Mode

Ganni lancerer skjortekollektion med Nadja Bender

- 09/02/2015

Til foråret lancerer Ganni en helt ny skjortekollektion med ingen andre end den smukke Nadja Bender som kampagnemodel. Se den flotte kollektion her!

Ganni lancerer nu en helt ny kollektion til alle os, der elsker klassiske og feminine skjorter, og smukke Nadja Bender er kollektionens ansigt. 

Læs også: Mød designerparret bag Sand Copenhagen

Den klassiske skjorte kan gå til alt, og derfor har Ganni skabt det, de kalder ‘a capsule collection’ af skjorter, der består af 4 skjortedesigns i både bomuld og silke. Kollektionen er en del af The Ganni Shirt Project og er inspireret af kvindelige personligheder som Patti Smith, Charlotte Rampling og Charlotte Gainsbourg. 

Læs også: Se H&M’s lækre SS15 Studio kollektion

Det danske modehus har ladet sig inspirere af den klassiske herreskjorte, der ifølge kreativ direktør hos Ganni, Ditte Reffstrup, er et af de mest sexede og alsidige stykker tøj. “Kvinder kan godt lide at gå igennem deres mænds garderobe, og den klassiske skjorte er både sexet og nem at style. Vi har med denne kollektion derfor ønsket at skabe et sæt af skjorter, der kan bruges til enhver lejlighed,” udtaler hun. 

Læs også: Cheap’n’chic: Cool og ensfarvet på budget!

Kollektionen lanceres i april, 2015, og her på ELLE-redaktionen kan vi næsten ikke vente!

Se de flotte kampagnebilleder af Nadja Bender og de fire skjortedesigns i galleriet… og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare.