Sidst Rihanna optrådte med sin musik, var det under Grammy-prisuddelingen i 2018. Og sidst den verdenskendte popstjerne udgav en ny plade, var det med albummet ‘Anti’ i 2016.
Men selvom hun har holdt en pause fra musikken, med undtagelse af et enkelt nummer til filmen ‘Black Panther: Wakanda Forever’-soundtracket, har hun bestemt ikke ligget på den lade side. Særligt når det gælder hendes lingeri-brand ‘Savage x Fenty’ og hendes succesfulde skønhedsunivers Fenty Beauty, der både tilbyder makeup og hudpleje.
For ikke at tale om hendes nye rolle som mor, hvor hun i maj 2022 fødte sit første barn med kæresten A$AP Rocky efter flere måneder med vilde looks, der skabte overskrifter og satte nye standarder for graviditetsstil.
Og nu er stjernen endelig klar til at indtage musikkens verden igen.
I september 2022 offentliggjorde Rihanna nemlig, at hun bliver årets hovednavn til det storslåede Half Time Show under dette års Super Bowl.
Det er nu blevet markeret med en teaser trailer fra Apple Music, der er begivenhedens hovedsponsor, der viser popstjernen i et enkelt setup iført en neongrøn pelsfrakke fra AREA’s A/W 22-kollektion og store øreringe fra Jennifer Fisher toppet med en imponerende opsat frisure og en nærmest elektrisk blå øjenskygge.
Super Bowl Half Time Show er kendt for ikonske optrædener fra stjerner som Beyoncé, Lady Gaga, Whitney Houston og Jennifer Lopez, der alle sammen har haft bare 12 til 14 minutter på scenen til at gøre et musikalsk indtryk.
Årets Super Bowl finder sted mandag den 13. februar klokken 00.30 dansk tid og transmitteres fra State Farm Stadium i Glendale, Arizona.
“I can buy myself flowers,” skråler Miley Cyrus i omkvædet af sin nye sang ’Flowers’, der sammen med en allerede viral musikvideo udkom 13. januar.
Har du været på TikTok, Twitter eller Instagram i løbet af weekenden, har du nok ikke kunnet undgå at se klip fra musikvideoen, der i løbet af et par dage er blevet set mere end 31 millioner gange på YouTube, eller fanteorier om meningen bag sangen.
For selv om popikonet Miley Cyrus ikke selv har nævnt noget, så er hendes fans ikke i tvivl:
’Flowers’ er ikke bare en selvkærlighedssang, hvor Miley understreger, at hun kan elske sig selv bedre end nogen anden – den sender også direkte stikpiller til eksmanden Liam Hemsworth.
Foto: Ritzau Scanpix
De to mødte hinanden i 2009 under optagelserne til filmen ’The Last Song’ og var sammen i godt ti år on/off, inden de i starten af 2020 blev skilt.
Selve udgivelsesdatoen for sangen er i sig selv opsigtsvækkende, da den landede på Liam Hemsworths 33-års fødselsdag.
Og datoen er blot starten på de spekulationer om sangen, der de seneste dage har fået fans til tasterne.
Miley’s telling the world she can love herself better ON LIAM’S BIRTHDAY?! she definitely didn’t lie when she said she’s got nerve pic.twitter.com/Pp7fi5yuqa
Først og fremmest har fans hurtigt noteret sig, at sangen til forveksling minder om Bruno Mars’ sang ’When i was your man’ – en sang, som Liam Hemsworth ifølge nogle fans angiveligt dedikerede til Miley Cyrus i forbindelse med deres bryllup i 2018.
Bruno Mars synger blandt andet: “I should have bought you flowers and held your hand, should have gave you all my hours, take you to every party cause all you wanted to do is dance.”
I Mileys nye sang synger hun derimod: “I can buy myself flowers, i can hold my own hand. Talk to myself for hours. I can take myself dancing.”
I slutningen af første vers synger hun også, at de “byggede et hjem og så det brænde”, hvilket fans hurtigt fik til at hænge sammen med en brand 2018, som ødelagde det Malibu-hus, hun dengang delte med Hemsworth.
En af de andre opsigtsvækkende fanteorier om sangen tager udgangspunkt i det hus, hvor Miley på et tidspunkt i løbet af musikvideoen befinder sig i.
Ifølge fans er huset, hvor ’Flowers’ blev indspillet, tidligere blevet brugt af Liam Hemsworth i forbindelse med utroskab, hvor flere skriver, at han angiveligt skulle have været Miley utro med mere end 14 kvinder, mens de var gift.
@yourbestfriendjoshua So you know that beautiful house in Miley Cyrus’ new music video for ‘Flowers’? Well there’s a (not so) funny story behind it… She’s reclaiming her power with this boss move.?? @Miley Cyrus #mileycyrus♬ Flowers – Miley Cyrus
I huset træner hun også i sit undertøj, og det er heller ikke tilfældigt, mener flere. På Twitter skriver folk blandt andet, at hun træner i videoen, fordi Hemsworth skulle have fortalt Miley, at han var i træningscentret for at dække over sit utroskab.
Hun danser også rundt i et sort jakkesæt, som fans påpeger skulle være det samme jakkesæt, som Liam Hemsworth bar til en filmpremiere, hvor de to var på den røde løber sammen.
Vi kan vist roligt konstatere, at internettet er gået i selvsving over Miley Cyrus’ nye hit. Og spekulationerne om budskabet og stikpillerne fortsætter så længe, du har lyst til at læse med.
Ud over at udgivelsesdatoener selv samme dato som eksmandens fødselsdag, er ingen af teorierne dog blevet bekræftet.
Men se selv musikvideoen, læs sangteksten og grav dig ned i fanteorierne.
Ultimativt handler ’Flowers’ om selvkærlighed, og om at Miley Cyrus bedre end nogen anden kan elske sig selv. Hun ikke har brug for nogen til at gøre hende lykkelig.
Og det opløftende og styrkende budskab er gået rent ind – fans kalder sangen ikonisk og flere understreger, at den er en påmindelse til os alle om, at man skal elske sig selv.
’Flowers’ er den første single fra Miley Cyrus’ nye og ottende album Endless Summer Vacation, der udkommer 10. marts.
På køkkenbordet i Ditte Okmans lejlighed ved Nørreport i København ligger bogen ‘Geniet’ om Lars von Trier. Han er ugens hovedperson i podcasten ‘Den, vi taler om’, et slags spin-off på den populære sladderpodcast ‘Det, vi taler om’, som hun har været vært på siden 2014 og som stadig bliver downloadet af over en kvart million danskere hver uge.
Der er i det hele taget nok at se til, foruden de to podcasts er kalenderen fyldt op med foredrag, liveshows og andre løse projekter, der hele tiden opstår. Hun tænker nogle gange, at hun bør være bedre til at administrere sin tid, så hun ikke ender med at brænde sit lys i begge ender. Men på den anden side er det svært at sige nej til sjove ting.
“Det er skidesjovt at lave podcast, det er virkelig sjovt at optræde, jeg kan rigtig godt lide at skrive, medvirke i debatter og holde foredrag. Det er jo et helt absurd privilegeret liv, jeg har fået skabt mig, og ja, der kommer en masse lort med, men der er også sindssygt meget godt, så det kommer jeg aldrig til at klynke over,” siger 47-årige Ditte Okman.
For tiden er hun også ved at sætte et mere alternativt projekt i søen. Hun har nemlig lavet et askebæger ved navn ‘Skodfissen’, der bliver produceret 500 styks af i løbet af efteråret, og som hun har planer om at sælge på sin hjemmeside og til sine shows.
Foto: Kavian Borhani
“Det kommer sig af, at jeg engang i mellem får meget vrede mails fra midaldrende mænd, der hedder Bjarne eller Preben, som helt generelt synes, at jeg skal holde min kæft, og måske også synes, at jeg er grim. Sådan en mail fik jeg på et tidspunkt fra en mand, der kaldte mig for en ‘skodfisse, og det var sgu alligevel et ret vildt udtryk. ”Skodfisse,” siger hun med ekstra tryk på ordet, før hun bryder ud i sit høje karakteristiske grin.
