Der var mange, der var skuffede over ikke at se Zendaya på den røde løber til årets Met Gala, men hun har til trods for sin udeblivelse alligevel formået at overraske i ugens løb.
Samme dag som den famøse mode-møder-kunst gallafest i New York, blev Zendaya nemlig spottet på gaden i Boston med en helt ny frisure: en kort, skødesløst krøllet page. Tilsat en stor puffer-jakke og afslappede sweatpants, lilla sneakers og en grøn juice så hun – som altid – uhyrlig cool ud, og udsendte med det samme de vibrationer, der kunne få os til at løbe direkte mod frisørens saks.
Foto: Ritzau/Scanpix
Den nye, korte frisure, er et modigt træk fra skuespillerinden, der gik fra en længde, der nåede vel ned over skuldrende. Hun filmer for tiden filmen ‘Challengers’, så det kan meget vel tænkes, at den nye frisure er tiltænkt hendes karakter. Ikke desto mindre er pagen in som aldring før, og Zendaya slutter sig blot til kredsen af kendte med frisuren som blandt andet består af model Kaia Gerber, og mon ikke vi kan forvente at Zendaya holder fast i frisuren lidt endnu?
I galleriet nedenfor har vi samlet et udvalg af de kvinder, der før har ladet håret falde, hvis du trænger til yderligere inspiration, inden du sætter dig i frisørstolen næste gang.
Men Kim Kardashians fascination af Monroe og hendes garderobe ikke stopper her. For det var ikke det eneste fra den legendariske filmstjernes garderobearkiv, hun havde fået fingrene i til anledningen. Forretningskvinden havde nemlig også fundet frem til en grøn pailletkjole, Marilyn Monroe bar til Golden Globes i 1962.
Det postede hun i weekenden på sin Instagram sammen med billeder af Monroe iført kjolen, da hun vandt Henrietta-prisen for World Film Favorite. Her kan man tydeligt se, hvordan Monroe tilsynladende bar kjolen uden at føre armene gennem stropperne. Et sjovt og sigende eksempel på, hvordan Marilyn Monroe var helt sin egen.
Kjolen, som Kim Kardashian kun bar på sit hotelværelse og normalt er ejet af auktionshuset Heritage Auctions, er designet af Norman Norell, der var en af datidens allerstørste, amerikanske designere med kendte klienter som Jacqueline Kennedy, Judy Garland og Carol Channing.
For at fuldende sin Marilyn Monroe-drøm havde Kim Kardashian ikke kun lånt den grønne kjole, men også den statuette, Monroe modtog den aften i 1962. For når man er Kim Kardashian, er det selvfølgelig noget, ens venner har stående på hylden. Den var nemlig udlånt af stjernens tætte ven, blomsterdesigneren Jeff Leatham.
Foto: Ritzau Scanpix
Kim Kardashian i Marilyn Monroe-kjolen af designeren Jean Louis, der fik alle til Met Gala til at måbe.
Kim Kardashians valg af kjoler er dog ikke kun blevet modtaget med begejstring fra realitystjernens mange følgere, for internettet har hurtigt rettet skarp kritik mod brugen af de ikoniske kjoler.
Flere mente nemlig, at Kim Kardashian ikke var værdig til at bære noget, som den verdensberømte og elskede filmstjerne har båret.
Samtidig blev der sat spørgsmålstegn ved etikken i, at Kim Kardashian var på en streng slankekur i tre uger op til Met Gala for at tabe sig syv kilo for at passe den særlige kjole. For hvilket signal sender det til unge kvinder, at man sulter sig selv for at passe en kjole, fremfor at vælge eller få syet en kjole, der passer sin krop?
Efter Met Gala er det kommet frem, at hun slet ikke kunne passe den glitrende Monroe-kjole. Derfor måtte hun skjule åbningen bagpå med sin hvide pelsfrakke, mens hun skiftede til en kopi, så snart hun kom ind til selve festen.
På dage hvor vi har brug for lidt ekstra selvforkælelse, er en forkælelsestur til frisøren en absolut favorit. Nyt hår er det perfekte selvtillidsboost og intet slår følelsen efter et besøg i frisørstolen. Men mange af os tager kun til frisøren, når vi skal have farvet eller klippet håret, og er slet ikke bevidste om, at vores frisør faktisk kan tilbyde mange andre luksuriøse behandlinger, som ikke behøver at være den helt store tur og investering.
