og hvornår de havde mødt Delvey.Men ingen var i tvivl om, at hun var rig. Meget rig. Og når man var så rig, var det vel ikke mærkværdigt at have et andet forhold til penge end almindelige mennesker. For hvad betød et par tusind, hvis man havde milliarder på en europæisk bankbog? Derfor var tilbagebetalinger i petitesseafdelingen nemme at glemme.

I 2015 mødte hun den kinesiske kunstkurator Michael Xufu Huang, som hun i bedste velstandsubekymrede stil fik overtalt til at tage med på en spontan tur til Venedig. Hun fik ham også overtalt til at booke fly og hotel med hans kreditkort, da der var et lille teknisk problem med at betale internationalt fra hendes europæiske konto. I Venedig brugte hun kun kontanter, og da de kom hjem, glemte hun at betale Huang tilbage for fly og hotel. ”Det var ikke, fordi det drejede sig om store beløb. 2.000- 3.000 dollars,” fortalte Huang til magasinet The Cut, som bragte den første store afsløring af den falske tyske arving.

Efter et stykke tid glemte Huang, at Delvey skyldte ham penge. Lige indtil januar 2017, hvor Delvey holdt sin fødselsdag på restauranten Sadelle’s. Huang var inviteret til festen sammen med det, han beskriver som ”en masse meget smarte, meget succesfulde typer”. Et par dage efter blev han kontaktet af restauranten, som havde set Instagram-billeder af de to sammen fra aftenen. ”De spurgte, om jeg havde hendes kontaktinformation, for hun havde ikke betalt regningen. Der gik det op for mig: ’Oh my God, hun er en svindler’,” fortalte Michael Xufu Huang til The Cut.

Læs også: Se traileren til anden sæson af ‘Emily in Paris’

The Anna Delvey Foundation

I den tid, der var gået mellem Huang og Delveys spontane Venedig-tur og den ildevarslende fødselsdagsfest på Sadelle’s, havde hun ikke spildt tiden. Den tyske arving havde en drøm om at grundlægge et medlemsbaseret Soho Houseinspireret kunstkollektiv, og hendes arv skulle udgøre startkapitalen. Hun kom i kontakt med ejendomsmogulen Aby Rosen, der ejede landemærket Church Missions House på Park Avenue, hvor hun havde udset sig 4.000 m2 spredt over seks af bygningens etager.Klubben skulle være et centrum for kunst, og hun var efter sigende i dialog med kunstnere som Urs Fischer, Damien Hirst, Jeff Koons og Tracey Emin. Det lød eklatant, men var samtidig så overdrevet grandiost, at folk omkring hende troede på det. Det var jo trods alt New York.

Delvey begyndte at mødes med big shots fra hotel- og restaurationsmiljøet, blandt andre Richie Notar, manden bag Banken spurgte, hvorfor han skrev fra en civil mailadresse. Delvey affærdigede bankens skeptiske spørgsmål med: ”Peter er ansvarlig for familiens anliggender”. Men Peter fandtes ikke. I november modtog City National et bevis fra Hennecke, hvor der stod, at Anna Delvey var god for 60 millioner euro (450 millioner kroner), som stod i den schweiziske bank, og City National udskrev indledningsvis en kassekredit til Delvey på 100.000 dollars. Dem overførte hun straks til sin konto i Fortress for at dække sine låneomkostninger på det lån, de i mellemtiden var ved at udskrive.

Hos Fortress var de dog ikke lige så godtroende som hos City National. De ville sende en repræsentant til Schweiz for at bekræfte hendes indehavende personligt. Der trak Delvey sin låneapplikation tilbage, hævede de resterende 55K dollars på kontoen, som hun overførte til en forbrugskonto i Citybank, der dækkede shopping hos Apple, Neta-Porter … og en meget forfalden hotelregning.

11 Howard

I februar 2017 tjekkede Anna Delvey ind på 11 Howard, et femstjernet niche-luksushotel, som også var ejet af Aby Rosen, der stadig ventede på en overførsel fra Delveys europæiske bank, som skulle sikre lejemålet på Park Avenue. Da Delvey var en af Rosens kontakter, indvilligede 11 Howard i, at hun betalte for sit ubegrænsede ophold via international bankoverførsel. De havde ingen kreditkortoplysninger på hende.