“En aften samlede jeg nogle venner for at lege med ler og drikke vin, og så endte jeg med at lave ‘Skodfissen’, der er et askebæger med en fisse i midten. Det er lidt sjovt at tage noget af det lort, der kommer ind, og bruge det til mit eget lille feministiske statement.”
Elsket og hadet
I Radio24Syvs spæde begyndelse blev Ditte Okman en fast del af panelet i programmet ‘Iben og Mødregruppen’, hvor forskellige kvinder drøftede livet som mor. Her fik hun hurtigt ry for åbent at dele private detaljer fra sit liv. Ofte tog de to programchefer Mads Brügger og Mikael Bertelsen bagefter fat i hende og roste hende. De mente, at der var potentiale til mere og foreslog på et tidspunkt at lave en dummy til et program med hende som vært. Det endte med, at hun sammen med Lasse Rimmer fik tjansen som morgenværter i det faste program ‘Weekendtillægget’. Det blev dog mildest talt ingen succes, og Ditte Okman selv hadede hvert minut af det.
“Det var nok det værste arbejde i mit liv. Der var ikke rigtigt nogen, der vidste, hvad fanden vi skulle, og Lasse havde samtidig travlt med at lægge stemme til egern i tegnefilm og sådan noget, så jeg sad bare med bunker af lort. Hver uge måtte jeg sætte mig ind i studiet, selvom jeg var ved at brække mig over, hvad jeg lavede,” siger hun.
Da den administrerende direktør, Jørgen Ramskov, efter et år gav Ditte Okman besked om, at radiokanalen ikke ville forlænge kontrakten, tænkte hun selv: “Det havde jeg kraftedeme heller ikke regnet med.”
Hun skrev en mail til Mads Brügger og Mikael Bertelsen, hvor hun takkede dem for chancen i første omgang og tilføjede, at hun håbede at støde på dem en anden god gang.
Om Ditte Okman
Uddannet journalist fra RUC og har desuden en bachelor i semitisk filologi på Københavns Universitet.
Har tidligere arbejdet for den israelske sikkerhedstjeneste, været tilknyttet presseafdelingen i Venstre samt været ansat på BT, Se & Hør, Ekstra Bladet og Radio24Syv.
Er i dag selvstændig og er vært på podcasten ‘Det, vi taler om’ og holder foredrag om sladderpressens DNA. Har desuden udgivet flere bøger som ‘#tyndogrig’ og ‘Et enestående liv’ om sangeren Peter Belli.
Født 1975 i Farum. Bor i dag i Indre By i København med sin kæreste og to børn.
Mindre end 10 minutter senere vendte de tilbage: “Vent liiige lidt.” Det viste sig, at de havde andre idéer på tapetet. Til det efterfølgende møde foreslog de, at hun skulle have sit eget program, hvor hun kun talte om ting, der interesserede hende.
“Jeg tænkte bare: ‘HVAD!?’ Jeg var lige blevet opsagt på den anden side ad gangen, og så fik jeg pludselig mit eget program, hvor jeg måtte tale om, hvad jeg selv ville,” siger hun.
De havde en idé om, at det kunne være et program om sladder, og da de sagde det, faldt brikkerne på plads. Selvfølgelig skulle det være sladder. De få gange, hun rent faktisk havde moret sig med at lave radio det forgangne år, var, når hun fortalte anekdoter fra sit tidligere arbejde på Se og Hør.
Ditte Okman fik samlet forskellige mennesker, der havde det til fælles, at de ligesom hende selv “heller ikke gav en fuck”. At være fast del af sådan et program, krævede, at man ikke var afhængig af det gode selskab. Samme efterår, i 2014, fik sladderprogrammet ‘Det, vi taler om’ debut.
“Som det meste af det, jeg foretager mig, blev det meget, meget hurtigt både elsket og hadet,” siger hun.
Foto: Kavian Borhani
Sladderfællesskab
Efter blot anden udsendelse trak Mads Brügger hende til side og sagde: “Nu skal du bare lige vide, at det, der kommer til at ske, er, at der en helvedes masse mennesker, der vil fortælle dig, hvordan du skal lave dit program, og den eneste, du skal lytte til, er dig selv. Du må aldrig lytte til andre.”
Så gik han igen, mens Ditte Okman stod tilbage og tænkte: “Hvad snakker han om?” Men han skulle vise sig at få ret. Lyttertallene steg hurtigt, og det samme gjorde antallet af reaktioner.
“Der var pludselig alle mulige mellemledertyper på 24Syv, der prøvede at massere programmet efter deres smag. Men den sprang jeg heldigvis aldrig på. Jeg har altid lavet det fuldstændig, som det passede mig, og det gav Mads og Mikael plads til,” siger hun.
Selvom programmet nærmest fra begyndelsen har været en lyttersucces, er Ditte Okman også mange gange stødt på folk, der mener, at det nærmest er uværdigt at lave et sladderprogram. Men det har hun efterhånden været vant til længe. Da hun som helt ung journalist arbejdede på Se og Hør, kunne hun nogle gange sidde til middagsselskaber, hvor folk nærmest var ved at falde ned ad stolen, når de hørte, hvad hun lavede.
“De blev fuldstændig målløse, som om jeg var lejemorder. Og mange af dem sagde helt højtideligt: ‘Nu skriver du vel ikke om mig’. Nej, ro på, du er slet ikke interessant nok’. Folk er så optagede af at fremstå intellektuelle, men jeg har simpelthen selv for meget selvværd til at være bange for, hvad folk tænker om, at jeg finder sladder spændende. Man kan stadig sagtens læse bøger, følge med i politik og se franske dokumentarer. Så er det altså heller ikke sværere at rumme begge dele,” siger hun.
Efter Radio24Syv lukkede i 2019, overgik programmet til at være en podcast udgivet af BT. Hver uge bliver det downloadet omkring 300.000 gange, og derudover følger omkring 40.000 med live på Facebook og et ukendt antal på BT’s hjemmeside. Nærmest på daglig basis bliver Ditte Okman kontaktet af folk, der fortæller hende, hvor meget programmet betyder for dem.
“De føler sig som en del af et fællesskab, hvor de et par timer om ugen kan trække stikket fra alt det alvorlige og faktisk få lov til at grine. Jeg bliver meget rørt af de beskeder, og så gør det ikke så meget, at der er andre, der mener, at jeg er en skodfisse,” siger hun.
”Folk er så optagede af at fremstå intellektuelle, men jeg har simpelthen selv for meget selvværd til at være bange for, hvad folk tænker om, at jeg finder sladder spændende”
Ikke noget bullshit
I værtsrollen og på sociale medier har Ditte Okman ikke bare fået opbygget et ry som meget åbenhjertig, hun har også flere gange igennem sin karriere fået ørerne i maskinen for at være for bramfri, men selv betragter hun det ikke som noget, hun for alvor kan styre. Hendes filterløse facon har fulgt hende siden barndommen.
“Jeg har det også sådan: ‘Hvad er så helligt?’ Jeg tror måske ikke helt, jeg forstår alle dem, der ikke deler ud af sig selv, for jo mere jeg deler, jo stærkere et fællesskab oplever jeg omkring mig,” siger hun.
For nylig delte Ditte Okman, at hun var blevet anbefalet at fjerne sin livmoder, fordi hun havde celleforandringer i en sådan grad, at man kan betragte det til et forstadie til kræft. Hun havde året forinden gennemgået et såkaldt ‘keglesnit’, men det havde desværre vist sig ikke at være nok.
“Da jeg fik det at vide, fik jeg det selvfølgelig virkelig dårligt. Jeg tænkte: ‘Hvem er jeg, og hvad er min kvindelige værdi, hvis jeg ikke har en livmoder?’ Jeg er 47 år og ved godt, at jeg ikke skal have flere børn, men det er stadig meget ubehageligt at få lukket den dør, uden man gør det selv,” siger hun.