Ved permanent hårfarve kan udgroningerne hurtigt komme snigende, og farven falmer efterhånden som håret bliver udsat for styling, sollys, opsætning og vask. Hele 8 ud af 10 kvinder* siger, at de leder efter en glansløsning til deres farvede hår, der holder længere, og efter produkter, der beskytter håret bedre mod skader. Men også kvinder med ufarvet hår ønsker mere glans i deres naturlige hår. Derfor har Wella Professionals lanceret deres nye serie SHINEFINITY, der bliver forhandlet hos udvalgte frisører i Danmark og er en farvetjeneste med fokus på glans til farvet og naturligt hår. Du kan også bruge den til at friske dit hår op indimellem dine hårfarvninger, da den samler farven i håret, så udgroningerne ikke bliver lige så markante.
Foto: PR
SHINEFINITY-serien er udviklet med en afbalanceret pH-teknologi. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om udgroninger og skader ved brug af SHINEFINITYs produkter. Dit hår bliver derimod silkeblødt og glansfuldt.
32 farvetoner som kan kombineres til et utal af farvemuligheder
SHINEFINITY er en langtidsholdbar farve-glaze, der sikrer en ‘true-to-tone’-farve i op til seks uger. Det betyder, at du får opfrisket dit hår på samme måde som du kan få lavet negle, opfyldning af øjenvipper etc. ’Glazing’ er en måde, hvorpå du toner håret enten i en kold eller varm nuance. Den kan både bruges i dit naturlige hår, eller hvis du har haft farvet håret tidligere for at få opfrisket farven med en holdbarhed op til 6 uger.
SHINEFINITY glazing kommer i 32 toner, som kan kombineres til et utal af farvemuligheder, der tilpasses din unikke hårfarve.
Foto: Hairstylist Sanya
Find din nærmeste Wella-frisør her, næste gang du skal forkæle dig selv med en opfriskning af dit hår.
VIDSTE DU AT…
Ferie
… sommeren er kendt for at være hård mod håret, især hvis du er på ferie, og håret bliver udsat for meget sollys, sved, klor og saltvand uden at være beskyttet. Hårstråene bliver hurtigere slidt og kan blive misfarvet, hvis ikke håret får den rette pleje.
TIP: Brug en UV-beskyttende spray, inden du går ud i solen, eller spørg din frisør, hvordan du bedst mulig kan beskytte håret på din ferie.
Kost
… din kost spiller også en rolle, når det kommer til sundheden af dit hår. Håret har brug for næring og vitaminer, der kommer indefra, for at være velplejet og kunne gro normalt. Sørg derfor at spise varieret, du kan evt. supplere med kosttilskud, hvis du er i tvivl om, at du får den rette næring.
TIP: Dit hår har brug for ekstra pleje for at bevare sin glans, derfor kan du med fordel bruge en hårmaske en til to gange om ugen, der både giver fugt og plejer spidserne. Spørg din frisør til råds.
Fokus på spidserne
… det er vigtigt at pleje længderne af dit hår, hvis du gerne vil vedligeholde din glans, uanset længde. Der er ikke meget glans over spaltede spidser, derfor er det vigtigt, at du plejer fra midten af håret og ned, derved undgår du også unødvendig fugt i hovedbunden.
TIP: Har du farvet hår, så gå efter produkter, der er udviklet til farvet hår, så du er sikker på at opretholde farven og pleje det efter dit hårs behov.
Wella anbefaler disse produkter til ‘after-care’ af håret:
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
WELLA COMPANY
Wella Company er en af verdens førende skønhedsvirksomheder, bestående af ikoniske brands, herunder Wella Professionals, SYSTEM, OPI, Nioxin, Sebastian Professional og ghd. Hos Wella Company er vi innovatører, der inspirerer forbrugere og skønhedsprofessionelle gennem vores brands til at se ud, føle og være deres sande jeg. For mere information om Wella Company, besøg wella.com.
Artiklerne blev første gang bragt i ELLEs april- og majnummer.
Moki Cherry, Nicolai Wallner.
