Kom med indenfor i Michael Schneiders lejlighed på Nørrebro med kunst, farver og møbelklassikere

Blå bog

Michael Schneider, CMO hos File Under Pop og grundlægger af gallerikonceptet à mon avis. Han bor i en ejerlejlighed på ca. 75 kvadratmeter i Stefansgadekvarteret på Nørrebro i København. 

Foto: Rikke Westesen

Det føles som hjem for Michael Schneider, når han krydser Dronning Louises Bro og bevæger sig ned ad Nørrebrogade og videre gennem de hyggelige gader i Stefansgadekvarteret på Nørrebro. Han har boet i kvarteret de sidste femten år, men flyttede for et lille års tid siden, på grund af et skifte i privatlivet, ind i lejligheden her. Han har oplevet området forandre sig til et tilløbsstykke med spændende restauranter, hyggelige vinbarer og små specialbutikker.

“Samtidig er Nørrebro stadig lidt upoleret med plads til kreative lommer, hvor nye koncepter bliver prøvet af. Her er lidt en følelse af et gammelt København, hvor der er plads til lidt ridser i lakken. Jeg arbejder i et kreativt fag, så jeg trives bedst i netop det spændingsfelt, der giver masser af input, idéer og indtryk i hverdagen,” fortæller han.

Foto: Rikke Westesen

Michaels hjem føles, trods mængden af møbler på forholdsvist få kvadratmeter, kurateret, lyst og åbent. I midten af rummet står et bord af Rune Bruun Johansen, købt hos Bruun Rasmussen, omkranset af stole designet af Fredrik Paulsen for Blå Station. De får designmæssigt modspil af Wegner-stolen i hjørnet og et sidebord af Kos Studio. Det store værk på væggen er af Anna Munk, mens værket over den indbyggede radiatorskjuler er malet af Michaels oldefar, Louis Steiner. Den skulpturelle lampe er af Atelier Axo, og vasen med de gule tulipaner er af Nina Nørgaard. Stakken af de røde tallerkener på radiatorskjuleren er af Marie-Louise Munch.

Hans forestillingsevner kom da også i spil, da han så lejligheden første gang, men han fornemmede potentialet med det samme. 

“Lejligheden bar præg af, at den sidst var opdateret for 25-30 år siden, og dengang brugte mange ikke meget energi på at istandsætte den type lejligheder på Nørrebro. Jeg fjernede plastikstuk og et hjemmebygget køkken med ønsket om at give lejligheden et udtryk, der passer til bygningens historie og samtidig er nutidigt i sit udtryk,” siger han.

Foto: Rikke Westesen

Et overraskende og indbydende hjørne er indrettet med en reol i træ og glas af Mia Lagerman og et fotoværk af Lærke Posselt. På reolen står en samling glas fra blandt andre Akua Objects foran et lille værk af Anna Stahn.

Han renoverede stort set alt – vægge, gulve, ny rumopdeling, døre og fodpaneler. 

“Jeg fokuserede på gode detaljer, så jeg genetablerede de manglende franske døre, fik lavet radiatorskjulere og indsatte et klassisk og håndbygget snedkerkøkken fra Rømer Harbo. Jeg kan godt lide tanken om at tilføre løsninger, der er af en kvalitet, der kan holde i mange årtier frem – fx et køkken, der kan slibes ned og males om med skiftende tiders tendenser. Meget af den originale stuk var desværre fjernet før min tid, så jeg allierede mig med stukkunstner Linda Weimann, der har skabt nogle helt unikke rosetter som et nik til bygningens ophav, men samtidig moderne og skulpturelt,” siger Michael. 

Foto: Rikke Westesen

Michaels hjem føles, trods mængden af møbler på forholdsvist få kvadratmeter, kurateret, lyst og åbent. I midten af rummet står et bord af Rune Bruun Johansen, købt hos Bruun Rasmussen, omkranset af stole designet af Fredrik Paulsen for Blå Station. De får designmæssigt modspil af Wegner-stolen i hjørnet og et sidebord af Kos Studio. Det store værk på væggen er af Anna Munk, mens værket over den indbyggede radiatorskjuler er malet af Michaels oldefar, Louis Steiner. Den skulpturelle lampe er af Atelier Axo, og vasen med de gule tulipaner er af Nina Nørgaard. Stakken af de røde tallerkener på radiatorskjuleren er af Marie-Louise Munch.

Han beskriver sin indretning som sammensat, og har en kontinuerlig kamp mellem et stringent, minimalistisk udtryk og en mere maksimalistisk stil med skæve elementer, kunst og arvestykker. 

“Jeg tror, at det er i netop den vibration, at hjemmet får sin personlighed og forhåbentligt afspejler mig som person. Jeg kan godt lide, at et hjem fortæller noget om sine beboere: hvilket liv leves her? Hvilke interesser fylder hverdagen? Hvilken følelse får gæster, når de er på besøg? Det betyder meget for mig, at jeg omgiver mig med ting, der er langt omtanke i.”

Michael er lidt af en tingfinder og kan bruge mange timer på auktionssider, gallerier eller antikmarkeder. 

“Jeg synes, det er dejligt, når der er flere lag i hjemmet, hvor der er plads til forskellige stilarter, perioder og genstande, der har en fortælling med sig. Jeg vil hellere bruge tid på at opbygge noget end at indrette mig hurtigt eller ud fra trends,” siger han. 

Foto: Rikke Westesen

Et stort rødt værk af Mathias Malling Mortensen skaber et harmonisk hjørne sammen med Høvdingestolen af Finn Juhl. Det lille bord af Georg Mengel har fået selskab af en lille lampe af Verner Panton fra Louis Poulsen. Over døren hænger en lille vintagefigur i ler, mens værket i gangen er af Tal R, fundet hos Bo Bjerregaard. Gardinet i gangen er fra File Under Pop.

Foto: Rikke Westesen

Det enkle og udtryksfulde værk af Emma Kohlmann er fundet hos Galleri V1 og er som skabt til rummet. 

Indretningen er karakteriseret af netop fortællinger, og der er ikke det møbel eller det objekt, han ikke har en historie om.

“Jeg har nyt skandinavisk design som spisebordsstolene af designer Fredrik Paulsen eller sofabordet fra Matias Moellenbach som er blandet med klassikere som Finn Juhls Høvdingestol eller Wegners runde stol. Samtidig betyder det også meget for mig, at der er plads til arvestykker og personlige fund. Jeg tror, at fællesnævneren for mange af møblerne er et gennemført formsprog, der forener gode materialer med et lidt skulpturelt ydre.” 

Foto: Rikke Westesen

Spisepladsen er fuld af farver og føles alligevel smukt sammenhængende, lys og luftig. Den grønne stol er Arne Jacobsens Munkegårdsstol, mens den runde lampe i sølv på væggen er fra Astep. På bordet står en japansk keramik-skål fra Poss, og den store sølvvase er fra Georg Jensen. Det lille grønne værk på væggen er af Søren Arildsen, fundet hos Brick Gallery, mens værket i rammen med korset er af Alexander Tovborg, fundet hos Nicolai Wallner. Den smukke kop på bøgerne er fra Aarticles Archive og glasskulpturen på gulvet er af Nina Nørgaard. I loftet hænger en Akari-lampe fra Vitra.

Det er dog særligt Michaels omfattende kunstsamling, der for alvor definerer hjemmet, og af den grund har han valgt en forholdsvis rolig farvepallette på væggene for at skabe en baggrund, der fremhæver fremfor at konkurrere med kunsten, der hos Michael har mange former.

