rubystudio, Author at ELLE - Page 192 of 1406

Klumme: “Jeg er træt af virksomheder, der pynter sig med lånte fjer for at virke inklusive”

Lad mig starte med at sige, at jeg generelt ikke er den største fan af Pride. Det kan lyde underligt som homoseksuel mand ikke umiddelbart at bryde som om en begivenhed, der markerer så vigtigt en kamp om lige rettigheder og accept, som jeg og ligesindede har kæmpet for – og som nogle stadig kæmper for.

Det er primært på grund kapitalismens indtrængen i paraden. Virksomheder, der smykker sig med lånte fjer for at virke inklusive ved at flage med regnbueflaget, uden at gør det mindste i forhold til personalepolitik eller støtteorganisationer. De skygger for paradens oprindelige budskab og stjæler opmærksomheden fra de organisationer og foreninger, der rent faktisk gør en aktiv indsats og forskel for queer-, trans- og LGBTGQIA-personer. Og det får det for mig til at klinge hult.

Men det er også, fordi jeg aldrig rigtig har haft en omgangskreds eller et netværk af ligesindede queer-personer, der har prioriteret paraden. Derfor har jeg også kun deltaget i den et par gange. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi mange af gangene har endt med at være en ensom affære.

Læs ogå

Kultur

Copenhagen Pride: Det skal du opleve til Pride Week i København

Men da jeg den anden aften gik alene hjem gennem en mørk Indre By, der er i denne uge er oplyst af regnbuens farver på bygninger og er pyntet med Pride-flag vajende fra himmelstræbende flagstange, blev jeg ramt af en helt anden følelse. En følelse af taknemmelighed.

Taknemmelighed for at bo i et land, hvor stort set hele hovedstaden accepterer den, jeg er. Taknemmelighed over at så mange gør sig umage for at gøre Pride-flaget synligt i gadebilledet, så sådan nogle som mig kan føle sig set og hørt. I én uge i hvert fald.

For den følelse af taknemmelighed er også en meget vigtig reminder om, at det langt fra er alle queer-, trans- og LGBTQIA-personer, der kan være så heldige at have den følelse – hverken i udlandet eller herhjemme. Og det er langt fra alle steder, der gør en indsats for vise sin støtte eller gøre plads til os, der falder uden for den såkaldte norm.

For selv her i Danmark er der queer-personer, der ikke føler sig hørt, som er bange for at gå alene hjem om aftenen og som ikke kan være sig selv eller udtrykke sig, som de vil, på grund forældede normer, der stadig hersker i et system, der ellers skulle passe på dem.

Der er unge transpersoner, der stadig skal gennemgå et forløb, der langt hen ad vejen er grænseoverskridende og til tider diskriminerende.

Der er stadig unge queer-minoriteter, der får slået hånden af af deres familier, hvis de springer ud

Der er stadig unge queer-minoriteter, der får slået hånden af af deres familier, hvis de springer ud. Og der er et samfund, hvor homoseksuelle mænd stadig ikke må donere blod på lige fod med heteroseksuelle mænd, og hvor mistrivslen blandt unge queer-personer og transkønnede stadig er markant højere end hos andre unge.

Nok har regeringen netop lanceret en række initiativer, der skal forbedre vilkår blandt LGBTQIA-personer ved for eksempel at gøre det nemmere at være flere slags familier og at sikre, at unge transpersoner kan få ændret deres CPR-nummer. Men alligevel har Pride stadig sin eksistensberettigelse. Og derfor gør bybilledets flag og regnbueoplyste bygninger også en forskel.

Men det er også derfor, at den taknemmelighed ikke må blive forvekslet med en følelse af at være kommet i mål. Og det er derfor den taknemmelighed, som jeg og andre queer-personer føler, når vi bevæger os gennem byen denne uge, året rundt skal bruge som brændstof til at kæmpe for alle dem, der stadig ikke har ikke har den følelse, så de kan leve det liv, de vil og har ret til.

Læs ogå

Agenda

“Det er vigtigt at forstå, at lovgivning ikke automatisk fører til et sundere syn på LGBTQI+personer”

Pernille Wass: “Jeg tager stadig mig selv i ikke at holde min kæreste i hånden visse steder på gaden”

Jeg har vidst, at jeg var homoseksuel, siden første gang jeg så Madonnas ’Blonde Ambition’-tour. Jeg havde fået lov til at være sent oppe og se koncerten på tv. I min Pink Panther-natkjole sad jeg i fodenden af mine forældres seng, og da jeg så hende optræde, blev der vækket noget i min 11-årige krop, som ikke kun handlede om, at hun var popstjerne og virkelig sej. Jeg vidste ikke, hvad det var, men jeg kan huske, jeg tænkte, at det ville være dejligt, hvis mine forældre ikke vågnede.

Jeg har boet i København hele mit liv. Mine forældre havde et vennepar, der var bøsser, og som altid var skidesjove at komme på besøg hos. Derfor var det nok ikke så farligt, alt det der med homoseksualitet. Da jeg begyndte at udvikle min egen seksualitet i teenageårene, kunne jeg godt fornemme, at der var noget, som var anderledes, men det føltes ikke forkert. Alligevel var det svært at sige det til mine forældre, da jeg fik min første pigekæreste, fordi jeg var bange for ikke at leve op til en eller anden norm. Først var vi kærester i hemmelighed, men da vi gik fra hinanden, blev jeg så ked af det, at jeg var nødt til at fortælle mine forældre hvorfor.

Indtil jeg var midt i 20’erne, var jeg verdensmester i ikke at omtale mine kærester som ”hun”, når jeg fx begyndte på et nyt studiejob. Jeg spurgte jo heller ikke mine heteroseksuelle venner, hvad de lavede med deres kærester, når lyset blev slukket, og jeg ønskede ikke, at det første, andre skulle vide om mig, var min seksualitet. Sådan har jeg det til dels stadig: Hvorfor er det så interessant, at jeg er homoseksuel? Når jeg læser ansøgninger til forlaget, hvor jeg arbejder i dag, studser jeg over folk, der som det første skriver deres seksualitet, ingen ville jo drømme om at understrege, at de er heteroseksuelle. For mig har min seksualitet aldrig været lig med min identitet. Jeg har heller ikke en masse lesbiske veninder, for det er slet ikke et kriterie, når jeg skal vælge min omgangskreds. Jeg er dog meget bevidst om, at jeg befinder mig i en del af verden og en kultur herhjemme, hvor jeg er så privilegeret, at jeg sjældent har mødt nogen fordomme. Derfor har jeg nok haft nemmere ved at stå ved min identitet, end tilfældet ville være i andre miljøer.

“Indtil jeg var midt i 20’erne, var jeg verdensmester i ikke at omtale mine kærester som “hun”, når jeg fx begyndte på et nyt studiejob”

Min oplevelse er, at mange har et meget stereotypt billede af den typiske lesbiske som betonlebben, der er karseklippet, lidt overvægtig og en dygtig håndværker. Men der findes jo lige så mange forskellige mennesker blandt homoseksuelle, som der gør blandt alle mulige andre mennesker. Jeg må dog indrømme, at jeg også selv har været opmærksom på ikke at falde i kassen med baggy bukser, basketstøvler og en skruemaskine i hånden. Da jeg selv sprang ud, klædte jeg mig nok mere mandhaftigt for at føle, at jeg passede ind på mit nye hold, men i dag er jeg heldigvis ikke så optaget af det og klæder mig, som jeg har lyst til.