Foto: Kavian Borhani
For en gangs skyld overvejede Ditte Okman en ekstra gang, om det var noget, hun ville dele på sociale medier, for det var både meget privat og noget, hun var meget ked af, men hun nåede frem til, at det ville være mærkeligt at lade være. Udover at det hjalp hende selv at komme ud med det og stifte bekendtskab med en masse kvinder online, der både kunne berolige hende og dele ud af deres egne erfaringer, kan hun konstatere, at det også har hjulpet andre.
“Jeg fik virkelig, virkelig mange beskeder fra kvinder, der har været igennem det samme og var dybt taknemmelig over, at jeg sagde det højt. Når man taler om andre mennesker, og hvad der foregår i deres liv, synes jeg også, det forpligter at fortælle, hvad der sker i ens eget liv. Jeg tror også, det er derfor, at vores lyttere er så loyale, for de ved, at der er ikke noget bullshit. Jeg synes faktisk, det er lidt en ære at have et fællesskab med sine lyttere, der går begge veje.”
Slut med forstillelse
Som barn havde Ditte Okman en særlig evne til at rode sig ud i problemer. Hun var dårlig til at følge reglerne, fik ofte skæld ud for at larme eller være lige diskussionslysten nok, og det var langt fra ualmindeligt, at hun blev sendt en tur på kontoret på Stavnsholtskolen i Farum. Det gik hendes forældre dog ikke specielt meget op i, tværtimod havde hendes mor givet lærerne den besked, at hun ikke ville blande sig i, hvad der foregik i skolen.
Det var i det hele taget meget kendetegnende for opvæksten, hvor forældrene ofte havde travlt med deres eget liv og arbejde. Hun var ikke mere end fem år gammel, før hun begyndte selv at gå i børnehaven om morgenen.
“Mine forældre var meget optaget af dem selv. Af deres arbejde, deres venner og deres liv. Vi fik jo aftensmad og sådan noget, men jeg tror aldrig, de er gået rigtigt op i, hvad vi rendte rundt og lavede. Jeg tror, det er meget tidstypisk for deres generation og børn af 1970’erne,” siger hun.
”Bjarne og Preben må gerne synes, at jeg er en skodfisse og ikke forstå, hvorfor nogen mænd gider bolle med mig. Det er fint, jeg forstår måske heller ikke, hvorfor nogen kvinder gider bolle med dem”
Efter forældrenes skilsmisse kom hendes far til at bo lidt rundt omkring på værelser i København uden rigtigt at slå rødder. Til sidst rejste han helt ud af landet, og i de efterfølgende mange år bestod deres kontakt i, at hun et par gange om året modtog et postkort fra forskellige steder i Asien eller Israel, hvor han oprindeligt kom fra. Efter en årrække vendte han tilbage til Danmark, hvor han alt for tidligt endte sine dage i en støttebolig på Østerbro efter en alvorlig hjerneblødning. Selvom de flere gange prøvede at etablere kontakt, lykkedes det aldrig rigtigt.
“Jeg følte mig fremmedgjort over for min far. I dag tænker jeg: ‘Hvad fanden tænkte du på? Syntes du ikke, du havde et ansvar for dine børns liv?’ Det er så mærkeligt det der med at skride fra sine børn. Jeg tror faktisk gerne, han ville have kontakt, da han vendte tilbage, men det var virkelig mærkeligt at skulle lære en far at kende, man aldrig rigtigt havde haft,” siger hun.
Hendes mor fik en ny mand, som hun både arbejdede og ofte rejste til udlandet med. Så fyldte de køleskabet, efterlod en check og tog afsted, og så var børnene alene hjemme i nogle dage og måtte selv sørge for aftensmad og sengetider. De måtte passe sig selv, og for Ditte Okman betød det, at hun i sin barndom kom til at træffe mange dårlige løsninger på problemerne. Hun forstod ikke altid de sociale koder, og hvordan man skulle opføre sig. Som teenager blev hun rebelsk – stjal, lavede ballade og løj sig igennem dagligdagen.
“Som barn var jeg ikke så god til at navigere i det, men som voksen har det betydet, at jeg er blevet enormt god til at sætte grænser, på godt og ondt. Ingen skal bestemme over mig. Jeg synes, det er megafedt at være voksen – 100 gange federe end at være barn, for jeg behøver ikke forstille noget eller foregive noget, som jeg ikke er. Hvis jeg bliver inviteret til noget i dag, jeg ikke har lyst til, er det meget nemmere at sige, at jeg ikke har lyst. Da jeg var yngre, ville jeg have fundet på en løgn, som måske i sidste ende ville ende med at såre nogen. Man sætter så mange unødige obstacles op for sig selv på den måde. Det er helt vildt rart at have fundet ud af, at det er meget lettere bare at være ærlig og sige sandheden.”
Foto: Kavian Borhani
Journalist på omveje
Siden de små klasser havde Ditte Okman tænkt, at hun ville være journalist. Hun kunne lide at skrive, fortælle historier og underholde, så det virkede som det naturlige valg. Men da hun stod overfor at skulle vælge uddannelse, var hun så nervøs for ikke at blive optaget på Journalisthøjskolen, at hun endte med slet ikke at søge ind.
“Jeg ville sindssygt gerne være journalist, men jeg vidste, at der var få, der kom ind, så i stedet valgte jeg… at læse mellemøststudier,” siger hun.
Ditte Okman endte med at være tilmeldt studiet i semitisk filologi i seks år, men følte sig aldrig hjemme som akademiker, så når hun ikke forsøgte at bluffe sig igennem, tog hun hele tiden på afstikkere. I en periode flyttede hun til Israel og lærte hebraisk, og hun blev sågar ansat i en slags anti-terrorenhed i den israelske sikkerhedstjeneste, hvor hun i grove træk havde ansvaret for at sørge for, at ingen tog bomber med om bord på fly. Det var før 11. september, hvor stort set ingen andre lande tog sikkerhed alvorligt.
”Jeg er fortrøstningsfuld, men jeg er også lidt skræmt, og jeg tror, at begge dele er en drivkraft”
“Resten af verden syntes, at Israel skulle slappe af, og det danske politi i lufthavnen syntes, at vi var megalatterlige og så spøgelser overalt. Jeg tænkte: ‘Tror I seriøst, at man bruger så meget på sikkerhed, hvis der ikke er en trussel?’ Israel er omringet af 17 arabiske lande, der ønsker staten udryddet til en stor parkeringsplads,” siger hun.
Selvom hun fandt jobbet “fucking spændende” og væsentligt sjovere end at gå på universitetet, kunne hun mærke, at hun blev nødt til at forfølge drømmen om journalistik. Hun blev optaget på RUC med en klar forestilling om at skulle være mellemøstkorrespondent, men til den såkaldte ‘panikdag’ tilbød BT en praktikplads, og hun blev trukket i en helt anden, mere tabloid retning. Efter uddannelsen fik hun job hos Se og Hør under Henrik Qvortrup. Det var en arbejdsplads lige for hende – stemningen var sjov, hun kunne møde sent og gå tidligt og i det hele taget nyde en helt masse frihed i sin dagligdag.
“Jeg arbejdede groft sagt en dag om ugen, og ellers sad jeg bare og snakkede eller tog i byen og festede. Det var en vild arbejdsplads med en uhøjtidelig stemning, og hvis nogen sagde, at jeg skulle lave noget, som jeg ikke gad, kunne jeg bare sige: ‘Det gider jeg sgu ikke’. Der var meget højt til loftet, og jeg husker tilbage på det hele som en sjov og sorgløs tid,” siger hun.
Det var kort tid efter, at Ditte Okman var stoppet, at tys-tys-kilden blev en del af Se og Hør, der førte til den omtalte Nets-skandale, der i sidste ende resulterede i en dom til Henrik Qvortrup. Derfor oplevede hun kun den del fra sidelinjen.