Hun blev tæt med conciergen Neffatari ’Neff’ Davis. De andre ansatte fandt hende uforskammet, men ikke desto mindre kæmpede de om at trykke på elevatorknappen for hende. ”Alle vidste, at de ville få stukket 100 dollars i hånden, hvis de hjalp hende,” har Davis fortalt til The Cut. Conciergen fortalte, at Anna Delvey brugte sine penge, som om hun ikke kunne komme hurtigt nok af med dem. Hendes hotelværelse flød over med shoppingposer. Når hun havde pause, tog Delvey hende med til massage, manicure, cryo-behandlinger og personlig træning. ”Træningen kostede 30.000 kr.”, har Davis fortalt.

Anna Delvey betalte kontant. Ligesom når de var ude at spise flere gange om ugen. Men en dag inviterede Delvey Davis på middag på Sant Ambroeus uden kontanter, og samtlige hendes kreditkort blev afvist. Davis fik regningen på 286 dollars, som hun overførte fra sin opsparing for at betale. Et par dage senere fik hun pengene gange tre tilbage kontant. Delvey havde i mellemtiden indsat 160K dollars fra ugyldige checks på sin konto og nåede at hæve 70K af dem, inden checkene blev afvist.

Marrakesh

I juni 2017 var Anna Delveys sædvanlige behørige omgangskreds indskrænket gevaldigt. Faktisk sås hun efterhånden kun med ’Neff’ Davis, sin personlige træner og sin nye veninde Rachel Williams, som var fotoredaktør på Vanity Fair. Williams fik samme ekstravagante behandling som Davis og blev overhældt med dyre middage og goder. Spontant inviterede Delvey sine to tætteste veninder, Williams og Davis, på en tur til Marokko med alt betalt. Davis var fristet, men kunne ikke få fri, og selv om Delvey foreslog, at hun bare sagde op, rådede Davis’ mor hende til at afslå det gavmilde tilbud. ”Intet i livet er gratis”, var moderens bemærkning.

Da flybilletterne skulle bookes, var der igen problemer med Delveys kort, og hun bad Williams om at lægge ud for de fire billetter; deres samt billetter til Delveys private træner og en filmmand, Delvey havde hyret til at lave en dokumentar om hendes arbejde. De skulle bo på luksusresortet La Mamounia, hvor Delvey lejede en privat villa til 7.000 dollars per nat og arrangerede private tennislektioner, guidede ture til Atlas-bjergene, rundvisning i Yves Saint Laurents hus, som Williams måtte lægge ud for, chauffør til souken, hvor Delveys mission var at få syet kaftan-kjoler. Hendes kreditkort virkede stadig ikke, og Rachel Williams måtte betale.

Efter et par dage i Marokko blev træneren syg og ville hjem. Det bratte tjek ud satte dog en lavine i gang. Allerede dagen forinden havde hotellets manager forsøgt at få fat i Delvey, som stadig manglede at give sine kreditkortoplysninger. Hun fortalte, at der var en overførsel på vej, men det var ikke nok. Hotellet skulle bruge et kreditkort. Om morgenen, da træneren tjekkede ud før tid, dukkede to mænd op på værelset. De var der først og fremmest for at afkræve betaling og dernæst for at sikre, at hele selskabet ikke flygtede fra regningen, som de antog var grunden til trænerens bratte afsked.

Rachel Williams, der i 2019 udgav bogen ’My Friend Anna’ om venindens bedrag, gik i panik over Delveys indifferens over for hotellets insisteren på, at der skulle betales med det samme. Delvey stirrede ud i rummet med sin mobil foran sig, flankeret af de to mænd. ”Jeg har lagt beskeder. De ringer tilbage,” sagde hun. De to mænd fra hotellet mistede tålmodigheden: ”Har du et kreditkort,” spurgte de Williams, som i sin bog beskriver, hvordan hun næsten kastede op, da hun blev spurgt. Hun havde på ingen måde råd til at betale den vanvittige hotelregning. Da Williams gav mændene sit kort, var Delveys respons: ”Tak, fordi du tog den”. Da hun fik sit kort igen, havde hotellet trukket den fulde regning – 30.865 dollars (190.000 kr.) – som var mere, end hun tjente på et helt år.

Læs også: Alt du skal vide om ‘Bridgerton’ sæson 2

Rikers Island State Prison

Da Delvey vendte tilbage til New York ugen efter, flyttede hun ud af 11 Howard, der ikke ville forlænge hendes ophold. I stedet tjekkede hun ind på luksushotellet The Beekman. Hun blev smidt ud efter 20 dage, da de ikke modtog den overførsel, som hun havde lovet var på vej. Samtidig begyndte den London-baserede indretningsarkitekt Marc Kremers, som stod for indretningen af The Anna Delvey Foundation, at rykke for sin et år gamle ubetalte regning på 170.000 kr. Han kontaktede Hennecke, familiens pengeansvarlige, men fik besked fra Anna Delvey om, at han var død, og at han ikke skulle kontakte ham mere. Samme besked fik Citybank, da de opkrævede betaling for Delveys efterhånden substantielle overtræk.

