Det er ikke længe siden, To the Moon, Honey kunne præsentere sit samarbejde med danske Planet Nusa om en mindre kollektion til mødre og børn – og nu er Bea Fagerholt og Liv Winther klar med endnu et samarbejde i moderskabets ånd.
Sammen med det danske designstudio Akua Objects har de lanceret en særlig udgave af Akuas ikoniske Uma-hjertevedhæng – selvfølgelig i To the Moon, Honeys lysegule signaturfarve, hvorfor vedhænget, lavet i mundblæst Murano-glas, har fået navnet ‘Honey Quartz’. Alle vedhæng er unika og kan bæres i både en kæde, en snor eller noget helt tredje.
Heller ikke engelske Barbour ligger på den lade side. Efter for nylig at have lanceret sit samarbejde med Arket er de allerede nu klar med endnu et af slagsen – dennne gang med det ikoniske denim-brand Levi’s.
Med så ikoniske brands, der hver især er kendt for henholdsvis bivoks- og denim-materialer, er det naturligvis heller ingen overraskelse, at netop disse materialer er gennemgående i kollektionens designs. Kollektionen, som er inspireret af begge brands’ rødder i workwear-beklædning, består af både jakker, bukser, en hoodie, en T-shirt og en cap.
Kollektionen lanceres 30. oktober 2025 og er eksklusivt tilgængelig i Danmark hos Stoy, i Illum og hos Levi’s.
Cos x Le Kilt
Det bliver næppe mere sæson-spot on, end når Cos teamer op med nederdelbrandet Le Kilt, som er kendt for sine genkendelige uld-skørter, som sender stærke referencer til traditionelle, skotske kilte med den karakteristiske nål i siden.
Samarbejdet mellem Cos og Le Kilt har resulteret i en kollektion, bestående af fire styles – to korte kilte, en lang og en blazer – hvor Le Kilts traditioner får et moderne udtryk takket være Cos’ stringente tailoring, som tilfører en grad af brugbarhed til heritage-designet – dog uden at spolere det klassiske og tidsløse design.
Kollektionen er desværre udsolgt på Cos’ hjemmeside, men vi krydser selv, alt vi kan – fordi vi heller ikke nåede at få fingrene i en nederdel – for, at de snart kommer back in stock.
Louis Vuitton x Takashi Murakami
I forbindelse med den netop overståede Art Basel i Paris var – blandt alverdens udstillere – også Louis Vuitton at finde. Modehuset har netop præsenteret sit seneste samarbejde med den japanske samtidskunstner Takashi Murakami om en limited edition-kollektion, bestående af 11 forskellige udgaver af LVs ikoniske Artycapucines-tasker, som Murakami i anledningen har fortolket ind i sit legesyge, pop-kulturelle univers med blandt andet sci-fi- og kawaii-referencer.
Artycapucines VII – Louis Vuitton x Takashi Murakami-kollektionen har i øjeblikket en reservationsliste, som du kan læse mere om her.
Celine, Bottega Veneta, Marni, Loewe, Balenciaga og Calvin Klein er blot et udpluk af de modebrands, som står på de tre danske designere, Astrid Ulrich Heisterberg, Alexander Marstrand og Mathilde Torp Maders fælles cv. Alle tre har de turde drømme stort og sige farvel til hjemlandet og trygge rammer for at forfølge succes i toppen af den internationale modebranche. Det har kostet afsavn, utallige arbejdstimer og møgfald fra urimelige chefer. Her fortæller de hver især om, hvordan det er at arbejde i modens absolutte topliga. Mød Mathilde Torp Mader her.
Blå bog
Mathilde Torp Mader, 45 år, senior vice president global design apparel hos Calvin Klein. Født og opvokset på Christianshavn i København. Har en bachelor i fashion & textiles fra Ravensbourne University, London, og en master i fashion fra Central Saint Martins, London. Har tidligere arbejdet for Kim Jones Studio, Vanessa Bruno, Sonia Rykiel, Marni, Mulberry, By Malene Birger, Carven og Everlane. Bor i Boerum Hill i Brooklyn, New York, sammen med sin mand, Felix, og deres søn, Marlow.
Jeg vidste hele vejen op igennem gymnasiet, at jeg ville være designer. Sådan var det bare. Jeg var et barn, der tidligt havde gang i projekter på symaskinen. Som teenager læste jeg i internationale modemagasiner og forstod, at flere af de designere, jeg læste om, havde studeret på Saint Martins i London, så det ville jeg også. I tiden på Saint Martins lærte jeg Kim Jones at kende. Han havde også studeret på Saint Martins, og jeg blev introduceret for ham af nogle af mine venner på en bytur. En del af at studere på Saint Martins var også at feste, og vi gik på natklubber hele tiden – det var i høj grad sådan, jeg opbyggede et netværk. Jeg endte med at arbejde for Kim, og vi havde det så sjovt. Vi var vel fem mennesker, der arbejdede for ham. Jeg vidste godt, at Kim var dygtig, men han fik det altid til at føles, som om vi bare var nogle venner, der lavede seje ting sammen. Men i dag kan jeg godt se, at det var en helt særlig tid.
Det første job, jeg fik, hvor jeg tænkte “Okay, nu er det alvor”, var, da jeg arbejdede for Sonia Rykiel i Paris. Det var surrealistisk og med en vis ærefrygt, at jeg mødte ind om morgenen. Sonia var meget Paris. Alle talte kun fransk, så jeg skulle virkelig tage mig sammen for at følge med. Der var også meget hierarki. Man skulle vente foran elevatoren, indtil dem, der var højere i hierarkiet, var gået ind først – det samme gjaldt, når man skulle gå ud igen. Man sagde vous (de, red.) til hinanden, og man havde respekt for folks roller. Der var flere, som havde arbejdet i branchen i 25-30 år. Det var både hårdt og fantastisk at være der. Vi var i fittingsalonen hver dag. Med materialerne i hænderne udviklede vi vidunderlige produkter. Jeg er glad for, at jeg fik lov til at arbejde sammen med Sonia. Hun er en legende og en vigtig del af modehistorien.
“Hos nogle brands har de én designer, som bestemmer, og så render alle de andre rundt og sørger for, at denne persons meninger bliver ført ud i livet. Sådan ønsker jeg ikke at designe”
Hos Marni var teamet endnu mindre end hos Kim Jones. I starten var det kun mig og min chef, som designede det hele. Det var meget, meget småt og noget helt specielt – vi spiste frokost med familien, der havde grundlagt mærket. Jeg lærte virkelig meget hos Sonia Rykiel og Marni. Om, hvordan man skaber en kollektion og sætter et godt show sammen. Hvordan man arbejder med farver, tekstiler og former. Jeg troede, at jeg var designer, da jeg blev færdig på skolen, men jeg lærte først rigtig håndværket, da jeg fik muligheden for at arbejde de her fantastiske steder. Når jeg oplevede mennesker på gaden i det tøj, jeg havde designet, var det virkelig en god følelse, og det bekræftede mig i, at jeg var dygtig til mit arbejde.
Jeg blev ansat hos Mulberry til at hjælpe med at etablere deres ready-to-wear-kollektion. På de fem år, jeg var der, var jeg med til at bygge det op fra bunden. Også her var vi et lille hold, vi var fire mennesker, og det var helt vildt, i forhold til hvad vi lavede. Vi arbejdede virkelig hårdt. Her lærte jeg om at være leder i modebranchen. Jeg fik forståelsen for, hvordan jeg styrede et kreativt team, hvor der er plads til folks meninger. Hos Marni havde jeg erfaret, hvor gavnligt et åbent designlandskab var. Vi stolede på hinanden. Det ville jeg gerne praktisere hos Mulberry. Sørge for, at de yngre designere følte, at de var en lige så vigtig del af den kreative proces som mig. Hos nogle brands har de én designer, som bestemmer, og så render alle de andre rundt og sørger for, at denne persons meninger bliver ført ud i livet. Sådan ønsker jeg ikke at designe.
Den største forskel på By Malene Birger, som jeg så kom til, og de andre steder, jeg havde arbejdet indtil da, var måden, vi udviklede produkterne på. Jeg var vant til at have næsten alle led i processen helt tæt på. Jeg stod normalt i et atelier med direkte adgang til skrædderne, der skar og syede tøjet. Hos By Malene Birger blev mønstre og samples lavet andre steder. Jeg var desuden vant til et helt andet arbejdsmiljø. Det var helt sikkert sundere hos Malene, men jeg havde aldrig mødt nogen, der sagde: “Det er bare et arbejde.” “Er du vanvittig? Det er mode, det her!”
Noget af det vigtigste, jeg har lært af at arbejde rundtom i verden, er, at der ikke er én måde at gøre tingene på. Og måske er det netop forståelsen for forskellige måder at arbejde på, der gør, at du kan opnå succes. En anden bemærkelsesværdig forskel var diversiteten blandt medarbejderne – i udlandet kommer folk ofte fra alle mulige steder. Jeg har altid syntes, at det var spændende at arbejde sammen med mennesker fra hele verden. Det var en af grundene til, at jeg søgte ud i første omgang.