Jeg har et barn, som har to fædre. Siden mine 20’ere har jeg gerne villet være mor, men da jeg syntes, at tiden var inde, havde jeg ingen at få et barn med. I stedet gik jeg ind på en hjemmeside for regnbuefamilier og mødte et bøssepar, som jeg har fået min søn med. Efter at jeg mødte min kæreste (sundhedsekspert Michelle Kristensen, red.), er vi så fire forældre, og det giver da nogle udfordringer – både fordi der er nogle, som rynker lidt på næsen, og som måske skal vænne sig til den familieform. Vi tropper jo op som et mindre fodboldhold til forældredag i børnehaven, men heldigvis er min søn kommet i en gruppe, hvor hans tre bedste venner også har flere forældre end to. Det gør det nemmere for ham, at han ikke skiller sig ud i sin hverdag.

Der er sket virkelig meget, siden jeg sprang ud som ung. Dengang var jeg nok heldig at vokse op i København og ikke i en lille by ude på landet, men i dag tror jeg, det er blevet nemmere at være homoseksuel, uanset hvor i Danmark man kommer fra. Samtidig er både seksualitet og køn blevet langt mere fragmenteret, og jeg kan indimellem næsten føle mig lidt gammeldags. Fx synes min 15-årige niece ikke, at det er hverken særlig eksotisk eller spændende, at faster er lesbisk, og det synes jeg faktisk er meget fedt.

“Da jeg selv sprang ud, klædte jeg mig nok mere mandhaftigt for at føle, at jeg passede ind på mit nye hold”

Når det er sagt, er der stadig nogle områder, hvor tingene kunne blive bedre. Og som gør, at eksempelvis Priden fortsat har sin berettigelse. Jeg tager stadig mig selv i ikke at holde min kæreste i hånden visse steder på gaden og ikke være alt for åbenlyse kærester i det offentlige rum. Det handler ikke kun om risikoen for diskrimination, men lige så meget om, at jeg ikke vil sætte andre i forlegenhed. Men hvis hun i stedet havde været en ham, havde jeg jo næppe lagt skjul på noget som helst.

Jeg havde ikke så mange at spejle mig i, da jeg voksede op. Men så kom serien ’The L Word’, som jeg tror, at alle lesbiske så som besatte. Ellers havde jeg i mange år Madonna at gemme mig bag. Og hun er jo ikke engang lesbisk, men til gengæld var hun virkelig fremme i skoene, hvad angik at kæmpe imod stigmatisering af homoseksuelle, af AIDS og af seksualitet i det hele taget. Når mine forældre spurgte mig, hvem jeg skulle giftes med, når jeg blev stor, svarede jeg altid: ”Madonna.” Og da de senere begyndte at sige: ”Jamen hun er jo en kvinde,” svarede jeg bare: ”Ja.” Og så kunne de jo selv lægge to og to sammen.

Læs ogå

Agenda

Kai Isiah Jamal: “Vi skal være bedre til at opfordre personer til at være i kønnets gråzone”

7 skønhedsprodukter, du kan bruge til mere end én ting

Det giver god mening at have få produkter, som kan meget – ikke mindst for pengepungen.

Derfor har ELLEs skønhedsredaktion samlet 7 af de bedste multitaskere, der arbejder på alt fra længere vipper til farve i kinderne og ren hud.

Læs ogå

Makeup

Skønhedsredaktionen guider: 5 læbepomader der både plejer og giver farve

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

Læs ogå

Shopping

Shoppegalleri: 8 bud på sæsonens mest populære bukser

Se de 24 bedste backstage-øjeblikke fra den københavnske modeuge

Lovechild 1979
SS23 er en ny begyndelse for Lovechild 1979. Anne-Dorthe Larsen har nemlig ansat en ny kreativ direktør i Mia Kappelgaard, der blandt andet tidligere har været hos Samsøe Samsøe.

Anne-Dorthe vil dog stadig være inde over den strategiske udvikling. Velkendte items som midikjoler, grove striktrøjer og fodformede sandaler var at spotte på catwalken, mens Mia var at spotte i et mere rent og endda råt udtryk, som blandt andet i en brun vintagelignende læderfrakke, nylonjakker med et praktisk udtryk og en patchwork minikjole i forskellige mønstre.

Vi glæder os til at følge med!

Aeron
Selvom ungarnske Aeron har flirtet med Københavns modeuge i form af events tidligere, var denne sæson første gang på den officielle showkalender.

Lokationen var det genåbnede Designmuseum Danmark i et slags drivhus i haven. En smuk setting til brandet, der mestrer arkitektoniske silhuetter med et blødt og minimalistisk udtryk.

Tænk elegante jakkesæt i kombination af ribstrik med overraskende cut-outs og denne sæson også hæklede kjoler. Med sit rene udtryk er det ikke underligt, hvorfor det Budapest-baserede mærke har valgt København som sin legeplads – vi er klar til det.

(di)vision
Modeugens første dag sluttede med en tur på Refshaleøen, nærmere bestemt et skovområde bag det elektroniske spillested Hangaren. Her inviterede (di)vision til et fortryllende show med en catwalk oplyst af små svampeformede lamper og seating i form af brandets nye samarbejde med Gubi.

Militærreferencer og endnu flere styles som kjoler havde indfundet sig på catwalken, der som altid var fyldt med et cool cast: fra modellerne Sarah Dahl og Josephine Skriver til venner af huset.

Læs ogå

Modeugen

Gannis nye bud på den lille sorte kjole kan redde dig fra mange tøjkriser

OpéraSport
Endnu en debutant på det københavnske modeugeskema var OpéraSport, som Stephanie Gundelach og Awa Malina Stelter står bag.

Den Kongelige Afstøbningssamling dannede rammerne, som spredte sig over tre etager. Et intimt og smukt rum til en kollektion, der nemt kan inkorporeres i de fleste hverdagsgarderober. Cardigans med cutouts, sporty cargobukser og jeans med store lommer – alt sammen med et snert af 00’er-referencer som mavekæder og spacy solbriller.

På en gang elegant og cool, som præcis er det, OpéraSport er gode til.

Jade Cropper
Svenske Jade Cropper er lidt af en darling på modeugeskemaet, fordi hun vækker opsigt. Hendes stil er ultrasexet, kropsnær og rå, og modellerne har masser af attitude. Selvom nogle af looksene er nærmest goth-inspireret med blodrøde læber og afblegede øjenbryn, er det delikate alligevel til at få øje på; fra en spinkel mavekæde til nærmest skrøbelige trevler fra det rå denim – det hele er i kontrasten.

Alt sammen til et remix af Missy Elliotss ’4 my people’, der gjorde, at publikum havde svært ved at sidde stille.

Mark Kenly Domino Tan
Endnu engang viste Mark Kenly Domino Tan sin kompromisløse skrædderkunst, da han præsenterede sin SS23-kollektion i Nikolaj Kunsthal.

Der var masser af sailor-referencer at spotte i kollektionen med dobbeltradede hvide blazere med store kraver, kraftige lærredskvaliteter, frynsekvaster og kombinationen af navyblå og hvid.

Smukt, moderne og lige i designerens ånd.

Saks Potts
Intet mindre end Kgs. Nytorv som location kunne gøre det for Saks Potts’ show – og udover de inviterede gæster kunne også alle forbipasserende få et glimt af designervenindernes nyeste kollektion. Det samlede omkring 2000 mennesker på en brandvarm sommerdag i København.

Det, der engang startede som et pels-eventyr for Cathrine Saks og Barbara Potts, har nu udviklet sig til ingen pels – men derimod masser af andre flotte styles, der allerede står højt på vores ønskelister; fra blåstribede crispy bomuld og cremefarvede cargo-jeans til pink pailletter stylet med en klassisk hvid skjorte.

Ganni
I aftensolens skær inviterede Ganni til et brag af et show på Ofelia Plads.

’Joyride’ var titlen, og der var masser af kærlighed i luften.

Hele catwalken var tegnet med kridt i pastelfarver, og blandt kollektionen blev præsenteret hele tre samarbejder med Levi’s, Barbour og 66 North. Slutningen var svær ikke at få et smil på læben af, da modellerne kom cyklende ned af catwalken til tonerne af The Wannadies ’You and Me’ – glade og ubesværede, som på en perfekt sommerdag i København.