“Jeg er virkelig glad for stukrosetterne, som kunstner Linda Weimann har skabt specielt til lejligheden. De sætter tonen for rummene og er lige dele bombastiske og elegante. Jeg elsker også min Gauguin-skulptur, som er både klassisk og lidt kitsch og bare helt sin egen.” 

Netop sådan føles Michaels hjem, der er fuld af fund, der tilsammen fortæller en historie om ham.

“Jeg er en samler af natur, og jeg føler mig faktisk meget hjemme, når jeg er omgivet af min kunst, mine arvestykker og design, der er bragt med hjem fra en rejse eller fundet vintage. Der er masser af min personlighed i mit hjem, så det giver mig både ro og energi at være hjemme.” 

Foto: Rikke Westesen

Farver spiller en afgørende rolle i Michaels liv og hjem, som her, hvor et gult skuffemøbel af Line Depping lyser op i spiserummet. For enden hænger et stort værk af Fabian Sokolowski, mens værket til højre er af Monica Kim Garza. Den buttede skammel er af Carsten in der Elst, der blinker over til den hvide vase fra File Under Pop, som har fået selskab af en overdimensioneret kop af Peter Shire. 

Hvor finder du inspiration?

“I kunst og arkitektur: Lundstrøms farvesammensætninger eller Corbusiers former, der også strækker sig ud i arkitektur og møbeldesign. Spejlrummet på Rosenborg Slot i København fra 1705 er magisk at besøge, og jeg finder altid inspiration i Karen Blixens bolig, Rungstedlund, der i dag er åbent som museum. Her er der en fantastisk blanding af farver, antikviteter og ikke mindst blomsterbuketter fra forfatterens have.”

Hvordan har du det med farver?

Farver er for mig som ilt eller vand. De er uundgåelige og helt nødvendige. Det betyder ikke, at de altid skal dominere, men jeg elsker, hvordan farver definerer et rum, understreger en stemning og kan forme de følelser, man får, når man omgiver sig med dem. Et grundigt arbejde med farver i hjemmet er nok det mest enkle værktøj til at forvandle en bolig, skabe personlighed og en god ramme for livets facetter.” 

Foto: Rikke Westesen

Michael har bevidst malet vægge og lofter i nedtonede nuancer for at lade kunsten få plads, men har arbejdet med kontraster mellem de varme og de kolde toner i farvepaletten. De hvide gardiner er fra &Drape ligesom gardinskinnerne. 

Hvilke farver kan du godt lide at bruge i din indretning?

Jeg vil sige, at min smag i farver favner bredt. For mig er det rummet, arkitekturen og funktionen, der er afgørende i en farvesætning. I lejligheden her er der ikke en eneste flade, der bare er hvid. Samtidig har jeg forsøgt ikke at lade vægfarverne dominere rummene, men nærmere understrege en stemning og skabe spænding i et møde mellem varme og kolde toner.  

Hvilken kunst omgiver du dig med?

Jeg samler på samtidskunst og driver også et lille udstillingskoncept, à mon avis, som har fokus på spirende, professionelle danske kunstnere. Jeg kan godt lide, hvor generøs kunsten er. Den giver energi til sine omgivelser, og går i møde med hvert menneske, der omgiver sig med den. Jeg er glad for kunstnere, der arbejder med et distinkt farveunivers, men jeg falder sjældent for kunst, bare fordi den er pæn. Der er som regel en stemning, måske lidt melankoli eller humor, der gør et værk interessant for mig. 

Foto: Rikke Westesen

Smuk farvekoordinering i stuen med puder fra Svenskt Tenn og Raf Simons for Kvadrat under et stort værk af Mads Hilbert. På væggen hænger en lysestage af Christian & Jade og på bordet står et fad, som er et arvestykke. 

Hvilke møbler og tekstiler kendetegner dit interiør?

Jeg er virkelig glad for naturlige materialer og tekstiler i hjemmet. Jeg har gardiner af naturlig hør og merinould, et sengetæppe af hør og flere møbler betrukket med kanvas og naturskind. Samtidig kan jeg godt lide, når der er plads til lidt leg i form af et mønster eller en spændende struktur i en overflade. 

Foto: Rikke Westesen

Soveværelset, der forbinder stue med køkken-alrum, er holdt i en kølig lyseblå nuance, der skaber en helt særlig ro i rummet. I loftet hænger en Akari-pendel, mens gardinet er fra File Under Pop. Den store lampe i hjørnet er vintage fra Flos, mens sengetæppet er fra Tekla og puderne designet af Raf Simons for Kvadrat. Ved siden af sengen står en vintage Harry Bertoia-stol, som er et arvestykke. I vindueskarmen stå en antik Møller Bøgely lågkrukke og en lakeret japansk bentoboks. 

Læs ogå

Barbara Hvidt og Jan Gleie forvandlede 70’er-huset til en kombination af Japan og Palm Springs – kom med indenfor i Frederiksberg-hjemmet

Cecilie Ingdal om sin behandling: “Huden føles ikke bare fastere og mere glat, men fremstår også klarere og mere ensartet i tonen efterfølgende. Det er ikke et quick fix, men en behandling, der bygger huden op over tid – lag for lag”

Indrømmet. Jeg aflyste min første aftalte Dual Fraxel-laserbehandling, da jeg havde fået kolde fødder. Maskinen var netop lanceret i Danmark, og en branchekollega havde allerede prøvet den og med sin (efter hendes egen beskrivelse) ’sarte hud’ reageret ret voldsomt. Jeg var alligevel nysgerrig på, hvad maskinen kunne gøre for min (noget ældre) hud, og en måned senere indfandt jeg mig alligevel hos N’age på Kgs. Nytorv til min første af i alt tre behandlinger. Grundlægger, sygeplejerske og kosmetisk behandler Ida Bille Brahe tog imod mig. Inden da havde jeg været til en grundig konsultation, hvor Ida gennemgik maskinens egenskaber inklusiv eventuelle bivirkninger (blandt andet dem min kollega oplevede – som dog er ret sjældne). Vi vendte mine forbehold (igen) – og jeg besluttede mig for at kaste dem overbord – og i stedet kaste mig ind under maskinens (påståede) magi.  

Jeg vidste som sagt godt, at det her ikke var den slags behandling, man tager til i frokostpausen for så at gå på direkte på arbejde og måske videre til middag samme aften (eller aftenen efter). Dual Fraxel er en proces, der kræver lidt tålmodighed – og i øvrigt tillid til, at huden arbejder med. Selve Dual Frax-laseren arbejder både i hudens dybere lag og helt oppe i overfladen. Behandlingen skaber små, kontrollerede varmezoner i huden, som sætter gang i hudens egen helingsproces og styrker bindevævet indefra. Det betyder, at huden ikke bare føles fastere og mere glat, men også fremstår klarere og mere ensartet i tonen efterfølgende. Det er ikke et quick fix, men en behandling, der bygger huden op over tid – lag for lag. Og ærligt, så gør den naller. Også selvom huden bliver indsmurt i et ordentlig lag bedøvende creme en time inden. Den gode nyhed er dog, at det er hurtigt overstået. Cirka to 2 gange 20 minutter tager hver af de to lasere pr. gang, hvis du vælger at få det gjort i hele ansigtet, som jeg. 

Efter endte behandlinger føltes min hud (ret) varm og intens, næsten som om ansigtet glødede. Og spejlet afslørede et hævet og let rødt ansigt, ligesom jeg tydeligt kunne mærke, at huden havde været igennem noget aktivt. Ikke smertefuldt, men mærkbart. De første timer efter behandlingen vil jeg egentlig anbefale, at man bare tager en slapper hjemme. Jeg gik selvfølgelig på arbejde til stor morskab for mine kolleger, selvom de efterhånden har vænnet sig til, at jeg udsætter min hud for lidt af hvert i embedes medfør (inklusive rødmen, hævelser, blå mærker og den slags …). 

Følelsen af den intense varme forsvandt efter et par timer, mens rødmen også hurtigt aftog. Hævelsen forsvandt gradvist i løbet af 24–48 timer. I dagene efter føltes huden tør og nærmest lidt ru – som et lag, der skulle af, før en ny glattere og mere jævn overflade kunne titte frem. Og efter en uge til to træder effekten tydeligere frem med en hud, der er mere jævn, en teint, der er mere ensartet og en overflade, der generelt synes finere.  

Det samme mønster gentog sig i øvrigt alle tre gange: først varme, rødmen og hævelse, så fin afskalning af det alleryderste lag – og endelig den stille forandring fra gang til gang, der langsomt afslører resultatet. Som en slags langsigtet investering i huden. 

Om

Dual Frax-laser kombinerer to bølgelængder, der arbejder henholdsvis i hudens dybere lag og i overfladen, ligesom den aktiverer hudens naturlige helingsproces. 
Velegnet til: Ujævn hudstruktur, fine linjer, pigmentering, solskader og ar. 
Forvent: Rødme, varme og hævelse umiddelbart efter behandlingen. Hævelsen aftager typisk efter 24–48 timer 
Resultat: Gradvis forbedring af både hudens struktur, fasthed og hudtone. 
Pris: 6.750 kr. pr. gang for hele ansigtet hos N’age. 

Læs ogå

Cecilie Ingdal om sin behandling hos Beauty Akademiet: “Mathilde Gøhler, som senere samme aften sad overfor mig, spurgte, hvordan jeg har fået så glødende og smuk en hud”

Kom med indenfor på Københavns nye hotel, der kombinerer engelsk countryside med fransk elegance

Af mange gode grunde er København spækket med kulturudbud, der spænder over alt fra smukke hoteller over velkuraterede museer og internationalt anerkendte restauranter. Og alligevel er det som om, at der altid er plads til en mere. For vi københavnere hungrer altid efter noget nyt.

Når det kommer til hoteller, er København for nylig blevet et hotel rigere. Henrik’s Hotel er navnet på det seneste skud på stammen, som åbnede dørene på Studiestræder i Indre København 1. maj 2026.

Bag stedet står Hildebrandt Hammer Hotels, der også er hotelgruppen bag de allerede kendte hoteller Ascot, Hypernym og Wide, og som er et af byens familieejede foretagender. Familien råder også over Hotel Skt. Annæ, som driftes og ejes af Claus Henrik Hildebrandt. 

Hotel-driften startede tilbage i 1971, hvor Jørgen Henrik Hildebrandt og Aase Hildebrandt åbnede Ascot Hotel i de lokaler, hvor Jørgen Henrik Hildebrandt år forinden havde haft både biludlejning og renseri. Efterfølgende gik hotellerne videre til datteren, Lene Hildebrandt Hammer, og i dag drives gruppen af Hildebrandt Hammer-familien i tredje generation, nemlig søskendeparret Frederik og Julie Hildebrandt Hammer.

Mens hotelgruppens øvrige tre hoteller bygger på koncepter, skiller det nyåbnede hotel sig en anelse ud fra det eksisternede overnatningsudbud. Henrik’s Hotel er nemlig ikke bare et navn, trukket op af hatten, men er derimod en direkte hyldest til gruppens grundlægger og søskendeparrets bedstefar, Jørgen Henrik. Derfor har alt fra bygning til interiør også være et personligt og følelsesmæssigt projekt for familien, og resultatet er blevet et sted, der bærer begge bedsteforældre i sig.

Vi talte med Frederik og Julie Hildebrandt Hammer om, hvad der gør byens nye hotel så særligt, og hvad der – både historisk og symbolsk – ligger i murene, der rummer stedet, mens vi også spurgte interiørdesigner og ejer af Treschow Interior Studio Josephine Treschow Hammer om, hvordan hun har indfanget sjælen af bedsteforældrene.

Frederik og Julie, hvad karakteriserer jeres nye hotel? Og hvorfor landede I netop på, at det skulle være en hyldest til jeres bedsteforældre?

Henrik’s Hotel er et projekt, der er drevet af historie og relationer. Det er resultatet af mere end 50 års familiehistorie, som begyndte da vores bedsteforældre, Jørgen Henrik Hildebrandt og Aase Hildebrandt, købte ejendommen i 1971.

Det har været afgørende for os ikke bare at bevare den historie, men at føre den videre på en måde, der giver mening i dag. Derfor valgte vi ikke en klassisk renovering, men i stedet at genopbygge ejendommen inden for de eksisterende rammer – med fokus på både fremtidssikring og respekt for det oprindelige.

At lade hotellet være en hyldest til vores bedsteforældre føltes derfor helt naturligt. De lagde fundamentet – både fysisk og værdimæssigt. Navnet Henrik’s Hotel refererer til Jørgen Henrik Hildebrandt og er en direkte anerkendelse af hans vision om at skabe et hotel med personlighed og en stærk beliggenhed. Samtidig er det en måde at holde deres tilgang til gæstfrihed levende: nærværende, autentisk og med en ambition om at give gæsterne en oplevelse, de tager med sig videre.

Har I gjort jer nogle bestemte valg ifm. hotellet, som afspejler jeres bedsteforældre? Hvordan kan man se det helt konkret?

Vi har arbejdet meget bevidst med at lade historien leve videre i både de store linjer og de små detaljer. Et centralt valg har været at undgå et standardiseret udtryk og i stedet bevare det originale og det unikke.

Helt konkret kommer det til udtryk i en række bevarings- og restaureringsgreb: Den originale hovedtrappe er bevaret med stuk og historiske detaljer, trægulvene er reproduceret 1:1 med det oprindelige stjernemønster, og 82 smedejerns-balustre er restaureret i hånden. De blyindfattede vinduer er genbrugt i lobbyen, så bygningens historie fysisk er til stede i gæsteoplevelsen.

Men historien handler ikke kun om det visuelle. Vores morfar havde en ambition om at skabe noget, der var lidt større end det forventelige – noget, man kan huske. Det har vi forsøgt at omsætte til et hotel, hvor designet ikke er neutralt, men karakterfuldt, med modige farvesammensætninger, mønstre og teksturer, der vækker nysgerrighed og følelser.

Samtidig har vi arbejdet med moderne parametre som bæredygtighed, isolering, genvinding og akustik, så hotellet ikke bare bærer historien videre, men også er bygget til fremtiden.

Hvordan adskiller Henrik’s sig fra jeres andre hoteller, Ascot, Wide og Hypernym?

Henrik’s Hotel adskiller sig ved at være det mest personlige og måske også det mest historieforankrede projekt i vores portefølje. Hvor Ascot, Wide og Hypernym hver især er stærke koncepter med deres egne identiteter, er Henrik’s i højere grad drevet af en konkret fortælling – nemlig vores egen familiehistorie og den specifikke bygning.

Det er et mindre hotel med 44 værelser, hvilket giver en anden skala og mulighed for en mere intim og personlig gæsteoplevelse. Vi har bevidst valgt ikke at arbejde ud fra en fast brandstandard eller en – ‘one size fits all’-tilgang. I stedet har vi ladet stedet, historien og de oprindelige arkitektoniske rammer definere udtrykket.

Josephine, hvordan skiller Henrik’s Hotel sig ud fra de andre hoteller, du har arbejdet på?

Henrik’s Hotel adskiller sig ved at være dybt personligt forankret i både familie og historie. Hvor mange projekter tager udgangspunkt i et fast koncept, har dette været langt mere følelsesdrevet. Det har givet frihed til at arbejde intuitivt og skabe et udtryk, der ikke følger trends, men er bygget på fortælling og identitet.

Hvordan har du ramt en æstetik, der repræsenterer Jørgen Henrik og Aase Hildebrandt?

Ambitionen har været at skabe et design, der ikke bare refererer til dem, men som føles som en forlængelse af deres personligheder og værdier. Jørgens mod og lyst til at skabe noget, der skiller sig ud og giver en oplevelse, møder Aases stærke sans for kvalitet, æstetik og detalje i et udtryk, der både er karakterfuldt og sofistikeret.

Samtidig har jeg arbejdet med en international tilgang, hvor møbler, tekstiler og materialer er nøje udvalgt og sourcet fra blandt andet Frankrig, Belgien og England. Det er med til at skabe en sammenhængende og velovervejet atmosfære med flere lag.

Farver, mønstre og teksturer spiller en central rolle i at give rummene liv og personlighed, så opholdet ikke bare føles som en overnatning, men som en sanselig oplevelse, man husker og tager med sig videre.

Adresse: Studiestræde 57, København V

Læs ogå

Her er de 10 bedste hoteller i København

97% af befolkningen ejer et produkt fra dette anerkendte brand – se billedserien, der viser én person iklædt brandet fra alle år siden 1926

Du kender måske scenariet: Din ven ankommer i en spritny skalljakke med det ikoniske, røde 66°-logo på brystet, og du nikker anerkendende. Men mens det islandske outdoor-brand 66°North de seneste par år har opnået en form for kultstatus i Danmark, har brandet gennem de sidste 100 år beklædt mere eller mindre hele den islandske befolkning. Ja, faktisk ejer mere end 97 % af islændingene mindst ét stykke tøj fra 66°North.

Når 66°North i år kan fejre 100-års jubilæum, er netop dét vinklen på en af brandets største fødselsdagskampagner. Resultatet er blevet en billedserie bestående af 100 billeder – som hver især portrætterer forskellige islændinge; én person fra hver årgang siden 1926 – iklædt deres eget tøj fra brandet. Noget af tøjet er nyere, mens andet daterer sig helt tilbage til brandets spæde begyndelse. Det viser ikke blot, hvor slidstærke og holdbare brandets produkter er – det vidner også om dets særlige position i den islandske kultur.

“I over 100 år har 66°North været vævet ind i islændingenes liv – ikke bare som tøj men som en kulturel fortælling. Med vores ‘100 People’-kampagne hylder vi de mange ansigter i vores community samt den islandske ånd, der definerer brandet,” siger Chief Brand Officer, Bjarnes Harðardóttir, hos 66°North.

Tag selv et kig på en række af kampagnenes billeder herunder:

1926: Ólafía Sigurrós Jónsdóttir

1927: Guðrún Sigríður Einarsdóttir Clausen

1929: Lára Guðmundsdóttir

1930: Gunnlaugur Friðrik Jónasson

1935: Guðmundur Ingvarsson

1938: Aðalgeir Gísli Finnsson

1939: Hreinn Þórðarson

1939: Hreinn Þórðarson

1943: Hrafn Magnússson

1946: Jónína Eggertsdóttir

1948: Ingveldur Sveinbjörnsdóttir

1949: Guðbjartur Ásgeirsson

1951: Þorvaldur Þorsteinn Sigurbjörnsson

1955: Sigríður Elín Sigfúsdóttir

1959: Ragnar Ólafur Guðmundsson

1963: Gróa Kristjánsdóttir

1966: Níels Friðrik Harbo

1973: Bala Murughan Kamallakharan

1976: Zineta Pidžo

1984: Steinþór Hróar Steinþórsson

1990: Arna Sigríður Albertsdóttir

1992: Hrafnkell Flóki Kaktus Einarsson

1993: Sindri Þór Jónsson

1994: Hulda Katarína Sveinsdóttir

1997: Arna Inga Arnórsdóttir

1999: Anton Proppé Hjaltason & Brynjar Proppé Hjaltason

2001: Karólína Kristbjörg Björnsdóttir

2002: Hilmar Björn Zoëga

2005: Fanney Rún Guðmundsdóttir

2008: Daníel Ari Guðmundsson

2010: Kristín Ragna Finnsdóttir

2012: Salka Freysdóttir

2013: Viktor Orri Pétursson

2014: Havy Alda Pollock

2022: Uggi Hrafnkelsson

2023: Anita Rós Jóelsdóttir Pollitt & Athena Mist Jóelsdóttir Pollitt

2024: Mirra Sigyn Fannarsdóttir

2025: Patrekur Emil Pétursson

Blonder, korte ærmer eller denim: 20 skjorter, der er oplagte til sommer

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

1
Foto: Mango

Mango, 449 kr.

2
Foto: Weekday

Weekday, 379 kr.

3
Foto: Mango

Mango, 299 kr.

4
Foto: Sea New York

Sea New York, 2.865 kr.

5
Foto: Mango

Mango, 699 kr.

6
Foto: & Other Stories

& Other Stories, 590 kr.

7
Foto: Sezáne

Sezáne, 860 kr.

 

 

 

8
Foto: Weekday

Weekday, 350 kr.

9
Foto: Cos

Cos, 900 kr.

10
Foto: Lisa Yang

Lisa Yang, 2.200 kr.

11
Foto: Asos

Asos, 279 kr.

12
Foto: By Malene Birger

By Malene Birger, 1.500 kr.

13
Foto: Gucci

Gucci, 7.850 kr.

14
Foto: Mango

Mango, 399 kr.

15
Foto: H&M

H&M, 900 kr.

16
Foto: H&M

H&M, 249 kr.

17
Foto: Mango

Mango, 299 kr.

18
Foto: By Malene Birger

By Malene Birger, 1.400 kr.

19
Foto: Sézane

Sézane, 795 kr.

20
Foto: & Other Stories

& Other Stories, 650 kr.

Læs ogå

20 elegante blazers, du kan bruge som jakke til sommer

20 elegante blazers, du kan bruge som jakke til sommer

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

21
Foto: Asos

Asos, 659 kr.

22
Foto: Skall Studio

Skall, 4.200 kr.

23
Foto: Mango

Mango, 799 kr.

24
Foto: Asos

Asos, 609 kr.

25

Cos, 800 kr.

26
Foto: Asos

Asos, 609 kr.

27
Foto: St. Agni

St. Agni. 5.150 kr.

28
Foto: Skall

Skall, 3.500 kr.

29
Foto: Asos

Asos, 659 kr.

30

Cos, 1.600 kr.

31
Foto: Asos

Asos, 609 kr.

32
Foto: Asos

Asos, 509 kr.