“Modebranchen i New York adskiller sig fra London, Paris og Milano ved at have lidt mere fokus på business. Amerikanerne har ikke et problem med at tale om penge. Og det er vildt, hvor hurtigt små virksomheder kan vokse sig store i USA. Rent forretningsmæssigt er tempoet et andet. Jeg har virkelig også nogle lange arbejdsdage – de er næsten dobbelt så lange som hos By Malene Birger”
Hos By Malene Birger udviklede jeg mig til at være kreativ chef. Jeg fik en forståelse for alt det andet i design – ledelse, kommunikation og økonomi – og jeg lærte, hvor vigtigt det er, at alle medarbejdere er indforståede med, hvor man er på vej hen med sit brand. Så produktet hænger sammen med din markedsføring og CEO’ens visioner for væksten. Det lyder så simpelt, men det er svært i praksis, og det kræver først og fremmest en god intern kommunikation.
Det er den rejse, jeg fortsat er på hos Calvin Klein, hvor jeg er senior vice president global design apparel. Nu har jeg et rigtig stort hold af designere under mig – Calvin Klein er huge, huge, huge. Jeg er kreativ leder på et helt andet niveau, og mit arbejde handler mest om at hjælpe andre med deres designproces. Jeg har ikke hænderne på tøjet på samme måde længere. I virkeligheden er mit vigtigste redskab kommunikation. Jeg skal sørge for, at hele holdet ved, hvad der foregår omkring dem, og hvilken retning vi arbejder i. Alle skal svømme den samme vej.
Modebranchen i New York adskiller sig fra London, Paris og Milano ved at have lidt mere fokus på business. Amerikanerne har ikke et problem med at tale om penge. Og det er vildt, hvor hurtigt små virksomheder kan vokse sig store i USA. Rent forretningsmæssigt er tempoet et andet. Jeg har virkelig også nogle lange arbejdsdage – de er næsten dobbelt så lange som hos By Malene Birger. På den ene side er der stor forskel på at sidde i Sonia Rykiels salon midt i Paris og være i Calvin Kleins enorme hovedkontor lige ved Times Squares kaos. På den anden side, så arbejdede selveste Calvin Klein i de samme lokaler, som vi gør i dag, så historien er den samme. Det er jo det smukke ved mode. Når man står på skuldrene af en betydningsfuld forhistorie og bringer det ind i nutiden og ikke mindst fremtiden.
Celine, Bottega Veneta, Marni, Loewe, Balenciaga og Calvin Klein er blot et udpluk af de modebrands, som står på de tre danske designere, Astrid Ulrich Heisterberg, Alexander Marstrand og Mathilde Torp Maders fælles cv. Alle tre har de turde drømme stort og sige farvel til hjemlandet og trygge rammer for at forfølge succes i toppen af den internationale modebranche. Det har kostet afsavn, utallige arbejdstimer og møgfald fra urimelige chefer. Her fortæller de hver især om, hvordan det er at arbejde i modens absolutte topliga. Mød Alexander Marstrand her.
Blå bog
Alexander Marstrand, 34 år, designer hos Celine. Født og opvokset i København. Master i beklædningsdesign fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering . Har tidligere arbejdet for Balenciaga. Bor i det 10. arrondissement i Paris.
Jeg begyndte at interessere mig for mode, da jeg gik meget i byen i starten af mine 20’ere. Jeg var en ægte clubkid med makeup og vilde looks. Tøjet måtte godt gå i stykker i løbet af natten – det skulle være performativt og ikke så funktionelt. Jeg syede min mormors gardin om til en jakke, der var stærkt inspireret af Boy George, og limede popcorn på et par sko. Jeg ville have det sjovt, så det afspejlede mit tøj også. I den periode blev jeg meget optaget af, hvordan tøj er en betydningsfuld identitetsmarkør – hvor meget man kan udtrykke og kommunikere med sin beklædning.
På det tidspunkt gik jeg på designskolens møbellinje, men jeg fandt ud af, at jeg nok hellere ville lave tøj. Møbellinjen var simpelthen for konform. Mode havde en anden lethed og hastighed, som passede godt til mit lidt utålmodige temperament. Jeg sendte en mail til modelinjen og spurgte, om jeg kunne skifte over til dem, hvortil de svarede, at jeg kunne begynde i morgen – meget sigende. Jeg følte mig til rette der. Jeg kunne lide at lege med farver, former og tekstiler. Da jeg blev færdig på skolen, fik jeg en praktikplads hos Balenciaga i Paris. “Kan du starte på mandag?” skrev de. Det var torsdag, da jeg fik svar. Jeg har boet i Paris lige siden.
“Man gjorde meget for at gøre op med den traditionelle og meget hierarkiske struktur, som stadig hersker i de fleste franske modehuse”
Hos Balenciaga sad hele designteamet sammen i et stort rum. Man gjorde meget for at gøre op med den traditionelle og meget hierarkiske struktur, som stadig hersker i de fleste franske modehuse. Vi fik et brief fra chefen, vi havde et atelier fuld af tekstiler, mønstre, symaskiner og alverdens udklip og skitser, og så skulle vi bare skabe. Cheferne bekymrede sig ikke om, hvorvidt det ville blive smukt. Det skulle det nok blive, når man havde samlet en masse dygtige og kreative mennesker i samme rum. Nogle af opgaverne var ret frie: Prøv at lave nogle flotte print, sy en jakke, strik en trøje. Andre opgaver var mere specifikke: Vi skal have den her form i et nyt materiale, og det skal være færdigt om en time. Højdepunktet i min tid hos Balenciaga var, da mit design blev båret på catwalken under et modeshow i Paris.
Da mit praktikforløb var færdigt, fik jeg job hos Celine. At skifte fra Balenciaga til Celine var som at rejse 50 år tilbage i tiden. Her herskede det klassiske franske hierarki i bedste velgående. Ikke at Balenciaga ikke var seriøst, det er et enormt ambitiøst brand, der konstant rykker ved konventionerne, men hos Celine tog man sig selv meget seriøst. Hvor Balenciaga forsøger at modernisere og skabe det nye, så holder Celine fast. De laver ikoniske pieces, som du altid har drømt om. En ophøjning af det klassiske.
I sådan en virksomhed er der ingen, som tager dig i hånden. Hvis du sidder i hjørnet og ikke udviser engagement, så sker der ikke noget for dig. Det har krævet benhårdt arbejde at nå dertil, hvor jeg er i dag som seniordesigner – de fleste arbejdsdage er på 12 timer. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg gerne ville stige i graderne i bredden i stedet for at specialisere mig inden for én kategori. Min rejse har ført mig forbi at lave jersey, print, bukser, overtøj og hele ready-to-wear-kategorien. Jo flere idéer du kan præsentere for chefdesigneren, des mere ender du med at få ud på catwalken. Jeg har altid haft mange idéer, fordi jeg har haft lyst til at lægge en masse tid og energi i arbejdet. Hedi Slimane (tidligere chefdesigner for Celine, red.) var meget sikker i sin sag – han vidste, præcis hvad han ville have. Og det gav en tryghed som designer, men også muligheden for at nå i mål med hans brief, så jeg havde tid til at udforske mine egne idéer.
“Jeg har stor respekt for masser af danske designere, og jeg siger ikke, at det nødvendigvis er bedre at være designer i Paris, men her er det hele meget større og mere etableret. Når jeg går ned i banken, tager de mig alvorligt. Jeg har et godt job. Da jeg gik på designskolen i København, blev jeg ofte spurgt, om man kan leve af at være designer”
Modebranchen i Paris foregår på det højeste faglige niveau. Her er de største brands og de bedste designere samlet. Jeg har de dygtigste kolleger, som kommer fra hele verden og er hevet ind, fordi de er særlig dygtige til det, de laver. Det er jeg megastolt af at være en del af. Jeg har stor respekt for masser af danske designere, og jeg siger ikke, at det nødvendigvis er bedre at være designer i Paris, men her er det hele meget større og mere etableret. Når jeg går ned i banken, tager de mig alvorligt. Jeg har et godt job. Da jeg gik på designskolen i København, blev jeg ofte spurgt, om man kan leve af at være designer. I Frankrig er mode vigtigt, og grundholdningen er, at det er noget, alle bør interessere sig for. Derudover er Paris enormt inspirerende. Fyldt med skønhed. Historiske museer, smukke mennesker, gode koncerter og en spændende natklubscene. Du kan kun gå glip af ting, fordi der sker så meget.