Rotate
Efter en pause på showkalenderen var Rotate tilbage med et brag!

Med discokugler i loftet og et soundtrack af 90’er-hiphop-numre, du bare havde lyst til at danse til, kom den ene festklædte model ud på catwalken efter den anden med pailletter, perlemor, blonder og see-through –der er ingen tvivl om, at Jeanette Friis Madsen og Thora Valdimarsdottir forstår at klæde sig (og dig) på til fest.

Udover flere af deres veninder på catwalken (fx Emili Sindlev) var et par mænd også at spotte iført deres kjoler.

Finalen sluttede dog med et endnu større brag, da alle modellerne kom ind iført røde lak-outfits, som sluttede i en fællesdans på catwalken. En perfekt slutning på en succesfuld modeuge.

Læs ogå

Modeugen

Dansk fotograf har fotograferet modeuger verden over i 20 år: Her er 12 af hans bedste billeder

René Fris: “Jeg ønskede ikke at flage med, at jeg var homoseksuel og risikere at blive stemplet”

I folkeskolen kaldte de mig for Elvis og John Travolta. Jeg skilte mig ud fra de andre drenge, gik i stramme bukser og klædte mig i farvede jakker. Der var ingen, som kaldte mig bøsse i Farum, hvor jeg voksede op i 80’erne. Jeg havde pigekærester, og det var først, da jeg som 19-årig tog på ferie på Cypern og mødte min første mandlige flirt, at jeg rigtig blev bevidst om, at jeg var til mænd. Inden da husker jeg kun at have været draget mod modne mænd – eksempelvis en skolelærer, en træner eller en pilot – men uden for alvor at være klar over hvorfor.

På Cypern mødte jeg Martha og Marty, som arbejdede for British Airways. Jeg blev forelsket i Marty, men i lang tid kunne jeg ikke fortælle omverdenen om det. Han boede i London, og mens jeg var frisørelev hos Helmersen på Strøget, fløj jeg frem og tilbage – udadtil for at besøge Martha, for jeg havde bildt alle ind, at det var hende, der var min kæreste.

Da jeg flyttede til USA i slutningen af 90’erne, fordi jeg havde vundet et green card i lotteriet, holdt jeg en afskedsfest for alle mine venner på Restaurant Fellini. Min mor var med og spurgte ind til nogle af mine venner, og da jeg fortalte, at de alle var til mænd, sagde hun: ”Er du også til mænd?” Først svarede jeg: ”Det ved jeg ikke”, men fortalte hende, at jeg havde udforsket både det ene og det andet. Heldigvis viste det sig, at der ikke var nogen i min familie, som havde problemer med min seksualitet.

“Det var først, da jeg som 19-årig tog på ferie på Cypern og mødte min første mandlige flirt, at jeg rigtig blev bevidst om, at jeg var til mænd.”

Jeg tog til USA, fordi legepladsen i Danmark var blevet for lille. I fem år havde jeg klippet alle de kendte herhjemme, og da jeg lukkede min salon på Strandvejen i Hellerup, var det forsidestof. Senere, i New York, nævnte en af mine amerikanske stylist-venner mit navn for en af casterne på ’Queer Eye for the Straight Guy’. Men da jeg blev spurgt første gang, sagde jeg: ”I’m not gonna be one of five faggots coming down Fifth Avenue.” Jeg ønskede ikke at flage med, at jeg var homoseksuel og risikere at blive stemplet. Men da programmet fik premiere i USA, blev det en kæmpesucces, og konceptet blev solgt til hele verden.

Året efter, i 2003, ringede de fra Danmark og spurgte, om jeg ville være med i den danske udgave. På det tidspunkt havde jeg ændret mit syn på programmet. Jeg svarede, at der var to ting, jeg skulle undersøge, før jeg sagde ja. Den ene var at spørge min familie, for det var dem, der ville få alle reaktionerne – jeg kunne jo bare flyve hjem til New York, så snart optagelserne var overstået. Det andet var, at jeg kontaktede Matas og sagde, at hvis de ville give mig min egen serie af hårprodukter, havde jeg et tv-show på hånden. I USA havde jeg set, hvordan endorsement deals var blevet en stor ting blandt de kendte.

Da ’De fantastiske 5’ rullede over skærmen i 2004, var jeg rædselsslagen for, at vi ville blive slået ned på Strøget. Men når vi kom ind på Café Konrad eller Café Victor, lagde de straight fyre armene om os og sagde: ”I er for fede.” Det var tværtimod bøsserne, som ikke kunne lide os, fordi de følte, at vi fremstillede homoseksuelle mænd som overgearede og hysteriske.

I dag modtager jeg stadig beskeder og mails fra 35-årige mænd – dem, der var 15 år, da ’De fantastiske 5’ havde premiere – som skriver, at vi var med til at hjælpe dem ud af skabet. Det er det vildeste, og jeg synes, det er fedt, at jeg kan være en rollemodel for andre. Vi var de første homoseksuelle mænd på dansk tv, og jeg tror, vi var med til at bane vejen, fordi vi røg direkte ind i stuerne hos hr. og fru Jensen i Jylland, og pludselig var de nødt til at forholde sig til os.

Da det første program blev vist, var folk forargede over, hvordan vi totalt endevendte den heteroseksuelle mands lejlighed. Vi røg på forsiden af EB og BT, hvilket gjorde, at seertallene eksploderede. Vi lavede ni sæsoner på fem år, inden jeg sagde op, fordi jeg var ved at miste min hverdag i New York – jeg lavede ikke andet end at flyve frem og tilbage til København.

“Da jeg blev spurgt første gang, sagde jeg: ”I’m not gonna be one of five faggots coming down Fifth Avenue.”

Min familie tror, at jeg tog til USA, fordi jeg havde brug for at flygte et sted hen, hvor jeg bedre kunne udleve min seksualitet. Det passer ikke. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at det var – og er – nemmere at være homoseksuel mand i New York end i København.

Homo-miljøet er meget større, mænd kan gå hånd i hånd på gaden, uden at nogen kigger skævt, og alt er tilladt, uanset hvem man er, eller hvor man kommer fra. Når jeg taler med mine homo-venner derhjemme, kan de jo ikke kysse med nogen, uden at halvdelen af København ved det, og når de åbner deres dating-apps, er det de samme fem fyre, som dukker op igen og igen. Der er mange ting, jeg savner ved Danmark, men det er ikke en af dem.

Læs ogå

Identitet

Jonas Pejstrup: “Der kommer til at gå en generation eller to, før homoseksualitet er helt normalt”

Er Joey King Hollywoods næste store stilikon?

Selvom hun bare er 22 år, har amerikanske Joey King allerede spillet overfor nogle af verdens største filmstjerner i en lang række af store Hollywood-blockbusters.

Fra katastrofefilm som ‘Independence Day: Resurgence’ og ‘White House Down’ til ‘The Dark Knight Rises’ og ‘Crazy Stupid Love’.

Men det var i rollen som Gypsy Rose Blanchard i HBO-hittet ‘The Act’ fra 2019, der er baseret på den sande historie om en mor, der lider af sygdommen Münchausen by proxy, at King for alvor brød igennem og vandt to nomineringer til henholdsvis en Emmy og en Golden Globe for sin rørerende præstation.

Men på det seneste er det ikke bare hendes talent, hun er blevet anerkendt for. Det er også hendes stil på den røde løber, der har fået folk til at kigge en ekstra gang på den allerbedste måde.

Særligt henover sommeren, hvor skuespilleren har været på tour for at promovere sin nyeste film ‘Bullet Train’, hvor hun spiller overfor blandt andre Brad Pitt og Sandra Bullock, har hun gang på gang vist sig i looks, der har fået hende til at skille sig ud fra mængden.

Under presseturen for filmen har Joey King vist en hel ny side af sig selv og sin stil ved at kombinere klassiske silhuetter og sexede detaljer på en underspillet og stærk måde, der har fået alle øjne til at rette sig mod hende.

For det har været med alt fra gulvlange kjoler til mere markante buksesæt, at King har erobret den røde løber på presseturen med tøj fra både verdenskendte designerbrands som Balenciaga og Marc Jacobs og mindre velkendte designere.

King er ikke den eneste stjerne, der på det seneste har fået ekstra opmærksomhed for sit tøjvalg. For det virker som om, at flere stjerner har fået raffineret deres personlige stil.

Som da Hollywood-parret Jessica Biel og Justin Timberlake dukkede op til modeugen i Paris tidligere på året og stjal showet med deres garderober, der fik internettet til at kåre dem som modeugens absolutte it-par.

For slet ikke at tale om Anne Hathaway, der under sit besøg til Cannes filmfestivalen viste en helt ny stil og løb med opmærksomheden for sin fornyede garderobe og smittende udstråling.

Om Joey King har fået ny stylist i forbindelse med ‘Bullet Train’ er ikke til at sige. Men der ingen tvivl om, at hendes selvsikre udstråling og elegante garderobe på presseturen med rette har fået opmærksomheden til at vende sig mod hende.

Det er dog ikke kun denne sommer, den unge stjerne har vist sig fra sin allerbedste side på den røde løber. Herunder har vi samlet nogle af de gange, hvor den aktuelle skuespiller også har lignet en million på den røde løber.

Læs ogå

Celebrity style

Anne Hathaways nye stil bliver ved med at imponere: Her er alle hendes bedste looks

Vil du have vipper, der siger ’wauw’? Så læs med her

Vi er alle forskellige, og det er vores vipper også. Derfor er der i den grad også forskel på, hvilket resultat du får, afhængig af den mascara, du bruger. Ikke nok med at dine egne vipper har noget at sige for resultatet, så er mascaraens børste og formel alfa-omega for den endelige effekt.

Og der er en mascara for alle; uanset om du er ude efter længde, løft eller et smukt buk. Særligt børstehovedet er afgørende for, hvilket look du opnår. En fleksibel børste kan være med til at give masser af længde, du får bukket vipperne, hvis børstehovedet er buet, og slutteligt kan et timeglasformet børstehoved givet et smukt løft.

SÅDAN LÆGGER DU MASCARA SOM EN PRO

Trin 1: Undervurder ikke effekten af en øjenvippebukker. Hvis du bukker dine vipper – med særlig fokus på spidserne og de yderste vipper, giver du din mascara et forspring.

Trin 2: Ligesom din hud, har dine vipper brug for primer. En vippe-primer hjælper med at holde mascaraen på vipperne, og giver lidt ekstra længde, inden du lægger mascara.

Trin 3: Læg din mascara i strøg fra rod til spids og lav bittesmå zig-zag bevægelser, når du fører børsten fra vippekanten til -spidsen. Du kan også blinke dine vipper over børsten for hurtigt at opbygge volumen. Læg gerne op til tre lag – mere end det kan få produktet til at drysse. Brug børstens spids til de nederste vipper, så du undgår klumper.

EKSTRA PRO-TIPS

Vifte-vipper: Hold børsten vandret, når du lægger mascara på de inderste og yderste vipper for at give vipperne vifte-effekt.

Undgå klumper: I stedet for at trække børsten lige ud af tuben, så vrid den ud, og styg børsten på tubekanten, for at fjerne overskydende produkt. Det er det bedste trick for at undgår klumper.

Begge sider: For vipper, der virkelig siger ’wauw’ i volumen, så prøv at lægge mascara på begge sider af vipperne. Påfør mascara på den ’naturlige’ side af vipperne (ind mod øjet), som vanligt, og fortsæt derefter på oversiden af vipperne (altså siden op mod øjenbrynet) – igen i strøg fra rod til spids i langsomme, blide bevægelser, så du ikke ødelægger vippebukket.

Lad det tørre: Det er næsten umuligt ikke at ramme ved siden af, men det er let at fikse. Lad produktet tørre, inden du fjerner pletten med en fugtet vatpind. Så undgår du at trække en skygge over øjenlåget.

Det New York-baserede makeupbrand, Maybelline, er eksperter i det, de kalder ‘hassle-free makeup’ – altså makeup, der holder, hvad det lover, og gør hvad det skal. Det gælder også deres populære mascaraer, der klæder dig på til enhver situation.

Nedenfor stiller vi skarpt på tre mascaraer, der hver giver deres effekter, så du er bedst muligt udrustet til at få vipper, der siger ’wauw’ på netop den måde, du bedst kan lide.

DEN, DER GIVER LÆNGDE

Er lange, smukke vipper dit ultimative mål, skal du gå efter en mascara med en fleksibel børste. Lash Sensational Sky High Mascara fra Maybelline er beriget med bambusekstrakt og fibre, der sammen med den lange og fleksible børste tager dine vipper til skyerne med uendelig længde og elegant volumen. Og så er den endda velegnet til sarte øjne.

Maybelline Lash Sensational Sky High Mascara, 119 kr. Køb her.

DEN, DER GIVER BUK

Der er få ting, der er smukkere end fyldige vipper med et betagende buk. Maybellines Colossal Curl Bounce Mascara er skabt til at skabe masser af volumen. Dertil separerer den særlige, bukkede børste vipperne smukt og giver vipperne samme flotte buk, som du ellers kun opnår med en vippebukker. Formelen klumper ikke, drysser ikke og smitter ikke af – og så lover den at holde det flotte buk, der åbner øjet op, i op til 24 timer*.

*Forbrugertest n = 105.

Maybelline Colossal Curl Bounce Mascara, 129 kr. Køb her.

DEN, DER GIVER LØFT

Har du hang til at få lavet vippeløft eller bruge falske vipper, der synes at give vipperne løft, længde og volumen, så kan du med fordel skifte de kunstige øjenvipper ud med en mascara, der giver næsten samme resultat. Falsies Lash Lift Mascara er som et lash lift på tube. Børsten, der er formet som et timeglas, fanger selv de mindste vipper og løfter dem fra rod til spids, mens mascaraformlens fibre giver vipperne masser af længde. Det er desuden en mascara, der ikke klumper, drysser eller tværer ud i løbet af dagen, og så er den også velegnet til sensitive øjne.

Maybelline Falsies Lash Lift Mascara, 129 kr. Køb her.

Bella Hadid spottet i ny trend – og den kan blive din for 130 kroner

Ofte er det sådan, at når stjernerne hopper i noget nyt, så kræver det utallige budget- og highstreetkrumspring og en vis portion kreativitet at gøre dem kunsten efter.

Men indimellem hænder det, at det, de tager på, som ser smart ud, faktisk er lige til at kopiere for en slik.

Det er tilfældet med Bella Hadids seneste ’prep school’-inspirerede look bestående af varsity-jakke, stram t-shirt, en grå, knælang nederdel, pæne lak-pumps og (her kommer gamechangeren) knæhøje sorte Nike-strømper.

At bruge sokker som en synlig accessory er der for så vidt hverken noget nyt eller odiøst i. Vi har efterhånden vænnet os til ankelhøje glimmersokker i sandaler året rundt, og de seneste par år har selv far-sokken i far-sandaler vundet indpas i selv de smarteste pigers garderober. Men det er alligevel mange år siden at vi har set knæhøje strømper. Ja, faktisk er det vel omkring det årti, der synes at poppe op i alt, hvad vi foretager os nu, nemlig 00’erne, og årene lige før og efter.