Det sker ikke så tit, at et galleri kører retrospektivt, men hos Nicolai Wallner i Københavns nordvestkvarter viser de Moki Cherry, og det skal de have tak for. Den svenske kunstner arbejdede med tekstiler, træ, maleri, collage, keramik, musik og scenografi i en poetisk bestræbelse på at fange essenser af funktionalitet, spiritualitet og hverdagsliv. Hun dannede par med den amerikanske trompetist Don Cherry og delte sit liv i to, levede dels på Long Island og i New York, dels i Stockholm og den lille svenske by Tågarp, og måske var det splittelsen mellem verdener, der skabte dynamikken i hendes kunst. Moki Cherry arbejdede for kulturel lighed og fællesskab, og hendes mission varetages og videreføres i dag af hendes to børn, musikerne Neneh Cherry og Eagle-Eye Cherry. Kunsten taler for sig selv.
Moki Cherry kan ses hos Nicolai Wallner indtil 28.05.22.
Haegue Yang, Sonic Intermediates – Tripodal Shapeshifter After Ferlov Mancoba, 2021. SMK.
KOREANSK Forårets hovedudstilling på SMK er med den sydkoreanske kunstner Haegue Yang. I udstillingen ’Double Soul’ viser museet en række værker, der både lyser, lugter og bevæger sig. Med det sagt findes der også en formfin æstetik i værkerne, der ofte er lavet af hverdagsgenstande, som Haegue Yang med sin kreativitet befrier fra deres funktion – og gør smukke. Hendes særegne skulpturer og de store installationer lægger op til en totaloplevelse, men gå endelig også på udkig i detaljen, hvor pointen ofte ligger gemt. Haegue Yang, der arbejder fra både Seoul og Berlin, repræsenterede Korea på Venedig Biennalen tilbage i 2009 og har blandt andet et magisk værk hængende på Guggenheim i New York.
‘Double Soul’ kan ses på Statens Museum for Kunst indtil 31.07.22.
Cassie Augusta Jørgensen & Catherine Pattinama Coleman, 2022. Kunsthal Charlottenborg.
NYESTE SKUD Begivenheden er tilbagevendende, men ikke desto mindre altid interessant. Afgangsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg. For hvor skal man opsnappe fremtidens kunstkometer, hvis ikke blandt værker af Akademiets nyslåede flok. Sidste år løb allerede etablerede keramiker Klara Lilja med en del opmærksomhed, og i år kan vi blandt andet glæde os til interessante værker af Cassie Augusta Jørgensen og Esben Weile Kjær. Afgang 2022 kurateres af den svenske kuratorgruppe Index og vil som altid indeholde alt fra maleri, video og skulptur til performance og tekstudsagn. Udstillingen er en præsentation af de enkelte kunstneres praksis, men i lige så høj grad et interessant billede på, hvad der rører sig på scenen for samtidskunst lige nu.
Udstillingen kan ses på Kunsthal Charlottenborg indtil 22.05.22.
SOLSKIN Æstetikken er på plads, når den danske kunstner Ruth Campau fortolker solens cyklus i udstillingen Sunset Boulevard på Bornholms Kunstmuseum. Bløde, bemalede mylarbaner hænger under loftet og bryder dagslyset, inden det fordeler sig ned over det 36 meter lange udstillingsrum. Malingen på banerne er påført med kost og kraftfulde bevægelser, og man fornemmer kunstnerens tilstedeværelse som en vibrerende skygge. Sådan lidt Jackson Pollock-agtigt, om man vil, og netop ham har Ruth Campau da også tidligere været inspireret af. Hvis du ikke allerede har besøgt Bornholms Kunstmuseum, er udstillingen en oplagt anledning, for Ruth Campaus installation tager favntag med den arkitektur, der også er en god grund til at tage af sted.
Ruth Campau, Sunset Boulevard kan ses på Bornholms Kunstmuseum indtil 30.10.22.
Foto: Anders Beier
Kassandras Søstre, Rundetårn.