“Jeg fulgte gudskelov sagen udefra. Det var bizart, at ingen havde stoppet det,” siger hun.
Foto: Kavian Borhani
Det vigtigste i livet
Lige siden har frihed været et tema i Ditte Okmans liv. Hun har været selvstændig i mere end ti år og kunne ikke forestille sig noget andet, selvom det til tider er en kamp at administrere, der i perioder kommer knapt så mange penge, mens de andre gange vælter ind. På et tidspunkt medvirkede hun i en podcast med livsstilseksperten Anne Glad, der analyserede hendes forbrug og ud fra det talte om hendes livsstil.
“Hun remsede alle mulige sindssyge valg op, jeg havde truffet, og der var mange lyttere, der blev enormt sure over, at jeg brugte så mange penge på rejser, mad og vilde udskejelser. Men nu er det jo altså mine penge, og jeg har det sådan, at jeg ikke aner, om jeg vågner op i morgen, så skal jeg efterlade dem alle sammen?” siger hun.
For Ditte Okman er filosofien om at nyde livet, mens man har det, meget konkret. For fem år siden døde hendes storebror meget pludseligt som blot 46-årig, efter hans hovedpulsåre var bristet. Siden har hun kun haft sin mor tilbage, for mange andre medlemmer af familien er også gået bort tidligt og meget pludseligt. I en længere periode kæmpede hun med decideret dødsangst, særligt frygtede hun for, hvad der ville ske med sine to børn, hvis hun døde.
”Jeg synes, det er megafedt at være voksen – 100 gange federe end at være barn, for jeg behøver ikke forstille noget eller foregive noget, som jeg ikke er”
“De var så små, at de ikke ville kunne finde ud af at åbne køleskabet eller ringe til deres far. Jeg var meget bekymret for, hvordan jeg ville efterlade dem. Nu er det ikke så meget angst, men mere en form for konstant dødsbevidsthed i mit liv, en slags følgesvend, der minder mig om at nyde livet, mens jeg har det, for statistisk set er der en vis risiko for, at jeg ikke bliver særlig gammel,” siger hun.
Særligt husker Ditte Okman den dag, hvor hun blev ældre end sin storebror. På et underbevidst plan tvang det hende til at forholde sig til, hvordan hun ville leve sit liv, og hvad der egentlig var vigtigt for hende,
“For mig er det vigtigste at have frihed til at være mig selv og at have nære oplevelser med mine to børn. For når jeg dør en dag, tror jeg egentlig, de er ligeglade med, om jeg var dygtig til mit arbejde eller til at spare en masse penge op. Jeg tror, det er meget vigtigere for dem, at de har en rygsæk proppet med sjove, nærværende oplevelser med deres mor,” siger hun.
Tidligere havde Ditte Okman en forestilling om, at hun ville blive gammel og måske købe et hyggeligt lille hus på den amerikanske vestkyst, hvor hun skulle sidde og drikke californisk rødvin, men i dag lever hun i stedet efter den præmis, at hvis der er noget, hun gerne vil, er det bare med at gøre det. Det har også haft den effekt, at hun er blevet ligeglad med negative kommentarer fra folk, for hvorfor skulle hun spilde sin tid på det?
“Bjarne og Preben må gerne synes, at jeg er en skodfisse og ikke forstå, hvorfor nogen mænd gider bolle med mig. Det er fint, jeg forstår måske heller ikke, hvorfor nogen kvinder gider bolle med dem,” siger hun. “Men jeg er oprigtigt pisseligeglad. Der vil jo altid være nogle, der synes, du er irriterende, råber for højt eller er for mærkelig. Man kan ikke være elsket af alle, så der er ingen grund til at forsøge. Det vigtigste er, at man er elsket af sine nærmeste, fordi man er sig selv.”
Awardsæsonen er for alvor i gang og seneste stop på statuettetournéen er ’Critics’ Choice Awards’, der løb af stablen natten til mandag den 16. januar 2023 i Los Angeles.
Critics’ Choice er en award, der uddeles af den amerikansk-canadiske association, CCA, for at hædre og hylde de fineste cinematiske bedrifter på tværs af film og TV, og både nominerede og vindere plejer at være et godt pejlemærke for, hvem der løber med de eftertragtede Oscar-statuetter senere i foråret.
Og hvis den teori holder, så står Michelle Yeoh og resten af holdet bag filmen ’Everything Everywhere At Once’ til at rydde bordet ved årets Oscar-uddeling den 13. marts i år. Filmen hev nemlig hele fem statuetter med hjem fra aftens prisuddeling, inklusiv prisen for ’Bedste Film’.
Med film som den stjernebesatte ’Babylon’, ’Tár’ med ’Bedste Kvindelige Hovedrolle’-vinder Cate Blanchett, ’Elvis’, ’White Lotus’ ’The Crown’ og ’Euphoria’ på nomineringslisterne, tiltrak prisuddelingen naturligvis en perlerække af Hollywoods creme-de-la-creme; fra Jennifer Coolidge (som vandt prisen for ’Bedste Kvindelige birolle) til Julia Roberts, Kate Hudson, Viola Davis og Amanda Seyfried – alle, naturligvis, i deres stiveste puds.
Jennifer Coolidge, der vandt samme pris til sidste uges Golden Globes, holdt sig til sin påklædningsmæssige lykkeamulet og så fortryllende ud i en hellang, sort Dolce Gabbana-sag med lange sorte handsker til, mens Anya Taylor-Joy, Janelle Monaé og Lily James hoppede med på den gennemsigtige kjoletrend og overlod ganske lidt til fantasien.
I galleriet nedenfor kan du se de 20 smukkeste kjoler fra Critics’ Choice Awards 2023.
Solen og varmen kommer langsomt, men sikkert, snigende, og det er tid til at opdatere solcremehylden! For uanset om det drejer sig om en dag på stranden, en shoppetur i byen eller en dag på skiløjpen, er en solcreme uhyre vigtigt for din hud – af mange grunde.
Vi er taget en tur gennem solbeskyttelsens jungle og har samlet årets bedste solcremer med SPF til krop, ansigt og læber. Vi har også gennemgået alle spørgsmål vedrørende solbeskyttelse, UVA- og UVB-stråler.
Bedst i test: Solcreme til kroppen
Scroll ned for at læse mere om produkterne. Længere nede finder du også de bedste solcremer til ansigtet samt den bedste SPF-beskyttelse til læberne.
Årets bedste solbeskyttelse 2022: Bedste solcreme til kroppen
Tør, fedtet eller følsom hud – her har vi samlet årets bedste solbeskyttelse til kroppen. Længere nede finder du også den bedste solbeskyttelse til ansigtet samt alt, hvad du skal vide om solcreme.
Bedste solcreme: Solcreme Krop SPF 50 – Ecooking
Vil du have bred solbeskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler og samtidig have nærende og fugtende pleje til din hud, skal du gå efter danske Ecookings solcreme til kroppen med SPF 50. Den indeholder et filter, der lægger en hinde på huden, som reflekterer solens stråler. Med ingredienser såsom Q10 og squalane får du også en solcreme, der plejer huden.
Bedste solcreme-mousse: Sunscreen Mousse SPF 30 – Evy
Har du ikke allerede prøvet Sunscreen Mousse SPF 30, kan vi godt anbefale den. Den omtalte solcreme adskiller sig fra andre solcreme ved at komme ud som mousse, men spredes til en glat og tynd lotion mod huden. Den er hurtig at påføre, og huden føles dejlig gennemfugtet.
Bedste klumpfrie solcreme: Anthelios Hydrating Lotion SPF 50+ – La Roche-Posay
Vandafvisende, hurtigt absorberet, fugtgivende og parfumefri. Anthelios Hydrating Lotion SPF 50+ har alt det, vi gerne vil have i en god solcreme med høj SPF. Solcremen har også ekstra høj UVA-beskyttelse.