33
Foto: Arket

Arket, 1.590 kr.

34
Foto: Max Mara

Max Mara, 6.690 kr.

35
Foto: H&M

H&M, 499 kr.

36
Foto: The Garment

The Garment, 3.700 kr.

37
Foto: Arket

Arket, 1.790 kr.

38
Foto: H&M

H&M, 379 kr.

39
Foto: MyTheresa

Vivienne Westwood, 10.315 kr.

40
Foto: H&M

H&M, 299 kr.

Læs ogå

Vi kan (næsten) endelig trække i de bare ben – her er de 8 nederdele, redaktøren har i kurven lige nu

Highstreetkædens nye designsamarbejde er ude i dag – og det er et glædeligt gensyn med en af branchens ikoniske designere

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Det er lidt over to årtier siden, at H&M for første gang kunne præsentere verden for sine – hvad der skulle vise sig at blive legendariske – designsamarbejder. Første samarbejde var med nu afdøde Karl Lagerfelt, efterfulgt af internationale navne fra Balmain, Versace og Stella McCartney til Comme des Garçons, Maison Margiela, Marni og mange, mange andre.

I dag vender H&M så blikket tilbage på et af sine populære samarbejder – nærmere bestemt dét fra november 2005 – når creative director for highstreetgiganten, Ann-Sofie Johansson og creative director i sit eponyme brand, Stella McCartney atter slår pjalterne sammen i en helt ny kollektion, som er ude i dag, 7. maj 2026.

Creative director for H&M, Ann-Sofie Johansson & Stella McCartney

Resultatet er blevet en på én og samme tid elegant og cool kollektion, hvor klassiske styles forenes med et legende tvist og ikke mindst Stella McCartneys ekstravagante og rå æstetik. Derfor finder du bl.a. også McCartneys signatur-Falabella-kæder, der går igen i både tasker og smykker, samt alt fra kjoler og jakker til bukser og sko.

Som du måske ved, hvis du har siddet klar på klokkeslættet til en eller flere af lanceringerne, skal du ikke tøve for længe, hvis du skal nå at sikre dig items fra samarbejdet. Ofte rives de ned fra såvel fysiske som virtuelle hylder – og at dømme ud fra, hvad vi so far har set, bliver denne lancering ingen undtagelse.

ELLEs 6 favoritter fra kollektionen

41

Top, 749 kr.

42

Taske, 999 kr.

43

Polo, 749 kr.

44

Top, 599 kr.

45

Bukser, 1.299 kr.

46

Ballerinaer, 1.299 kr.

Kollektionen lancerer 7. maj på hjemmesiden kl. 10 og bl.a. i i butikken på Amagertorv 23 i Indre København.

Læs ogå

Det kendte brand, der laver vores basic-favoritter, lancerer samarbejde om “den perfekte sommergarderobe” – her er 5 ting, vi drømmer om fra kollektionen

Vi kan (næsten) endelig trække i de bare ben – her er de 8 nederdele, redaktøren har i kurven lige nu

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

47

Giver denne prikkede nederdel ikke lidt Dries van Noten? Det synes vi, og den ville være cute med en basic hvid top.

& Other Stories, 650 kr.

48

Jeg har en hvid nederdel med masser af vidde, i knælængde og som sidder lidt lavt på hoften derhjemme, og jeg glæder mig meget til, at sommerens anledninger kan bringe den i spil igen. Jeg elsker charmen, det romantiske og samtidig det klassiske over snittet og læggene. Denne fra Weekday ligner faktisk på en prik!

Weekday, 379 kr.

49

Elsker plisseringer, denim og knælængden – denne nederdel er god til alt fra sandaler til hæle.

& Other Stories, 650 kr.

50

Jeg er stadig ikke over Carolyn Basette-obsessionen – derfor spotter mit øje også alt, der sender bare de mindste referencer til 90'ernes minimalisme. Inkl. denne nederdel, der vil være perfekte med en hvid skjorte à la CBK.

Gina Tricot, 250 kr.

51

Som tidligere nævnt er denne slags nederdel en go to for mig hele sommeren ..

Cos, 900 kr.

52

Jeg går ofte med nederdel over bukser, og denne gennemsigtige giver et lettere udtryk til nederdel-på-bukser-trenden – par den med en stoptop.

H&M, 249 kr.

53

Jeg elsker båndene, længden, der skærer over knæene, og vidden i denne nederdel – men modsat den hvide fra Weekday, er den ikke romantisk men derimod mere cool. Den vil være sej med et par høje støvler som på billedet her.

Weekday, 409 kr.

54

Jeg går meget sjældent i nederdele, der er kortere end til knæene – men jeg vil gerne gøre en undtagelse for denne søde nederdel, der til forveksling minder om Isabel Marant.

H&M, 229 kr.

Læs ogå

ELLEs digitale redaktør: 10 items jeg (bogstavelig talt) bruger hele sommeren

Kom med, da ELLE inviterede til eftermiddagsdrinks på terrassen og fejrede det nye nummer med Nukâka Coster-Waldau på forsiden

Foto: Polina Vinogradova

Marie Heyman, Cecilie Haugaard og Ulrikke Toft Simonsen

Foto: Polina Vinogradova

Caroline Stordal og Claudia Bhimra

Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova

Nukâka Coster-Waldau

Foto: Polina Vinogradova

Mads Emil Møller

Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova

Kavian Borhani, Melissa Bech og Nikita Hofmann Andersen

Foto: Polina Vinogradova

Ulrikke Toft Simonsen

Foto: Polina Vinogradova

Osama Al-Naser

Foto: Polina Vinogradova

Cecilie Ingdal og Signe Lindkvist

Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova

Emmely Moraitis

Foto: Polina Vinogradova

Amalie Reedtz-Thott

Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova

Cath Danneskiold-Samsøe og Uffe Buchard

Foto: Polina Vinogradova
Foto: Polina Vinogradova

Katarina Krebs og Chloe Monchamp

Foto: Polina Vinogradova

Anna Munch

Foto: Polina Vinogradova

Sofia Dalsgaard og Emilie Malou

Foto: Polina Vinogradova

Safina Coster-Waldau, Nukâka Coster-Waldau og Filippa Nivarana Coster-Waldau

Læs ogå

Nyt ELLE på gaden: Nukâka Coster-Waldau om at bearbejde sine generationelle, grønlandske traumer

Barbara Hvidt og Jan Gleie forvandlede 70’er-huset til en kombination af Japan og Palm Springs – kom med indenfor i Frederiksberg-hjemmet

Her bor

Fotograf, designer og medstifter af tekstilbrandet Avillafranciska Barbara Hvidt og hendes mand, kunstner, fotograf og instruktør Jan Gleie, sammen med parrets to børn, Siggi og Nola på henholdsvis 19 og 22 år, og familiens hund. Huset, der ligger på en villavej på Frederiksberg, er oprindeligt et etplanshus fra 70’erne tegnet af Johan Christensen, som senere er udvidet med en tilbygning i form af en førstesal tegnet af Barbaras søster, arkitekt Malene Hvidt, i tæt samarbejde med Barbaras mand, Jan, og arkitekt Hans Bærholm. Her fik de, ud over den nye førstesal, beklædt husets yderside med mahogni – en ombygning, der blev præmieret af Frederiksberg Kommune.