SØSTERSOLIDARITET Vi skal selvfølgelig passe på, at vi ikke får talt kunstbranchens kvinder op i et hjørne, hvor vi kun taler om deres køn og ikke deres kunstneriske kvaliteter, for der er meget god kunst at hylde fra kvindelige kunstneres hænder, helt uden at sætte label på. Men hvorfor ikke gøre begge dele? Hylde den gode kunst OG det kvindelige afsæt? Som for eksempel lige nu i Rundetårns bibliotekssal, hvor Emily Gernild, Coline Marotta, Mie Olise Kjærgaard, Mie Mørkebjerg, Ida Sønder Thorhauge med flere er inviteret til at fortolke egen skæbne som kvinde ud fra myten om Kassandra, der fik forbandet sit forsyn, fordi hun ikke ville elske Apollo. Bag initiativet står tre kvinder, der desuden har skabt netværket Kassandras søstre.
Kassandras søstre kan ses i Rundetårns bibliotekssal indtil 16.06.22.
Laure Prouvost, We Will Feed You Together Fountain (for global warming), 2019. Courtesy Lisson Gallery.
FLERE KVINDER Hvis dit instafeed ikke allerede har trukket dig forbi kunstmuseet Arkens udstilling med kunst skabt af kvinder i opbrud, så put endelig en tur i kalenderen. Der er virkelig gode værker og pointer iblandt. Skal kvinder være nøgne for at komme ind på The Met? spørger kunstnergruppen Gorilla Girls for eksempel og henviser til, at kun 4 % af de kunstnere, der er repræsenteret i The Mets afdeling for moderne kunst, er kvinder, mens 76 % af nøgenskildringerne er det. På udstillingen kan du opleve værker af så stærke navne som Marina Abramovic, Louise Bourgeois, Sophie Calle, Marie Krøyer, Sarah Lucas, Cindy Sherman, Laure Prouvost og Pipilotti Rist, og anmelderne har stort set været enige om stjernerne: Man får smæk for skillingen, skrev Berlingske, mens Weekendavisen kaldte udstillingen et ambitiøst vendepunkt.
Kvinder i opbrud kan ses på kunstmuseet Arken indtil 14.08.22.
Artiklerne blev første gang bragt i ELLEs april- og majnummer.
Tørre læber hører (desværre) ikke kun vinteren til, så hvis du døjer med det problem af og til – eller hvis du bare er glad for det velplejede udseende en læbepomade giver – så vil du helt sikkert også sætte pris på, at flere af dem kan mere end bare at pleje.
Der dukker nemlig flere og flere læbepomader op, der også giver læberne farve. Både diskret rosa som blot fremhæver læbernes egen farve, men også rød, beige og bærfarvet. Uanset farve, så er det en god måde at give læberne lidt farve uden, at det forpligter lige så meget som en læbestift.
Se med herunder, hvor vi har fundet fem af de bedste i prislejet 160-516 kroner.
1
Foto: PR
Meget fugt, lidt farve og en tilpas mængde shine er opskriften på Diors læbepomade med farve. 'Addict Lip Glow Color-Awakening Lip Balm 001 Pink', Dior, 290 kr.
Sidste år lancerede Rudolph Care deres første læbebalsam og lipgloss i en, og nu er sortimentet udvidet med en hindbærfarvet version. 'Lips by Rudolph Care Marie', Rudolph Care, 245 kr.
Hermès’ bud på en læbepomade med farve hører til i kategorien, der fremhæver det rosa i dine læber. Holdbar og virkelig klædelig. ‘Rose Lip Enhancer Rose d’Été’, Hermès, 516 kr.
Cliniques ’Chubby Stick’ har efterhånden mange år på bagen, og findes derfor både i en lang række farver og i to versioner - normal og intens. Fælles for dem er, at de er parfumefri. ’Chubby Stick Mega Melon’, Clinique, 185 kr.
Jeg skal nå at se Sonia Delaunay-udstillingen på Louisiana (løber indtil 12. juni). Den franske billedkunstner og iværksætter, der arbejdede i krydsfeltet mellem maleri og mode; mellem håndværk og kunst og mellem det avantgarde og det hverdagsmoderne, fascinerer med sit modige optimistiske farvevalg og -kombinationer og sit tydelige overskud.
Den 5. maj er ikke bare starten på de lyse nætter (der varer til 8. august), men også et vink med en vognstang til mig om, at nu er det udetid – og mit frimærke af en have skal luges, ligesom huset skal males. Jeg drømmer om at kunne gøre det iført hvide overalls i denim, som ikke bare malerne gør det, men som også Carrie Bradshaw gjorde det i 'And Just Like That', da Nyas kvindecenter skulle istandsættes. Jeg går dog nok i sko, der er lidt lavere end Carries +12-14 cm. hæle … Overalls, Closed, 2.230 kr.