“Der er en grund til, at Celine, Louis Vuitton og alle de andre ikke ligger i København. Det lyder fordomsfuldt, men kulturen passer ikke ind i Danmark. Der er ikke nogen, som siger undskyld til dig, efter at de har givet dig et møgfald. Sådan er kulturen bare”
Hvis man har brug for retfærdighed på sin arbejdsplads, skal man nok ikke arbejde i modebranchen i Paris. I Danmark er vi jo som udgangspunkt socialdemokrater, og i Frankrig er man fascineret af kejseren Napoleon Bonaparte og hans triumfer. Jeg har fundet mig i mange uretfærdigheder fra mine kollegers og især chefers side. Men min grundindstilling har været, at det ikke har noget med mig at gøre. Også selvom det har været hårdt. Det er bare en endnu hårdere kamp at stille sig op imod det. Når du befinder dig i et højprestige-univers, hvor enkelte mennesker har et enormt ansvar, vil der være mange følelser uden på tøjet. Der er en grund til, at Celine, Louis Vuitton og alle de andre ikke ligger i København. Det lyder fordomsfuldt, men kulturen passer ikke ind i Danmark. Der er ikke nogen, som siger undskyld til dig, efter at de har givet dig et møgfald. Sådan er kulturen bare. Mange danskere ville nok tænke, at det var en sindssyg arbejdsplads. For der er nogle store egoer. Heldigvis interesserer konflikter mig ikke. Måske finder jeg mig i for meget, men jeg holder fokus på mine muligheder for at udtrykke mig på den her arbejdsplads, som presser mig til at blive endnu bedre.
Der er mange, som spørger mig, om jeg har lyst til at lave mit eget brand. Men det er ikke der, mit fokus er. Jeg synes, det er spændende at skabe inden for en ramme, som er defineret af et brand og en chefdesigner. Og når jeg har sommerferie, så lukker jeg ned og holder fri. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg havde mit eget. Så ville jeg bekymre mig om økonomi og den slags. Jeg skal bare være inspireret og fri til at skabe. At være en visuel tænkende kapacitet i en virksomhed som Celine er fantastisk.
Celine, Bottega Veneta, Marni, Loewe, Balenciaga og Calvin Klein er blot et udpluk af de modebrands, som står på de tre danske designere, Astrid Ulrich Heisterberg, Alexander Marstrand og Mathilde Torp Maders fælles cv. Alle tre har de turde drømme stort og sige farvel til hjemlandet og trygge rammer for at forfølge succes i toppen af den internationale modebranche. Det har kostet afsavn, utallige arbejdstimer og møgfald fra urimelige chefer. Her fortæller de hver især om, hvordan det er at arbejde i modens absolutte topliga. Mød Astrid Ulrich Heisterberg her.
Blå bog
Astrid Ulrich Heisterberg, 28 år, woman’s shoe designer hos Loewe. Født og opvokset i Espergærde. Uddannet i læderteknologi på Polimoda i Firenz. Har tidligere arbejdet for Amina Muaddi og Bottega Veneta. Bor i Pigalle i Paris.
Min mormor havde det vildeste skoskab, og som barn elskede jeg at gå rundt i hendes forskellige sko. Da jeg blev ældre, begyndte jeg at reflektere over, hvem der mon havde lavet skoene. Det gad jeg godt gøre. Jeg undersøgte, hvordan man kunne blive skodesigner, og fandt frem til et sommerkursus på en designskole i London, som jeg tilmeldte mig. Den sommer efter gymnasiet fandt jeg ud af, at det var det, jeg ville. Jeg elskede at arbejde med læderet. At få en idé og ende med at stå med et færdigt produkt i hænderne. Det blev jeg dybt forelsket i.
“Efter praktikforløbet fik jeg job hos Bottega Veneta, under en af de mest anerkendte skodesignere i modeverdenen. Det var min drøm at arbejde for hende”
Senere blev jeg optaget på skodesigneruddannelsen på Polimoda i Firenze. Her lærte jeg at lave sko. Det var også her, jeg fik mit første job som designer, da skolen hjælper de studerende med at komme i kontakt med forskellige brands, der søger nye designere. Jeg fik en praktikplads hos Amina Muaddi i Paris i seks måneder. Designteamet var meget småt, så jeg fik lov til at være inde over alle processer. Kreativitet er ikke individuelt, man skal bruge hinanden til at løfte processen og lave noget godt, og det lykkedes det meste af tiden hos Amina, som er vildt dygtig. Det var en vigtig periode, og nogle af dem, jeg arbejdede med, er blandt mine bedste veninder i dag.
Efter praktikforløbet fik jeg job hos Bottega Veneta, under en af de mest anerkendte skodesignere i modeverdenen. Det var min drøm at arbejde for hende. Jeg var kun hos Bottega i tre måneder, hvorefter jeg blev tilbudt et job hos Loewe, hvor den samme designer gerne ville have mig med. Hos Loewe startede min rejse som skodesigner for alvor.
At arbejde for Bottega og Loewe – brands, jeg altid har fantaseret om at designe for – var en drøm, der gik i opfyldelse. Selvom man kan sige mange dårlige ting om branchen, så er den også fantastisk. Jeg har mødt vidunderlige og kreative mennesker fra hele verden. Branchen er så multikulturel. Jeg har arbejdet med mennesker fra Korea, Rumænien, USA, Brasilien, Frankrig, England, Danmark – alle med hver sin kreative hjerne, der udspringer af forskellige kulturelle baggrunde. Folk går ekstravagant klædt. De går i det, de har lyst til. Jeg fornemmer en anden frihed end i Danmark, hvor jeg synes, konventionerne omkring beklædning på arbejdet er mere fastlåste. I den parisiske modebranche er mentaliteten, at man kan være, hvem man er, uden at blive dømt.
Jeg finder inspiration på mange forskellige måder. Ofte via internettet, og det behøver ikke nødvendigvis at være pæne sko; jeg leder efter nogle med særlige detaljer. Meget af min research handler om at gå i historiske arkiver og nærstudere gamle og ikoniske sko. Jeg kan også blive inspireret af et materiale. Design kan være så simpelt, hvis du arbejder med det rigtige materiale. Jeg holder mest af at designe feminine sko. Og sko, der har kant, og som ikke går ind under den konventionelle lækre sko, men som fremmer en følelse i dem, der ser eller går i dem.
“Jeg vil gerne påvirke andre unge til at forfølge deres drøm om at arbejde i modebranchen i udlandet. Hvis man gerne vil nå nye højder, så sker det ikke i Danmark”
Jeg vil gerne påvirke andre unge til at forfølge deres drøm om at arbejde i modebranchen i udlandet. Hvis man gerne vil nå nye højder, så sker det ikke i Danmark. Jeg har mødt en dansk pige, som bor i Paris lige nu. Hun vil enten være advokat eller ende i modebranchen. Hun elsker mode, men det er svært for hende at vælge. Det kan være skræmmende at arbejde i den her branche, og det er ikke en sikker vej. Du ved ikke, hvilket job der venter dig efter uddannelsen. Og hvis man som jeg gerne vil ud i verden at arbejde, kan det virke endnu mere afskrækkende. Fremmede lande og kulturer. Jeg har snakket en del med hende om, hvordan jeg har oplevet at turde gå ind i det ukomfortable. Om, hvor meget det har givet mig. Det er den vildeste følelse at lykkes med noget, man først var bange for. Jeg er blevet afhængig af den følelse. Men det er da ikke nemt at bo i udlandet. Jeg savner min familie. Jeg er den eneste i min vennegruppe, der er flyttet væk, så jeg misser masser af ting derhjemme. Det kan være ensomt at flytte alene til et andet land, men det presser dig også til at komme ud og være opsøgende og møde nye mennesker. For mig har det været det hele værd. Jeg udlever min drøm. Jeg er 28, og jeg er superstolt af, hvad jeg har opnået, og hvordan jeg har formået at arbejde mig op og få den indflydelse, jeg har i dag. Og jeg er kun lige begyndt.
“Jeg lytter også efter, selvom jeg ikke er enig. Hvis det så ikke fungerer, kan jeg godt tænke “I told you so”. Nogle gange kommer produkterne ud stort set som min oprindelige idé, andre gange har de fået en anden vision undervejs”
Men det er ikke kommet uden knubs. Der er store personligheder i modebranchen, og jeg er da blevet råbt ad. Har fået at vide, at mit design var forfærdeligt. Jeg har forsøgt ikke at tage det personligt. Chefdesignerne har et enormt pres på deres skuldre, og de reagerer kun sådan over for en, fordi de er stressede. Store personligheder gør og siger ofte, hvad de har lyst til. Og selvom de ikke altid har ret, så lytter du og arbejder videre. Glemmer det. Men man skal også kunne tage nogle slag og acceptere, at man måske ikke har designet det rigtige endnu. Arbejde videre, indtil den er der. Jeg arbejder jo for et brand og ikke for mig selv. Mit arbejde bliver styret og rettet til af chefdesignere. Jeg lytter også efter, selvom jeg ikke er enig. Hvis det så ikke fungerer, kan jeg godt tænke “I told you so”. Nogle gange kommer produkterne ud stort set som min oprindelige idé, andre gange har de fået en anden vision undervejs. Men uanset hvad, holder jeg meget af hele processen: at få en idé, udvikle den, skærpe visionen og ende med et produkt, der skal stå på butikshylderne verden over.
Denne måneds råd til skorpionen: Vov at drømme, vov at satse.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vædderen 21/3–19/4
En stor del af november handler om forhold og kærlighed. Den første uge af november kan være udfordrende for et parforhold, især hvis der er mange andre ting i livspuslespillet, der skal passe sammen. I løbet af uge 47 vender det, så du står over for en positiv periode og udvikler dig meget. I slutningen af november er kærligheden ekstra stærk.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tyren 20/4–20/5
Mens oktober fokuserede på arbejde og karriere, handler november om kærlighed, personlig udvikling og personlig lykke. Du starter måneden med en usædvanlig stærk fuldmåne i dit eget tegn, som lægger fundamentet for en karrieremulighed, som du ikke vil gå glip af. I perioden 17-23 er du heldig i alt, både når det kommer til forretning, kærlighed og livsvalg. Det kan blive en af de absolut bedste uger i år.