Et særligt outfit, knæhøje strømper inklusive, kommer frem på mindetavlen, og det er Alicia Silverstone i rollen som Cher i filmen ‘Clueless’ fra 1995. Her optræder hun flere gange iført strømper til knæene – ikke ulig Bella Hadids nylige look.

Også i serien ‘Gossip Girl’, der havde sin storhedstid i den spæde start af det nye årtusinde (2007-2012) var hyppig leverandør af gode strømpe-looks på de knap-så-artige kostskolepiger fra New Yorks Upper East Side.

Men det er altså ikke kun på film og en enkelt supermodel, at de høje strømper er spottet. De var faktisk også på gaden under den netop afsluttede Copenhagen Fashion Week, hvor den danske model Hanni Gohr havde gjort dem til en del af sit sommerensemble.

View this post on Instagram

A post shared by Hanni Gohr (@hannigohr)

Er tendensen noget, du synes om, så er alt looket kræver, at du investerer i et par knæhøje Nike-strømper til den nette sum af 130 kroner. Det er da til at have med at gøre.

Populær restaurant i København udvider med ny deli

Er du fan af madscenen i København og elsker det mexikanske og latinamerikanske køkken, er navnet Donda måske ikke helt ubekendt for dig.

Den latinamerikanske restaurant åbnede for tre år siden på Strandgade på Christianshavn, og siden har den høstet stor ros for sit pescetariske køkken, der byder på efterhånden velkendte retter som ceviche, tostados og tacos.

Det er gæsterne og anmeldere blevet så glade for, at folkene bag nu åbner en ny restaurant på Dybbølsgade på Vesterbro. Dermed bliver delien en af mange andre lækre steder i området, der huser populære restauranter som blandt andet Osteria 16 Pesce, Bar La Una og Dumpo.

Den nye restaurant får navnet Donda Deli, og her vil du ikke kun finde a la carte og en sammensat menu, men også en hel delikatesseforretning, hvor du kan købe latinamerikanske ingredienser med hjem, så du selv kan give dig i kast med det sydamerikanske køkken i trygge rammer.

Og så kommer Donda Deli også til at adskille sig fra sin moderrestaurant ved én særlig detalje. For det er nemlig ikke helt udelukket, at nogle af retterne vil indeholde kød.

Donda Deli åbner allerede torsdag den 18. august på Dybbølsgade 52, og du kan booke bord her.

Læs ogå

Mad og drikke

De 20 bedste restauranter i København

Jonas Pejstrup: “Der kommer til at gå en generation eller to, før homoseksualitet er helt normalt”

Jeg var ikke særlig gammel, da det gik op for mig, at jeg ikke var som de andre drenge i skolen. Jeg brød mig ikke om drengehørm eller om at spille fodbold, og jeg følte mig bedre tilpas, når jeg var sammen med pigerne. Men det var lang tid før, jeg vidste, hvad homoseksualitet overhovedet var. I Årre, en lille by uden for Esbjerg, hvor jeg voksede op, var der ingen at spejle sig i, for der var ikke en eneste i byen, som havde så meget som mødt en homoseksuel i deres liv.

Da jeg blev konfirmeret, fik jeg min første smartphone. Pludselig kunne jeg gå på nettet uden at skulle bruge familiens fælles computer ude i entréen. Jeg søgte på hjemmesider med mænd, der var sammen med mænd, det var ikke hardcore porno, jeg kunne bare mærke, at det gjorde noget ved mig. Men jeg besluttede mig for, at når sommeren var slut, skulle jeg holde op med at kigge på den slags. Jeg ville være som de andre og passe ind.

“Når vi var hjemme hos mine forældre, præsenterede jeg ham som min ven”

Samme år fik jeg lov til at gå til halbal for første gang. Her mødte jeg elever fra andre skoler og kyssede på pigerne, gerne et par stykker på en aften. Det var sjovt, men inderst inde vidste jeg godt, at det ikke var dét, jeg helst ville. På skolen gik der rygter om min seksualitet, men jeg fik pigekærester, som blev en slags dækhistorie for mig. Imens blev jeg mere og mere sikker på, at jeg var til mænd, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle springe ud. Jeg var bange for, hvad omverdenen ville sige.

Efter 9. klasse slog jeg op med min kæreste og tog på efterskole. Da jeg kom hjem, fortsatte jeg på gymnasiet i Esbjerg. En aften i byen nævnte en god veninde fra min folkeskole henkastet, at hun kendte en fyr fra Vejle, som var sprunget ud som homoseksuel. ”Okay, tak for info,” tænkte jeg, men hun kendte mig godt og havde nok en fornemmelse. Jeg fik hans Snapchat, og over de næste to-tre uger skrev vi sammen nonstop. En aften, klokken tre om natten, mens jeg lå i min seng, skrev jeg til ham, at jeg troede, jeg var homoseksuel. Mit hjerte hamrede, og jeg begyndte at græde. Men nogle dage senere mødtes vi for første gang, og jeg faldt pladask for ham.

I starten var det kun mine nærmeste venner, der vidste, at jeg havde fået en drengekæreste. Når vi var hjemme hos mine forældre, præsenterede jeg ham som min ven. Hos mig var vi kun kærester inde på mit værelse, når døren var lukket, men hos ham kunne vi være os selv, fordi han var sprunget ud. Vi var blevet kærester i påsken, og jeg holdt forholdet hemmeligt for mine forældre indtil jul. Men efterhånden kunne jeg mærke, at jeg ikke havde lyst til at skjule mig længere. Jeg besluttede, at inden han igen skulle komme på besøg mellem jul og nytår, skulle mine forældre kende sandheden.

“Det gør mig glad, når jeg ser, at der i dag er mange flere homoseksuelle i serier, tv-programmer og radioen”

Aftenen inden sad jeg i stuen sammen med min far og min mor. Da de slukkede tv’et og skulle til at gå i seng, sagde jeg: ”Der er noget, jeg gerne vil fortælle jer.” Jeg græd, mens jeg fortalte, at jeg havde fået en kæreste, og at det var Magnus, som de havde mødt mange gange før. Min far spurgte, om jeg nu var helt sikker – min mor var nervøs for, hvad resten af byen ville sige, fordi folk i Årre er meget konservative.

Heldigvis viste det sig, at hendes frygt var ubegrundet. Magnus og jeg holdt i hånd, når vi gik gennem byen, og folk skrev til min mor, at de havde set to turtelduer kysse ved busstoppestedet. De kunne se, hvor glad og forelsket jeg var, og hvis nogen så skævt til os, sagde de det ikke højt – heller ikke til mine forældre. Men de havde også været meget klare i spyttet: Hvis nogen af deres venner ikke ville acceptere mig, som jeg var, ville de ikke længere have noget med dem at gøre.

Efter gymnasiet flyttede jeg til København. Magnus og jeg havde slået op, og jeg glædede mig til at komme til en stor by, hvor der var andre, der var ligesom mig, og hvor jeg ikke længere skulle bekymre mig om at passe ind. Men jeg fik et kæmpe chok. En af de første weekender tog jeg på homobaren Masken med en forventning om, at alle ville dreje hovedet som i en film og kigge på mig – den nye bøsse i byen. Men ingen ænsede mig, mens jeg drak en øl i baren for mig selv, og jeg gik skuffet hjem. Jeg havde været så vant til at skille mig ud, at det næsten føltes forkert at træde ind et sted, hvor jeg bare var en del af mængden. Men da først jeg havde vænnet mig til det, var det jo bare virkelig rart.

Det gør mig glad, når jeg ser, at der i dag er mange flere homoseksuelle i serier, tv-programmer og radioen. Hvis jeg havde haft den form for repræsentation, da jeg var yngre, ville det have været langt nemmere for mig at springe ud. Ikke kun fordi jeg selv ville have nogen at spejle mig i, men også fordi andre, selv i Årre, ville have mødt andre homoseksuelle, om ikke andet i ’Den store bagedyst’ eller i ’Vild med dans’.