Bedste solcreme spray: Capital Soleil Hydrating Water SPF 30 – Vichy
Hvis du foretrækker en ultralet creme med SPF, bør du prøve Capital Soleil Hydrating Water SPF 30 fra Vichy. Med den er du fri for pletter på tøjet, og takket være ingrediensen hyaluronsyre sørger denne solcreme også for, at huden bliver fugtet.
Bedste sollotion: Sun Body Lotion SPF 50 – Rudolph Care
Elsker du Rudolph Care’s skønne naturlige ingredienser, er Sun Body Lotion SPF 50 den sollotion, du skal gå efter. Sollotionen beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråling og indeholder blandt andet havtorn med anti-age-effekt, lindrende kamille og agurkeekstrakt, der virker opstrammende og fugtgivende. Den er vandafvisende, dufter skønt og sommerligt, og så har den en let konsistens på huden uden at klistre og fedte.
Bedste solcreme til solfølsom hud: Sun Intolerance Lotion SPF 50 – ACO
Får du røde pletter og kløende hud, så snart du går ud i solen? Så kan det være, du har solallergi. Sun Intolerance Lotion SPF 50 er en solcreme udviklet specielt til solfølsom hud. Konsistensen er lidt fyldigere og skal arbejdes lidt mere ind. Men det er virkelig det værd, når du er fri for udslæt forårsaget af solen.
Bedste solcreme uden hvid hinde: Sun Mist SPF 30 – Avène
Sun Mist SPF 30 fra Avène er en oliebaseret mist, der spreder sig nemt og hurtigt, når du sprayer den på huden. Solcremen beskytter mod frie radikaler, synker utroligt let ned i huden uden at efterlade spor og giver en flot glød. En bonus er, at den også kan bruges i ansigtet.
Bedste fugtgivende solcreme: Sun Care Body Lotion Spray SPF 50+ – Clarins
Sun Care Body Lotion Spray SPF 50+ er en virkelig luksuriøs solcreme til en overraskende god pris. Den oser af fransk luksus og har en duft, der fører næsen til strandengene på den franske riviera. Konsistensen er mælkeagtig, og solcremen indeholder blandt andet aloe vera og baobabekstrakt. Den fugter ligesom en normal bodylotion og holder huden blød og smidig.
Bedste økologiske solcreme: Spray Solaire SPF30 – Bioregena
Bioregena Spray Solaire SPF 30 er en Ecocert-certificeret økologisk solcreme, som beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Solcremen indeholder en nærende arganolie og er allergivenlig. Den er nem at smøre ind.
Årets bedste solbeskyttelse 2022: Bedste solcreme til ansigtet
Her oplister vi de bedste solcremer til ansigtet, der fungerer perfekt til under makeup og til strandtasken på en solferie.
Bedste solcreme til ansigtet: Anthelios UV Mune Ultra Light Cream SPF 50+ – La Roche-Posay
Slår du ordet ultralet solbeskyttelse op, vil Anthelios UV Mune Ultra Light Cream SPF 50+ uden tvivl være den, der dukker op som den bedste. Den nye, opdaterede version har samme dejlige tekstur, men endnu bedre beskyttelse. Den pletfri solcreme vil hverken kunne mærkes på huden eller løbe – heller ikke selv om den bagende sol får sveden til at dryppe.
Bedste solcreme-mist: Ambre Solaire Sensitive Advanced Face Protection Mist – Garnier
Garniers roste solcreme-mist er det optimale produkt at have i håndtasken, når du skal genpåføre SPF i løbet af dagen. Misten kan påføres over makeup, lægger ikke en hvid hinde i ansigtet og mærkes i det hele taget ikke. Ambre Solaire Sensitive Advanced Face Protection Mist er velegnet til alle hudtyper og alle hudtoner.
Bedste solcreme-mousse til ansigtet: Daily UV Face Mousse SPF 30 – EVY
Daily UV Face Mousse SPF 30 er den bedste solcreme for dig, der elsker, at din solcreme påføres som en mousse. Den helt pletfri solcreme indeholder skønne ingredienser som hyaluronsyre og vitamin E og C, og den føles virkelig fugtgivende på huden. Solcremen trænger hurtigt ind og får ikke makeuppen til at fnulre. Den fås også med SPF 50.
Bedste solcreme til glød: Hyal Reyouth Moist Sun – Dr. Ceuracle
Let som et serum, fugtgivende som en dagcreme – og grundig beskyttelse mod solen. Hyal Reyouth Moist Sun er fantastisk, og især til dehydreret hud. Udover SPF indeholder cremen hyaluronsyre, som giver fugt, og panthenol, som er fantastisk, hvis du har tør og sensitiv hud.
Bedste matte solcreme til fedtet hud: Photoderm AKN MAT Fluide SPF 30 Matifying Fluid – Bioderma
Er du træt af, at din solcreme fedter og efterlader en hvid hinde på huden, er Photoderm AKN MAT Fluide SPF 30 Matifying Fluid solcremen for dig. Solcremen er velegnet til alle hudtyper, men især til dig med fedtet hud, hudorme og bumser. Den har en dejlig let konsistens, som gør huden mat.
Bedste solcreme til moden hud: UV Bronze Face SPF 50+ – Filorga
UV Bronze Face SPF50+ fugter som en dagcreme, men giver en god beskyttelse mod solen. Solcremen har en let duft med fantastisk fugt. Den indeholder desuden antioxidanter, der udglatter huden, samt vitaminer, der reducerer pigmentering.
Bedste flydende solcreme til ansigtet: Mineral Sunscreen Fluid For Face SPF 50 – Clinique
Mineral Sunscreen Fluid For Face SPF 50 er en ultralet, flydende solcreme, som føles skøn huden. Det betyder, at den også kan bruges rundt om øjnene. Den er gennemsigtig, ligegyldigt hvilken hudtone du har, og så er den både oliefri, allergitestet og indeholder ikke parfume.
Bedste SPF30 til ansigtet: UV Face Shine Control Cream – Nivea
Nivea skuffer sjældent, når det kommer til solbeskyttelse, men UV Face Shine Control Cream er en ægte budgetfavorit, der lægger sig som et usynligt skjold over huden. Solcremen er let i konsistensen og nem at smøre ud i ansigtet. Den har en mat finish, uden at den efterlader huden tør.
Bedste SPF50 til ansigtet: Sun Ultra Light Face Fluid SPF 50+ – ACO
ACO’s seneste solcremeinnovation føles skønt let på huden. Den smalle tud gør, at solcremen er let at fordele på huden, uden at den efterlader en fedtet hinde. Sun Ultra Light Face Fluid SPF 50+ indeholder hyaluronsyre og er parfumefri. Den er desuden specielt tilpasset sensitiv hud, men kan med fordel bruges af alle hudtyper.
Bedste økologiske solcreme til ansigtet: Antioxidant Sunscreen SPF 30 – Mádara
Den økologisk certificerede Antioxidant Sunscreen SPF 30 fra Mádara er en hvid og forholdsvist tyk creme, der alligevel smelter imponerende godt ind i huden uden at efterlade spor. Solcremen kan bruges på både krop og ansigt og føles ikke fedtet.
Der tales meget om tørre vinterlæber, men let dehydrerede sommerlæber er også noget, vi gerne vil undgå. Solens UV-stråling er synderen, og huden på læberne er et følsomt, let udsat område.
Årets bedste solbeskyttelse 2022: Bedste beskyttelse med SPF til læberne
Glem ikke at beskytte dine læber. Her får du den bedste solbeskyttelse til læberne – som også kan bruges i ansigtet.
Bedste læbepomade med SPF: Lipscreen SPF 50 – Paula’s Choice
Læbepomade med SPF er en smart to-i-en-løsning, der beskytter dine læber mod både sol og tørhed. Paula’s Choice Lipscreen SPF 50 fugter lige så godt som en fugtgivende læbepomade, smager ikke af solcreme og føles ikke klistret på læberne. Perfekt hele året rundt.