5. juli 2017 var Delvey officielt hjemløs, men prøvede lykken hos sin træner, som dog ikke ville lukke hende ind efter at have hørt, hvordan det endte Williams på turen til Marokko. Rachel Williams havde stadig ikke fået sine penge. Det tog hende alligevel over en måned, før hun indså, at hun var blevet svindlet, og at veninden aldrig ville betale hende tilbage. Først da gik hun til politiet – og til pressen. 15. august 2017 lød overskriften i The Post ”Wannabe socialite afsløret i at løbe fra dyre hotelregninger”. Inden hun blev anholdt, nåede hun igen at indbetale to falske checks til en konto i Signature Bank og hævede 8.200 dollars, inden falskneriet blev opdaget.

Pengene brugte hun på at tage til Californien, hvor hun blev anholdt. Retssagen blev en mediesensation, og der blev oprettet Instagram-profiler med Anna Delveys outfits (@annadelveycourtlooks), når hun stod foran dommerne. En sort Miu Miu-kjole med bindesløjfe. Yves Saint Laurent-skjorte med Victoria Beckhambukser. Og en Michael Korskjole med hals-choker, der gik viralt. En dag nægtede hun at møde op i retten, fordi hendes outfit ikke føltes rigtigt.

I december 2018 faldt dommen: en bøde på 24.000 dollars og en tilbagebetaling af 199.000 dollars til dem, hun havde svindlet, samt en ubetinget fængselsdom på fire til tolv års afsoning i Rikers Island statsfængsel i New York sigtet for tyveri samt effektueret storsvindel og forsøg på overlagt bedrageri for beløb svarende til knap 135 millioner danske kroner.

New York 2021

Et af de seneste billeder, Anna Delvey har delt på sin Instagram (@theannadelvey), er i sort-hvid. Hun sidder for enden af et bord på en restaurant og smiler koket. Hun ser – næsten – uskyldig ud. Billedteksten lyder: ”Used to be such a nice girl before they put me to prison”. Det er omkring tre år siden, hun blev afsløret i sit gennemgribende bedrageri og gik verden rundt som New Yorks falske arving.

Men hverken en offentlig afsløring eller afsoning hindrer den nyligt løsladte Delvey i at fortsætte, hvor hun slap: i rollen som sin møjsommeligt opbyggede stjernerige persona, hvorfor hun ikke tøvede med at tjekke ind på det femstjernede hotel NoMad og tage sine 85.000 Instagram-følgere med på vanvidsshopping i Sephora og besøg hos samtlige Manhattans førende skønhedssaloner. Tilsyneladende uden anstrøg af ydmyghed eller anger over sine overlagte kriminelle handlinger, der har kostet dem, der i god tro stod hende nærmest, store økonomiske tab. ”Jeg synes, at skam er en ubrugelig følelse,” sagde hun få dage efter sin løsladelse til The New York Post.

Læs også: ‘The Crown’ deler det allerførste billede af den nye Diana

10 items til et cool workwear-look

På ELLE-redaktionen har vi ladet os inspirere af 80’ernes workwear-snit, grafiske chunky strikketrøjer, brede blazerskuldre, vidde jeans og nålestribede skjorter.

Læs også: Disse 10 midikjoler er perfekte til din efterårsgarderobe

Skift din klassiske trenchcoat ud med en efterårsvenlig version i uld, og kombiner den med et par lækre kittenheels.

Hertil kan du med stor fordel give dit look et moderne twist, hvis du tilføjer et strejf af en hidsig grøn i form af den lækre taske fra Marge Sherwood.

Mange mener, hvide jeans hører sig til om sommeren, men dette er blot en skrøne.

Gå efter et loose fit og kombiner dem eventuelt med en t-shirt, en lille hæl og den smarte oversize blazer. Når vinteren rammer kan du skifte blazeren ud med alle dine yndlingsstrikketrøjer.

Se med i galleriet herunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til et lækkert workwear-look inspireret af 80’erne. 

Læs også: Denne ikoniske sko har fået et kæmpe comeback grundet populær Netflix-serie

Kom til eksklusivt smykke- og designevent med ELLE og Georg Jensen

Elsker du smykker og tidløst design, skal du sætte et stort kryds i kalenderen den 17. november, når ELLE og Danmarks største sølv-, smykke- og designbrand Georg Jensen, byder indenfor i den smukke flagskibsbutik i hjertet af København. Her vil ELLEs Chefredaktør, Cecilie Ingdal, holde en inspirerende talk om det bæredygtige aspekt i at investere i produkter, hvis design og kvalitet holder for evigt, samt de minder der tilknyttes til objekter, man har for livet. Cecilie Ingdal vil desuden dele sine personlige stylingtips og komme med inspiration til årets julegaver. Der vil i forbindelse med eventen serveres champagne, lette snacks og deles goodiebags ud til alle deltagere.