Jeg tror, at der kommer til at gå en generation eller to, før homoseksualitet er helt normalt. Fra børn er helt små, skal de lære, at der ikke findes noget, som er rigtigt eller forkert; en dreng skal ikke nødvendigvis gå i bukser, og en pige skal ikke nødvendigvis gå i kjole. Selv var jeg voksen, før det gik op for mig, at jeg ikke behøver at passe ned i en kasse – heller ikke den, der står ”homoseksuel” på. I en del år troede jeg, at der fulgte en identitet med min seksualitet; at jeg skulle være flamboyant, gå på homobar og klæde mig på en bestemt måde. Men i dag ved jeg, at jeg ikke behøver at være andet end mig selv.

Læs ogå

Kunst, bøger og musik

9 queer-bøger, du bare må læse

ELLE Awards 2022: Her er alle de nominerede

Nedtællingen til ELLE Awards 2022 er endelig igang.

Fredag den 16. september 2022 kan vi byde velkommen til årets største modefest, hvor vi skal samle, hylde og kåre den danske modebranche og toneangivende stemmer.

Der skal overrækkes 12 priser på aftenen og listen over kategorier og hvem, der er nomineret, finder du her.

Årets nye navn

Kategorien Årets nye navn fokuserer på en – selvsagt ny – person, brand eller koncept, der har udmærket sig særligt i 2021/2022 og dermed ikke har været til at komme udenom. Årets nye navn har været på alles læber, og ligegyldigt om du har åbnet dit Instagramfeed, et modemagasin eller overhørt en samtale mellem modekyndige, har personen, brandet eller konceptet været uundgåeligt.

A. Roege Hove: Designeren har gjort kropsnær og transparent strik til sin signatur og tapper perfekt ind i sin samtid, hvor alle kvindeformer hyldes.

The Garment Kærlighedsprojektet mellem de to veninder Charlotte Eskildsen og Sophia Roe er med sine lækre strikitems, korte jakker og cool miniskirts på kort tid blevet et brand, som vi hverken kan eller vil komme udenom.

(di)vision: Før søskendeparret Nanna og Simon Wicks debutshow i efteråret 2021 havde kendisser som Kendall Jenner allerede taget brandets styles til sig, inklusiv deres signatur-bomberjakke. Ingen tvivl om, at (di)vision er et fremadstormende brand med kun én retning: Frem.

Louise Lyngh Bjerregaard: Designer Louise Lyngh Bjerregaard katapulede sig ind på modescenen i Paris med sin unikke identitet. Udlandet har da også allerede et kærligt øje til den unge designer, hvis arbejde bedst beskrives som krydsfeltet mellem pret-a-porter og couture.

OpéraSPORT: Duoen Stephanie Gundelach og Awa Malina Stelter har fra begyndelsen haft en klar vision med brandet: Kontrasten i det elegante, der møder det afslappede – og det i genbrugte tekstilfibre fra industriaffald. Brand-klassikere såvel som nye fortolkninger præsenteres kontinuerligt i en visuel identitet, der aldrig afviger fra præmissen.

Årets stemme

Kategorien ’Årets stemme’ fokuserer på personer, der har skilt sig ud i 2021/2022, fordi vedkommende har brugt sin stemme til at sætte agendaer på dagsordenen, som vi alle sammen har lyttet til og som har bidraget til og påvirket den offentlige samtale i en positiv retning.

Aram Ostadian-Binai for sit arbejde i The Soulfuls, hvor hun arbejder for et fællesskab for unge kvinder, så de kan føle sig repræsenteret i medierne, mærke deres værd og udnytte deres potentiale.

Sandie Westh for at bruge sin stemme til at åbne op omkring sorg som tabu, efter hendes datter Wilma døde kort tid efter fødslen.

Andrea Elisabeth Rudolph for at være åben omkring sit kræftforløb før, under og efter sygdomsforløbet på sine egne kanaler og i offentligheden generelt og for hendes indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Mathilde Kimer & Rasmus Tantholdt for deres modige, ærlige, rørende og ukuelige dækning af krigen i Ukraine.

Ditlev Tamm for sit bidrag til debatten om alt fra menneskelig dannelse og politiske perspektiver til kønsdiversitet – også på den anden side af de 75 år.

Årets modebegivenhed

Kategorien fokuserer på en 2021/2022-modebegivenhed, som har taget pusten fra os alle. Enten med sin unikke location, et stærkt eller overraskende modelcast, et imponerende set-up eller en helt unik kreativ idé, som bliver ved med at leve i vores bevidsthed.

(di)vision SS23: Paradoksalt nok overraskede (di)vison som forventet med et show, der på alle måder var tro mod brandets identitet. Med et cool og personligt modelcast, wow-location samt overlegen setting med blandt andet Gubi-sofaer i skoven, understregede Wick-søskendeparret deres rå stil.

Lovechild 1979 SS22: Super gennemført location med romantisk italiensk setting, som understøttede kollektionen. Vi blev forført af Campari, kirsebærprint, det ophængte vasketøj, og Josephine Skrivers charme. Det hele gik op i en højere enhed.

Saks Potts AW21: Saks Potts-duoen præsenterede for første gang deres nye, mere modne retning. Arne Jacobsens stilrene have var en eventyrlig location og et perfekt match til deres mere minimalistiske univers, og man fik som beskuer lyst til at købe hele kollektionen på stedet – hvilket tilmed var muligt.

Dansk 20 år: Dansks 20-års jubilæum foregik ikke i stilhed. Hele tre events med magasinlancering i Paris, ambitiøs bogudgivelse og en stort anlagt gallamiddag på Glyptoteket bakkede op om et farvel med bravur til Danmarks mest toneangivende mode-møder-kunst magasin.

Hermès in the making, DAC x Hermès: Der duftede næsten af hest, da Dansk Arkitektur Center i efteråret 2021 blev omdannet til Hérmes’ værksted, hvor det ambitiøse håndværk blev stillet til skue komplet med ur-, taske- og sadelmagere.

Årets designer

Kategorien fokuserer på en designer, hvis design-DNA træder tydeligt frem, uanset hvilket modehus vedkommende arbejder for, og som er trendsættende uden at tabe forståelsen for det kommercielle. De nominerede skal have imponeret særligt med sine kollektioner i det forgange år.

Cecilie Bahnsen, Cecilie Bahnsen: Alles øjne er stadig på Cecilie Bahnsen, og nu endnu mere i udlandet efter hun holdt første show i Paris. Hun formår gang på gang at forny sig – nu også med tasker, strik og T-shirts.

Maja Dixdotter, By Malene Birger: Chefdesigner Maja Dixdotter har virkelig formået at tage BMB-huset i en ny retning med en genkendelig og stærk signatur, der er helt sin egen på det danske marked.

Cathrine Saks og Barbara Potts, Saks Potts: Et nyt univers med relanceret logo og brandidentitet sætter for alvor streg under det internationale format, Saks Potts bærer præg af i dag, både i form af design og kundebase.

Ditte Reffstrup, Ganni: Gannis succes er efterhånden åbenlys for enhver, og i dag kan et Ganni-item spottes på hundred meters afstand. For Ditte Reffstrups kompromisløse, legende og ærkekøbenhavske design har fulgt med på trods af kapitalfondssalg og international ekspansion.

Mark Tan, Mark Kenly Domino Tan: Mark Tans æstetik og skrædderier er en fryd for øjet. Designeren mestrer som ingen anden smukke skarpe silhuetter, samtidig med at han formår at gøre sit design evig relevant og ultramoderne.