Foto: Maya Matsuura
Foto: Maya Matsuura

Et kig gennem husets førstesal, der er en tilbygning tegnet af Barbaras søster, arkitekt Malene Hvidt, i tæt samarbejde med Barbaras mand, Jan, og arkitekt Hans Bærholm med åbent kig ned til stueetagen. Skamlen i forgrunden og den lange pendel er begge tegnet af Charlotte Perriand.

Foto: Maya Matsuura

Et kig gennem husets stringente stueetage, hvor parrets voksne børn i dag huserer. Fotokunsten på bagvæggen er af Jan Gleie, og skamlen af Studio 0405.

Fotograf og designer Barbara Hvidt kommer ud af Hvidt & Mølgaard-familien, hvor arkitektur, møbeldesign og kompromisløs kvalitet har været en naturlig del af hverdagen gennem generationer. Barbaras farfar, Peter Hvidt, tegnede både huse og møbler med en særlig opmærksomhed detaljen og en dyb respekt for materialer og kvalitet, og derfor har Barbara fra barnsben været vant til at komme og leve i hjem med kunst, keramik, kontraster og farver.

Barbaras far, Henrik Hvidt, og hendes søster, Malene Hvidt, har som arkitekter ført arven videre.

“Jeg er vokset op med en forståelse for, at æstetik, håndværk og historie hænger tæt sammen og former den måde, man lever på, og der er ingen tvivl om, at min opvækst, præget af godt design, har inspireret mig til, hvor jeg er i dag,” fortæller Barbara Hvidt, der også selv er gået en multikreativ vej:

“Siden jeg var helt ung, har jeg bevæget mig frit mellem discipliner og medier. Jeg er drevet af at formidle, iscenesætte og skabe fortællinger og hele universer omkring det, jeg arbejder med.”

Foto: Maya Matsuura

Spisepladsen blender sammen med henholdsvis køkken og stue og bliver til et stort leverum for alle husets beboere. Spisebordet er af Anders Heger, mens stolene med sort træ er af Hvidt & Mølgaard fra &Tradition. Lampen er af Ronan og Erwan Bouroullec, og værket bag af Albert Grøndahl. Skamlen for enden af bordet er af Pierre Chapo. Den hvide ‘No 30’-stol fra Ton er arvet fra Barbaras farmor.

Foto: Maya Matsuura
Foto: Maya Matsuura

Fremme i køkkenet fra Copenhagen Square står små stilleben af keramik fra Josette Miquel & Hervé Rousseau à la Borne, Anne Black og Barbaras egne kreationer, som understøtter husets japanske referencer og kreative tilgang til inspiration som noget allestedsnærværende.

Fotografi, film og rumlig iscenesættelse har altid været naturlige medspillere i Barbaras designproces, der for tiden særligt domineres af brandet Avillafranciska, der er dedikeret til at skabe eksklusive jacquardvævede tekstiler til hjemmet. Barbara etablerede brandet sidste år med partneren Christina Engsig på baggrund af en dyb fascination af gamle vævetraditioner og den taktile dybde i materialet. Her arbejder duoen bl.a. med arkivmateriale fra 1800- og 1900-tallet og genfortolker historiske mønstre i en nutidig kontekst, hvor høj kvalitet, håndværk og kulturarv er bærende værdier. Jeg kalder Avillafranciska for et projekt, fordi der er en dejlig frihed forbundet med det ord,” siger Barbara om brandet.

Parallelt arbejder Barbara sammen med sin mand, kunstner, fotograf og instruktør Jan Gleie. Sammen udgør de duoen Hvidt/Gleie, der arbejder med kunst, fotografi og film. Inden for de seneste to år har de afholdt to udstillinger med Jans fotografier, film og oliemalerier.

“Jan er farveblind, så jeg har altid fungeret som hans guidende øje i forhold til farver. Sammen har vi udviklet et farvesystem med nummereringer og områdeinddelinger, som han kan arbejde ud fra,” fortæller Barbara.

Foto: Maya Matsuura

Et varmt atrium på førstesalen med klinker på gulvet har fået nyt liv, efter at Barbaras mand, multikunstneren Jan Gleie, for få år siden genoptog billedkunsten. Inden for de seneste to år har parret afholdt to udstillinger med Jans værker, bl.a. fotografier, film og oliemalerier. Jan er farveblind, så Barbara spiller en stor rolle i hans praksis i forhold til at guide vedrørende farver.

Foto: Maya Matsuura

Et kig fra den arbejdsrelaterede og kreative del af husets førstesal og ind i soveværelset. Fotokunsten til højre af Casper Sejersen. Den lille hylde er designet af Barbaras svoger, Nikolaj Lorentz Mentze, der ejer Studio 0405.

Foto: Maya Matsuura
Foto: Maya Matsuura

Parret arbejder begge hjemmefra. De har boet i deres hus fra 70’erne på Frederiksberg, siden de for 20 år siden kom hjem fra en årrække i London, men adspurgt, hvornår tilbygningen i form af førstesalen – der er tegnet af Barbaras søster, arkitekt Malene Hvidt, der er partner i designfirmaet Spacon, i tæt samarbejde med Barbaras mand, Jan, og arkitekt Hans Bærholm – kom til, kan det multikreative par ikke helt blive enige om, hvorvidt det er 5, 10 eller endda 15 år siden.

“Vi arbejder side om side på første sal, hvor vi hver især kan række ud efter hinanden, når der er brug for sparring. Vi har arbejdet tæt sammen, siden vi mødtes for godt 30 år siden,” fortæller Barbara.

Foto: Maya Matsuura

Barbaras skrivebord, der står over for Jans, bærer præg af hendes mange forskellige igangværende kreative projekter tekstiler til Avillafranciska, smykker fra Les Mains des Soeurs samt diverse fotokunst. Bordet er af Anders Heger, de to stole er henholdsvis Arne Jacobsens 7’er-stol og Montanas Kevi’-kontorstol med tekstil fra Mads Nørgaard, mens det store værk bagved er af Albert Grøndahl.

Foto: Maya Matsuura

Barbara ved sit skrivebord. “Siden jeg var helt ung, har jeg bevæget mig frit mellem discipliner og medier. Jeg har været selvstændig hele mit arbejdsliv og drevet egne virksomheder, hvor jeg altid har været optaget af at formidle, iscenesætte og skabe fortællinger og hele universer omkring det, jeg arbejder med. Mit virke spænder bredt, og nye idéer spirer ofte. Jeg følger dem som regel instinktivt, så længe de føles rigtige, fortæller hun. De seneste to år har Barbara desuden uddannet sig som relationskompetent leder og familierådgiver fra Blackbird Institute. “Det udspringer af en dyb interesse for menneskelige relationer som inspirationskilde. Det har været enormt berigende både personligt og fagligt. Lige nu er jeg på vej ind i frivilligt arbejde hos Headspace, hvor jeg ønsker at støtte unge mennesker, der har det svært. Det gør ondt at se, hvor mange unge der bl.a. kæmper med manglende tro på sig selv.

Foto: Maya Matsuura
Foto: Maya Matsuura

Husets førstesal er indrettet, så både Jan og Barbara kan arbejde hjemmefra – sammen med diverse forskellige partnere, som de laver projekter sammen med. Jan sidder på den ene side ved sit Poul Kjærholm-skrivebord. Ved siden af hans arbejdsplads står Charles Eames-stolen, som parret havde med fra deres hjem i London, da de flyttede tilbage til Danmark for 20 år siden.