Leder du efter en solstift, der kan beskytte både læber, ører, næse og andre udsatte områder, skal du gå efter Matas’ dansk producerede solstift, som virker til netop de behov. Den er parfumefri, svanemærket, mærket med Den Blå Krans og rummer skønne, økologiske ingredienser, blandt andet jojobaolie, som plejer hud og læber og mindsker vandtab i huden. Den beskytter effektivt mod både UVA- og UVB-stråler.
Bedste fugtgivende solstift til læberne: Eight Hour Cream Targeted Sun Defence Stick SPF 50 – Elizabeth Arden
At beskytte dine læber med SPF er ikke kun vigtigt om sommeren – efterårs- og forårssolen kan også være stærk. Skal du på skiferie, kan en dag på pisterne med både sol og kulde være hård for læberne. Targeted Sun Defense Stick SPF 50 fra Elizabeth Arden er den perfekte solstift (bonus: den smager ikke af SPF), der kan bruges overalt – også på læberne, selvfølgelig.
Selv om bevidstheden om at beskytte sig mod solen er blevet markant bedre de seneste år, er der mange misforståelser om, hvordan solbeskyttelse egentlig virker. Solcreme hjælper med at beskytte huden mod solens farlige stråler. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der hver dag 52 danskere, som får konstateret kræft i huden. Solen, og især vores solvaner, bærer en stor del af skylden for problemet.
Hvilken solcreme er bedst?
Der findes mange varianter af solcreme, og i dag er solcremer også mere hudplejende end før i tiden. Glem minderne om klæbrige, hvide solcremer, der svier i din hud og ansigt. Du kan helt sikkert finde en, du kan lide, som passer til din hud!
Det vigtigste, når det kommer til solbeskyttelse, er at bruge solcreme med høj SPF, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Om det skal være en fysisk eller en kemisk solcreme, er en smagssag.
Hvilken styrke solcreme skal du have?
Om sommeren er det danske UV-indeks på højst 7, men rejser du til varmere breddegrader, er UV-indekset typisk en del højere. Derfor bør du om sommeren altid bruge mindst SPF 30, men helst SPF 50.
Hvor længe holder en solcreme?
Anbefalingerne er, at du genpåfører solcreme hver anden til tredje time. Men husk altid at smøre dig ind igen, efter du har været ude at bade.
Solcreme er et sæsonprodukt. Det vil sige, at hvis du har en åbnet solcreme fra sidste år, er det tid til at kassere den og købe en ny.
Hvordan påfører man solcreme korrekt?
Det, der kan være lidt tricky med solcreme, er mængden af produkt, du skal bruge. For at få den beskyttelse, der står på din solcreme, for eksempel SPF 50 eller 30, skal du påføre den rigtige mængde. Husk at lade din solcreme trænge ordentligt ind. Det er især vigtigt i ansigtet, hvis du skal lægge makeup over den. Og påfør igen hver anden til tredje time.
Hvor meget solbeskyttelse skal du have på dit ansigt og krop?
Det evindelige spørgsmål: Hvor meget solcreme er der brug for? Her er retningslinjerne for en voksen.
Den rigtige mængde solcreme til ansigtet: Anbefalingerne siger 1/2 tsk. Det kan føles af meget, men hvis du bearbejder produktet ordentligt, skal du se, at cremen sagtens kan smøres ud uden at plette.
Mængden af solcreme, du skal bruge til din krop, varierer selvfølgelig fra person til person, fordi vi alle er forskellige i størrelser og former. Retningslinjerne er omkring 1 spsk. til 1/2 deciliter.
Hvad står SPF for?
SPF står for Sun Protection Factor.
Beskytter SPF mod både UVA- og UVB-stråler?
SPF betyder faktisk, at solcremen kun beskytter mod UVB-stråler. Derfor er det også vigtigt at tjekke, om produktet også beskytter mod UVA-stråler.
Hvad er forskellen mellem UVA- og UVB-stråling?
Der er tre typer UV-stråling. UVA og UVB er dem, vi taler mest om. Men der er også UVC-stråling, som aldrig når ikke jordens overflade, men absorberes af atmosfæren. Her gennemgår vi forskellen mellem UVA- og UVB-stråler:
UVA-stråler
UVA-stråler er de stråler, der trænger længere ind i huden og er også den største del af UV-strålingen fra solen. UVA-strålerne mærkes ikke på huden, men er de stråler, der gør din huds pigment mørkere. Strålingen fører til for tidlig aldring af huden og kan også forårsage hudkræft.
UVB-stråler
UVB-stråler er de stråler, der gør huden rød, hvis du ikke har beskyttet dig nok. Ligesom UVA-stråler kan UVB-stråler også føre til for tidlig ældning af huden og forårsage hudkræft. Men UVB-stråler starter også produktionen af D-vitamin i huden.
Hvor længe kan du være i solen uden solcreme?
Mand 20 til 30 minutter! Ideelt set bør du selvfølgelig altid påføre solcreme, når du er ude på en varm og solrig sommerdag. Men vi ved godt, det kan være let at glemme. En tommelfingerregel er, at du aldrig må opholde dig i solen uden solcreme i over 30 minutter. Hvordan din hud reagerer på solen, afhænger af din hudtype – nogle er mere følsomme end andre. Husk, at solen er på sit højeste mellem kl. 11 og 15, og især her skal du være opmærksom.
Er den SPF, der er i hudpleje og makeup nok?
Nej desværre ikke. Dels er det ikke alle ansigtscremer og makeupprodukter, der indeholder beskyttelse mod både UVA og UVB, og dels er det svært at finde frem til den rigtige mængde produkt, der skal til for at få den beskyttelse, der står på emballagen.
Bliver du solbrun, hvis du smører dig med solcreme?
Mange mennesker tror, at solbadning uden solcreme gør huden brun, men det er forkert. Du bliver brun, selv om du bruger solcreme. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er antallet af tilfælde af kræft i huden de seneste 30 år mere end firedoblet for danske kvinder og mere end tredoblet for danske mænd. En grund til dette er, at mange af os bruger alt for lidt solcreme alt for sjældent.
Har en solcreme brug for beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler?
Det korte svar er: Ja. Endelig at føle varmen fra solen efter en lang vinter føles fantastisk, men strålerne er lige så farlige, som de er rare. Solens UVA- og UVB-stråler kan trænge ind i huden og forårsage skader, hvis vi ikke smører os omhyggeligt. UVA-stråler trænger dybt ind i hudens lag og fremskynder hudens aldring, fordi de skader kroppens kollagen og elastin. UVB-stråler har en mere overfladisk effekt på huden og får den til at føles rød og varm.
Skal melaninrig hud beskyttes med SPF?
Ja! Melaninrig hud har “en indbygget beskyttelse” mod solen, men det er ikke nok. Og ligesom en lysere pigmenteret hud, kan melaninrig hud også få solskader.
Skal du bruge SPF i Danmark?
Med et klima, der aldrig rigtig bliver for varmt, kan man godt forvildes til at tro, at solcreme ikke er nødvendigt i Danmark. Men det er det altså. Sørg altid for at solbade med måde, især i begyndelsen af sæsonen, og brug et produkt med høj beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Dette er, uanset hvor du er i verden.
At ligge og sole i flere timer er ikke kun farligt, men du får også skader på huden, der viser sig som både øm og skællende hud og om få år rynker og pigmentpletter. Huden har en lang hukommelse. Det smarteste er at solbade gradvist og dermed langsomt bygge farven op. Ikke nok med, at du mindsker risikoen for solskader, din hud bevarer også den flotte glød i længere tid.
Er solcreme farligt?
I EU og Danmark har vi strenge regler, når det kommer til kosmetik. Det betyder, at produkterne skal igennem en række sikkerhedstests, før de ender på butikshylderne. Solcreme indeholder ingen skadelige ingredienser.