Årets skønhedsbrand

Årets skønhedsbrand fokuserer på et dansk beautybrand, der markerer sig med effektive og spændende ingredienser ved løbende at udvikle nye produktlinjer med en klar dna – også designmæssigt. Desuden er det et brand, som udlandet også har fået øjnene op for.

Tromborg: Tromborg bygger på passion og viden fra hhv. en makeupartist og en biokemiker. Resultatet er et bredt sortiment bestående af effektiv hudpleje, unikke dufte og holdbar makeup.

Hårklinikken: Takket være Lars Skjødt, der er manden bag Hårklinikken, kan kvinder og mænd med mærkets særlige ekstrakt opnå den hårpragt, de drømmer om. Så forståeligt nok er det ikke kun herhjemme, men også i bl.a. Hollywood, at både ekstrakt og mærkets øvrige hårplejeprodukter er så eftertragtede.

Kjær Weis: Kirsten Kjær Weis har været førende i forhold til at skabe grøn makeup, som vi elsker, ikke (kun) fordi det er grønt, men fordi det genanvendelige design er så stilet, og fordi produkterne er af samme kvalitet som konventionel makeup.

Beauté Pacifique: Bund-jyske og meget beskedne Beauté Pacifique, der kan fejre 25-års jubilæum i år, skaber hudpleje, der både er innovativ og kløgtigt sammensat af de mest virksomme ingredienser.

Rudolph Care: Smukt, sanseligt og sikkert. Det er intet under, at Andrea Elisabeth Rudolphs brand er blevet til så stor en succes. Indholdet i krukkerne og tuberne giver ikke blot velplejet hud og hår, men sørger også for at tilføre skønhedsritualet et element af velvære.

Årets brand

Kategorien fokuserer på et modebrand, hvis kommercielle succes og bundlinje viser, at køberne ønsker at sikre brandets fortsatte eksistens. Brandet har gjort sig særligt bemærket i 2021/2022, forstår at skabe et genkendeligt univers qua kampagner, ambassadører og lignende og har et kontinuerligt godt udvalg af styles, som tydeligt udspringer af brandets univers. Og så er det tilgængeligt – bl.a. via minimum én butik i Danmark.

H2O Fagerholt: Uden så mange dikkedarer leverer H2O Fagerholt sæson efter sæson en pålidelig kollektion af sweatsuits, anvendelige hverdagsklassikere og overtøj. Brandets sporty chic-identitet er en tydelig fællesnævner i alt fra design til æstetik.

Skall Studio: Brandet Skall Studio er genkendeligt 365 grader rundt om alt, søstrene Marie og Julie Skall gør. Fra butik, design, interiør, shows og de fine Skall Letters, ved man, hvad man får, når man stifter bekendtskab med Skal Studio: og at det er garanteret gennemtænkt.

Ganni: Ganni har helt fra begyndelsen været svær at overse, og det tyder på at blive ved. Med det seneste års internationale samarbejder med store internationale brands som Juicy Couture, Levi’s og New Balance samt nye butikskoncepter, der understreger mærkets DNA til perfektion, har Ganni aldrig være tættere på at overtage verden med en endnu mere velklædt scandi-hær.

Rotate: Det er gået fra nul til hundrede på ingen tid for Rotate med de to kreative direktører Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdottir i front. Brandet har vist en ny, sexet og feststemt side af skandinavisk mode, som har gjort det til en international modesensation – fra Københavns gader til Netflix-hittet ‘Emily in Paris’.

Han Kjøbenhavn: Rå og kontrastfyldte Han Kjøbenhavn er i vækst, og med show under Milanos modeuge samt opmærksomheden, der fulgte med Julia Fox’ Oscar-afterpartykjole og Beyoncés Vogue-forsidelook, har det 14 år gamle københavnermærke for alvor cementeret sig som brand.

Årets initiativ

Årets initiativ fokuserer på en særligt god idé. Her er der tænkt ud af boksen på en måde, som har efterladt os alle imponerede – hvad end der er tale om et ambitiøst collab, et velgørenhedsprojekt med holdning eller et ikke før set koncept, der viste sig at være lige dét, der manglede.

Ganni x Juicy Couture: Alle var imponerede, da danske Ganni præsenterede sit samarbejde med det ikoniske 00’er-brand Juicy Couture. Med eminent timing og forståelse for Y2K-trenden var både kunder såvel som modeinsidere overbevist om det tangerende til mesterlige opfindsomme initiativ.

Nørgaard på Strøget 101 i gul og blå til fordel for Ukraine: Huset bag Nørgaard går sjældent ned på aktivistiske og sympatiske initiativer. Den blå og gule-stribede 101’er til fordel for Ukraines befolkning i forbindelse med Ruslands besættelse blev skabt på tværs af blandt andre Thygesen & Birk, der har strikket stoffet, samt Kemo Tekstil, der har vasket det – alle uden beregning. 100 % af salget går til Røde Kors.

Georg Jensen x Stine Goya: Danmarkshistorie mødte moderne design, da traditionsbundne Georg Jensen slog pjalterne sammen med legesyge Stine Goya om en nyfortolkning af det højtelskede Daisy-smykke, som de fleste uanset alder og demografi har stiftet bekendtskab med.

Soulland x Hello Kitty: Humoristiske indslag er ikke fremmede for Soulland, der fx tidligere har haft besøg af Snoopy, og ved SS23-showet på Frederiksberg Runddel præsenterede brandet atter et. Denne gang i from af et samarbejde med det ikoniske japanske kawaii-ikon Hello Kitty, der prydede alt fra kjoler til suits sammen med det røde hjerte, hun er kendt for at tale igennem.

B&O x Balenciaga: Ingen er bedre til lyd end danske – og næsten 100 år gamle – Bang & Olufsen, og derfor var valget også faldet herpå, da modehuset Balenciaga skulle komponere sit seneste hybridprodukt: En kombineret taske og højttaler, som blev vist under couture-ugen i Paris.

Årets smykkebrand

Kategorien fokuserer på et smykkebrand, der foruden at være unikt håndværk er af høj kvalitet, har et tydeligt design-DNA og har overrasket og imponeret os særligt i 2021/22.

Sophie Bille Brahe: Har foruden deres håndværk og høje kvalitet skabt opmærksomhed omkring deres nye lanceringer gennem året. Særligt deres forlovelses- og bryllupskollektion samt kampagner med Caroline Brasch.

Sara Jin Mi: Har ikke været til at komme udenom med sine delikate designs og smukt håndværk. Sara Jin Mi lavede også et samarbejde med keramikerkunstneren Klara Lilja, som blev forhandlet eksklusivt i Holly Golightly.

Griegst: Det ikoniske danske smykkefirma Griegst kan fejre 60-års jubilæum i 2023. For Griegst er håndværket og det kunstneriske altid kommet i første række, men de seneste år er det lykkedes mor og søn at gå en mere kommerciel vej uden at gå på kompromis med arven og historien. Udover at smykkerne er blevet mere tilgængelige med webshop og senest åbningen af egen butik, har Griegst også udvidet deres univers til at inkludere bestik med en reproduktion af det smukke ‘Spira’-bestik.

Corali: Bag det danske smykkebrand Corali står arkitekt Caroline Sillesen, og selvom brandet kun er 5 år gammelt, har kombinationen af Carolines arkitektoniske tilgang til tidløst design, kærligheden til håndværket of inspiration fra naturen gjort, at Corali for alvor har manifesteret sig som et af de smykkebrands, både forbrugere og de danske såvel som udenlandske forhandlere tror på.

Årets kreative

Årets kreative er en eller flere personer, der med sit særlige talent inden for en specifik gren af modebranchen har bidraget med ekstraordinær kvalitet på netop det område. Prisen gives til en eller flere personer, der både nationalt og internationalt har vækket genklang på grund af sit virke.

Moon: Ingen laver internationale formater som Moon. De er suveræne på produktioner og er med til at hæve danske brands til nye og højere luftlag.