Derudover har hun sammen med sin søster etableret Les Mains des Soeurs, et personligt og kunstnerisk projekt, der udfolder sig i kapitler og undersøger relationen mellem hånd og objekt samt fortællingen om søsterskab. Projektet tager udgangspunkt i materialitet, håndværk og familiehistorie og har bl.a. manifesteret sig som en håndlavet smykkekollektion i sølv og rav, ledsaget af keramiske smykkeæsker.

Den multikreative tilgang til skabelse, forskellige medier og kreativitet som noget tværgående gennemsyrer også hjemmet, der i dag, ifølge de gæster, der kommer og går, har referencer til både Japan, Indien og Palm Springs. Lyset vælter ind, da der er vinduer overalt, mens stakke af bøger og magasiner får selskab af efterladenskaber fra Barbaras og Jans mange igangværende projekter – fra prøver på Avillafranciska-tekstiler til Jans malerier i proces.

“Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke længere ønsker at arbejde hurtigt. Jeg har brug for tid og fordybelse. Kvalitet starter for mig med undersøgelse og nysgerrighed. Hvis jeg ikke forstår noget, bruger jeg god tid til at sætte mig grundigt ind i det. Jeg bliver ved, indtil jeg kan forstå lagene bag og mærke nerven i projektet,” siger Barbara om tilgangen til det arbejde, der hver dag smelter sammen med privatlivet i hjemmet.

Foto: Maya Matsuura

Det var bl.a. de store skydedøre ud til haven, som Barbara og Jan faldt for, da de købte huset for 20 år siden. Tilbygningen i form af førstesalen har forandret huset totalt, så det i dag rummer referencer til både Japan, Indien og Palm Springs. Trappen er indbygget og tegnet specielt til huset, mens det ottekantede sidebord nedenunder er designet af Mentze Ottenstein og lavet til Den Frie Udstillingsbygning.

Foto: Maya Matsuura
Foto: Maya Matsuura

Den åbne stue ligger i forlængelse af køkkenet og har store vinduespartier ud til den private og tilbagetrukne have. Sofaerne er af henholdsvis Arne Jacobsen og Lissoni. Det lave sofabord med bøger, keramik og friske blomster er fra Established & Sons. Stolene er ‘X-Chair’, designet i 1958 af Barbaras farfar, Peter Hvidt. “De bærer dejlige spor og minder mig om en tid, hvor smukt håndværk og kvalitet havde en helt naturlig og vigtig betydning,” siger hun. Værket over den hvide sofa er fra Jans seneste udstilling, Dioramalism II _ Telecine. Det hvide, keramiske relief på væggen er af Manuel Canu.

Foto: Maya Matsuura

Sofaen er en Arne Jacobsen-‘Lufthavnssofa, mens det store værk er af James Peel.

Der er på alle måder tale om et personligt hjem, hvor lige dele træ og hvide flader læner sig mod hinanden: Det varme mahognitræ og de horisontale linjer, der begge går igen både inde og ude, giver en fornemmelse af noget internationalt. Overalt mødes genstande og møbler, der enten bærer historier fra rejser, står på skuldrene af en familiearv og er givet videre gennem generationer eller er skabt i nyere tid af nære relationer.

Det er et hjem med plads til det levede liv og en frihed til at gøre det, man har lyst til – både for Barbara og Jan og for deres to voksne børn, der holder til i stueplan og nu lever et mere eller mindre selvstændigt liv.

“Årene, der er gået her, har givet os en ny form for tilstedeværelse og en ny, kreativ måde at bruge huset på,” siger Barbara.

Arkitektur, møbler og kunst smelter sammen til et personligt og trygt hjem, hvor materialer som glas, porcelæn, træ og stål i forskellige former og taktiliteter skaber ro og dybde, fortæller Barbara, der slutter af med at tilføje: “Vores hjem er et sted, hvor man skal have det rart, omgivet af skønhed, sanselighed og genstande, der bærer en historie eller et særligt minde.”

Foto: Maya Matsuura

Den lille alkove med indbygget daybed er Barbaras favoritspot i hjemmet. Det er et sted til fordybelse og ro. Den er beklædt med varm canadisk oregon pine-træ, som giver rummet en dybde og glød, der næsten omslutter én. Træets varme tone og stoflighed skaber en følelse af tryghed og nærvær og føles som en lille hule. Den hvide papirindpakning, der ligger på daybedden, rummer en japansk haori-kimono, som Barbara for nylig har modtaget i gave fra parrets nabo, Nobuko, som hun beskriver som en ældre, dejlig dame og et nyere bekendtskab. På hylden ovenover står en masse kunst og keramik samlet gennem en lang årrække. Den keramiske tekande til højre fra Helle Bovbjerg er den nyeste tilføjelse.

Foto: Maya Matsuura

Soveværelset har udgang til en stor altan på førstesalen og lysindfald fra alle vinkler. Sengen er beklædt med de eksklusive jacquardvævede tekstiler fra Avillafranciska – et brand, Barbara stiftede sidste år sammen med partneren Christina Engsig. Sengebordene er henholdsvis ‘Fox Stool’ fra Magniberg og ‘Sofi Stool’ af Mentze Ottenstein. De to stole til venstre er Mogens Koch-foldestole,og sidebordet er skabt af Studio 0405. Gardinerne er fra Rue Verte.

Foto: Maya Matsuura

I påklædningsværelset hænger en kåbe fra Avillafranciska, ligesom stolen og den lille pouch fortæller om brandets tilgang til historiske vævetraditioner.

Læs ogå

Kom med indenfor, når Sarah Rohde viser sin villa i Hellerup

Lad dig inspirere til romantiske referencer, transparente materialer og blonder i din sommergarderobe

Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna

Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna
Foto: Rami Hanna

Foto Rami Hanna HA/NA Productions 
Styling Hanna MW HA/NA Productions 
Projektleder Hedda Ejelöv HA/NA Productions 
Model Diana Helzina Mirrrs Models
Hår Philip Fohlin LINKDETAILS 
Makeup Ignacio Alonso LUNDLUND
Stylingassistent Eveline Kotakidou HA/NA Productions
Lys Mattias Sätterström
Assistenter Niklas Dopheide & Majken Jacobsson
Location The Building 

Læs ogå

Guide til København: Kom med model Barbara Stisen, Louis Vuitton og ELLE rundt på byens bedste steder

Minihotel The Monica-ejeren: “Når jeg stod til et selskab og fortalte, at jeg var hjemmegående, forsvandt interessen for mig med det samme”

Blå bog

Monica Conradsen, ejer af The Monica, 59 år. Født og opvokset ved Aabenraa. Har tidligere arbejdet som model for bl.a. Dior og Chanel og været hjemmegående, da eksmanden var udstationeret i en lang række lande. Bor i Ærøskøbing.

Jeg har virkelig kæmpet i skolen på grund af min ord- og talblindhed. Hvis jeg voksede op i dag, var jeg nok blev diagnoseret med alt muligt. Jeg lærte først at stave til Monica i 6. klasse, og selv der, fik jeg byttet rundt på de seks bogstaver. Til eksamen i 9. klasse afleverede jeg alle mine papirer helt blanke. Jeg skrev ikke engang mit eget navn. Jeg forlod skolen uden en afgangseksamen. I mit sidste karakterblad stod der: Monica bliver aldrig til noget.