Foto: Illustration: Adam Hale
Tvillingerne 21/5–20/6
Det bliver en udfordrende start på november. Du er tvunget til at genoverveje dine private prioriteter. Da Mars går ind i Skytten den 9., bliver du usædvanlig impulsiv, hvilket resonerer dårligt med fuldmånen i Tyren, som kalder på stabilitet og orden. I mellemperioden vender tingene langsomt men sikkert mod en gunstig periode, især når det kommer til kærlighed. Slutningen af november handler om fremtiden.
Foto: Illustration: Adam Hale
Krebsen 21/6–22/7
Du står over for en vidunderlig måned, selvom den udfordrer dig på mange områder. Fuldmånen den 5. får dig til at genoverveje, når det kommer til private forhold, som du tror holder dig tilbage eller dræner dig for energi. Indtil midten af perioden kan du kæmpe lidt med ting, som du gerne vil ændre. Fra den 17. vender det, så vil du gå ind i en fantastisk tid. Nymånen den 20. bliver kulminationen på en periode, hvor nærhed og varme er i fokus.
Foto: Illustration: Adam Hale
Løven 23/7–22/8
November begynder med nogle personlige udfordringer. Fuldmånen den 5. tvinger dig til at omprioritere balancen mellem privatliv og arbejde. Du indser, at du har det godt med tryghed i hverdagen, og dit behov for konstante udfordringer mindskes. Fra midten af november lander du i en hverdag der passer dig bedre, det vil være starten på en periode hvor kærligheden kan få mere plads i dit liv. Slutningen af november handler om langsigtede mål.
Foto: Illustration: Adam Hale
Jomfruen 23/8–22/9
Du starter november med en superfuldmåne i Tyrens tegn, og det baner vejen for en harmonisk og udviklende måned. Selvom du arbejder med at finde fungerende hverdagsrutiner i starten af perioden, gør du det med en positiv indstilling. Fra uge 47 er der en følelse af forventning, især når det kommer til romantik. Det er gode uger, hvor du som single har gode muligheder for at møde en partner. Slutningen af november byder på en overraskelse.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vægten 23/9–22/10
Du starter november med at stræbe efter en balance mellem arbejde og privatliv. Dele af denne periode handler om at arbejde med personlig udvikling, og det er altid lidt udfordrende. Fra den 17. sker der meget planetarisk, der gør, at du går ind i en vidunderlig tid, hvor du lykkes med det meste, du påtager dig, uanset om det er et forhold eller en karriere. Dette er en periode, hvor dit liv er på sit højeste.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skorpionen 23/10–21/11
Du vil stå over for en spændende måned, der begynder med fuldmånen i Tyren den 5. og kulminerer i en nymåne i dit eget tegn den 20. november. Det bliver en rejse, hvor du udvikler dig og lærer både ting om dig selv og andre. Dette er en periode, der byder på alt fra store drømme til en hemmelig forelskelse. Nøgleordet er at turde, det er der, du lykkes. Tyrens indflydelse vil afbalancere dine mørkere sider, så du bliver mere harmonisk, mens nymånen bringer lidenskaben og den store drømmer frem i dig.
Foto: Illustration: Adam Hale
Skytten 22/11–21/12
November handler om rutiner og tilpasning, noget Skytten kan have svært ved. Den 11. går Jupiter, din herskende planet, ind i en retrograd, der varer indtil den 10. marts 2026. I denne periode kan du opleve, at du ikke rigtig er dig selv. Du kæmper mere end normalt med din indre rastløshed og følelsen af at være det forkerte sted. Den 17/11 vender tingene, og du begynder at føle dig mere tryg.
Foto: Illustration: Adam Hale
Stenbukken 22/12–19/1
Du starter november med at tvivle på dine følelser. Den første uge føler du en længsel væk fra hverdagen. Nymånen den 5. vil hjælpe dig med at lande i en indre ro, hvor du vil finde en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Uge 47 begynder en virkelig social og intens tid. Der er mange sene nætter, alt for lidt søvn, så pas på dit helbred. Hvis du holder dig sund, vil slutningen af november være nogle fantastiske uger.
Foto: Illustration: Adam Hale
Vandmanden 20/1–18/2
November handler om ikke at kunne gøre noget. Efter et højintensivt efterår, dør mange af dine aktiviteter ud i løbet af november, og det betyder, at du i stedet bruger meget tid derhjemme. Det lyder måske kedeligt, men faktum er, at denne pause er lige det, du har brug for, for at genopbygge dine energilagre til december. Hvis vejret er godt i november, er du glad for at være udendørs så meget som muligt. Du skal suge så meget dagslys som muligt.
Foto: Illustration: Adam Hale
Fiskene 19/2–20/3
November handler om hverdag og rutiner, noget som superfuldmånen vil hjælpe dig med. Du vil finde skønheden i hverdagens luksus, og du vil sørge for at fremme dine egne interesser i denne periode. I løbet af november får du mulighed for at tjene penge på en passion, du har. Dette vil være en unik mulighed for at kombinere en hobby med en profitskabende virksomhed. Slutningen af måneden handler om en spændende rejse.
Rejseholdet, Forbrydelsen, Kastanjemanden, Borgen, Broen, Arvingerne, Anna Pihl og mange, mange flere. Er der noget, danskerne kan finde ud af, når det kommer til det store lærred, så må det være krimi(nal)- og drama-serier. Og listen herover er efterhånden også meget, meget lang.
I dag kan vi tilføje endnu en af slagsen til listen. Krimi-serien Legenden (eng. The Asset), instrueret af Samanou Acheche Sahlstrøm og Kasper Barfoed, har nemlig (endelig) Netflix-premiere 27. oktober 2025.
Handling
Uden at røbe for meget – før du selv er gået i gang – møder vi i den seks afsnit lange serie den unge politiaspirant Tea (Clara Dessau), der sendes undercover som spion hos et kriminelt narkotika-netværk, som PET længe har haft under radaren. Som en del af sin undercover-ekspedition får Tea en dæk-identitet som juveleren Sara, og herfra får Tea til opgave at blive veninder med Ashley (Maria Cordsen), kæreste til netværkets leder, Miran (Afshin Firouzi) med henblik på at skabe et så stærkt bånd til Ashley, at hun på sigt vil dele fortrolige oplysninger om Mirans smugler-virke. Som Tea kommer kommer tættere og tættere på Ashley, og Ashley fortæller om Mirans kontrollerende og voldelige adfærd mod hende, bliver det dog sværere og sværere for Tea at opretholde en professionel distance uden at blive følelsesmæssigt involveret i Ashley, der virkelig får brug for Teas støtte. Og omvendt får Tea efterhånden måske også brug for Ashleys.
I anledning af premieren talte vi med skuespillerinde Maria Cordsen om sin rolle som Ashley i Legenden.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix
Maria Cordsen som Ashley, Clara Dessau som Tea/Sara og Afshin Firouzi som Miran
Du spiller Ashley – kæreste til Miran, lederen af narko-netværket – i Legenden. Jeg har læst, at du har kunne bruge din egen baggrund fra Vestegnen til at sætte dig ind i rollen som Ashley. Hvordan har du kunne relatere til din karakter på baggrund af det?
Det har betydet meget for mig at spille Ashley. Da jeg gik i gymnasiet (HTG), kan jeg huske, at vi fik besøg af en tidligere elev, der nu var blevet forfatter. Han læste op fra sin tekst: ‘Jeg er vokset op i den forkerte ende af Linje-B’. Dengang gik s-togs linjen linje-B fra Høje-Taastrup til Holte. Det rørte mig meget, fordi det var et billede på, hvordan man helt fysisk kunne stige på et tog og tage rejsen nordpå mod rigdom og succes. Vestegnen var ikke cool for unge piger før Tessa og Helle Thorning-Schmidt begyndte at reclaime den, og jeg drømte personligt også om at flytte til København som ung teenager.
I dag elsker jeg Vestegnen for dens ‘ik så meget pis’-mentalitet. Der er en ærlighed og råhed, som jeg virkelig godt kan lide. Ashley er på samme måde meget umiddelbar, og så kommer hun helt sikkert fra en opvækst, hun gerne har villet tage toget væk fra. Det er også lykkedes hende på overfladen, men hun havde jo nok ikke planlagt at ende op med en kriminel mand.
Foto: Jonas Berlin / Netflix
Ashley er meget karikeret sat op med lange negle, meget make up og en forfængelig personae. Hvad er hun for en kvinde?