”Når min søn kalder mig mor, ved jeg, at jeg har gjort det rigtig godt,” sagde seniorforsker hos DIIS (Danish Institute for International Studies) Adam Moe Fejerskov på en konference om kvinders sundhed, som jeg for nylig deltog i. Til jublen og klapsalver fra det primært kvindelige publikum tilføjede han: Husk mor på søndag, og jeg giver ham til dels ret. For jeg er kæmpe fan af blomster til mor, men jeg er endnu større fan af Maternity Foundations arbejde med at sikre, at der ikke tabes liv ved at skabe liv. På verdensplan dør en kvinde hvert andet minut i forbindelse med graviditet og fødsel. Så i år skal min mor have de fine kort skabt af kunstner og jordemoder Lucy Allen og den støttende moderkage, som Emmerys har skabt for også at støtte organisationen. Kort, 150 kr.
Selvom mor bliver snydt for blomster på søndag, vil jeg nu alligevel slå et slag for dem. For mit hjem føles ikke ’helt’ uden friske, duftende blomster – og lige nu er jeg besat af franske tulipaner, franske anemoner og franske liljer.
9
Foto: PR
Rulleskøjter
Jeg har lovet min 8-årige datter, at vi skal rulleskøjte os igennem sommeren. Hun er ekviperet – og med disse fra Bottega Veneta føler jeg mig klædt på til at indfri mit løfte. Rulleskøjter, Bottega Veneta, 12.300 kr.
Jeg tænker at fejre det føromtalte havearbejde med lidt læskende. Eller måske nærmere kickstarte det? Uanset pynter den smukke flaske fra Perrier Jouët på langbordet på terrassen. Især tilsat det rette selskab af venner med grønne fingre. Champagne, 1.695 kr.
Den lille hvide
Ovenpå mandagens Met Galla, hvor Hailey Bieber, Alexa Chung og Sydney Sweenie så forrygende ud i deres antræk, må jeg eje en hvid kjole (til ...). Denne fra danske Saks Potts kunne være et bud på en sommerlig version, der er cool og bohemet tilsat et par flade sandaler og elegant og sensuel tilsat et par hæle. Kjole, Saks Potts, 8.006 kr.
Glassamler
Jeg elsker glas -og samler på dem i alle mulige former. Fra mine lyserøde og lavendelfarvede Biot-glas til Arje Griegst Xanadu og diverse andre vintageglas fra blandt andet Fil de Fer. Lige nu craver jeg Nina Nørgaards 'Coupe de Champagne Jazz'. De vil sikkert stå godt til Perrier Jouët Belle Epoque … Glas, Nina Nørgaard, 1.116 kr.
Modeugerne og dermed de store modebyer, Paris, Milano, New York og London, er i henholdsvis februar/marts og september/oktober omdrejningspunkt for de store modehuses pret-a-porter-kollektioner. Indimellem modeugerne findes ikke bare haute couturen, som altid holdes i Paris (i januar og juli), men også flere forskellige mellemkollektioner, som ofte bliver vist på helt særligt udvalgte locations i verden – og kun for en intim kerne af særligt inviterede gæster. Chanel Monte-Carlo Beach 5-5-22 CRUISE 2022/23 SHOW, der netop er blevet afholdt, er sådan et. Hvis invitationen ikke nåede frem i år, kan jeg glæde dig med, at showet også kan ses på chanel.com.
Selvom det for nogle var et glædeligt gensyn med Carrie og resten af slænget, da ‘And Just Like That’ løb over skærmen tidligere i år, så efterlod manglen på den bramfrie og sexpositive karakter Samantha Jones for stort et hul i historien til, at den rigtig fik fat – selvom vi trofast så med det meste af vejen.
I den sidste scene i den første sæson af ‘And Just Like That’ blev døren til et comeback for Samantha Jones efterladt på klem, da Carrie og Samantha via SMS aftaler at mødes over en cocktail, hvilket fik fans til at spekulere i, om Kim Cattrall ville genoplive rollen som Samantha, hvis serien blev fornyet med en ny sæson.