 

Dato: Onsdag den 17. november 2021

Tid: 18.00 – 20.00

Sted: Georg Jensen, Amager Torv 4, 1160 København K

Vi glæder os til at se dig!

 

PRAKTISK INFORMATION

Der er plads til 100 personer til eventen og det er gratis at deltage. Pladserne fordeles efter først-til-mølle.

Tilmelding sker direkte til Georg Jensen på PR@GeorgJensen.com (Skriv ”Tilmelding til ELLE x Georg Jensen event” i emnefeltet) 

 

Et besøg hos Interiør Designer Chris Glass

“Når jeg inviterer venner hjem til mig, sørger jeg for, at de forlader mit hjem med en smil på læben.”

 Chris Glass, Interiør Designer&Bonvivant

En af disse usædvanlige værter er Chris Glass. Ekspert i at folk føler sig hjemme hos ham. Det gør han gennem sit virke som Interiør Designer, samler og kreativt menneske, og som involveret i mange forskellige projekter. Et af dem er aptm Berlin. Et ‘loft’, som samtidig er showroom, galleri, og sted for events, enten for en intim middag eller en stor fest. Her finder man designikoner, kunstobjekter, smukke møbler og mange accessories. Og ikke mindst nydelsen af at få serveret Tanqueray.

At føle sig hjemme hos Chris Glass

Chris Glass er født i USA og flyttede for 20 år siden til Tyskland. Først til München, men så kaldte Berlin. Ren tilfældigt havnede han i Interiør Design, efter en boligreportage fra hans hjem. Læserne blev inspireret af hans stil og ville have samme look.

 

At indretning er seriøst arbejde har han først fundet ud af som voksen. Men med rødder tilbage til barndommen, hvor han blev præget af sine omgivelser. Han voksede op i et hjem med antikviteter, som forklarer hans passion for vintage. Hans bedstemor Lola Mae har inspireret ham til at se på vægge som flader for kreativitet. “Min bedstemor var et stilikon for mig. Hjemme hos hende fandtes der for eksempel en væg, som var komplet dækket med nøgler”, fortæller han. “Ingen vidste hvorfor, men det har inspireret mig også at fortælle historier med vægge.”

Et hjem er for Chris Glass ikke kun et sted med fire vægge, men præget af mange følelser. Såsom at komme hjem, tryghed og velvære. “Vores hjem reflekterer os på ærligste vis”, synes han. “Her kan vi have fuld fokus på, hvad der betyder noget for os i livet.“

Hvordan skaber vi det perfekte hjem, som spejler os og er indbydende

Det perfekte rum er for Chris Glass et miks af forskellige ting, som finder en balance. En blanding af High og Low, af udvalgte designikoner og ting, som har en personlig betydning for en, og som kan fortælle en historie. “For at lære mine kunder at kende, for at finde ud af, hvem de er, og hvilke historier de vil fortælle, stiller jeg dem først rigtig mange spørgsmål, inden jeg ved hvilken vej vi skal gå.”

Det bedste råd Chris Glass kan give til alle dem, som vil skabe et personligt, indbydende og hyggeligt hjem, er at være både åben og modig. Samle ideer, sortere dem og føje dem sammen igen. Det kan være ting, fotos og screenshots. Et moodboard som et puslespil.

Foto: Daniel Sommer

Chris Glass anbefaler at lave et moodboard til den kreative proces, som gør det meget nemmere at tage de rigtige beslutninger i forbindelse med indretningen.

Chris Glass opbevarer alle disse ting i en slags “Magic Box”. Det gælder først og fremmest om ikke at være bange for at prøve noget nyt! “Vær modig, tage nogle risici, afprøv forskellige ting. Det værste der kan ske, er at skulle male en væg en gang til.”, siger designeren. I sidste ende handler det om at lytte til sin mavefornemmelse. “Mit job som interiør designer går ud på at placere tingene på en måde, så man kan bevæge sig naturligt rundt omkring. Men det der gør et hjem attraktivt, er de mennesker, som fylder det med liv.“

Foto: Daniel Sommer

Som perfekt vært sørger Chris Glass for, at hans gæster føler sig hjemme hos ham. Vigtigt: en god drink!

 

Hvordan der opstår ægte ikoniske øjeblikke af livets små ting

Desto flere mennesker, desto bedre – synes designeren. “Jeg elsker at invitere mennesker hjem til mig, fordi jeg gerne vil dele alt det jeg har. Jeg kan blandt andet underholde med at spille cool musik og servere lækre drinks.” Hvert øjeblik kan blive til noget helt særligt. Hans hemmelighed er de små ting. Det kan være en smuk blomst i en enkel vase, en eksotisk dessert eller en god afstemt Gin Tonic, som med Tanqueray får sin specielle Premium- Touch.”

Foto: Daniel Sommer

Chris Glass serverer: en Gin Tonic, som ved hjælp af Tanqueray bliver noget helt særligt

På den måde opstår øjeblikke og steder, hvor alt er som det skal være! Man kan sammenligne det med Tanqueray, synes Chris Glass: “Opskriften i sig selv er unik. Den består af de samme fire urter som er i perfekt balance, og som ikke har ændret sig i 200 år. Den perfekte indretning afspejler samme holdning. Det drejer sig om udvalgte elementer som fuldstændig er i harmoni med hinanden. Øjeblikket opstår, hvor alt passer sammen, hvor der ikke er noget som skal ændres og alt bare føles helt rigtigt. Så enkelt kan det være.”

 

Opskriften til Tanqueray Tonic

Et glas fyldes med is og 50 ml Tanqueray London Dry. Fyld glasset op med Premium Tonic og dekorer med en frisk skive lime. Rør rundt og nyd det!

 

Læs mere om den ikoniske Tanqueray Gin og lad dig inspirere til din næste aften som vært!

Drink ansvarligt – besøg DrinkIQ.com

Midikjoler – til hverdag og fest

Du kan ikke komme uden om de langærmede midikjoler – heller ikke selvom vi befinder os midt i sæsonen med flest regnfulde og kolde efterårsdage. 

Læs også: Disse outdoor-items vil være perfekte til de våde og kolde efterårsdage

Mange forbinder kjoler med fest, men dette er ikke nødvendigvis den hele sandhed. 

Style din midikjole med en chunky strik og et par markante støvler, så har du det helt perfekte, afslappede hverdagslook. 

Du kan også gå i den modsatte retning med en blazer og et par farverige nylon- eller strømpebukser, hvis du ønsker et mere festligt look. Fuldend eventuelt stilen med et par høje hæle – så er du klar til aften ude med veninderne.

I galleriet herunder har ELLEs modeteam samlet 10 eksempler på fine midikjoler, der vil være perfekte som en del af din efterårsgarderobe.

Læs også: Shop disse 11 luksuriøse hverdagsitems til din efterårsgarderobe

Derfor er cardiganen efterårets ultimative musthave

Cardiganen er blevet cool igen, og med efterårets ankomst er det den perfekte måde at holde varmen på lige nu.

Fra Khaites chunky version til Jacquemus’ mini og alt derimellem – alt er tilladt, når det gælder cardiganen denne sæson.

Læs også: 10 smukke striktrøjer til efteråret

Så hvordan kan noget så basic pludselig blive så hot, tænker du måske? Fordi mulighederne er uendelige. At bruge den med en tanktop eller t-shirt under er en no brainer, og især godt, hvis cardiganen har v-udskæring. Tilsæt blot en markant halskæde, og du er velklædt.

Men prøv også at style cardiganen som en top – altså med intet under. Går du efter en mere tætsiddende, nedringet version, er det pludselig supersexet frem for varmt og hyggeligt.

Detaljer som knapper, kraver, print og mønstre er der nok af – og denne sæson ses især mange croppede cardigans, der især er flot til en højtaljet nederdel eller højtaljede bukser.

Kig med herunder og lad dig inspirere til dit næste cardigankøb.

Jacquemus-cardiganen der fik internettet til at gå amok tidligere på året.

Foto: Imaxtree

Gannis bud på en hæklet cardigan til deres SS22-show.

Foto: @deborarosa

@deborarosa i Khaites cardigan der efterhånden er blevet en klassiker for New Yorker-brandet.

Foto: Imaxtree

Acne Studios viste en smallere version med lange ærmer på deres SS22-show og stylede den med nogle af knapperne åbne for et kig til maven.

Foto: Imaxtree

Camille Charriere mestrer lag på lag til perfektion – med cardiganen som bærende element.

Foto: Imaxtree

Model Paloma Elsesser i en cropped cardigan under modeugen i Paris.

ELLEs modeteam har samlet sæsonens 25 smukkeste cardigans, du kan klikke hjem i galleriet herunder. 

Læs også: 11 luksuriøse hverdagsitems