Ashley har et ‘girly’ ydre, men hendes energi står i stor kontrast til det. Ashley har store armbevægelser og et spicy temperament. Hvis nogen træder hende over tæerne, bider hun fra sig. Det var noget af det, jeg faldt for ved Ashley-rollen. Da jeg læste manus første gang tænkte jeg: “Fedt! Her er en kvindekarakter, der kan rumme det hele”. I forberedelserne til rollen talte vores instruktør, Samanou Acheche Sahlstrøm, og jeg om, at Ashley skulle være en kvinde, der ikke var bange for at slå en stor latter op ved middagsbordet på en restaurant. Sådan er jeg i øvrigt også selv, haha.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix
Har du selv haft indflydelse på stylingen af din karakter? Og hvis ja, har du brugt nogle af de referencer, du selv har observeret fra din opvækst på Vestegnen?
Jeg bliver nødt til at give vores chefkostumier, Sara Forghani, credit for Ashleys fuldstændig fantastiske outfits. Hun er i øvrigt også selv fra Vestegnen, og vi snakkede meget om, hvor meget eller hvor lidt ‘Vestegnen’ Ashley skulle være. Sara havde skabt et dna for seriens æstetik, der emmede af italiensk luksus og LA-fashion, men vi var enige om, at der godt måtte være elementer, der smagte af Vestegnen. Her tænker jeg særligt på et par meget lange, lyserøde velour-støvletter, som jeg havde på i scenen i neglesalonen, hvor Ashley møder Tea for første gang. De var så unapologetic!
Foto: Simone Colling m.fl.
Sammen med chefkostumier, Sara Forghani, stod også chefsminkør, Maria Refsgaard, og MUA, Stephanie Pfeiffer, for alle Maria Cordsens looks som Ashley. "Det var som en slikbutik for mig at gå på arbejde med de kvinder," siger Cordsen.
Foto: Victoria Morabbi m.fl.
Maria Cordsen som Ashley i de lange, lyserøde velour-støvletter.
Hvad har været det sværeste ved rollen været for dig?
Ashley har en del voldelige scener, som er ret fysiske. Inden optagelserne var min erfaring med stunt begrænset, og jeg må indrømme, at jeg var ret nervøs for at skulle optage de scener. Heldigvis havde produktionen tilknyttet en virkelig fed stuntkoordinator, Anders Nylander, som lærte mig alle de rigtige tricks. Efter mit arbejde med ham, er jeg blevet ret vild med at slås på film, haha.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix
Hvordan forberedte du dig til at indtage en karakter, der lever i et kontrollerende og voldelig forhold? Og hvorfor tror du, Ashley finder sig i Mirans opførsel over for hende?
I min research til rollen talte jeg med en kvinde, der havde levet med en mand som Miran. Hun beskrev det som, at følelsesregistret er ‘programmeret omvendt’, når man falder for den slags mænd. Kroppen tror, at kontrol er lig med omsorg og kærlighed – typisk fordi, man har oplevet omsorgssvigt i sin opvækst. Det inspirerede mig meget i mit arbejde med Ashley. Vi hører ikke meget om hendes baggrund i serien, men vi ved, at hun er vokset op med en alkoholiseret mor. Ashley har ikke andre end Miran, så selvom hun gør oprør mod hans kontrol, er hun villig til at gå meget langt for at bevare deres familie.
Foto: Jonas Berlin / Netflix
Som skuespiller kunne jeg forestille mig, at der er tidspunkt, hvor du som rolleindehaver har haft lyst til at sige “stop” til din karakter. Hvordan har det været at skelne mellem følelser og skuespil?
Jeg brugte meget tid på at bygge en stærk baggrundshistorie op for Ashley, så jeg kunne forsvare alle hendes valg og handlinger helt ind til knoglemarven – også selvom man som seer måske kan tænke “nej, nej, nej”.
Det var vigtigt for mig, at hendes kærlighed og loyalitet overfor Miran stak meget dybt, og at Tea-karakteren skulle repræsentere en oprigtig indre længsel i Ashley. Jeg forestillede mig bl.a., hvordan Ashley og Miran havde været som unge og nyforelskede – hvordan han helt sikkert havde lovet hende ‘hele verden’. Men da jeg så nogle scener fra serien første gang, kom det alligevel bag på mig, hvor ubehagelig Miran er overfor hende.
Det var cirka et halvt års tid efter optagelserne. Først dér var jeg i stand til at zoome ud fra Ashleys perspektiv og opleve historien i et større billede. Men med det sagt, er Miran og Ashley begge mennesker med gode intentioner. Det kan man mærke, og derfor kan man ikke lade være med at holde af dem, selvom livets lort har fået dem på afveje.
Foto: Jonas Berlin / Netflix
Hvad tror du, seere kan lære af serien?
Jeg håber, at mødet mellem Ashley og Tea kan være til inspiration for seerne. Selvom Tea er undercover agent for PET, sker der et oprigtigt møde mellem dem. Tea skal spille den veninde, Ashley altid har drømt om. Det lykkes for hende, men hvad hun ikke havde regnet med er, at Ashley også ender med at blive den veninde, hun selv har gået og længtes efter. De åbner noget i hinandens hjerter, og det synes jeg personligt er ret rørende.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Netflix
Clara Dessau og Maria Cordsen
I sidste scene af sæson 1, hvor Miran er blevet arresteret af PET, ser man, at Ashley selv finder et helt lager af narkotika, og man kan som seer lokkes til at tænke, at hun overvejer at gå ind i samme ‘branche’ som Miran. Tror du ikke, Ashley har lært noget af forholdet til Miran?
Jeg fik kuldegysninger, da jeg læste den scene første gang, og jeg havde det virkelig fedt med at optage scenen! Vores chefkostumier, Sara Forghani, havde fundet det perfekte outfit, og jeg skulle køre bil i stiletter (det tror jeg nærmest endte med at blive klippet ud, haha). Anyways – jeg tror da, at Ashley kan relatere til, hvorfor Miran har gjort, som han har gjort. Hun er en overlever, og livet har lært hende, at man er nødt til at klare sig selv.
Foto: Clara Dessau m.fl.
Ashley i sidste scene foran depotrummet med narkotika.
Kønsroller har sjældent været så omdiskuterede som lige nu. For selvom kampen for lige rettigheder har stået på i årtier, er det i 2025 stadig ingen selvfølge.
I Danmark er det blandt andet i sportsverdenen, vi stadig ser et af de helt store skel. Herrelandsholdet i fodbold er længe blevet prioriteret højest, mens ditto hold for kvinder er blevet tilsidesat. Det er netop dén debat, de to landsholdsspillere Magdalena Eriksson og Pernille Harder har taget del i og står på mål for. Fordi fodbold betragtes som en ‘nationalsport’ i Danmark, er det også dét eksempel, medierne oftest fodrer os med – men fodbold er langt fra den eneste sportsgren, hvor mænd har fortrinsret.
Norges svar på Eriksson og Harder
Skifter vi scene til de norske fjelde, er kløften – om ikke større – så i hvert fald mindst lige så tydelig. Budgetterne sidder nemlig langt fra så løst, når det kommer til kvinder i skisport, som når det kommer til mænd – for ikke at tale om repræsentation – måske af netop selvsamme grund.
Ligesom Eriksson og Harder har OL-guldvinder i freestyle-skiløb, norske Kari Traa, siden begyndelsen af 00’erne kæmpet for samme sag: at få kvinder repræsenteret i sportsverdenen.
Traa voksede op i den lille, norske by Voss, hvor hun fra barnsben dygtiggjorde sig i den mandsdominerede sport pukkelpist. At hun som kvinde var i undertal, var ingen anke hos hende – også selvom hun ofte følte sig som én, der skilte sig ud fra flokken. Det eneste lille ‘men’ var, at hun aldrig kunne finde sportstøj, der både levede op til de professionelle standarder og samtidig var tilpasset den kvindelige krops anatomi. Tøjet mødte ganske enkelt ikke de behov og forhold, kvindekroppen har.
Netop dét blev springbrættet til, at Traa i 2002 grundlagde sit eponyme brand, som vi – og særligt nordmænd – i dag kender for sine farverige og mønstrede styles. Og det var langt fra tilfældigt, at farvepaletten, Traa valgte, skilte sig markant ud fra konkurrenternes. Hun ønskede nemlig at gøre opmærksom på sig selv og samtidig dyrke sin passion i tøj, der passede til hendes krop. Det blev startskuddet til det, de i dag hos Kari Traa kalder ‘Female First Innovation’.
Freestyle-skiløb for kvinder var hverken noget, pressen interesserede sig for, eller som tiltrak store sponsorindtægter. Derfor syede Traa sponsorlogoerne fra det udleverede herre-tilpassede tøj over på sine egne, pink styles – og tog dem med på pisten.
“Jeg har altid været, hvad vi hos KT kalder et ‘pink får’ – en, som skiller sig ud fra flokken.” For de iøjnefaldende – heriblandt pink – sportstyles med det ikoniske Selbu-snefnug-mønster, som Kari Traa er kendt for i dag, var på det tidspunkt ikke set før.
Fra de norske fjelde til Oslo Runway
Her lidt over 20 år senere har Kari Traa taget skridtet videre. Under Oslo Runway i 2025 introducerede hun med sin AW25-kollektion, Saga, en mere afdæmpet tilføjelse til sin eller lyserødsdominerede portfolie.