Marie Dausell: Marie Dausell er ubestridt en af de mest kreative og ud-af-boksen-tænkende makeupartist, ingen nærmer sig hendes kunstværker på ansigter.

Kasper Andersen: Kasper Andersen er måske den dygtigste og mest grænseløst kreative nye frisør herhjemme i mange mange år. Vi spår ham en kæmpe karriere.

Emili Sindlev: Influencer Emili Sindlev sover aldrig: hverken når det gælder nytænkende content til de næsten 800.000 Instagram-følgere, jagten på nye målgrupper på TikTok samt evnen til at holde sig relevant via alt fra Vild med dans-deltagen i kjoler med modehistoriske referencer samt som model under Rotates SS23-show.

Årets ansvarlige

Kategorien fokuserer på en modevirksomhed, der går forrest i arbejdet hen mod en bæredygtig forvandling af den danske modeindustri. Brandet har integreret bæredygtige og klimavenlige processer i store dele af værdikæden og italesat initiativerne på en sådan måde, at de når ud til den danske modeforbruger og gør denne bevidst om, at vi alle har et grønt valg og et ansvar og/eller skaber opmærksomhed om social ansvarlighed, og har desuden bygget forretningen eller dele af den op omkring sociale initiativer. Initiativerne er en synlig del af brandets identitet og kommunikeres tydeligt til den danske modeforbruger og gør denne bevidst om, at vi også kan hjælpe ved at handle.

Skall Studio: Med et manifest bestående af fem principper for ansvarlige mode (design, materialer, ansvarlighed, miljø og vedligholdelse) er Skall Studio sat i verden ud fra et gennemgående bæredygtigt værdisæt. Samtidig støtter brandet, der er grundlagt af søstrene Marie og Julie Skall, organisationerne Mødrehjælpen, Plastic Change, LittleBigHelp, World Animal Protection og Ellen MacArthur Foundation for derigennem at gøre en aktiv forskel.

Tomorrow Denim: Som verdens første bæredygtige denim-brand har Tomorrow Denim sikret sig både Svanemærket og EU-Blomsten, mens brandet kun arbejder med certificerede underleverandører, bruger 100% økologiske og genbrugte materialer og monitorerer sin værdikæde tæt for at sikre en produktion, der skader miljø og arbejdsforhold mindst muligt. Det fører alt sammen til ansvarligt produceret denim, der er lavet til at kunne holde.

Ganni: Ganni har opsat ambitiøse planer med 44 konkrete mål, hvoraf 15 af dem allerede er implementeret og udført. Med initiativer som Ganni Lab, udlejningsservicen Ganni Repeat og Circular Design Training har Ganni blandt andet formået at reducere deres plastforbrug med over 20% på bare et år (2019-2020), mens brandet kontinuerligt arbejder ihærdigt på at blive så ansvarlige som muligt.

Aiayu: Med brug af naturlige materialer, ufarvede tekstiler og en reparationsservice er Aiayu funderet i et ansvarligt udgangspunkt. Over 98% af brandets to årlige kollektioner er fri for syntetiske materialer, mens certificeringer som BSCI (Business Social Compliance Initiative) og Global Organic Textile Standards sikrer, at brandets produktion og underleverandører bruger de højeste standarder inden for ansvarlig produktion.

Copenhagen Cartel: Med mantraet ‘Waste to wear’ skaber Copenhagen Cartel badetøj og active wear med plastikaffald fra verdens have. Det gør brandet ved at et samarbejde med organisationen Healthy Seas, der indsamler fiskenet, som Copenhagen Cartel genanvender til nye og langtidsholdbare tekstiler. Samtidig organiserer brandet selv clean up-events og støtter en række organisationer som for eksempel Carvico for at sikre certificeringer inden for både produktion, materialer og arbejdsforhold.

Årets præstation

Årets præstation gives til en moderelateret virksomhed, som i løbet af 2021/2022 har markeret sig ekstraordinært med økonomiske eller virksomhedsmæssige tiltag, der har åbnet for nye markeder eller konsolideret firmaets position.

Maanesten: I 2010 grundlagde ægteparret Lotte og Henrik Callesen Maanesten hjemme ved køkkenbordet. I dag står brandet for et letgenkendeligt univers, og smykkerne appellerer – i både design og pris – til de fleste. De 300 forhandlere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland samt egen fabrik i Indien med 700 ansatte bevidner om succesen.

Rains: Med Palais de Tokyo-showet under den prestigefyldte Paris Fashion Week tog Rains kegler. Det, der engang var et regntøjsbrand, er blevet en modesucces, og med sit futuristiske og androgyne look afviger Rains aldrig fra brandet solide identitet.

DK Company: DK Company har fremlagt et årsregnskab for 2021, der viste et rekordresultat på både firmaets omsætning og bundlinje, og det på trods af et udfordrende år der på mange måder stod i coronaens tegn. De imponerende resultater understreger endnu en gang, at DK Company kun er på vej fremad.

Ganni: Ganni stormer frem med en hær af #GanniGirls efter sig. Det populære brand har leveret interessante samarbejder i hobetal – med New Balance, Juicy Couture og Levi’s for at nævne et par stykker – og så har Ganni også fremlagt et formidabelt årsregnskab for 2021, der viste, at modebrandet overskud år for år kun går en vej: Op.

Ole Lynggaard Copenhagen: Far-datter-duoen Ole og Charlotte Lynggaard formår i den grad at holde sig lige så relevante i dag som for 60 år siden, hvor det hele startede. Også det imponerende 2021-regnskab vidner om, at de skulpturelle smykker og det eksklusive håndværk er i høj kurs.

Unge-prisen

Unge-prisen gives i samarbejde med det 59 år gamle ungdomsmagasin Vi Unge til en eller flere unge, der har gjort sig bemærket via en fremtidsorienteret agenda, særlige initiativer for unge eller projekter, der bestræber sig på at gøre verden til et bedre sted for den kommende generation.

Saga: Den danske ungdom er samfundsinteresseret som aldrig før, men hvor går de hen, når de oplever en manglende håndtering af det, de ser som de pt. de største samfundsproblemer? Saga er en partineutral politisk ungdomsorganisation for medlemmer, der giver plads til de unge medlemmer fra 13 år og op i et demokratisk samfund, hvor ens stemme har potentialet til at skabe forandring.

Frederikke Marciniak: 17-årige Frederikke Marciniak tog os med ind i sit inderste sind, da hun i DR-dokumentaren ’Et helt menneske’ fortalte ærligt om at være født i en drengekrop, men høre til i en piges. Tallene for transkønnede børn, der henvises til Sexologisk Klinik er støt stigende, og Frederikke Marciniak hare været med til at nedbringe tabuet på landsdækkende tv.

Selma de Montgomery: Den 17-årige gymnasieelev og klimaaktivist Selma de Montgomery er aktiv i Ungdommens Klimaoprør, det yngste medlem af dommerpanelet i klimaprogrammet ‘Min idé – vores mission’ på TV 2 og en aktiv stemme i debatter, talks og demonstrationer for klimaets fremtid.

Nagin Ravand: I Gellerupparken startede den 23-årige fodboldtræner Nagin Ravand i 2020 et fodboldhold for unge piger med anden etnisk baggrund end dansk i alderen 9-16 år. I år har hun talt om diversitet og diskrimination ved Europarådet, og løbende er hun blevet hædret med op til flere priser for sit arbejde, der via fodbolden gør en forskel for en særlig gruppe unge.

Pigespejderne: I mere end 100 år har De grønne pigespejdere kæmpet for at nedbryde forældede og diskriminerede kønsroller, og i dag er De grønne pigespejdere Danmarks største pigefællesskab, der til stadighed kæmper for at give piger redskaber til at tackle de udfordringer, deres køn i nogle tilfælde bærer med sig.