I marts blev det så offentliggjort, at ‘And Just Like That’ vender tilbage med anden sæson, men nyheden om, at Kim Cattralls navn ville være at finde på rollelisten til den nye sæson udeblev.
Og nu slukker skuespilleren bag Samantha Jones endegyldigt håbet for de mange fans af karakteren. I et nyt interview med magasinet Variety udtaler hun nemlig, at hun er færdig med rollen som den bramfrie forretningsdame:
“Der er stor visdom i at vide, hvornår nok er nok. Jeg ville heller ikke ødelægge, hvad serien var for mig,” udtaler hun i interviewet, hvor hun også fortæller, at Samanthas karakterudvikling var et stort problem for hende.
Foto: HBO
Det er efterhånden kendt, at kemien mellem de fire skuespillere var langt fra så god, som den så ud i serien.
En stor del af ‘And Just Like That’ er nemlig baseret på manuskriptet til en tredje ‘Sex and the City’-film, der for år tilbage blev skrinlagt, og da Kim Cattrall i sin tid modtog manuskriptet, blev hun noget skuffet. Her fremgik det nemlig, at PR-dronningen ville modtage uønskede SMS-beskeder fra Mirandas søn Brady. Og det var ifølge Cattrall ikke den udvikling, hun havde håbet på for Samantha.
Hun ville hellere have set Samantha kæmpe for sin PR-virksomhed og andre mere aktuelle dilemmaer.
“Måske måtte Samantha sælge sit firma på grund af økonomiske problemer,” siger Kim Cattrall i interviewet med Variety.
“2008 var hårdt. Nogle er stadig berørt af det. Hun var nødt til at sælge det til en fyr, der har en hættetrøje på, og det er det dilemma, hun har. Det var en tanke fra en af mine repræsentanter dengang, og jeg syntes, det er en god idé. Det er en konflikt. I stedet for omgang med en mindreårig dreng.”
Det er måske også derfor, at Cattrall heller aldrig har set ‘And Just Like That’. For da hun bliver spurgt til, om hun har set serien, svarer hun blankt nej.
Selvom vi stadig ærgrer os over manglen på en af vores absolutte favoritkarakterer og mener, at Samanthas frisindede attitude havde klædt ‘And Just Like That’, så giver Kim Cattralls klare svar den befriende closure, vi havde brug for.
Det hele startede i 2015, da Beyonce spankulerede op ad den røde løber til Met Gala. Hun var iført en gylden kjole, der var skabt af Givenchy, som var gulvlang og med lange ærmer.
Det lyder jo i sig selv sobert nok, hvis ikke det var fordi, den var fuldkommen gennemsigtig fra top til tå, hvor kun det allermest nødvendige var tildækket af regnbuefarvet glimmer.
Den verdenskendte sangerinde var så godt som nøgen på den røde løber, og deraf fik kjolen navnet ’the naked dress’.
Og siden da har kjolen, eller rettere den afslørende kjoletrend, været et uundgåeligt element på kendisbesatte røde løbere verden over – og det var også tilfældet til dette års Met Gala, der (efter to års Covid-tumult) vanen tro løb af stablen første mandag i maj.
Foto: Mega
Til årets Met Gala, hvor temaet var ’Gilded Glamour’, så stjernerne ingen hindring i at vise lidt hud og eller former i kropsnære kreationer pakket ind i glimmer og dermed føre den næsten-nøgne trend videre i en glamourøs indpakning.
Både model Kaia Gerber, skuespiler Jodie Turner-Smith og model Sara Sampaio og ikke mindst Kim Kardashian i sin ultra-tætte Marilyn Monroe-kjole var iført trenden.
Foto: Ritzau Scanpix
Jodie Turner-Smith iført Gucci til Met Gala 2022.
Nu tænker du måske: ”ja, men er det virkelig ægte ’naked dresses’, de har på?” og dertil kan vi kun sige: Ja.
En ‘naked dress’ er nemlig en kjole, der enten med sin gennemsigtige natur, en farve, der går i ét med hudtonen på den, der har kjolen på eller ved ultra-tynde materialer, cut-outs eller meget kropsnære snit giver illusionen af, at alt på kroppen er til frit skue.
Men ét er, at stjernerne kan hoppe i de afslørende kreationer til den røde løber. Noget andet er er selv at gøre dem kunsten efter.