Traa præsenterede en række merinould-styles i blandt andet den mere klassiske, sorte farve – naturligvis stadig med det ikoniske mønster og det påsyede pink får-logo. Et logo, der skal minde bæreren om vigtigheden i at turde skille sig ud fra flokken.
“Som konkurrenceløber har jeg altid elsket uld for dets varme og åndbarhed – men jeg ønskede noget lavet til kvinder, med farve, form og glæde. Med Saga ærer vi vores arv, samtidig med at vi løfter præstationerne med vores Female First Technology.”
Det pink får er syet ind i alle styles hos Kari Traa
Med sin semi-sømløse konstruktion, kropskortlagte ventilationszoner og naturlige åndbarhed fra merinould er Female First-teknologien naturligvis stadig et gennemgående element i kollektionens styles. Serien spænder fra base layers til accessories såsom den populære vinter-hovedbeklædning balaclava.
Med Saga-kollektionen tager Kari Traa et skidt i en retning, der utvivlsomt kan tyde på, at behovet for at skille sig ud måske ikke er helt så udtalt, som da hun selv havde sin sportslige storhedstid.
Saga-kollektionen i aktion på skiløber Ebba Forsgren
Fra pisterne til gadebilledet: Et brand, som skal være for alle
Kari Traa skabte sine styles med ambitionen om at leve op til de højeste standarder – uden at gå på kompromis med æstetikken. Tøjet skulle nemlig også kunne bæres uden for pukkelpisten. Af både professionelle sportsudøvere og folk, der bare vil gå en tur i skoven. Præcis som vi ser det i dag – 20 år senere – hvor flere sportswear-brands er blevet en lige så fast del af gadebilledet – især inden for det populære gorpcore-look – som i forbindelse med aktiviteter.
Det er netop ambitionen, at Saga-kollektionen skal give en påmindelse om, hvor modige, selvsikre og tro mod os selv, vi skal være, samt et nik og en hyldest til fortidens DNA, som nu bringes videre til den moderne kvinde. Kombinationen af teknisk performance, høj kvalitet og stærk attitude med tydelige rødder i traditioner er nemlig noget af det, der har gjort Kari Traa til et af Skandinaviens førende brands inden for base layers.
Saga AW25-kollektionen kan fås på karitraa.com og hos udvalgte forhandlere verden over.
Eller måske selvglad? Det sidste prædikat har denne måneds forsideperson, Irina, haft på sig, siden hun begyndte at lave dansk reality-tv i 2011. Som tilflytter (fra Ukraine), har hun altid undret sig over den negative ladning af ordet. For er det egentlig ikke netop det, vi alle stræber efter – og nogle af os betaler dyrt for at blive hos psykologer, psykoterapeuter og lignende? At være glade for netop os selv. Dem, vi er blevet til på trods af det, livet har budt og byder os på godt og ondt. Og det vi gerne vil give videre til vores børn, så de kan stå robuste i sig selv – og livets kolbøtter ikke slår dem ud.
Det sidste har Irina i øvrigt også rig erfaring med. Hun er vel nærmest en slags mester i netop at håndtere de knubs, som livet har givet hende, siden hun som blot fire årig besluttede sig for at ville være ’skøjteprinsesse’. Hun beskriver i dette ELLEs hovedinterview, hvordan hun i sin karriere som elitekunstskøjteløber, nærmest blev afhængig af den følelse hun fik, lige inden et spring sad i skabet. Der, hvor du godt ved, at lige om lidt, så kan jeg – og så er det videre mod næste mål. Og netop det, som hun blev trænet til som barnesportsstjerne, er også i dag et af hendes største talenter; nemlig evnen til at starte forfra. Det har hun prøvet mange gange, siden hun igen og igen rejste sig fra isen for at gøre det lidt bedre – både selvvalgt og det modsatte. Her føler hun sig på en eller anden måde nærmest hjemmevant, virker det til.
“Få dage før, hun på Instagram (og overfor sine 260.000-følgere) offentliggør, at hun igen står ved en skillevej i sit liv med ordene ”DET ER NU… tid til at starte forfra og skabe en ny historie!” Et opslag, der i øvrigt i skrivende stund har fået et like fra mere end 32.000 – inklusiv en kommentar med et rødt hjerte fra statsminister Mette Frederiksen”
Det er også her, vi møder hende. Få dage før, hun på Instagram (og overfor sine 260.000-følgere) offentliggør, at hun igen står ved en skillevej i sit liv med ordene ”DET ER NU… tid til at starte forfra og skabe en ny historie!” Et opslag, der i øvrigt i skrivende stund har fået et like fra mere end 32.000 – inklusiv en kommentar med et rødt hjerte fra statsminister Mette Frederiksen. Den Irina, der møder os på ELLE, er allerede godt i gang med at rejse sig. Sårene er måske ikke helet, men i hvert fald slikket, og der er ingen selvmedlidenhed at spore, mens det heller ikke virker, som om hun har påført sig et skjold til lejligheden, som ingen af os i øvrigt ville fortænke hende i. Hun fremstår ægte, rolig og glad for der, hvor hun er. Måske endda selv glad. Irina 2.0 er i den grad i gang ved at blive til.
P.S. I ordbogen beskrives selvglad som “at man har overdrevent høje tanker om sig selv på en forfængelig og indbildsk måde.” Måske det er tid til en opdatering her, så alle de unge (og ældre …), der kæmper med at føle sig gode nok rent faktisk kan lære at blive selvglade.
ELLEs novembernummer er på gaden torsdag d. 23. oktober.
ELLEs novembernummer
Som barn lærte hun, at man er nødt til at blive ved med at rejse sig, uanset hvor mange gange man falder på halen og slår sig. Den mentalitet har båret hende igennem et liv, hvor tingene ikke altid er gået i hendes retning. I otte nedslag i magasinets hovedinterview fortæller Irina Olsen om, hvad der har været med til at definere hende på godt og ondt.
Foto: Stefan Wessel
Irina Olsen
Mød den 53-årige stylist Anja Camilla Alajdi, der viser hjemmet frem og fortæller om fordomsfri inspiration, de bedste restauranter, hun har prøvet, serummet, som hun elsker og som kan bruges sammen med al anden hudpleje, og de tre personlige ting, hun ville redde, hvis hendes hjem brændte.
Foto: Sidsel Alling
Anja Camilla Alajdi
Hvordan kan man som mor forme sine drenge til at blive gode og velopdragne voksne mænd? Det har vi spurgt tre kvinder om, der har dét til fælles, at de har opdraget en hel del drenge. Med tre vidt forskellige udgangspunkter og opdragelsessyn deler Anja Blinkenberg, Mette Kjær og Raida Zaytoon deres tanker om, hvad der har været det vigtigste for dem at give videre til deres sønner – og om, hvad deres drenge har arvet og ikke har villet tage til sig.
Mette Kjær har tre drenge på 14, 12 og ni år. Da den sidste også viste sig at være en dreng, frygtede hun først, at hun aldrig ville have dybe og følsomme samtaler med sine børn – fordi de var drenge. Det er blevet gjort helt til skamme, og i dag er det at have et så nært forhold til sønnerne, at de altid fortæller hende, hvordan de har det, det vigtigste for hende i rollen som mor. Derudover vil hun gerne skabe tre mænd, der er empatiske og følsomme og som ikke falder for en Andrew Tate- og Trumpsk maskulinitet. At give dem et stærkt selvværd er hendes væsentligste mission.
Foto: Kavian Borhani
Mette Kjær
Anja Blinkenberg har opdraget sine sønner med streng hånd – ”militærmor” kalder hendes sønner, Emil og Albert Blinkenberg, hende – med det formål at skabe to gentlemen. Mænd, der kan opføre sig ordentligt og behandle andre mennesker godt. Værdighed og respekt er nøgleværdier i familien Blinkenberg, der her mødes i en samtale om at opdrage og forme sine børn – og om hvad børnene så egentlig tager til sig.
Foto: Kavian Borhani
Emil, Anja og Albert Blinkenberg
At jonglere mellem to kulturer været udgangspunktet for Raida Zaytoons børn. Hun flygtede fra Jordan til Danmark af politiske årsager med sin mand og i alt 4 børn, da den yngste, sønnen Osama Al-Naser, var et år gammel. For Raida Zaytoon, har det vigtigste været at videregive troen på sig selv til sine børn, at lære dem at stå ved, hvem de er og turde gå efter deres drømme i livet. Her mødes mor og søn i en samtale om at give videre, tilpasse sig og skabe sin egen eksistens.
Foto: Kavian Borhani
Raida Zaytoons og Osama Al-Naser
Blonder, faux fur og lingeridetaljer er nogle af sæsonens mere festlige trends. I magasinets modeserie ‘La Femme Fatale’ får du inspiration til, hvordan du kan lade dem dominere i et feminint og sexet look, der er både er legesygt og festligt – og som selvfølgelig altid kan tones ned af et uldent indslag. Julefrokoster, here we go!
Foto: Lana Ohrimenko
Fra modeserien 'La Femme Fatale'
Bliv desuden guidet til fem af sæsonens tendenser – lige fra festlige kjoler og elegante hæle til stilarter som parisienne og boho (selvfølgelig i vinter-udgaven) – i magasinets trend-guide og få inspiration til, hvordan du selv kan få stilen.