Hvad er forskellen mellem fysiske og kemiske filtre?
Alle solcremer indeholder filtre, der absorberer de farlige stråler og giver os mulighed for at opholde os længere i sollys uden at blive forbrændt. De er normalt opdelt i kemiske og fysiske filtre. Kemiske filtre trænger ind i huden og absorberer solens stråler, mens fysiske filtre i stedet sætter sig på huden og blokerer for solen.
Fysiske filter indeholder mineralerne titaniumoxid og/eller zinkoxid, som beskytter godt mod UV-stråling, men kan efterlade en hvid hinde på huden. For at undgå den grimme membran lykkedes det for nogle år siden at fremstille ekstremt små partikler af titaniumoxid og zinkoxid, såkaldte nanopartikler.
Nanopartiklerne sørger for, at solbeskyttelsen virker uden at gøre huden hvid, men dette fremskridt er ikke kun blevet mødt med jubel. Nogle eksperter mener nemlig, at nanopartikler er farlige, fordi der er mistanke om, at de kan passere gennem cellevægge og muligvis forårsage skader i kroppen. Men de fleste eksperter mener, at denne frygt er ubegrundet, og at man absolut ikke skal frygte, at nanopartiklerne trænger ind i huden.
Forårsager solcreme tilstoppede porer og bumser?
Solcremer til kroppen kan føles for fedtede og klistrede til ansigtet og kan også bidrage til tilstoppede porer. Solcremer til ansigtet er ikke kun nemme og behagelige at bruge, de giver også ekstra fordele, som kropsprodukterne mangler.
Vil du have en solcreme med matterende egenskaber? Eller vil du have høj SPF kombineret med et strejf af farve? Måske vil du gerne have, at dit ansigt både er UV-beskyttet og har en sund glød? Du kan få det hele! Der findes med andre ord mange varianter af solbeskyttelse, som alle kan tilpasses din hudtype.
Hvilken solcreme skal du bruge?
Det vigtigste er, at du bruger solcreme. Sommeren er kort, men din hud vil huske det, hvis du ikke beskytter den mod solens stråler. Sørg for at investere i et solbeskyttelsesprodukt med høj SPF og PA+++, påfør oftere, end du tror, og undgå solen, når den brænder allermest. Så får du solkysset hud, der både er smuk og sund.
Når det kommer til ‘Sex And The City’ har en af de helt store samtaleremner altid omhandlet Carries to største kærlighedsinteresser – og om man var team Big og team Aidan.
Så da Mr. Big i første sæson af rebootet ‘And Just Like That’ på tragisk vis omkom til stor sorg for fans og ikke mindst Carrie, gik spekulationerne hurtigt i gang.
For betød det, at Carrie igen ville komme på dating-markedet? Og hvem ville i så fald kunne overtage Bigs plads?
Carrie debuterede som bekendt på dating-scenen igen med skolelæren Peter i første sæson af ‘And Just Like That’, men i august 2022 blev det offentliggjort, at skuespiller John Corbett vender tilbage til den ikoniske franchise, hvor han skal genoplive sin gamle rolle som møbelsnedkeren Aidan Shaw i anden sæson ‘And Just Like That’.
Da nyheden om Aidans tilbagevenden kom frem, blev det lækket, at der var tale om flere afsnit. Men om det skulle være starten på et ny forhold mellem Carrie og Aidan, forblev det helt store spørgsmål.
Indtil nu.
For nu er de første billeder fra optagelser af ‘And Just Like That’ sæson 2 med Carrie og Aidan offentliggjort på både Sarah Jessica Parkes Instagram-profil og den officielle Instagram-profil for serien – og på alle billederne går de hånd i hånd, mens teksten til billedet er “Shh. Don’t tell anyone” samtidig med, at Sarah Jessica Parker fra sin egen profil har kommenteret: “Shhhh. X, SJ”
Det er endnu ikke bekræftet, hvornår anden sæson af ‘And Just Like That’ får premiere, men ud fra optagelserne at dømme og de billeder, der allerede er offentliggjort, tyder det på, at premieren måske allerede ligger i midten af 2023 – eller måske tidligere.
For da den første sæson blev optaget, var det i foråret 2021 med en premieredato allerede i december samme år.
Det er altid spændende, når man kan snage lidt i de kendtes vaner og rutiner, og TikTok er et fuldkommen genialt medie til dette.
Om det er hvordan, de laver en helt bestemt morgensmoothie eller tager makeup på, kan vi ikke få nok af disse små smugkig bag kulissen.
Derfor klappede vi naturligvis også i hænderne, da Selena Gomez inden den store Golden Globes uddeling 11. januar delte sin aften rense- og hudplejerutine, der indeholdte flere overraskelser.
I videoen viser Gomez nemlig, hvordan hun bruger La Mers (svinedyre) ’The Concentrate’ til at fjerne sin makeup med. Og det var altså en handling, der kunne få hendes fans til tasterne, da det svært luksuriøse produkt, der indeholder brandets ‘Miracle Broth’ som hjælper mod rødme, træthedstegn og fugt, altså koster 1.550 kr. for 15 ml.
Foto: Planet Photos/Tiktok/Ritzau Scanpix
Selena Gomez var dog hurtigt til at forsvare sin brug af det ekstravagante produkt, ved at skrive under postet, at hendes metode måske nok er den mest luksuriøse måde at rense huden overhovedet:
”PSA (Public Service Announcement, red.) Jeg får de fleste af disse produkter gratis. Jeg kaster ikke om mig på samme måde overalt. Du kan bruge en hvilken som helst serum til at fjerne din makeup inden rens. Det opløser makeuppen så lækkert.”
Men det er nu særligt det næste produkt, som Gomez hiver frem, der er særligt interessant. Hun benytter sig nemlig af den japanske hudplejemetode med dobbeltrens, og renser dermed huden (efter hun har fjernet sin makeup med det dyre serum) med Biodermas ’Micellar Water’ på en vatrundel, som tager de sidste makeuprester i ansigtet.
Bioderma var engang et nicheprodukt, man skulle på de franske apoteker for at få fingrene i, men er i dag tilgængeligt på både apoteker og i Matas herhjemme – samt i samtlige makeuptasker hos professionelle makeupartister. Og Biodermas micellar-vand er ikke kult for ingenting: Den kan nemlig bruges af stort set alle, uanset hudtype, og er særligt velegnet til dem, der har tendens til tørhed. Og så koster den kun 85 kroner.
Og apropos sart hud, så har Selena Gomez sandelig også et tip til dem, med sarte øjenområder.
Hun gør en (ren) beautyblender fugtig med Biodermas micellar-vand og dupper den over øjenområdet for at fjerne øjenmakeup. Det er en langt mere skånsom metode end at gnide med en ru vaskeklud eller vatrundel.
Se hele videoen med Selena Gomez her, og vurder selv, hvor mange af de dyre/billige vaner du vil kaste dig ud i:
PSA I got most of these products free. I ain’t just rolling like that everywhere. Use any serum to take off make up before washing. It breaks it up nicely. Also use a sponge to wipe eyes to treat eyes delicately when removing make up. K I’m done pretending I know what I’m taking about.
Nogle outfits er simpelthen så gode, at de kræver gentagelse, og det var som et gensyn med fortiden, da Angelina Jolie den 11. januar 2023 ankom til The Lincoln Center i New York.
Selvom der er løbet meget vand under broen de seneste 25 år, bragte stjernen os nemlig direkte tilbage til Cable Ace Awards i 1997, hvor Jolie var iført et af sine til dato bedste rød løber-looks, nemlig en metallisk lyslilla slip-kjole med en dramatisk sort kappe ud over.
Foto: Crollalanza/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Angelina Jolie, 1997
Og minsandten om det ikke var en ny version af det ikoniske outfit Angelina Jolie var iført, da hun sammen med sin nu 18-årige datter Zahara Jolie-Pitt passerede de blinkede kameralinser på vej ind i Lincoln-centeret.