Du kan heldigvis sagtens tage elementer fra trenden uden at føle, at du blotter dig selv helt.
Ganni har eksempelvis lavet en gennemsigtig netkjole med sorte perler, der – ja vist – er meget afslørende, hvis den bruges alene, men derimod bliver et fint og festligt tvist, hvis den bruges over vide bukser og en crop top eller en neutral kjole.
Du kan også omfavne trenden ved at gå efter en kjole med et cut-out eller to, der viser lidt hud, som ellers normalt er dækket – eller du kan vælge en kjole i et superlet materiale, der matcher din hudfarve.
I galleriet nedenfor har vi fundet 5 bud på ’naked dresses’ i forskellige afskygninger.
De halvmåneformede, de polstrede og de pelsede. Der er tale om nogle af de største tasketendenser det sidste år, og hvis du troede, det var slut, kan du godt tro om.
For nu lancerer modehuset Louis Vuitton en ny taskekollektion, der forener deres klassiske LV-monogram med polstrede overflader og organiske former – det hele i friske pastelfarver, der vil være det perfekte indslag i sommergarderoben.
‘Bubblegram’-kollektionen spiller dermed på allerede kendte silhuetter fra luksusmærket, og består af tre forskellige tasker i fem forskellige farver, der alle kan bæres på forskellige måder. Særligt den halvmåneformede ‘Over The Moon’, der kan bæres med enten guldkæde eller nylonrem, står ud blandt de to andre.
Foto: Charlotte Wales. Styling: Victoria Sekrier
Taskernes farver er en fortsættelse af Louis Vuittons flirt med pasteller i de seneste kollektionsnyheder, men benytter helt nye designteknikker for at opnå monogrammernes særlige 3D-effekt.
Man kan tvivle på, om det er groundbreaking med en pastelfarvet kollektion op til sommer, men mon ikke flere af ‘Bubblegram’-taskerne bliver at spotte i løbet af sommerens modeuger og -begivenheder? Vi er i hvert fald vilde med taskernes afslappede udtryk og fine farver.
Se alle taskerne fra ‘Bubblegram’-kollektionen i galleriet herunder.
'Alma BB'-tasken i farve Ice Blue, 16.300 kroner.
'Over The Moon'-tasken i farven Banane, 16.300 kroner.
'Papillon BB'-tasken i farven Dragon Fruit. 16.300 kroner.
'Alma BB'-tasken i sort, 16.300 kroner.
'Over The Moon'-tasken i farven Snow, 16.300 kroner.
'Over The Moon'-tasken i farven Dragon Fruit, 16.300 kroner.
'Alma BB'-tasken i farven Banane, 16.300 kroner.
'Over The Moon'-tasken i sort, 16.300 kroner.
'Papillon BB'-tasken i farven Snow, 16.300 kroner.
'Over The Moon'-tasken i farven Ice Blue, 16.300 kroner.
1. Del din fisk op i portioner, cirka 100 gram per person, og salt fisken. Stil den til side på et stykke køkkenrulle.
2. Så skal du i gang med din tatarsauce: Bland dine hakkede kapers, cornichoner og krydderurter med yoghurt og mayonnaise. Smag til med salt, sukker og citronsaft.
3. Sæt en gryde over med vand, salt og eventuelt med urter, hvis du har det. (Det kan fx være en løgtop, en skive citron, laurbærblade eller timian)
4. Mens du venter på, at vandet koger, skal du finde din fisk frem: Steg den på en varm pande med smagsneutral olie – når fisken er 80 procent tilberedt, kan du tilføje smør, krydderurter eller laurbærblade til panden.
Alt afhængig af tykkelsen på din fisk, tager det ikke mere end nogle minutter at stege et stykke fisk. Hvis du har en stegenål, er den god at bruge, hvis du ikke har det, kan du gå efter flagerne på fisken: Når de adskiller sig let, er den ved at være færdig.
5. Til sidst skal du klargøre alle dine grøntsager og derefter blanchere dem med et dyp i dit kogende vand i cirka 30 sekunder. Put dem derefter i en fælles skål, hvor du vender dem med en smule olivenolie, citronskal og citronsaft.
6. Anret fisken på en tallerken med både af citron. De blancherede grøntsager, kartofler og tatarsauce kan anrettes i separate skåle.