Fra trend-guiden
Honning trender både på sociale medier, i helse- og skønhedsindustrien og i sundhedsforskningen. Det skyldes dels, at vi er begyndt at få øjnene op for honningens helende kvaliteter, men også, at klimakrisen har gjort naturtætte produkter til et statusobjekt. Læs om, hvorfor honning er naturens helende superkraft i artiklen ‘Honning på såret’.
Foto: Ceen Wahren
Fra artiklen 'Honning på såret'
Kom også med indenfor i beautyskabet hos hår- og makeupartist Nikoline Le Schmidt, når hun fortæller om ikke at kunne vågne, før hun har puttet noget i hovedet, om sit nye produkt, der både kan smøres på huden og spises, produktet til bare 85 kroner, som hun sværger til, og ikke mindst hendes trick til, hvordan man bedst påfører en god concealer.
Foto: Andrea Theodora Smidt
Nikoline Le Schmidt
I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med indenfor i kunstner og designer Line Sanders villalejlighed, hvor det nærmest føles som at træde ind i en skattekiste af eventyrlige fortællinger, skabt af vintagetekstiler fra hele verden, bånd, patchwork, nål og tråd. I hjemmet i Hellerup har hun indrettet sig med et stort arbejdsbord, klassiske møbler og quiltede tæpper på væggene, der vidner om en håndværksmæssig tradition, hun selv er en del af.
Foto: Line Thit Klein
Line Sanders villalejlighed
Byernes by, modens centrum og bare evigt chik. Vi kommer altid tilbage til Paris, og i det nye nummer får du redaktionens nye som gamle favoritter – perfekt til en forlænget efterårs- eller vintertur til Pari’.
Fra Paris-guiden
Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker fra torsdag d. 23. oktober.
Forside
Foto: Stefan Wessel
Styling: Viitus Saceanu
Hår & makeup: Sidsel Marie Bøg
Fotoassistent: Michael Rieck
Stylingassistenter: Zelma Barius Larsen & Andrés Artiles Jerrik
Hår & makeup-assistent: Michelle Wojno
Art direction: Homework
Cecilie Lassen. 43 år. Skuespiller og tidligere kongelig balletdanser. Denne september er hun aktuel i Jeppe Røndes film Kærlighedens gerninger. Bor i København K med sin søn, Alvin (som hun har med sin eksmand, sanger Silas Bjerregaard), kæreste, kunstner Albert Grøndahl, og hans to børn Paloma og Matteo. I 2022 fødte Cecilie datteren Mimi, som gik bort kort efter fødslen.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, er Glyptoteket på fast fredagsmuseumstur med min børnehave og Pariser Operaens gæsteoptræden med Svanesøen i 1985.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg nok arbejde med mennesker på et eller andet plan.
En gadget jeg ikke kan leve uden, er min telefon.
I den sidste sms, jeg sendte, stod der “Der er en P-plads lige foran os, jeg holder den, til I er her”. Til min kæreste, som kom med sine børn i regnen.
Når jeg har brug for råd, ringer jeg til min kæreste Albert, eller mine venner. Det afhænger af, hvad det drejer sig om. Men min kæreste er en meget belæst og berejst person, der kommer fra en helt anden kunstnerisk baggrund (fotograf, billedkunstner, red.) end min, så han ser ofte perspektiver på de ting, jeg vender med ham, som jeg ikke selv ser. Han foreslår muligheder og veje for mig at gå med en hel anden tilgang end min egen, så det er meget brugbart for mig.
Foto: Kavian Borhani
Foto: Kavian Borhani
Balletskoene, der hænger i døren, bringer minder om Cecilie Lassens fortid som kongelige balletdanser.
Mit forbillede er ikke nødvendigvis en specifik person. Jeg har mange forbilleder og kan se det element i mange mennesker. Det kan være en mor i Netto, der håndterer sit barns nedsmeltning på en helt vildt sej måde – så bliver hun mit forbillede til næste gang, jeg selv står i en lignende situation. Derudover er det alle de seje mennesker ude i verden, der vier deres liv til at gøre en forskel. Spørgsmålet stritter nok en lille smule på mig, fordi jeg ikke vil nævne en og dermed ekskludere andre.
Sundhed for mig er at leve balanceret. Intet er overdrevet, hverken til den ene eller anden side. Jeg lever meget lystbetonet, jeg spiser ikke efter en særlig diæt, og der er ikke så meget, jeg skal eller ikke må. Det er et sundt sted for mig at være. Da jeg dansede ballet, drak jeg måske alkohol en gang om måneden, som en særlig ’treat’ til mig selv til en fest. Men i dag, hvor jeg ikke længere er elitesportsudøver, har jeg et noget mere afslappet forhold til at tage et glas vin.
Foto: Kavian Borhani
Kærlighed for mig er at blive set og at se. Og med en utømmelig nysgerrighed lære, hvordan jeg elsker min partner bedre og bedre for hver dag, der går. Og vice versa.
En egenskab, jeg sætter stor pris på, er ærlighed. At have modet til at holde sin sandhed omsorgsfuldt frem foran sig. Hvis vi sidder inde med den viden, at alle følelser er sande, men ikke sandheden, tør vi også være i vores følelser, men uden at vi nødvendigvis bruger dem til at handle. Jeg sætter stor pris på mennesker, der tør stå ved dem selv, og hvordan de fungerer i verden – også de sider, de er mindre stolte af. I de nære relationer, skal vi turde at lægge det hele på bordet på den rigtige måde.Så kan omsorgen træde ind i lokalet. Så kan vi elske nogen, der hvor de ikke elsker sig selv. Men det kræver ærlighed at bede om at blive elsket, der hvor man godt ved, at man ikke reagerer hensigtsmæssigt.
Min livret lige nu er grillet pulpo. Både min kæreste og jeg laver mad. Et lækkert stykke blæksprutte grillet med citron og peber, så har man ikke brug for mere.
I mit køleskab er der altid parmesan og smør. Jeg bor med tre børn på 6 og 8 år, så med ost og smør kommer man langt. Lidt stegt gnocchi med parmesan, så er de glade. Har du også æg og guanciale, så har du en carbonara. Og parmesan på en omelet! Det er en vidunderlig kilde til umami. Og vi snakker selvfølgelig rigtigt smør.
Min yndlingsrestaurant er Christianshavns bådudlejning på en sommeraften – uprætentiøst og med en god lokal ’ambience’.
Foto: Kavian Borhani
Jeg vil gerne spise på Koan. Eller et hverdagsmåltid i Rom, i godt selskab.
Skønhedsproduktet jeg bruger igen og igen, er ‘Liposome eye serum’ fra Biologique Rèchérche. Det er pissedyrt, men pissegodt.
På min materielle ønskeliste står en ring mere fra Griegst, selv om jeg allerede er så heldig at have en ‘Spiral’- og en ‘Cosmos’-ring derfra. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig en med en sten i … Jeg kunne også godt tænke mig en ny taske, men jeg synes, det er så svært. Jeg ender tit med en mulepose. Jeg har så nemt ved at købe sko, men så svært ved tasker. Jeg kan godt lide at mine accessories larmer lidt, så måske er det fordi, det er lettere med larm nede på fødderne, end oppe på kroppen, hvor en taske jo er. Jeg leder i hvert fald stadig, og hvis jeg skal bruge mange penge på den, skal jeg virkelig elske den.
Min personlige stil er legende og quirky med klassiske undertoner.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er mine Margiela Tabi-støvler. Jeg har haft dem mange år, og de har gjort comeback for mig 3-4 gange. Lige nu er de fx lidt på pause, fordi jeg går meget med spidse sko, men jeg kommer aldrig til at skille mig af med dem, og jeg ved, jeg kommer til at bruge dem igen. Jeg har en meget lille garderobe, som er benhårdt kurateret, så jeg køber kun ting, jeg ved, jeg kommer til at bruge i mange, mange år.
Foto: Kavian Borhani
Tabi-støvlerne fra Margiela er Cecilie Lassens bedste modekøb nogensinde. Hun har haft dem 10-15 år, og selv om hun ikke har brugt dem i perioder, har de altid gjort comeback.
I min taske er der altid snacks til ungerne.
Den bedste duft i verden er min søn og brænderøg.
Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er mit hjem. Det er tre år siden, så jeg har jo købt ting siden, men det er en andelslejlighed i museumskvarteret i København K med fantastisk lysindfald og altan. Jeg er inkarneret københavner; voksede op på Østerbro, men jeg brugte jo mest tid på Kgs. Nytorv på Det Kongelige Teater, og da jeg flyttede hjemmefra, rykkede jeg til Christianshavn. Nu har jeg max 10 minutter til alle brokvartererne.
Favoritrummet i mit hjem er stuerne; solfyldte og kærlige leverum, med plads til børneleg og hyggestunder.