Jeg har altid haft en udlængsel. Allerede som 13-årig boede jeg et halvt år i Kenya med min farmor, fordi jeg havde det så svært i skolen. Da jeg kom hjem igen, vidste jeg bare, at jeg ikke skulle blive i Sønderjyllandjeg ville ud at opleve mere. Jeg arbejdede i opvasken på et lille hotel i Aabenraa og brugte to år på at spare 25.000 kroner sammen, så jeg kunne rejse til Hongkong efter 9. klasse.Efter syv måneder i Hongkong mødte jeg mine børns far, som også er dansker, og var udstationeret i byen. I vores første fire år sammen, rejste jeg mellem New York, Chicago, Milano, Paris og London for at arbejde som model for blandt andre Dior og Chanel. Det var primært beautykampagner, ikke så meget catwalk. Jeg blev gift som 21-årig, fødte vores første barn som 22-årig, og inden jeg var fyldt 30, havde jeg fået fire børn.

“Jeg var hjemmegående i 25 år. Sørgede for fire børn, holdt hus og have, strøg og foldede min mands skjorter, bagte kage hver eftermiddag. Jeg var virkelig stolt af at være husmor”

Jeg var hjemmegående i 25 år. Sørgede for fire børn, holdt hus og have, strøg og foldede min mands skjorter, bagte kage hver eftermiddag. Jeg var virkelig stolt af at være husmor. Jeg stod også for renoveringerne af vores mange forskellige huse i de forskellige lande, vi boede i. Min mand var til tider ved at få et nervesammenbrud over, at jeg altid ville bo i gamle huse, der skulle reddes. Jeg indrettede hjem gang på gang. Det holdt jeg også meget af. Men jeg savnede anerkendelse for mit arbejde. Både fra min mand og andre, jeg mødte på min vej. Når jeg stod til et selskab og fortalte, at jeg var hjemmegående, forsvandt interessen for mig med det samme. Ballonen punkterede.

Efter 34 års ægteskab fortalte jeg min mand, at jeg gerne ville skilles. Vores børn var begyndt at flytte hjemmefra, mens han talte om at gå på pension og spille golf med sine venner. Det var ikke, fordi jeg ikke elskede ham, men han lyttede ikke rigtigt til, hvad jeg ville. Han er lidt gammeldags og forventede nok, at jeg ville blive ved med at holde hus. Men jeg følte mig rastløs. Jeg ville have mere ud af livet.

Alle omkring mig mente, at jeg var blevet vanvittig. Jeg havde jo ingen erfaring fra branchen. Desuden var jeg jo ord- og talblind; hvad med kommunikation og økonomi?”

Jeg stod ved en skillevej. Jeg havde ingen uddannelse og intet job. Jeg reflekterede over, hvad jeg kunne finde ud af. I hele mit voksne liv havde jeg serviceret andre mennesker, lavet mad, indrettet, arrangeret blomster og gjort rent. Jeg besluttede mig for at åbne mit eget hotel. Alle omkring mig mente, at jeg var blevet vanvittig. Jeg havde jo ingen erfaring fra branchen. Desuden var jeg jo ord- og talblind; hvad med kommunikation og økonomi? Om jeg så ikke bare kunne nøjes med et lille bed & breakfast tæt på København? Nej, jeg ville købe det nedslidte hus på Ærø, som jeg havde forelsket mig i, og forvandle det til mit eget lille luksussted. Mine børn grinte af mig: ”Mor, du elsker jo storbyen. At gå i teatret og på restauranter.” Ja, men jeg ville have hele verden til at komme til Ærøskøbing.

Jeg har rigtig nok ingen direkte erfaring fra branchen eller en uddannelse, men jeg har min livserfaring. Og så har jeg stor erfaring med at omstille mig til nye kulturer og mennesker. Jeg har altid været udadvendt og sat pris på at lære andre mennesker at kende. Det er nogle kvaliteter, der har været enormt vigtige i skabelsen af The Monica. Hotellet blev ret hurtigt populært hos både danske og internationale medier som Vogue, Condé Nast Traveller, ELLE og Rum International og heldigvis også blandt gæster fra hele verden.

Foto: Freja Kock Christlieb

I de første år, efter jeg åbnede hotellet, var min drivkraft at overbevise både andre og mig selv, at jeg kunne noget, som de – og nok også jeg selv – ikke troede, jeg kunne. Efter en fornem omtale i Børsen, skrev en af mine gamle venner, der har en højtstående stilling, en sød besked til mig, som jeg har gemt: ”Jeg er så stolt af dig. Hvor var det godt, du ikke lyttede til os gamle konservative idioter. Du har gjort det her selv. Stor beundring for din passion, dit talent og din arbejdsomhed.” I stort set hele mit liv har jeg ikke opnået den slags anerkendelse: ingen topkarakter til eksamener, ingen forfremmelser eller nye jobs. Derfor betød den besked så meget for mig. Ligesom alt den påskønnelse, jeg har fået fra gæster og medier gennem årene. I dag er jeg kommet videre. Nu er det noget andet, som driver mig. At blive ved med yde mit bedste og udvikle mig – uden at blive for stolt. Men det allervigtigste er at mærke gæsternes taknemmelighed, når de tager herfra. Det giver mig så meget energi.

For første gang i mit liv – som næsten 60-årig – kan sige, at jeg har et succesfuldt arbejdsliv, hvor jeg også får løn. Det har betydet meget for den måde, jeg anskuer mig selv på i dag. Jeg har fået en anden selvtillid, og jeg føler, at jeg kan hjælpe andre med det, jeg er dygtig til. Tidligere har jeg jo følt, at jeg ikke var god til noget rent fagligt. Men jeg har indset, at man ikke behøver at have en lang og fin uddannelse, som jeg altid har troet. Alle mennesker er noget. Jeg har altid sagt til mine børn, at de skal huske at sige hej til de hjemløse, tale med dem og måske købe en bolle til dem. Alle er lige meget værd, uanset om de er topchefer eller bor på gaden.

Nogle gange skal man give folk en chance, også selvom de ikke har den rigtige uddannelse. Selv i 2026 tror jeg på, at alle mennesker kan bidrage med noget, hvis viljen er til stede”

Det er klart, at det er en stor udfordring at være så dårlig til at skrive mails, betale regninger og styre økonomi, som jeg er, når man driver en forretning. Men så må jeg søge hjælp til det, jeg ikke kan, og bruge energien på det, jeg er god til. Det nytter jo ikke, at jeg bruger halvdelen af min dag på at betale to regninger. Vi kan ikke alle være lige gode til alt, så der er brug for forskellige typer af mennesker. Nogle gange skal man give folk en chance, også selvom de ikke har den rigtige uddannelse. Selv i 2026 tror jeg på, at alle mennesker kan bidrage med noget, hvis viljen er til stede.

For mig var The Monica en forløsning af mit potentiale. Jeg kan sagtens knokle 17 timer i træk om sommeren, fordi jeg holder så meget af det her sted. Det giver mening, det jeg laver. Selvfølgelig kan jeg ikke blive ved i samme tempo, når jeg fylder 80, men det er derfor, det er så godt, at jeg får flere og flere indretningsopgaver og også har min lille butik, som jeg kan passe. Jeg har i hvert fald ikke tænkt på mig at gå på pension – det er en by i Rusland. Jeg skal ikke sætte mig en stol. Jeg skal fortsætte. Ellers bliver livet simpelthen for kedeligt.

Læs ogå

Bodil Jørgensen: “Jeg bliver glad ved tanken om at lægge mit virke fra mig og give det videre. Der er ikke så længe til, kan jeg mærke”