I 2023-versionen af outfittet, der var stort set identiske med dets 25 år ældre original, havde Jolie valgt en champagnefarvet, lang silke slip-kjole og en sort velourkappe tilsat lysbeige stiletter og en sort clutch fra Saint Laurent. Så på nær farven på kjolen er ligheden slående – og looket fungerer lige så godt nu, som det gjorde for et kvart århundrede siden.
Foto: Roba Like/Backgrid/Ritzau Scanpix
Angelina Jolie, 2023
Og der er ingen tvivl om, at det er kappen, der gør hele forskellen. Det løse ’overtøj’ er en ofte glemt detalje, der har en enorm virkningsfuld effekt på et outfit og bidrager med et strejf af teatralsk dramatik – ofte fordi vi ofte forbinder kapper med superhelte (Batman, Superman, Wonderwoman), men også med mørke karakterer som eksempelvis Maleficent, som Jolie selv har lagt krop til.
Foto: Frank Connor/LFI/Ritzau Scanpix
Set med modebriller på er kappen heller ikke helt ved siden af.
I de kommende SS23-kollektioner er kapper at spotte både hos Alaïa, Issey Miyake og Valentino, og hvis vi bliver hos Valentino, var husets pink AW22-kollektion nærmest en stor hyldest til kapper.
Foto: Mega
Valentino AW22
Foto: Mega
Moschino, AW22
Så en ting er sikkert: Hvis du vil lave et statement med dit look næste gang du skal ud, så sving en kappe over skuldrene. Det virker. Hver gang.
... Andre, der også er virkelig gode til at skabe et visuelt DNA, der matcher brandet, er Amalie og Cecilie Moosgaards Lié Studio, der netop har lavet denne nye kampagne i New York. Smukt og inspirerende.
Hvis du klikkede ind på grund af pastabilledet, forstår jeg dig godt. Jeg har (endnu engang) været forbi Borgergades travleste hjørne: Væbn dig med tålmodighed, grib en drink i den nye bar ved siden af og vent så på, dit bord er klar. Når din pasta bliver serveret, er alt tilgivet.
Jeg vil bruge ovenstående top (og i øvrigt alt andet i min garderobe) med min nye halskæde, som lå under træet juleaften. Den er jo et lille værk i sig selv og særlig smuk på bar hud tilsat en kjole/top med dyb udskæring.
Eftersom du læser med her på ELLE.dk, formoder jeg, du er mere eller mindre modeinteresseret. Vil du klædes (lidt bedre) på, skal du en tur ind i din podcastapp og finde ELLEs nye podcast, Klædt på. Her tager vores kyndige vært, Mads Emil Møller, sammen med en kvik gæst dig med igennem modens nyeste historier, hots, nots og meget mere. Første gæst er the one and only Uffe Buchard, og jeg synes, du skal lytte med, selv om jeg er uenig i hans Uggs-dom ...
Jeg får altid stor glæde af toppe, der egner sig godt til en aften ude. En lille hæl, jeans, toppen og noget over skuldrene, og så er man klar til at sippe naturvin og evt. tage en lille dans. Jeg elsker den her fra The Garment.
Natten til onsdag den 11. januar 2023 blev årets Golden Globes afholdt.
Med sit 80-års jubilæum er det en begivenhed, der trækker de mest prominente og upcoming skuespillere og filmbranchen ud på den røde løber. Her var den iransk-amerikanske skuespiller Sepideh Moafi også at finde.
Sepideh er nok mest kendt for sine roller som Gigi Ghorbani i ‘The L Word: Generation Q’ og Lauren McCauley i ‘Black Bird’.
På aftenen var hun, som alle andre, klædt til at imponere, men hendes kjoles budskab larmede mere end selve kjolens design.
Aftenens mest berømte spørgsmål: “So, who are you wearing”, blev også stillet til Sepideh af Los Angeles Times. Og hendes svar handlede om langt mere end kjolens designer:
– Denne kjole er et samarbejde mellem mig og to iranske kunstnere, modedesigneren Amir Tagni og Haus of Milad. Vi vil sende en hyldest til Irans folk, som sætter deres liv på spil midt i revolutionen, der finder sted i Iran. Der er mange historier gemt i den her kjole. Den vigtigste er blomsten, som symboliserer et Iran, der blomstrer. Og farven rød repræsenterer alle de mennesker, der har mistet livet over de seneste 44 år under den islamiske republik. Det er at ære dem, at sige deres navne på den globale platform, som Golden Globes er …. Lade alle vide, at vi ikke glemmer dem.
Vi har talt med den iranske-amerikanske modedesigner Amir Taghi fra New York for at høre nærmere tilblivelsen af kjolen:
– Da Sepideh kom til mig, vidste vi, at vi skulle dele et stærkt budskab og hylde frihedskæmperne med hendes kjole. Jeg ønskede at skabe en kjole, der er impactful og smuk, samtidig med, at den giver os mulighed for at kaste lys over noget, der er vigtigere end mode. Nemlig de liv, vi har mistet, siden den iranske republik tog magten. Jeg bad min mangeårige samarbejdspartner, Haus of Milad, om at kalligraferer navnene på vores helte på kronbladene i blomsten. De er mødre, fædre, børn, kunstnere, læger og journalister, men vigtigst af alt er de vores helte. De vil aldrig blive glemt.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Den røde blomst på kjolen er uden tvivl kjolens center piece. En synliggørelse af dualiteten i den iranske revolutions – både smerten, men også vigtigheden.
På Instagram skriver Haus of Milad om hans arbejde med kjolens budskab (swipe i galleriet for at se den røde blomst helt tæt på):
– Der er mange overvældende følelser i spil. Både en form for taknemmelighed at være en del af at skabe denne kjole, men også en sorg over dem vi har mistet. Jeg ville ønske, at jeg aldrig skulle skrive disse navne.
Sepidehs kjole bærer et budskab der er større, end hvad man umiddelbart ser. En forening af mode, design og aktivisme for større forandring.
I løbet af aftenen var der flere øjeblikke, som hyldede nutidens frihedskæmpere i Iran, Afghanistan og Ukraine.
Skuespilleren og filminstruktøren Sean Penn gav en del af hans taletid videre til den ukrainske Præsident Volodymyr Zelenskyy, men inden da fik han sagt:
– Fra det overjordiske mod hos unge iranere, der rejser sig, til den evigt vedholdende kvindebevægelse i Afghanistan, bliver vi mindet om, at friheden til at drømme ikke er et menneskeligt privilegie, men snarere et menneskeligt behov, der skal kæmpes og ofres for.
Vi har efterhånden prøvet alt: skinny jeans, boyfriend jeans, bootcut, dad, mom, højtaljede og lavtaljede. Der er med andre ord ikke den facon, jeans ikke kan indtage.
Men hvilken jeans-model kommer til at præge de næste 12 måneder?
At dømme efter det vi ser på Instagram og den internationale street style-scene, så tyder meget på, at vores jeans i 2023 ikke kan blive brede nok. Og allerhelst i en forvasket, mørkegrå nuance.
Foto: Mega
Den brede jeansmode er en direkte forlængelse af 2000-bølgen, som stadig vælter ind over os. De brede jeans, er, tro mod årtiet, lavtaljede, men modsat meget andet, der kommer fra årene omkring årtusindeskiftet, så er de brede jeans frem for alt behagelige og klædelige.
Og de kan tilmed bruges på et væld af måder. Gør som Pernille Teisbæk og sæt en feminin blondetop til de rå denimbukser, eller style dem afslappet med en oversize skovmandsskjorte og læderjakke.
Nedenfor kan du se, hvordan de populære jeans tager sig ud på gæsterne til de internationale modeuger, hvor kun fantasien sætter grænser for brugen og sammensætningerne.
Foto: Tiziano Da Silva - Pierre Perusseau/Ritzau Scanpix