Foto: Kavian Borhani
Stuerne i lejligheden, i København K, som Cecilie Lassen deler med sin kæreste og deres tre sammenbragte børn, er hendes favoritrum. Her er plads til børneleg og hyggestunder.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Rom. Jeg har rejst i hele verden med balletten, men Rom er et af de steder, balletten ikke har taget mig til. Jeg var som regel på ferie i NYC, London eller Paris, fordi man kunne træne og holde sig i form der. Jeg har kun været i Rom en gang og elskede det! En del af kærestes nuværende arbejde tager afsæt i Rom, og det er i det hele taget en stor del af hans sjæl, så hele familien render rundt i A.S Roma-trøjer hjemme hos os. Derfor vil det vil betyde meget for mig at komme tilbage til den by og opleve den gennem hans øjne.
Hvis mit hjem brændte, ville jeg redde kunsten. Albert er flyttet ind, og idet han er kunstner, er der efterhånden meget kunst herhjemme, som er uerstatteligt. Dem, der har lavet det, har jo brugt krop og sjæl på at fremstille det. Det meste andet kan erstattes. Selvfølgelig ikke familiealbums, men det meste ligger i skyen, og ellers er det minder, man har inde i kroppen. Vi – Albert og jeg – mødte hinanden første gang for ca. 20 år siden. Han var assistent for Tal R, og dengang havde Tal, Noam Griegst, Melanie Buchhave og Sara Sachs et kunstnerfælleskab, der hed Moon Spoon Saloon, som jeg var model for. Der mødte jeg Albert for første gang. Derfra gik der mange år, hvor vi ikke så hinanden, men for to år siden, mødte vi hinanden igen og blev forelskede.
Den bedste souvenir, jeg har, er en kæmpe rattan-vifte, min kæreste tog med hjem fra Andalusien som nu hænger over vores seng – den elsker jeg!
Foto: Kavian Borhani
Den store vifte, der hænger over sengen, har Cecilie Lassens kæreste Albert Grøndahl bragt med hjem fra Andalusien.
Den bedste gave jeg for nylig har givet, var et smukt og meningsfyldt kunstværk til min veninde Liv, som blev færdiguddannet som speciallæge.
Den bog jeg har læst, der har gjort størst indtryk på mig, er Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage af Naja Marie Aidt. Jeg læste den for syv år siden, da jeg lige havde født min søn. At sidde der med mit nyfødte barn, der lå og trak vejret så fint ved siden af mig, mens jeg læste om en mors sorg over at miste en søn, gjorde mig ekstrem sårbar. Vi kan ikke forudsige i morgen, så jeg blev virkelig ramt af følelsen af, at nej, hvor skal vi bare fejre alt det gode, men også alt det svære, for gaven er, at vi er her. Vi tager det hele med! Najas søn Carl var en ung mand, så hendes sorg var helt sikkert end anden, end den jeg oplevede, da jeg mistede min datter Mimi minutter efter hendes fødsel. Jeg nåede ikke at kende hende i det levede liv, så min sorg handler meget om den forestilling om, hvilket menneske, hun kunne være blevet og drømmen om det liv, jeg ville ønske, hun kunne have levet. Derfor har jeg heller ikke haft behov for at genlæse bogen, efter jeg selv mistede et barn. Jeg ved, at de ord i titlen resonerede med mig allerede dengang, men de stod soleklart for mig, da jeg mistede min datter. Det hele har lært mig, at livet er lige nu, og alt det, Mimi skulle have været i den her verden, må jeg sørge for at gå ud og opleve, gøre, smage og se for hende. Alt det, hun ikke kommer til at gøre, skal jeg gøre.
Min yndlingsfilm er Ingmar Bergmanns Scener fra et ægteskab. Det er ikke min evige yndlingsfilm, men ovenpå et ægteskab, en skilsmisse og en ny forelskelse i en vidunderlig mand, som også har en ekskone, resonerede den film bare helt vildt med mig. At forstå ægteskabet luner indefra. Altså … Det vi udsætter hinanden for i kærlighedens navn! Man kender hinanden så godt og kender hinandens triggers. Det kan bruges omsorgsfuldt, men det kan også bruges ondt. Jeg er så heldig, at min eksmand og jeg er bedste venner. Jeg har ikke mistet noget – tværtimod har vi en platonisk kærlighed til hinanden, der bare vokser og vokser. Vi vil altid have hinanden igennem tykt og tyndt – selvfølgelig på grund af vores søn, men også alene qua kærligheden til hinanden. Derfor var jeg heller ikke bange for den nye forelskelse, for jeg er slet ikke brændt af kærligheden. Tværtimod har jeg oplevet den så multifacetteret. Jeg ser forhold som en rosenbusk, hvor min eksmand og jeg har beskåret vores så rigtigt, at den kan blomstre på ny. Enten er jeg heldig, og ellers er vi dygtige gartnere.
En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg, er Joanna Piotrowska. Det ville passe flot ind med det andet, vi har.
Foto: Kavian Borhani
Værket over sofaen fik Cecilie Lassen i julegave af sin (nu) kæreste, kunstner Albert Grøndahl, da de lige havde lært hinanden at kende. På bagsiden står et digt, men da det nu er indrammet og hænger i deres fælles hjem, er ordene for altid kun mellem parret.
En kunstner, jeg allerede har et værk af, som jeg elsker, er Albert. Jeg fik værket af ham den første jul, vi knapt kendte hinanden, og han havde skrevet et smukt digt til mig bag på. Ingen af os anede på det tidspunkt, at vi ville ende stormende forelskede med tre børn mellem os. Det er rammet ind nu og hænger i vores fælles hjem, så ordene på bagsiden er for altid kun mellem ham og mig.
På repeat hører jeg Voyage, voyage af Desireless. Den har et genialt beat, og jeg bliver altid glad af den tekst. Men det veksler meget.Jeg har tendens til at blive afhængig af en sang ad gangen, og skamlytte den, til jeg bliver træt af den.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, ville et frit Palæstina være en start.
Jeg griner af folk der går i små sko eller løber med sladder.
I løbet af det næste år vil jeg forhåbentlig få en masse spændende arbejdsopgaver at rive i. Det har været så fedt at lave Kærlighedens gerninger, som er ude nu og har fået så gode anmeldelser. Det har givet mig blod på tanden og en tro på, at jeg godt kan finde ud af det her. Forhåbentlig kommer der flere film- og teateropgaver min vej. Men jeg ved også godt, at rollerne ikke hænger på træerne, når man er næsten 44, selv om jeg kun synes, at det er spændende at blive ældre. Jeg skal altså ikke bede om at have det sådan, som jeg havde det i slutningen af 20’erne eller starten af 30’erne. De år minder mig om internaliseret ’male gaze’, misogyni, og kvinder værende kvinde værst. Nej tak! Det er da en udfordring pludselig at kigge sig i spejlet og se sådan nogle hamsterposer under munden, men jeg er ikke forfængelig, når jeg spiller en rolle.
Med det smukke backdrop i form af Ørstedsparken i alskens grønne nuancer var der lagt op til efterårsstemning under shootet med Magdalena Eriksson & Pernille Harder. Den årstid, hvor det ikke er helt bidende, men hvor temperaturerne alligevel kalder på en overgangsjakke. Trenchcoaten er både et ikonisk og klassisk valg, som understreger – med sine typiske lyse nuancer – den sidste kulør, sommerens solskin har efterladt på huden. Her blender de naturlige, brune nuancer fra overtøjet elegant ind i de skovlige omgivelser på ubesværet vis.
21
Magdalena: Trenchcoat, By Malene Birger, 4.600 kr.
Små jakker, der kan pifte et look op fra hverdag til aften, er den perfekte tilføjelse til garderoben, når kulden begynder at snige sig ind på os – og helst i en efterårs-passende farve eller endda med sæsonens print, eksempelvis de populære tern. Brug den med en tynd rullekrave under til hverdag eller uden noget under hen på aftenens senere timer, og par med et par løse men smarte habitbukser.
.. endnu et bud på en pæn blazer i efterårets mørke farvepalette, der langt fra behøver være for fin til hverdag – her, et eksempel på, hvordan den kan styles i et mere casual outfit. Par din blazer med et par afslappede, løse fløjls-bukser, som virkelig indikerer efterår, og en casual top, hvis mønster bryder mødet mellem de forskellige strukturer, materialer og mørke farver på over- og underdel.
Strik, strik, strik. Et absolut favorit-item i garderoben, som kommer i alverdens forskellige materialer, farver, udskæringer, silhuetter – og vi kunne blive ved.
28
Magdalena: Striktrøje, MM6 Maison Margiela, 5.050 kr.
Bare fordi, vi bevæger os mod mørkere tider, betyder det ikke, at alt skal være dunkelt. Få de lysere nuancer ind gennem kølige toner såsom en kold grå-blå eller grå-brun.
Efterår og vinter er også lig med fest-sæsonen, hvor der altid vakles mellem at dresse op og holde sig varm. Hvorfor ikke forene de to? Et stylingstip, der desuden gøre din paillet-nederdel mindre formel og omvendt, din striktrøje mere.
Det skønne ved naturen over efteråret er muligheden for at blende ind og føle sig som en del heraf på smukkeste vis. Vælg et kontrastfyldt look med en god jakke-klassiker med cool detaljer og et par lækre skindbukser, der i den grad giver prikken under i'et – og faktisk både kan bruges til hverdag og fest.
